DISKURSANALYSE Seminar 4. semester 2009 Ole Jensen.

Præsentationer af emnet: "DISKURSANALYSE Seminar 4. semester 2009 Ole Jensen."— Præsentationens transcript:

1 http://www.aub.auc.dk/~ole/DISKURSANALYSE.ppt http://www.aub.auc.dk/~ole/DISKURSANALYSE.ppt DISKURSANALYSE Seminar 4. semester 2009 Ole Jensen

2 DISKURSANALYSE Foucault: Viden- og magt som diskurs fokus på historiske sandhedsregimer (epistemer)) og på institutionel magtudøvelse (magtens ”mikrofysik”) samt på governmentality: hvordan man overvåger og styrer befolkninger bl.a. ved at lære dem at styre sig selv I det følgende koncentrerer vi os om: Laclau og Mouffe: Politologisk diskursteori Fairclough: Tekstorienteret diskursanalyse

3 DISKURSANALYSE som METODE: Fordi social og politisk praksis som regel efterlader TEKST som et væsentligt, ofte det væsentligste, empiriske grundlag for forskningen Men stadig værdifuldt at kombinere med surveyundersøgelser og kvalitative interviews mv., både for at få øje på mulige generelle sammenhænge og for at komme bagom det skrevne. Der har altid været anvendt HISTORISK-DOKUMENTARISK metode i samfundsvidenskaberne og denne har været forbundet med metoder som KILDEKRITIK, RETORIK og TEKSTANALYSE DISKURSANALYSEN kan kombineres med alle disse metoder, hvor især de tekstanalytiske er af betydning for Fairclough. DISKURSANALYSEN insisterer på at analysere diskurser som SOCIAL PRAKSIS.

4 Tekst som KILDE / UDTRYK - Tekst som PRAKSIS Historisk dokumentariske metoder interesserer sig primært for tekstens autencitet og troværdighed mv. som kilde til begivenheder. Tekstanalyse supplerer med teknikker til analyse af teksters og talers betydning, men stadig i dens hermeneutiske udgave som udtryk for en bagvedliggende intention fra afsenderens side I begge tilfælde ses teksten som noget sekundært, som en kilde til bagvedliggende begivenheder eller udtryk for en bagvedliggende intention Diskursanalysen ser tekster og taler som en selvstændig (med- konstituerende) del af den sociale praksis. Tekst og tale betragtes som BETYDNINGSPRODUKTION Derved graves der heller ikke efter tekstens SANDE betydning, men tekster og taler analyseres som produktion af ofte flertydige SOCIALE betydninger, ofte involverende kampe om produktion af mening.

5 DISKURS SOM SOCIAL PRAKSIS: 1)Fordi diskurs opfattes som social praksis, en gøren ting med ord eller som meningsskabende handlen (talehandlinger, sprogspil) er diskurs som al anden social praksis underlagt ikke kun sproglige, grammatiske regler, men også sociale regler og normer for HVEM der kan sige HVAD og HVOR og HVORNÅR samt HVILKE begreber der anvendes i den bestemte praksis, hvilke regler for argumenta- tion, saglighed og relevans mv. som gælder i den konkrete praksis. 2)Samtidig er diskurs som al anden social praksis med til at skabe de sociale relationer, regler, identiteter og dermed den sociale virkelighed. Diskurs er altså ikke effekt eller afspejling men en medkonstituerende del af enhver social praksis. (Eller ene- konstituerende hvis diskurs gøres til begrebet for al social praksis). 3) Fordi diskursen opfattes som etablering og artikulation af meningskabende sociale forskelle og ikke som udtryk for et subjekts intention alene, lægger diskursanalysen vægt på at de betydningsskabende forskelle, som diskursen konstruerer, altid er flertydige og genstand for konfliktuelle fortolkninger. Forskellen kommer før meningen, praksis kommer før begrebet.

6 DOKUMENT ANALYSEDISKURS ANALYSE Tekst som KILDE til viden om en: handling / proces eller en: holdningstilkendegivelse eller ( i en mere hermeneutisk tekstanalyse) om: skjulte intentioner. Betydningsproduktion: fordi diskurs er betydningsskabende: Hvordan artikuleres den sociale eller politiske betydning af et fænomen? Institutionel magtpraksis fordi diskurser er eksempler på institutionelle regler og normer for hvem der kan sige hvad, hvornår og hvordan (med hvilke begreber og argumentationer og ift. hvilke tilladte praksiser), men også måske som forsøg på brud med magtforhold. Viden om den institutionelle kontekst er derfor afgørende- Diskursanalysen kan betragtes som en udvidelse af den klassiske dokumentanalyse.

7 I den hermeneutiske og fænomenologiske forståelse af samfundsvidenskaben er det der skal undersøges de handlende subjekters meningsfulde livsverden. Denne skal det undersøgende subjekt indleve sig i og fortolke for at nå frem til en helhedsforståelse af hvordan subjekterne tænker og handler. Subjekt Mening / Intention Livsverden Subjekt Fortolkning Entydighed og Helhed som fortolkningens mål HERMENEUTIK og FÆNOMENOLOGI : Tekst Forståelse

8 Diskursanalysen tager ikke udgangspunkt i mening, men tager som strukturalismen udgangspunkt i forskelle, der muliggør mening, men opererer ikke med en færdig (lukket) struktur, men et diskursivt felt af flertydige fortolkninger. Diskursanalysen bliver dermed POLITISK Forskel Artikulationer Diskurser (italesættelser) Flertydighed og mulighed for konflikter samt hegemoni, storylines Italesættelserne artikulerer forskelle (f.eks. kønsforskellen) i forskellige tekstlige, intertekstuelle og interdiskursive sammenhænge, og giver dem derfor forskellig betydning (indholdsudfyldelse)

9 Strukturalisme Hermeneutik Rational choice Strukturens konstitutive ydre. Uafgørlighed. Dislokation Forskel går forud for betydning. Derfor flertydighed. Rationalitet begrænset. Nytte bestemmes af ideer og forestillinger Institutionalisme Institutionelle roller, procedurer og situationer er flertydige og må afgøres af et subjekt. Evt. konflikter. DISKURS

10 DYR MENNESKE DYR - inkl. mennesker PLANTER En etisk diskurs om f.eks: dyrevelfærd eller dyrs rettigheder artikulerer betydningen af ordet ”dyr” anderledes end f.eks. en biologisk diskurs om forskellen mellem planter og dyr. Når man taler om dyrekød er det nogle andre artikulationer af forskelle som styrer betydningen. Diskurserne og deres artikulationer af forskellene skaber betydninger.

11 Rød Gul Grøn Rød Gul Grøn Rød Gul Grøn Rød Gul Grøn Rød Gul Grøn De enkelte betegneres betydning skabes i kraft af deres indbyrdes forskel og den måde hvorpå forskellene artikuleres. I det samfundsmæssige liv vil det ofte være omtvistet, hvordan forskelle skal artikuleres og forståes. Det sociale – (institutioner) - er baseret på forskelslogikken, mens politiske antagonismer (der splittter det sociale) baseres på ækvivalenslogik. Altså både forsøg på at FIKSERE betydningerne, gøre institutionen stabil, og forsøg på at ændre betydningerne = dislokation. FORSKELSLOGIK (institutionen: trafiklys):

12 KvindeMand PigeDreng Hustru Ægtemand Datter Søn Forskelle (elementer ) Institution (momenter) Elementerne kan naturligvis artikuleres på mange forskellige måder i forskellige institutioner (hvis de 4 elementer tv. skulle artikuleres i en daginstitution ville rollerne th. naturligvis blive nogle andre). DISLOKATION Er en slags FORSKYDNING som undergraver institutionens enhed, noget af denne bliver så sige ”skubbet af led”. F.eks. hvis den kvindelige rolle problematiseres. De forskelle som artikuleres i forholdet kvinde-mand eller kvinde-familie bliver italesat forskelligt og bliver genstand for konflikter om, hvordan artikulationen skal være. - Ægtemand Datter - Søn Hustru / Kvinde I praksis vil denne diskokation dog gøre hele strukturen usikker og flertydig.

13 KvindeMand PigeDreng Hustru Ægtemand Datter Søn Patriarkalsk samfund Krav om ligeløn Barselsfond Opgør med kønsarbejdsdeling mv. d1 = d2 = d3 Kvindekamp, feminisme … Forskelle (elementer ) Institution (momenter) Politisk antagonisme - Ækvivalens En dislokation kan føre til at en række elementer artikuleres som udtryk for en fælles modstand imod en dominerende magt. En institution splittes således af antagonismer, forskellen opløses i ækvivalenskæder.

14 Ts D1 = = =.... ( Ækvivalens ) d1 d2 d3 d4 (Enkelt krav) Tom betegner / Nodalpunkt / mastersignifier Modstander Ækvivalenslogik : Partikulære elementer ( krav ) artikuleres i ækvivalens i en antagonistisk relation til en modstander. Ækvivalens- logikken ophæver tendencielt de interne forskelle. Et element ( eller flere ? ) kommer til at fungere som tom betegner dvs. bliver til NAVNET for helheden.

15 Globalisering, overnationale eliter, universelle rettigheder, EU, multi-etnicitet Danskhed = = =.... ( Ækvivalens ) Indvandrerstop EUmodstand Tryghed Tørklædemodstand Tom betegner / Nodalpunkt Modstander Eksempel:

16 DYR MENNESKE DYR - inkl. mennesker PLANTER Forskellige diskurser kan have forskellige, stabile artikulationer af betydning, hvis der opretholdes skarpe grænser mellem diskurserne gennem ækvivalens, negativitet dvs. gensidig udelukkelse Allan Dreyer Hansen har kritiseret Laclau og Mouffe for at ikke at skelne mellem denne generelle negativitet og udelukkelse på den ene side og på den anden side antagonismer, hvor der er politiske konflikter mellem aktører.

17 Eksempel på konstruktion af indvandrerfjendtlig antagonisme Tendens til at helt uensartede elementer symboliserer samme konflikt Islam(-isme) Fundamentalisme Terrorisme Kvindeundertrykkelse Ikke-demokrati Ikke-civilisation Kristendom Frisind Dansk sprog Kvindernes ligestilling Demokrati CivilisationEN (vestlig)

18 D2 = = = ( Ækvivalens ) d1 d2 d3 d4 (Krav) - - - - - - - - - - - - - - - a b c Momentet D1 bliver til flydende betegner: D1 eller a - på grund af hegemonisk artikulationsforsøg fra antagonistisk diskurs B

19 Antagonisme mellem Dansk Folkeparti og de Radikale (eller Krarup versus Metz) ( kun hver gruppes positive selv-betegnelser er med ) Danskhed Kristendom Nationalitet Multi-etnicitet Menneskerettigheder Universalitet Flydende betegnere: Demokrati Ytringsfrihed Tolerance I de gule felter er der tendens til at betegnerne (især nogle af dem) meningstømmes og i stedet kommer til at repræsentere selve ækvivalensen og dermed antagonismen. Dvs. de bliver til NAVNE for helheden

20 ( ( ( ( ( Velfærdsstat ) ) ) ) ) Residualstats- strategi Universalstats- strategi Indartikulation af en flydende betegner er samtidig en selektion eller forstærkelse af visse betydninger og en undertrykkelse eller svækkelse af andre. Hegemonisk inklusion altid forbundet med magtmæssig eksklusion. Velfærdsstatsstrategier som hegemoniske projekter - velfærdsstat som FLYDENDE BETEGNER indartikulation, eksklusion, om-artikulation

21 Velfærdsstat Solidaritet Service Lighed Frit valg Fællesskab Kontrakt Da alle diskurser altid kæmper om alle de positive ord må man forsøge at karakterisere en diskurs ud fra de særegne kombinationer af ord som kendetegner elementer. F. eks elementer fra liberale versus socialistiske diskurser, markeds- vs. politiske diskurser (dette svarer til Faircloughs word-meaning og wording). Word-meaning: Velfærdstat får betydning afhængig af hvilken kontekst den indplaceres i. Wording: udskiftning af ord.

22 Ts D1 = = =.... d1 d2 d3 d4 m n Heterogene elementer: m.. n Men heterogeniteten forståes altid som noget underliggende som f.eks. gør at elementernes partikularitet aldrig helt udslettes af ækvivalensrelationen.

23 Det politiske og det sociale Ækvivalenslogik versus forskelslogik Det politiske Konflikt, antagonismer forskelle ophæves, ækvivalens Undertrykkelse (magtrelation italesættes som illegitim dvs. politiseres) Det sociale, struktur Institutionaliseret forskelle er fikserede Underordning (magtrelations legitimitet italesættes ikke) Faktisk skelnes der mellem ”subordination”, ”dominance” og ”repression”. Mellemtermen angiver, at en magtrelation i talesættes som illegitim af en ekstern diskurs, mens ”repression” angiver, at de underordnede selv italesætter deres underordning som illegitim. F.eks. aktuel ift. diskussion om kvinder med slør / Tørklæde r.

24 Lillie Chouliararki ( GRUS nr. 61 2000) ONTOLOGIEPISTEMOLOGI Det sociale er diskursivt Der skelnes analytisk mellem diskurs og struktur Diskursiv praksis Det der er genstand for diskursive og konfliktuelle artikuleringsforsøg politisering sedimentering DiskursStrukturer / institutioner Det som indenfor rammerne af den aktuelle analyse foreligger som givet og uforanderligt Jvf. også Ole Wæver i Torfing og Howarth (ed.): Discourse theory in European Politics s. 37-38 (for en kortere og enklere argumentation)

25 Det imaginære Forestillinger om samfund og identiteter. Opleves spontant som noget naturligt, helhed (nærvær dvs. ikke relationelt – også i form af utopi – en lukket eller åben horizont) Det symbolske, spatiale: diskurser det sociale rum artikuleres ved politisk fiksering af forskelle, der når de sedimenteres danner institutioner: det sociale, men som afgrænses gennem antagonismer / ækvivalens overfor det udelukkede). Det reelle, temporale, heterogene rummet og identiteten kan aldrig lukkes. De dislokeres af produktion af nye, uartikulerede forskelle, som skaber konfliktuelle italesættelser som muliggør antagonismer.) Diskursteoriens ontologiske niveauer:

26 Det Reelle ( Findes naturen ? ) Det reelle gør sig gældende som GRÆNSE- ERFARING. Der hvor diskursive konstruktioner bryder sammen, fordi ikke alt er muligt, fordi virkeligheden er mere end diskursen Det konkrete går forud for begrebet (= Laclaus definition af materialisme). Denne erfaring er således negativ, og består af singulære enkeltbegivenheder, dislokationer, og disse kan kun formuleres positivt igennem nye i- talesættelser, nye diskurser, og så er det ikke længere umiddelbart det reelle som formuleres, men igen en mulig repræsentation af den singulære begivenhed i ny diskurs.

27 Ethics of the Real - i flg. Mouffe Vi er ikke rationelle aktører som er fuldtud gennemskuelige for os selv og hinanden. Derfor kan politiske konflikter som bunder i modsætninger i identitet og følelser ikke reduceres til rationelle valg eller afgøres rationelt ( versus Habermas o.a.) Den der kommer der kort i en rationel argumentation har ikke nødvendigvis uret. Det er i sig selv et udtryk for magt, hvilke argumenter som får status som universelle, og hvilke der fremtræder som partikulære. En samtale må afsluttes og der må besluttes. Dette er en afgørelse som indebærer en magtudøvelse, man må tage ansvar for. En ethics of the real hylder pluralismen og inklusiviteten fremfor konsensus. Men sætter også grænser for pluralismen. Pluralismen forudsætter jo i det mindste en fælles enighed om at tolerere forskeligheder og dermed en demokratisk ækvivalens, som danner et demokratisk fællesskab og medborgerskab.

28 POSITIVISME FÆNOMENOLOGI STRUKTURALISME FREUD MARXISME SPROGSPIL DEKONSTRUKTION POSTSTRUKTURALISME HEGEMONI wittgenstein Derrida Bl.a. Foucault og Lacan Gramsci LACLAU OG MOUFFE DISKURSTEORIENS GENEALOGI ( Laclau og Mouffe )

29 SPROG DISKURSORDEN TEKST Diskurser Repræsentationer Genrer Handlen Stile Identifikationer (forpligelser, holdninger) FAIRCLOUGH Sproglige strukturer og regler Social struktur Sociale praksisser Begivenhed + Sociale regler mv. ………… DiskursTYPER

30 DISKURS: Interdiskursivitet manifest intertextualitet -diskurs repræsentation (voice) -præsuppositioner -genrer og diskurser (d.o. kunne vist lige så godt være under interdiskursivitet) intertekstuelle kæder koherens TEKST: Tema Genre Transivititet -nominalisering -passivkonstruktioner Ord og betydninger Kohesion Modalitet Metaforer, troper Interaktionel kontrol Stil Politeness Ethos tekstproduktion og brug ( kun dette sidste punkt synes at indebære et selvstændigt analyseområde ift. tekstanalysen) Forholdet mellem diskurs og tekst hos Fairclough De gule felter angiver elementer som jeg mener alle bygger på tekstlæsningen NB. Jævnfør i stedet den udleverede side med Faircloughs værktøjskasse

31 Tekstanalyse Politisk praksis: Hegemonisk projekt, politiske antagonismer Model for kombination af Faircloughs tekstorienterede diskursanalyse og Laclau/Mouffes politisk orienterede diskursteori (og lidt Foucault) Social praksis: Ideologiske og politiske effekter i relation til social struktur og social praksis i øvrigt Diskursteori : Dislokationer, tomme betegnere ækvivalenskæder, antagonismer, flydende betegnere Diskursanalyse : Produktion og distribution af tekst, Diskursordener, Ideologiske effekter Foucault : ”Vidensregimer” Regler for produktion af sande udsagn. Genealogisk analyse af diskursers ”urene” og ”kontingente” herkomst (magt), Governmentality og biomagt

32 MAGT og IDEOLOGI (ekstremt skematisk og dækker ikke alle aspekter af de angivne forståelser Lukes (bevidsthedskontrollerende magt): –Sande interesser tilsløres af falske Fairclough (ideologi) : –Uretfærdige forhold italesættes som naturlige Foucault, Laclau og Mouffe: –Feltet af muligheder indsnævres idet kun begrænsede alternativer italesættes som saglige og realistiske, andre udelukkes

33 FASER I DEN DISKURSANALYTISKE PROCES PROBLEM OPERATIONALISERING AFGRÆNSE KORPUS (reliabilitets- og validitetsproblemer ift. afgrænsning) - evt. supplerende data eller supplerende undersøgelser (Kontekst) UDVIDE KORPUS i processen, hvis det viser sig relevant. TRANSKRIPTION – SELEKTION (reliabilitets- og validitetsproblemer ift. selektion) ANALYSE (validitetsproblemer ift. analyse: tekstligt belæg) KONTEKST (Diskursen i forhold til den sociale og politiske kontekst) VALIDITET (repræsenterer den analytiske diskurs de analyserede diskursers interne tekstlige sammenhænge og modsætninger på korrekt vis og er tekstudvalget og de analyserede dele dækkende for den analyserede diskurs og bidrager den til en sammenhængende forståelse af konteksten

34 ET FORSØG PÅ AT SIKRE VALIDITET og RELIABILITET i diskursanalyser: 1)Argumenter for de tekstudvalgets repræsentativitet ift. de processer som ønskes belyst (problemformuleringen styrer): er de relevante aktører præsenteret, er det de centrale tekster som er udvalgt (er alle relevante argumentationer, retorikker, holdninger mv. repræsenteret ift. den konkrete praksis som teksten skal repræsentere, eller i forhold til det aspekt af denne praksis som ønskes belyst. Er de udvalgte tekster mao. eksemplariske). Overvej altid om tekstudvalget kan være skævt ift. problemstillingen. (Jeres kildekritiske kompetence er som altid relevant) 3)Præsenter for læseren tekstens funktion og kontekst. I hvilken institutionel sammenhæng produceres teksten? Hvilken type tekst (”genre”) er der tale om? (Videnskabelig tekst. Lovtekst, Arbejdspapirer i en forvaltning, Tekster beregnet til at informere og /eller påvirke offentligheden osv. osv, ) Hvem skriver teksten og til hvem? Med hvilket (formodet) formål ? Indgår teksten i en intertekstuel kæde? I det hele taget skal også dens tidsmæssige indplacering i det samlede forløb fremgå klart. 4)Basér analysen på tekstligt belæg. Alle afgørende påstande skal kunne dokumenteres. Citér udførligt, så det relevante tekstdele kan læses i deres nære sammenhæng. (Overvej i analysen altid ”rivaliserende læsehypoteser”) Giver analysen af sammenhængende forståelse. Har den forklaringspotentiale ift. social praksis. 5) Skal der argumenteres for evt. ekstern validitet (generaliserbarhed)? Kan denne bestyrkes med andre undersøgelser (diskursanalyser, cases, surveydata) - eller skal analysen kun repræsentere en case. også intern validitet kan styrkes gennem kombination med andre analysemetoder.

35 Andre boller på suppen vedr. diskurs mv. Greimas` tematiske analyse –semiotisk firkant og aktantmodel Metaforanalyse (Ricoeur, Lakoff og Turner, Svend Erik Larsen, Morgan, Rigney) Argumentationsanalyse (bl.a. Leif Becker Jensen) Retorik (Jan Lindhardt og Ole Thyssen) Konservationsanalyse, Transaktionsanalyse Kommunikationsanalyse Dokumentanalyse (Kompendium, Bryman) Indholdsanalyse

36 Hvordan kombineres diskursanalyse og teori med andre teorier og metoder www.aub.aau.dk/~ole/DiskursMetodekomb.htm linket virker vist kun, hvis du åbner sliden som slideshow

37 Introduktioner: Winther og Philipps HowarthDiskurs Åkerstrøm:Diskursive analysestrategier Artikler: Chouliararki Ole Wæver Torfing Dreyer Hansen GRUS temanummer: Diskursanalyse i praksis ´NR. 59 1999

38 Klassikere: Laclau og Mouffe: Hegemony and Socialist Strategy Laclau: New Reflections on the Revolution of Our Time Laclau: Emancipations Laclau On Populist Reason Mouffe The Return of The Political Mouffe The Democratic Paradox Mouffe On the Political Fairclough: Discourse and Social Change Analyzing Discourse Media Discourse Foucault: The Arhaeology of Knowledge Words and Things Discipline and Punish Sikkerhed, Territorium, Befolkning Essential Writings I - III Talens forfatning Power / Knowledge