Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol., sidefag i psykologi Megatrends og modtendenser, der påvirker fremtidens.

Præsentationer af emnet: "Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol., sidefag i psykologi Megatrends og modtendenser, der påvirker fremtidens."— Præsentationens transcript:

1 Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol., sidefag i psykologi www.futuria.dk dahl@futuria.dk Megatrends og modtendenser, der påvirker fremtidens skole

2 Tirsdag den 1. juli 2008 9.00 – 9.15Dagens program 9.15 – 10.30Megatrends og modtendenser 10.30 – 10.45Tænkepause 10.45 – 11.15Om scenarier og præsentation af 4 scenarier for fremtidens skole 11.15 – 12.30Gruppedialog i forskellige fremtider. 12.30 – 13.30Frokost 13.30 – 14.15Præsentation og fælles forståelse af de 4 fremtider 14.15 – 14.45Fælles dialog: Hvor er vi i dag, hvor er vi på vej hen, Hvor vil vi gerne hen med skolen? 14.45 – 15.00Pause 15.00 – 16.00Gruppedialog om værdier: Hvordan ruster vi os bedst til fremtiden? Hvordan kan vi bedst præge udviklingen i skolen? Hver gruppe skriver de 5 væsentligste punkter på en planche. 16.00 – 16.30”Fernisering” 16.30 – 16.45Kort opsamling af indtryk fra fernisering: Hvilke ord, værdier og holdninger er gennemgående? 16.15 – 16.30Afslutning

3 Fremtidens kompetencer? Den lokale multiskole Innovations-skolen Science-skolen

4 Innovations-skolen Udvikle hele, kreative og fleksible mennesker til en kompleks og global verden Ikke til at vide hvornår og hvordan børn lærer

5 Den lokale multiskole Via små sociale og faglige fællesskaber dannes vi til de store fællesskaber i samfundet og globalt ET fællesfagligt fundament – fokus på holdet, helheden og lokalsamfundet

6 Science-skolen Begå sig fagligt, socialt og kulturelt som verdensborgere Internationale standarder

7 Den, som forudser fremtiden, lyver, selvom han fortæller sandheden Gammelt arabisk udtryk

8 Hvis man havde spurgt kunderne hvad de ønskede sig, havde de sagt – en hurtigere hest, Henry ford 1905

9

10 Ny samfundslogik Fra informations til følelsessamfund Samfundet på vej mod nye logik - igen Følelser som næste fase! Fra hjerne til hjerte Fra ”nørd” til empati! Ny samfundslogik: Følelser, omsorg, historier

11 Maslow’s behovspyramide Selvrealisering Anerkendelse Sociale behov Sikkerhed Fysiske behov

12 Selvrealisering Anerkendelse Sociale behov Sikkerhed Fysiske behov Individualisering Maslow i fremtiden ?

13 Selvrealisering og de gode følelser Forbrug Familie Valg af sygehus, skole, daginstitution etc. Arbejdsplads By & bolig Livet skal FØLES godt HELE TIDEN for MIG!!

14 Individualisering Alt er på valg! Individualismens ekstreme højdepunkt Divider Situider

15 Fra kernefamilie til netværksfamilie Familie vælges og tilrettelægges Skilsmisseåret 2004 Den funktionstømte familie Re-kombinerbare familier Størrelse og sammensætning - nye familiemedlemmer

16 Børn og familielykke Børn som ”lim” - projekt BARN – emotionel fokusering Fra værn mod alderdom til værn mod ensomhed! En luksus vare! - Ønskebørn, trofæ-børn, serielle enebørn, ”mor har dårlig samvittighed børn”, curlingbørn = Popstars generationen?

17 Det moderne samfunds hast De digitale indfødte Fra torvet til nettet – mere viden om den anden side af kloden end lokalsamfund Verdens store temaer på godt og ondt Vant til højt pirringsniveau: Attending - attuning Mennesket er ”frit”, men til hvad? Ingen nødvendig, tradition, religion, faste roller etc. At kunne vælge - identitetssøgning Hurtige forandringer – ingen rigtige svar Ansvar for egen udvikling – men i forhold til HVAD? Fremtidschok! Tvivl som følgesvend

18 Pubertetens lidelse! Traditionelt samfund: Brud med normer og autoritet Alle er imod mig! Jeg må ingenting! Senmoderne samfund: Find egen identitet Jeg må gøre noget ved mit liv! Alle forventer noget af mig!

19 Individualisten i fællesskabet Her og nu Uforpligtende Følelsesmæssig intensitet for et tid! Opstår og opløses Sammen om ensomheden: ”Mobile- Clubbing”– selfdancing, parkour Knagefællesskaber SMS intensitet

20 Værdier i fremtiden? Tid bliver knap faktor Natur, fred & ro – rum Teknologi frie zoner Nærvær og autenticitet Tryghed, når alt er usikkert At turde gøre sig langsom………..

21 En ny global arbejdsdeling? Kontor Fabrik Innovation & udvikling Service…

22 De nye kompetencer? Industrisamfundet: Muskler & ensartede forudsigelige opgaver Informationssamfundet: Hjerne & analytiske evner Følelsessamfundet: Hjerte & Følelser, kreativitet og opfindsomhed Viden, kreativitet & innovation Fra ekspert til flexpert Uforudsigelighed Projektspillere Iværksætteri Netværkeri

23 Vindere & tabere? Flid ”Intelligens” De nye tabere De nye vindere De evige tabere De evige vindere

24 Danmark i den globale konkurrence Skærpet international konkurrence Danmark kan ikke konkurrere på pris – også viden Pres på lønsum: Outsourcing & strategisk ansættelse Løsere og mere komplekse organisationsformer Kernemedarbejdere & projektansatte Innovation & forandringsparathed som konkurrenceparameter Kompetencepsykose

25 Kernemedarbejdere Fastlancere Freelancere

26 Stresskurve Søvn Kedsomhed Stigende interesse Optimalt stimulations niveau (OSN) Stress Angst Panik Kollaps Adfærdens organiseringsgrad Høj organi- sering Stimulimængden Des- organi- sering LavHøj Indebrændt Udbrændt

27 Nye vindere og tabere Fra -ordblindhed, -handicap, -”svag boglig” Til -manglende empati og kreativietet -manglende evne til at vælge/navigere/omstille sig, -stress, burn-out

28 Fremtidens nødvendige kompetencer? Basale kvalifikationer, perfect english & IT som blyant! Kompetencer – kunne bruge det Kreativitet & innovation At kunne administrere sin egen tid Lære at lære - livslang læring Søge viden, kaste viden bort og glemme Arbejde sammen i nye relationer – teamwork! Iværksætteri, netværkeri Følelsesmæssig intelligens – selvindsigt Stresskompetencer: Finde støtte & ressourcer i sine omgivelser Evne til at gå ON & OFF – også IT

29 Skolens udfordringer? Dobbelt pres: Flere krav - færre ressourcer Krav om unikke skoler - ellers zapper vi over til næste kanal! Det bedste for MIT barn - Forældrekonflikter? Fædre der slås til forældremøder? Plads til rummelighed? Lærere til rådighed - for mig og når det passer mig Krav om evig dokumentation Mål og vej + ”MIN” følelse 1-1 undervisning og vejledelse – primadonnaundervisning – til rådighed for MIG, når det passer MIG Grænsen mellem ”privat” og arbejde rykkes Personlig lifecoach - fra ”autoritet” til coach Nye og spontan organisering af undervisningen? Lystmotivering……SMS, eventaflønning? Modsatrettede krav og signaler – ingen sikre svar

30 Søndags-B.T. nr. 48 22. november 1957 Ustyrlige elever! ”Børnene er ikke til at styre i skolen. Lærerne klager, forældrene klager, børnene klager.” ”I deres væremåde, opførsel og disciplin er børnene mere splittede…mere urolige og meget mere overfladiske, meget mere forvænte end tidligere.” ”Vi skal konkurrere med film, radio og nu også fjernsyn i at gøre et emne interessant. Og der er være konkurrenter.”

31 De fleksible, som er i besiddelse af en nødvendig indre sammenhæng, vil blive vor adel Finn Skårderud, norsk psykiater

32 Er det fremtiden? Er I klar?

33 Scenarier Rejse ud i fremtiden, for at kunne træffe mere kvalificerede beslutninger i nutiden. Bryde med de vante forestillinger og finde nye veje og valgmuligheder. Militær planlægningsmetode for U.S. Airforce – fjendens strategier Shell 1970´erne, i dag eks. Elsam, Siemens, Arla Foods Beslutningsgrundlag for ny skole i Hornslet Image og bedre trivsel i Finlandsparken i Vejle for AAB Den finansielle sektor 2015 for Finansforbundet Det gode arbejdsliv på ældreområdet for Horsens Kommune Århus Kommune 2037 – byudvikling & infrastruktur

34 Frem- tids- rum I dag Fremtiden Scenarie 1 Scenarie 4 Scenarie 3 Scenarie 2 Fremtidsscenarier:

35 Megatrend og modtendens Tendens = Den mest sandsynlige udvikling Modtendens = En mulig modreaktion/modsat retning Formål med at inddrage begge: Ikke stirre sig blind på én udviklingsretning Undgå holdningsmæssige blokeringer (det hele ender i Kina!) og politiske skyklapper (for/imod markedsmekanismen) Modtendensen vil altid findes og kunne være en platform Tendens står stærkere, hvis vi har gennemprøvet modtendens Ofte faktisk svært at afgøre, hvad der er tendens og modtendens!

36 Gruppedialog 1: Samfund og læring version 2018? I DENNE fremtid: Hvordan ser samfundet og arbejdsmarkedet ud? Hvordan ser skolen ud? Hvordan ruster vi vores børn til denne fremtid? Hvilke kompetencer bliver efterspurgte? Hvad er lærerens/pædagogens rolle? Hvad forventer forældrene af skolen?

37 Individualisme – se mig Fællesskab – spejl mig Følelser - føl mig Fornuft - mål mig Selvoptimering Værdifællesskaber Selvskabelse Fornuftsfællesskaber Fremtidens samfund og læring?

38 Selvoptimering: (Fornuft - individualisme) Alt beregnes: I samfundet, i den offentlige sektor Jeg optimerer mit forbrug og min indsats på arbejde Offentlig service som velfungerende bagland for MIG Klippekort til offentlig ydelser: Børnehave, skole, ældrepleje Penge & konkurrence, globalisering, fusioner, outsourcing Et effektivt arbejdsmarked Løsere ansættelse, få fastansættelser Betaling for konkret arbejde og indsats, ingen overenskomst? Kompetencer: Ekspertise, specialviden, brugbart, hard core Fleksibilitet og omstillingsparathed Alt måles og vejes: Tests, målinger, evalueringer Lærer = markedsleverandør Eks. PISA undersøgelser, karakter på nettet

39 Værdifællesskaber: (Følelser – fællesskab) Vi har behov for at føle fællesskab og spejle os Værdi, etik, tradition, relation, tryghed Lokalsamfund som fælles anker og værdigrundlag Fra modtager til deltager, at yde noget at gøre en forskel Tryghed & stabilitet i service Relation vigtigere end brand, kundefællesskaber Vi tager ansvar for hinanden på arbejdspladsen, reflekterende teams Historier om ”os”, traditioner, symboler og maskotter Projektspiller, teammål og fælles bonus Alle bidrager i teamet, evne til samarbejde og skabe relationer Sociale og bløde kompetencer, kulturbærer Lærer = proceskonsulent Eks. Trin for trin, ”den gode stol”

40 Fornuftsfællesskaber: (Fornuft – fællesskab) Behov for struktur og fællesskab – ellers falder alt fra hinanden Skabe gensidig forståelse og enighed om normer Lokalsamfund som velfungerende fællesskab Fællesskaber er praktiske ! Ikke rationelt at zappe Offentlig service – fælles basissystem, sikkerhed i service Fastansatte & soliditet, løfte i flok, koordinering Arbejdsgrupper sammensættes via tests Aflønning på baggrund af gruppepræsentation LEAN og kvalitetsstyring Rationel samarbejdsevne, ikke bare proces Fælles forståelsesramme, grundviden, koordinering, forhindre kaos, kanon Lærer = Dannelseskonsulent Eks. HC Andersens eventyr til alle børn på skolen, forældreundervisning

41 Selvskabelse: (Følelser - individualisme) Livet består af konstante valg, kun jeg kan vælge for mig Selv finde mening og sammenhæng Relationer til andre er flygtige – noget i det for MIG Oplevelse, udlevelse, identitet, selvrealisering Individuel service, brugerbetaling eller privat velfærdsservice Branding, medier, spindoctors, brands vigtigere end mennesker Ydelser udvikles med individuelle brugere/kunder Kernefunktion = servicefolket Innovative, kreative medarbejdere, krøllede hjerner Evne til at zappe ind og ud på projekt Selvindsigt, kulturel empati Tema & byggeklods Det kreative og følelsesmæssige kan ikke måles Lærer = oplevelsesguide Eks. Hvert barn sin logbog med profil og mål, reflektions-stil med MIG i centrum

42 Individualisme – se mig Fællesskab – spejl mig Følelser - føl mig Fornuft - mål mig Selvoptimering Værdifællesskaber Selvskabelse Fornuftsfællesskaber Fremtidens samfund og læring?

43 Gruppedialog 2: Samfund og læring version 2018? Alle grupper: Hvordan ruster vi os bedst til fremtiden? Hvordan kan vi bedst præge udviklingen i skolen? Hvilke værdier skal skolen bygge på? Hvilket dannelsessyn skal skolen have? Sæt særlig fokus på: ”Læring og faglighed” ”Skolens organisering og rammer” ”Lærernes/pædagogernes kvalifikationer og skolen som arbejdsplads” ”Skolens indhold – hvem bestemmer” ”Rummelighed og skolen for alle”

44 Tirsdag den 1. juli 2008 14.45 – 15.00Pause 15.00 – 16.00Gruppedialog om værdier: Hvordan ruster vi os bedst til fremtiden? Hvordan kan vi bedst præge udviklingen i skolen? Hver gruppe skriver de 5 væsentligste punkter på en planche. 16.00 – 16.30”Fernisering” 16.30 – 16.45Kort opsamling af indtryk fra fernisering: Hvilke ord, værdier ogholdninger er gennemgående? 16.15 – 16.30Afslutning

45 Gruppedialog 2A: Samfund og læring version 2018? Alle grupper: Hvordan ruster vi os bedst til fremtiden? Hvordan kan vi bedst præge udviklingen i skolen? Hvilke værdier skal skolen bygge på? Hvilket dannelsessyn skal skolen have? Sæt særlig fokus på: ”Læring og faglighed” Hvilke læringsformer skal undervisningen bygge på. Hvilken faglighed skal skolen stå for. Hvilke fag skal skolen indeholde.

46 Gruppedialog 2B: Samfund og læring version 2018? Alle grupper: Hvordan ruster vi os bedst til fremtiden? Hvordan kan vi bedst præge udviklingen i skolen? Hvilke værdier skal skolen bygge på? Hvilket dannelsessyn skal skolen have? Sæt særlig fokus på: ”Skolens organisering og rammer” Hvordan skal skolen organiseres. (klasser, hold elevgrupper) Afdelingsopdeling.

47 Gruppedialog 2C: Samfund og læring version 2018? Alle grupper: Hvordan ruster vi os bedst til fremtiden? Hvordan kan vi bedst præge udviklingen i skolen? Hvilke værdier skal skolen bygge på? Hvilket dannelsessyn skal skolen have? Sæt særlig fokus på: ”Lærernes/pædagogernes kvalifikationer og skolen som arbejdsplads” Hvilke kvalifikationer skal lærerne/pædagogerne i skolen have? Hvor gøres skolen attraktiv som arbejdsplads?

48 Gruppedialog 2D: Samfund og læring version 2018? Alle grupper: Hvordan ruster vi os bedst til fremtiden? Hvordan kan vi bedst præge udviklingen i skolen? Hvilke værdier skal skolen bygge på? Hvilket dannelsessyn skal skolen have? Sæt særlig fokus på: ”Skolens indhold – hvem bestemmer” Hvem skal bestemme skoles indhold? Hvis er skolen? Skal skolen være statens eller kommunens – folkets?

49 Gruppedialog 2E: Samfund og læring version 2018? Alle grupper: Hvordan ruster vi os bedst til fremtiden? Hvordan kan vi bedst præge udviklingen i skolen? Hvilke værdier skal skolen bygge på? Hvilket dannelsessyn skal skolen have? Sæt særlig fokus på: ”Rummelighed og skolen for alle” Hvor rummelig skal skolen være? Skal skolen være for alle?

50 Individualisme – se mig Fællesskab – spejl mig Følelser - føl mig Fornuft - mål mig Selvoptimering Knagefællesskaber Selvskabelse Kanonfællesskaber Fremtidens samfund og folkeskole?