Hvor står – eller ligger – dansk udviklingsbistand efter regeringens forslag til finanslov? Præsentation af tal og facts in fremlagte finanslovsforslag.

Præsentationer af emnet: "Hvor står – eller ligger – dansk udviklingsbistand efter regeringens forslag til finanslov? Præsentation af tal og facts in fremlagte finanslovsforslag."— Præsentationens transcript:

1 Hvor står – eller ligger – dansk udviklingsbistand efter regeringens forslag til finanslov? Præsentation af tal og facts in fremlagte finanslovsforslag for 2016 5. Oktober 2015 i IDA Global Development Morten Emil Hansen og Hans Peter Dejgaard

2 Hvor står – eller ligger – dansk udviklingsbistand efter regeringens forslag til finanslov? Tidsplan for mødet: 16.30: Velkomst til mødet 16.40: Analyse af tal i finanslovsforslaget (Morten Emil og Hans Peter) 17.10: Knud Vilby 17.25 Marie Gad 17.40 Helle Munk Ravnborg 17.55 Vagn Bertelsen 18.10 Kommentarer og diskussion (salen) 18.40: Vi slutter mødet 18.40 - ca. 19.2060 Sandwich, drikkevarer og networking.

3 Tilsagns-system, tilsagn 2016 og indikative budgettal Vores analyse baserer sig på en forståelse af tilsagns-systemet (som er anderledes end tilbage i 90’erne). Det gør det sværere at sammenligne bevillinger mellem forskelige år, og vi bør også kikke i Danida’s årlige forbrugstal. De statslige tilsagnsordninger er kendetegnet ved på statens vegne at indgå en retligt bindende forpligtelse om at udbetale tilskud, hvor selve udbetalingen af tilskuddet strækker sig over en længere årrække. Tilsagnet udgiftsføres ved indgåelse af selve forpligtelsen for staten (siden 2001). Dvs. de indgår i den udgiftspolitiske styring af rammerne for det pågældende finansår.

4 OECD/DAC i 2016 (side 43)

5 Eksempel: § 06.34. Naturressourcer, energi og klimaforandringer

6 Vurdering af Miljø – klima (§06.34). Naturressourcer, energi og klimaforandringer Regeringen skære klimapuljen ned fra 475 til 300 mio. kr. årligt. Sikken signal 2 måneder før COP 21. Dvs. 1/3 nedskæring er det dobbelte af, hvad gennemsnittet er for nedskæringen i næste års Danida budget (ca. 15-20%). Nedskæring på 80% er kontoen "Øvrige bidrag", der støtter internationale indsatser på "danske styrkepositioner inden for energi, vand og naturressourcer." Næste år får denne konto kun 30 mio. kr., hvor den tidligere regering ville afsætte 154 mio. kr. Dette betyder slut med støtte til en række internationale miljøorganisationer: IUCN, IIED, World Resources Institute. Slut med støtte til Globale Miljøfacilitet (GEF), den store taber ligesom med IUCN støtte til biodiversitet Danmark har givet 400 mio. kr. til FN's nyoprettede Grønne Klimafond (som tilsagn i aktstykke i finansudvalget dec. 2014 og marts 2015). FN's miljøprogram UNEP får kun 10 mio. kr. (tidligere regering havde indikativt bidrag på 90 mio. kr. i 2016). Eneste der fortsætter på samme niveau er 23 mio. kr. til Ozonfonden.

7 En historisk spare-øvelse V-regeringen har afsat omkring 14,8 mia. kr. til udviklingsbistanden i 2016 En besparelse på 2,9 mia. kr. eller 17 procent sammenlignet med 2015. Herudover besparelse på 2,85 mia. kr. i 2015 (indeværende finansår). Det hidtil største opgør med Danmarks internationale engagement Den største enkeltstående besparelse af dansk udviklingsbistand nogensinde En hidtil uset praksis at annullere tilsagn på Finansloven med tilbagevirkende kraft i oktober måned

8 Venstre regeringen vil: Koncentrere indsatsen i 14 prioritetslande; Afghanistan, Bangladesh, Burkina Faso, Etiopien, Ghana, Kenya, Mali, Myanmar, Niger, Palæstina, Somalia, Sydsudan, Tanzania, Uganda Med input fra den udenrigs- og sikkerhedspolitiske udredning vil regeringen i 2016 udarbejde en ny udviklingspolitisk strategi. For årene 2017-2019 afsættes der reserver på samlet mere end 2 mia. kr. årligt, der vil blive udmøntet i tråd med den nye udviklingspolitiske strategi. Regeringen ønsker at styrke sammenhængen mellem de humanitære indsatser og det langsigtede udviklingssamarbejde og vil udarbejde en ny strategi for det humanitære engagement Udviklingssamarbejdet skal tilpasses og prioriteres, således at udviklingssamarbejdet både bekæmper fattigdom og fremmer sikkerhed Gøre bedst mulig brug af danske kompetencer og fremme vores interesser. Udviklingssamarbejdet skal fungere som katalysator og accelerator for mobilisering af nationale ressourcer og øgede private investeringer.

9 Venstre 2015Venstre 2013 Tilpasse niveauet for udviklingsbistand Udviklingsbistanden sænkes for at frigøre penge til hjælpe demente og ældre. Fokusere udviklingsbistanden der, hvor behovet og fattigdommen er størst. Bekæmpe de grundlæggende årsager til migration. Fokuseres i lande; - hvor folk flygter – bl.a. mod Europa - hvor Danmark har en kommerciel interesse - hvor Danmark bedst kan gøre en forskel Venstre vil afsætte flere penge til verdens fattigste. Andelen af den bilaterale bistand til Afrika skal gradvist øges, så den i fremtiden udgør langt hovedparten. Venstre vil oprette en særlig erhvervspulje med henblik på at yde udviklingsbistand, der fremmer dansk erhvervslivs interesser og adgang til nye markeder. Venstre vil fortsat yde en stor del af sin bistand gennem bidrag til multilateral organisationer som f.eks. FN og EU.

10

11 Udgifter til flygtninge (asyl) og fattigdoms-ramme Udgifter til asyl ansøgere de første 12 mdr. kan puttes på OECD/DAC. Udgifterne til modtagelse af flygtninge (de 2.9 mia. kr.) udgør ca. 20 % af bistanden. Nogenlunde som i Sverige, med den store forskel af de går på 0,98% BNI ! Trækker man beløbet fra - afsat til modtagelse af flygtninge i Danmark – fra det samlede bistandsbeløb (0,73 procent af BNI i 2016) vil bistanden uden flygtningemodtagelse i det år udgøre ca. 0,56 procent af BNI. Tidligere regering opdelte i Global Ramme (ca. 15%) og Fattigdomsramme (ca. 85%). Hvis denne opdeling holder, er fattigsdomsrammen nede på ca. 0,47% BNI.

12 Kraftigere landekoncentration efter 4 principper Danmarks 14 prioritetslande vil være: Kenya, Sydsudan, Somalia, Etiopien, Tanzania, Uganda, Mali, Niger, Ghana og Burkina Faso, Afghanistan, Palæstina, Myanmar og Bangladesh. 10 ud af 14 prioritetslande i Afrika. Kristian Jensen har formuleret fire principper for Danmarks langsigtede udviklingssamarbejde, hvoraf indsatserne mindst skal løse to ud af fire af disse kriterier: –Fattigdomsbekæmpende –Vi skal være i de lande, folk flygter fra mod blandt andet Europa –Vi skal være i skrøbelige stater, hvor danske indsatser er en investering i at skabe fred og sikkerhed –Vi skal være i lande, hvor vi på sigt kan have en kommerciel interesse. Disse itale-sætter Venstres egne indenrigspolitiske dagsordener! Aldrig har danske egen-interesser været så klart med. Dette kostede ”livet” for landeprogrammer i Nepal, Mozambique, Zimbabwe, Bolivia. Vindere blev de vestafrikanske lande og Østafrika (Tanzania, Uganda og Kenya).

13 Personalet i Udenrigsrigsminsteriet

14 Ca. 26% nedskræring civilsamfund

15 Løftebrud fra valgkampen: Løkke mere bistand til Afrika. Nu: Kristian Jensen; ’over en fireårig periode, så vil Afrika klart have en større vægt’ Men i virkeligheden er der 4,4 mia. Kr. Mindre i 2015-2017!

16 Venstre udspillet fra sept. 2013 (hvor de ikke havde forstået tilsagssystemet....)