Pædagogiske konsulenters Landskonference 2013 Pædagogik – kreativitet og fællesskab Hotel Nyborg Strand 10. april 3013 Fra En nødvendig pædagogik til en.

Præsentationer af emnet: "Pædagogiske konsulenters Landskonference 2013 Pædagogik – kreativitet og fællesskab Hotel Nyborg Strand 10. april 3013 Fra En nødvendig pædagogik til en."— Præsentationens transcript:

1 Pædagogiske konsulenters Landskonference 2013 Pædagogik – kreativitet og fællesskab Hotel Nyborg Strand 10. april 3013 Fra En nødvendig pædagogik til en børnehavedidaktik i fremtiden Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Læring og Pædagogik (DPU) Forskningsenheden Barndom Læring og Didaktik

2 En nødvendig pædagogik Dialektisk struktureret pædagogik Tre grundlæggende forudsætninger –Børns livsbetingelser –De samfundsmæssige betingelser Marxistisk analyse, kvalifikationsanalyse –Det psykologiske grundlag Barnet som subjekt Virksomhedsbegrebet, tilegnelse, Leontjev NUZ, Vygotsky

3 En nødvendig pædagogik Dialektisk struktureret pædagogik Principper og metoder –Formulering af pædagogiske mål –Børnenes baggrund, pædagogikkens indhold –Aktiv virksomhed, meningsfuldhed, helhedspræg og alsidighed –Kreativitet og kreative virksomheder –Planer og struktur –Gruppeopdragelse

4 Didaktik/curriculum - Planlægning En nødvendig pædagogik var en børnehavedidaktik Didaktik ( didaskein græsk) betyder at vise, ”at vise nogen noget” – udpege Künzli, 1994, I: Uljens, red, 1997, s. 199 Didaktik er teori om planlægningsvirksomhed Curriculum er selve planlægningen, beskrivelse af hvad der skal ske - læreplanen er resultat Curriculum=løbebane, en bane med planlagte og forventede læringsmuligheder undervejs Karsten Schnack, 2004 Den didaktiske refleksion står centralt som det vigtigste redskab for at nå frem til en plan for undervisningen, en pædagogisk læreplan = curriculum Bjørg Brandzæg Gundem, 2003 Problem hvis hovedvægten lægges på curriculum-delen

5 Didaktik – pædagogisk planlægning Refleksion og begrundede valg vedr. dannelsens indhold - både mht. dannelse, demokrati, faglig indsigt, planlægning af praksis og analyse af læreprocesser Efter Schnack, 2004 teorier og begreber, der angår alle former for intentionel og reflekteret (omsorg) opdragelse og undervisning, samt de læringsprocesser, der finder sted i forbindelse med opdragelse og undervisning Wolfgang Klafki, 2001 Læs om Klafki i www.leksikon.org Karsten Schnack Wolfgang Klafki, født 1927

6 Curriculum – Didaktik angelsaksisk tysk Best practice Psykologi Intervention/Effekt Standarder Læring What works? ‘Outcomes ’ Teknologi Demokrati Alsidig personlig udvikling Dannelse Tværfaglighed ‘Nøgleproblemer’ Handlekompetence Metodefrihed Humanisme

7 Effektivisering af pædagogikken Vi skal generelt uddanne de unge bedre end vi gør i dag. Målet er at skabe kvalitet i indholdet og skabe sammenlignende og ’lifelong’ uddannelser – og hermed den stærkeste økonomi i verden frem til 2012 EU kommissær for uddannelse Vivian Reding, Lissabon konferencen 2000 Småbørnsområdet skal sørge for tidlig intervention overfor socialt udsatte børn Bidrage til sproglig udvikling og social tilpasning Basiskompetencer (grundlæggende faglighed) Effektive og evidensbaserede pædagogiske metoder Lissabon strategien, 2000

8 Krav til ECEC - dagtilbud Udligne negativ social arv Skabe skoleparathed Skabe kvalitet i dagtilbud, udligne kvalitetsforskelle mellem daginstitutioner Børnehaven bliver et læringssted og en del af det samlede uddannelsessystem Hertil kræves pædagogiske læreplaner (curriculum) OECD: Starting Strong 1, 2001 (Bemærk også Strating Strong 2 og 3)

9 Læring i børnehaven Lov om Social Service 1998 indførte læringsbegrebet i børnehaven Lov om pædagogiske læreplaner 2004 rummer 6 temaer som pædagogerne skal arbejde med - Barnets alsidige personlighedsudvikling - Sociale kompetencer - Sproglige kompetencer - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier Daginstitutionsloven 2007 kræver formulerede mål for børnenes læring

10 Pædagogikken er under pres Pædagogerne skal producere årlige læreplaner med klare, entydige mål samt målbare delmål, dokumentere, teste, evaluere og rapportere Kommunerne producerer manualer Finans- og socialministeriet samt KL producerer kvalitetskriterier og programmer (”Faglige kvalitetsoplysninger”) Effektmålingen af pædagogiske interventioner på dagtilbudsområdet i regi af hhv. HPA, VIDA, SPELL og Fart på Sproget – Samt ”Fremtidens Dagtilbud

11 Pædagogikken er under pres Risiko for forstening af pædagogikken Det pædagogiske arbejde afgrænses – dannelsesper- spektivet udebliver Snævre delmål dominerer Der opstår den misforståelse, at bestemte metoder og midler fører til indfrielse af målene Evalueringen bevæger sig væk fra at ’fortælle’ og hen imod ’tælle’ – accountability

12 Indfrielse af forudsigelser Afstand mellem læreplanens tekst og den faktiske praksis Læreplanen bliver et udvendigt dokument Læreplanen som sovepude Pædagogerne omsætter mekanisk, praksis stivner Pædagogerne holder sig stramt til læreplanen Risiko for indførelse af trinmål Præfabrikerede materialer Broström, 2004: Pædagogiske læreplaner – at arbejde med didaktik i børnehaven

13 OMEP, 2010 Organisation Mondale pour l’Education Préscolaire Vi må forsvare FN’s Børnekonvention, særligt børns ret til leg og trivsel På grund af politiske og finansielle problemer overbetoner de fleste regeringer verden over i denne tid hurtig udvikling af børnenes læse- og matematikfærdigheder i forbindelse med skolestart. Dette medfører en dramatisk begrænsning af den helhedsorienterede tilgang Denne udvikling er ødelæggende for daginstitutions- og indskolingspædagogikkens grundlag og ånd. Den medfører tabet af afgørende værdier, kreativitet, fantasi, åbenhed, og alsidige udtryksformer, og påvirker således fundamentalt retten til - og glæden ved læring gennem leg.

14 En kritisk-demokratisk børnehavedidaktik Nødvendig aktuel strategi Overvinde den snævre fortolkning af den pædagogiske læreplan Enhed af læring og omsorg: Educare Enhed af Bildung-didaktik og det postmoderne Etablering af et laboratorium for kritisk- demokratisk børnehavepædagogik

15 Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare Omsorg, opdragelse og undervisning  Barnets egen aktive virksomhed i et lege- og læringsmiljø  Trivsel, læring, udvikling og dannelse

16 Educare - pædagogisk takt En opdragende undervisning Johan Friedrich Herbart, 1802; En omsorgsfuld opdragende undervisning: Educare Broström, 2006 Kærlighed til barnet og til den pædagogiske læreplan Van Manen, 1993 Pædagogisk takt er at kunne håndtere sammenhænge mellem teori og praksis, at være sensitiv, leve sig ind i barnets perspektiv samtidig med at man udfordrer barnet og giver støtte til dets læring og udvikling van Manen, 1993

17 En kritisk frigørende didaktik Dobbelthed af: Tysk og nordisk kritisk-frigørende Bildungs-didaktik – et overordnet ideal Det pædagogiske paradoks Post-moderne perspektiver – kontekstafhængig

18 Ansatser til en kritisk samfundsteori Det neo-liberale samfund gør den enkelte borger til aktiv forbruger frem for et aktivt politisk subjekt Det politiske mål er at udvikle et globalt direkte demokrati bestående af bl.a. Retten til verdensborgerskab Retten til kontrol med produktionsmidlerne og kontrol af egen krop og bevidsthed Hardt & Negri, 2003, s. 372

19 Anerkendelse - Axel Honneth 1)Privatsfæren Kærlighed og venskab giver emotionel anerkendelse, en symmetrisk relation, der skaber selvtillid 2) Den retslige sfære At kunne ytre sig offentligt og engagere sig fører til selvrespekt 3) Den solidariske sfære At indgå i fællesskaber, hvor barnets engagement bliver anerkendt fører til værdsættelse af sig selv som medlem af et solidarisk fællesskab Honneth, 2003, 2006

20 Demokratiske mødepladser I stedet for forbrugsområder skal vi have offentlige områder demokratiske mødepladser Med offentlige områder menes konkrete livs- og læringsbetingelser, hvor folk kommer sammen for at tale, føre dialoger, for at fortæller deres historier i kampen for at styrke mulighederne for et aktivt medborgerskab Hannah Arend i Giroux, 1997, s. 106

21 Børnehaven som demokratisk mødeplads Børnehaven er et sådant offentligt demokratisk område Her får børnene mulighed for at lære om verden og etablerer et grundlag for på længere sigt at kunne tænke kritisk De er deltagere i hverdagslivet, de får indflydelse - jf. FNs konvention om børns rettigheder

22 En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – en nærhedsdidaktik SITUATIONS- ANALYSE - konteksten Formulering af mål – og tegn Valg af indhold Læring hvad Udformning af metoder, principper Gennemførelse Læringsforløb Dokumentation og evaluering Rekonstruktion af pædagogikken Dannelsesidealet - Formål Broström, 2006 Broström & Vejleskov, 2009 Inspireret af Print, 1993 (Samfundsanalyse) Læringsteori Læring hvordan

23 Dannelse: Alsidig personlig udvikling (personlige kompetencer) Formålet i Dagtilbudsloven, 2007- uddrag: … give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. … give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber.. 6 temaer i Den pædagogiske læreplan, 2004: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer; Sproglige kompetencer; Krop og bevægelse; Naturen og naturfænomener; Kulturelle udtryksformer og værdier

24 Alsidig personlig udvikling Hvad forstås ved alsidig personlig udvikling? Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner 2003 definerer alsidig udvikling som: At være fuldgyldigt medlem af grupper og en fælles kultur At blive medskaber af grupper og en fælles kultur At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs - bl.a.: –at føle sig genkendt og husket af andre som dem, der en gang startede som ganske lille, tog livtag med verden og blev stor i sit dagtilbud –at få erfaringer med, hvordan de gennem deres opvækst satte spor i dagtilbuddets liv og virke og –dermed gjorde en vigtig forskel for andre mennesker og i dagtilbuddets kultur –at forestille sig, drømme om og tage hul på lovende fremtider sammen med andre børn og voksne - deltagelse og dannelse

25 Tre dimensioner ved dannelse Et dannende indhold. En oplevelse og erfaring som udfordrer, ryster og lyksaliggør barnet som har en dannende virkning. Et dannelsesgode. Et indhold som pædagogen skaber mulighed for, at barnet kan komme i berøring med (didaktik) En dannende proces der har en særlig form; en dannende virksomhed hvorigennem der foregår en personlig og eksistentiel læring og udvikling (læringspsykologi) – et lege- læringsbegreb Et dannende resultat, altså at barnet (på sigt) opnår en læring, udvikling og dannelse, - visionen, idealet (filosofi, pædagogik, didaktik) – Formålet

26 Dannelsesidealet - demokrati Deltagelse Den demokratiske dimension udgør en central del af dannelsesidealet og Daginstitutionsloven 2007 Starte med det visionære og perspektivrige inden man konkretiserer, inden læreplansarbejdet begynder Dannelsesidealet er primat - Klafki

27 Dannelsesbegrebets rødder En alsidig, universel og harmonisk dannelse af alle evner – identitetsdannelse. Udvikling af alle menneskelige kræfter Wilhelm von Humboldt 1767-1835

28 Dannelsesbegrebets rødder instruktionen: Ikke påtrykke barnet noget bestemt, ikke meddele kundskaber, ikke melde sig med en forud lagt plan. Dødbiderskolen. Det der klines på regner af Dannelse er at ”vække liv, skærpe syn og kaste lys over livet og erfaringerne”. Det kræver frivillighed, hjertets dannelse. Beåndelse: Ønske at barnet er opfyldt af visse grundideer og grundinteresser Chresten Kold Om Børneskolen, 1850 Genudgivet 1967, s. 63

29 Dannelsesbegrebets rødder Theodor Litt: Dannelse er ”den tilstand ved mennesket, som sætter det i stand til at bringe så vel sig selv som sit forhold til verden i orden”, 1963. Führen oder Wachenlassen. Eric Weiniger: ”Dannelse er den tilstand, hvor man kan overtage ansvar” (1958) Theodor Litt 1880-1962

30 Dannelse I dannelse ligger der, udover indsigt i et vidensområde, at man har etableret et kriterium for anvendelse af denne viden, at man har accepteret et ansvar for hvordan, hvornår og til hvad man vil anvende denne viden Bent Nielsen, 1977, Praksis og kritik

31 Et aktivt dannelsesbegreb Dannelse er at være myndig og modig, have evne til kritik og aktivt at deltage i demokratiet, øve indflydelse, kunne argumentere og lytte - ex hop Dannelse er at forbinde sin viden med følelser og holdninger, at ville og kunne omsætte viden til handling – handlekompetence – ex sølvpapir, bæredygtighed Dannelse er at have evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne – ex med i leg Dannelse til demokrati skal række ud over her og nuet, være fremtidsorienteret og have et globalt perspektiv, da mange problemer går på tværs af statsgrænser – verdensborgeren – ex epoketypiske problemer, frokost Inspiration: Mollenhauer 1988; Gieseke, 1981, 1976; Kemp,2005; Klafki, 2001, s. 68, 81; Schnack, 1998

32 Et aktuelt dannelsesbegreb for alle Et alment dannede menneske er et menneske, som forholder sig aktivt til tilværelsens og samfundets problemer og udfordringer, åbent, fordomsfrit, undersøgende, kreativt og kritisk, ud fra en helhedsopfattelse, en positiv miljøbevidsthed og historisk forståelse og med en utopi om det gode liv og som erkender sine handlemuligheder i den aktuelle situation, føler sig forpligtet og er villig til at bruge sine handlekompetencer i samspil med andre for at forbedre egne og andres livsvilkår Inspireret bl.a. af Vagn Oluf Nielsen, 1993

33 BARN INDHOLD PÆDAGOG De 6 temaer fra læreplanen Epoketypiske problemer Se fx Hopmann, s. 201, I: Uljens, 1997 Indhold – læringens ‘hvad’ Den didaktiske trekant Omsorg og anerkendende relation Fremstilling Læring BARN --

34 Begrebet indhold Med indhold menes det stof, de aktiviteter, oplevelser og erfaringer der antages at have en dannende virkning Indholdet skal skabe undren Indholdet skal have en subjektiv og objektiv pol Indholdet skal række ud over her og nu situationen

35 Valg af indhold INDHOLDETS UDSPRING De 6 temaer Selvvalgt indhold Hverdagslivet inspirerer Pædagogen bringer indhold ind på grundlag af - en samfunds- og kulturanalyse - en situationsanalyse, den konkrete kontekst

36 Dannelsens indhold Formal dannelse Material dannelse Kategorial dannelse Wolfgang Klafki

37 Epoketypiske problemstillinger Spørgsmålet om krig og fred Det økologiske problem, bæredygtig udvikling Den samfundsmæssigt producerede ulighed Nord-syd konflikten Verdens sultproblemer Nationalisme, fremmedhad Krænkelse af menneskerettigheder Wolfgang Klafki, 2001, s. 73; Wolfgang Klafki, 1983, s. 62;

38 En post-moderne inspiration Minor Politics frem for Major Politics En procesorienteret praksis frem for en lineær praksis Rodstængel frem for pælerod Social interaktion og intra-aktion Det demokratiske og solidariske menneske Karen Barad, 2007; Gilles Deleuze, 1988; Gunilla Dahlberg et al, 2007; Taguchi, 2010; Anders Skriver Jensen, 2011

39 Fasthold visionen ”Hvis den rejsende, der bestiger et bjerg på vej mod en stjerne, i alt for høj grad lader sig opsluge af opstigningens problemer, risikerer han at glemme, hvilken stjerne han går efter. Hvis han efterhånden kun går for at gå, kommer han ingen vegne”. Antoine de Saint-Exupéry