Sundhed på efterskolen i et dannelsesperspektiv Karin Skjøth Lærer på Ladelund Efterskole, pt. på orlov og er fuldtidsstuderende i Master sundhedspædagogik.

Præsentationer af emnet: "Sundhed på efterskolen i et dannelsesperspektiv Karin Skjøth Lærer på Ladelund Efterskole, pt. på orlov og er fuldtidsstuderende i Master sundhedspædagogik."— Præsentationens transcript:

1 Sundhed på efterskolen i et dannelsesperspektiv Karin Skjøth Lærer på Ladelund Efterskole, pt. på orlov og er fuldtidsstuderende i Master sundhedspædagogik på DPU Aarhus Universitet 2010- 2011

2  ”At efterskolerne må kunne præcisere, hvad en efterskole er, og hvordan efterskolebevægelsen forvalter sin frihed og må sigte på det centrale spørgsmål om, hvad der kendetegner efterskolen som pædagogisk institution. Det handler om, at efterskolen skal kunne fortælle, både hvad eleverne kan få ud af et efterskoleophold, og hvad efterskolens institutionelle eller samfundsmæssige betydning er.” (Von Oettingen 2011) ”Dannelse der virker”

3  Skolen skal opdrage til samfundet.  Efterskolen skal leve op til formålet for folkeskolen.  Interessant at se på sundhedsundervisningen.  Faghæfte 21 – formålet for sundhedsundervisningen i folkeskolen. Sundhed som samfundsmæssig betydning

4  Samfundets sundhedsproblemer hverken kan eller skal løses i skolen, men det er undervisningens opgave at øge elevernes bevidsthed om relationerne mellem menneske, sundhed og samfund, så de nu og senere kan bidrage aktivt til sundhedsfremme.

5  ”Formålet med skolens sundhedsundervisning er, at undervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler handlekompetence.”  ”For at nå målene i Fælles Mål, faghæfte 21, skal undervisningen være baseret på et positivt og bredt sundhedsbegreb. I den forbindelse skal sundhedsundervisningen både beskæftige sig med fremme af psykisk, fysisk og socialt velvære samt forebygge sygdom, hvor der også skal undervises i livsstils- og levevilkårsfaktorers betydning for sundhed”. (UVM 2005) Faghæfte 21

6  Undersøgelse af årsager og betydning.  Udvikling af visioner og alternativer.  Handling og forandring. Tre centrale kundskabs- og færdighedsområder

7  ”Sundhed defineres som mere end blot fravær af sygdom og svaghed, og ved tilstedeværelsen af velvære kan der tales om sundhed. Derfor betegnes dette som en positiv definition af sundhed. Det ’brede’ i definitionen henviser til, når der fokuseres på både livsstil og levevilkår. Det brede og positive sundhedsbegreb:

8 Sundhed

9 Handlemodel

10  Modellen viser:  Felt 1 er den individuelle og direkte handling, fx at cykle hverdag.  Felt 2 er den individuelle og indirekte handling, fx sørge for at cyklen er i orden.  Felt 3 er den fælles og direkte handling, fx at enes med venner om at starte en cykelklub  Felt 4 er den fælles og indirekte handling, fx at arbejde for at få motionsrum med motionscykler på efterskolen. Handling – individuelt og fælles

11  Den ufrugtbare dualisme mellem ”individets eget ansvar” versus ”samfundets ansvar”.  Nøglen til den overskridelse ligger i erkendelsen af, at der er individer, der skaber udviklingen,  men at individer, ud over at handle individuelt, også har mulighed for at handle i fællesskab Handlebegrebet

12  Individets engagement og ressourcer til at i indgå i et fællesskab med andre for at forandre sundhed.  Motivation  Forestillingsevne om, hvad der kan forandres Forudsætninger:

13 Med i projektet Undersøgelse/ udredning VisionStrategi/ handling Evaluering/ opfølgning elevinitiativ + Fælles beslutninger Elev initiativ + Elevbeslutning Lærerinitiativ + Fælles beslutninger Lærer informerer + Eleverne accepterer/afviser Deltagelsesbegrebet

14  Et udgangspunkt for pædagogisk planlægning af projekter,  Overskueliggør de muligheder der foreligger for deltagelse, og som vil være oplagte i forhold til elevgruppens alder, ressourcer og interesse.  Styrken i denne model er lærernes mulighed for at støtte op om elevernes individuelle tanker, ønsker og ideer til eksempelvis sundhedsprojekter  Overskrider det individualistiske perspektiv på sundhed Anvendelighed

15  Handling og deltagelse er tæt knyttet til den demokratiske dannelse, som handler om dannelse set i forhold til det omgivende samfund. Det handler om at blive mere myndig i forhold til at deltage og indgå i demokratiske processer og som fordrer indsigt og interesse i det fælles – samfundet. Dannelse

16  Kvalificere elevernes evner til at deltage i forandringsprocesser for levevilkår.  Kvalificere eleverne til at træffe valg på det sundhedsmæssige område.  Kvalificere til at kunne tage kritisk stilling til sundhed = at se bag om og forstå levevilkårenes betydning.  Elevmedbestemmelse, medansvar og handling hører tæt sammen. Efterskolens opgave

17  Demokrati er deltagelse og handling er bevidst adfærdsændring og kan derfor ses som at blive mere myndig i forhold til egen sundhed. Derfor må dannelse rette sig mod at kvalificere til at handle bevidst og deltage på en kvalificeret måde.

18  Mellem det subjektive og det objektive:  Er en værdi – noget man foretrækker frem for noget andet.  En subjektiv størrelse - noget den enkelte afgør hvad der er af værdi.  En objektiv størrelse – hvad anser samfundet, myndighederne, sundhedsvæsenet som en værdi og som værende sundt. Sundhed – et spændingsfelt

19 Mennesket - subjektet Samfundet – det objektive Dilemma sundhed

20 Elev/subjektiv Samfund/objektivlærer/formidler Sundhedsfremmeperspektiver: Sundheds- foreskrifter Sundheds- forståelser Sundheds- pædagogik Sundheds- dannelse

21  Mit bud med afsæt i:  Det brede og positive sundhedsbegreb  Sundhedsfremme som dannelse  Efterskolens unikke muligheder  Et læringssyn på praksisfællesskaber (Wenger) Sundhedsdannelse - hvordan

22  Fællesskabet er samtidig et udtryk for de sociale kontekster, hvor vores handlinger defineres som værd at udføres i og vores deltagelse kan genkendes som kompetence.  Eleverne vil altså føle det værd at engagere sig i fællesskaber omkring sundhed, hvor deres bidrag eller deltagelse opleves af eleven som værende værdifuldt og dermed at eleven har en kompetence som kan videreudvikles (Wenger). Praksisfællesskaber

23  Fase 1: Efterår : sundhedskonference  Fase 2: Januar : midtvejsevaluering – refleksion- tilpasning  Fase 3: Maj : opsamling – afsluttende konference  Fase 4: Juni: Afslutning – lærerevaluring. Et sundhedsfremmedesign

24  Plenumoplæg om sundhed ud fra det brede og positive perspektiv  Brainstorm på elevernes sundhedsforståelse.  Gruppeworkshop: Retter sig mod elevernes egne ideer og motivation til sundhedsmæssige indsatser, inden for de rammer for elevernes medbestemmelse som skolen har fastlagt.  Fra idefasen i grupper arbejdes igen i plenum, hvor der opsamles på fælles ideer og afslutningsvis besluttes igangsætning af indsatserne på tværs af skolekulturen. Fase 1 Sundhedskonference sept/okt

25 Fase 1 Plenumoplæg Brainstorm Gruppeworkshop Plenumopsamling Beslutning og igangsætning

26  En spørgeundersøgelse vil give mulighed for at handle refleksivt på den opnåede viden for både lærere og elever (aktionsforskning)  Undersøgelsen tænkes som et kvantitativt spørgeskema, som udvikles online sammen med de elever, som er it-interesserede.  Et fællesmøde danner udgangspunkt for opsamling og videre planlægning Fase 2 Første opsamling Januar

27  Hele projektet evalueres online og/eller  i en afsluttende sundhedskonference, der også har til formål at sigte mod elevernes fremtid. Der fokuseres på: - hvilke handlekompetencer oplever eleverne at have fået ud af projektet. - hvilke vil de selv se som muligt anvendelige i fremtiden Fase 3

28  Afsluttende interview med kontaktgruppe  Sigter mod elevernes umiddelbare oplevelse af sundhedsforløbet.  Sigter mod hvad eleverne lærer af at høre hinandens oplevelser  Er en måde at lave praksisportrætter på (hvordan fungerer pædagogikken) og giver lærerne mulighed for en undersøgelse af egen praksis.  Er en mulighed for via selvrefleksion at forbedre rationaliteten og berettigelsen af fremtidige sundhedsindsatser og forståelsen af de situationer, hvori den udføres. Fase 4 Lærernes evaluering

29  Social kapital sigter til de netværk af familie, venner, kolleger og studiekammerater og andre mere eller mindre formaliserede og varige forbindelser, som en social agent har adgang til og med udbytte kan mobilisere og til den prestige, han eller hun nyder ved at tilhøre eller blive associeret med en bestemt gruppe.(Bourdieu) Social kapital

30  Social kapital kan være en ressource til at opbygge sunde netværk.  Social kapital kan være en hindring, hvis man ikke har adgang til netværk, der er fx sundhedsfremmende. Social kapital og sundhed

31  Habitus er kropligsgørelsen af det levede liv, og forklarer menneskers handlinger, deres meninger og de valg, de træffer.  Habitus forklarer hvorfor vi har forskellig smag og præferencer.  Habitus forklarer hvorfor vore handlinger giver mening for os selv, men ikke nødvendigvis for andre. Habitus forandres hele livet igennem, man handler ud fra sin habitus, men den påvirkes hele livet og møder det nye med det gamle. (Bourdieu) Habitus

32  Fordi eleverne kommer med forskellig habitus, må efterskolen i sin pædagogiske praksis modsvare med aktiviteter, der differentieres således at der er noget for enhver smag eller ’habitus’, hvis man som skole har som ideal, at de tiltag der gøres på det sundhedsmæssige område kan ramme alle. Dannelsesdifferentiering.

33  Modul 1: Mental sundhed som dannelsesdifferentiering.  Modul 2: Sundhedsfremme på efterskolen set i lyset af social kapital.  Modul 3: Sundhed og sårbarhed på efterskolen.  Masterprojektet: Efterskolen i et sundhedsfremmeperspektiv. Min opgaveoversigt for masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: