Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer 1) 2 personaler afholder morgensamling på stuen hver dag kl. 9-9.30 uden udefra kommende.

Præsentationer af emnet: "Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer 1) 2 personaler afholder morgensamling på stuen hver dag kl. 9-9.30 uden udefra kommende."— Præsentationens transcript:

1

2

3 Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer 1) 2 personaler afholder morgensamling på stuen hver dag kl. 9-9.30 uden udefra kommende forstyrrelser. 2) Hvert barn bliver mindst 1 gang om måneden præsenteret for 1 eller flere af de nævnte materialer. 3) Personalet italesætter traditioner og inddrager børnene i forberedelser dertil. 1) Samling hver dag hvor der synges sange, ugens eller månedens sange. Information til forældre. 2) Personalet sætter aktiviteter i gang med mindre grupper eller tager gruppen med på værksted 3) Personalet synger/øver sange med børnene relateret til begivenheden/årstiden 1) Kendskab til mindst 10 børnesange hvor barnet kan synge med eller lave fagter til, når barnet er 2 år og 10 mdr. 2) Alle børnene tager initiativ til at deltage, henter papir, dug, forklæde etc. 3) Alle børnene deltager aktivt efter formåen. Vha. -hurraråb -udklædning -sang.jule/påskeklip -græskar udskæring 1) Alle børnene tager selv initiativ til at synge, lave fagter eller tager sangbog frem. 2) Alle børnene har kendskab til forskellige materialer: -fingermaling -farveblyanter -modellervoks -sæbebobler -kartoffelmel og vand -puste fjer 3) Alle børnene lærer/mærker at der er forskel på hverdag og fest. At børnene får kendskab til en bred vifte af udtryksformer og præsenteres for traditioner Kulturelle udtryksformer 0-2 år

4 Strategiske pejlemærker Effektmål Indikatorer IndsatsRessourcer 1) 1 personaler besøger sammen med en gruppe børn biblioteket 1 gang om måneden 2) Ipads er tilgængelig på alle stuer og indeholder pædagogisk udvalgte læringsspil 3) Hvert barn bliver mindst 1 gang om måneden præsenteret for 1 eller flere af de nævnte materialer 4) Personalet italesætter traditioner og inddrager børnene i forberedelser/ aktiviteter til begivenheden 1) Låne og læse bøger med eventyr, rim og remser samt sangbøger. 2) Personalet sørger for rum til at en mindre gruppe børn kan benytte Ipads i afmålt tidsrum. 3) Personalet sætter aktiviteter i gang med mindre grupper eller tager gruppen med på værksted 4) Institutionen/stuen sørger for materialer og effekter til de forskellige traditioner, bl.a. -Fastelavnstønder -Juletræer 1) Alle 5-6 årige kan genfortælle mindst 3 eventyr med start, handling og afslutning. Alle 5-6 årige skal i kor kunne sige mindst 5 rim/remser. Alle skal kunne synge med på 15 sange. 2) Alle børnene skal kunne betjene en Ipad. 3) Kan bruge de forskellige materialer hensigtsmæssigt 4) Alle børnene deltager aktivt/interesseret og sætter ord på begivenheden. 1) Alle børn skal som 5-6 årige have kendskab til klassiske eventyr, rim og remser og børnesange og have kendskab til biblioteket og dets tilbud. 2) Kunne bruge en Ipad som udtryksmiddel og som læringsredskab 3) Alle børn har kendskab til forskellige materialer: -maling med pensel -tusser/blyanter -Fjer/pailetter/perler -modellervoks -saks og lim 4) Alle børn kender traditioner og skikke for: -børnefødselsdag -sommerfest -halloween -juleteater -fastelavnsfest -bibliotek -Skt. Hans At børnene får kendskab til en bred vifte af udtryksformer og præsenteres for traditioner Kulturelle udtryksformer 3-6 år

5 Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer 1) 1 personale samler 2 gange om ugen børn fra ca. 1½ år til dialogisk læsning. 2) Hver dag til samling øves rim og remser 1)Dialogisk læsning med bøger fra eget bibliotek. 2) At personalet dagligt ved samlinger samt ved aktiviteter i mindre grupper øver rim og remser. Personalet benævner det der sker og det man ser med understøttelse af kropssprog 1) Alle børn kan når de er 2 år deltage aktivt i dialogisk læsning. 2) At børnene fra ca. 2 år har kendskab til rim og remser ved fagter og evt. ord 1) Alle børnene kan når de 2 år og 10 mdr. deltage koncentreret i dialogisk læsning i mindst 7 min. 2) At fremme nysgerrighed og opmærksomhed overfor sproget og udvide ordforrådet. At styrke barnets sproglige udvikling og begrebsdannelse til skærpelse af indlæringsevnen som kommunikationsmid del og redskab for tænkning og som udtryk for sig selv Sproglig opmærksomhed 0-2 år

6 Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer 1) En fast personale fra stuen læser 2 formiddage om ugen en egnet bog efter metode for dialogisk læsning. Øvrige personaler er aktive med de andre børn. 2) Der afholdes hver dag samling med 1-2 deltagende personaler. 1) Dialogisk læsning i grupper med 5-7 børn som deltager i et forløb. 2) Til samling læses og tales om emner der interesserer børnene i dialog med børnene. 1) Alle børn kan deltage aktivt i dialogisk læsning. 2) At alle 5-6 årige deltager aktivt til samling 1) 95 % af alle børnene kan som 5-6 årige deltage koncentreret i dialogisk læsning i mindst 15 min. 2) At fremme nysgerrighed og opmærksomhed overfor sproget og udvide ordforrådet. At styrke barnets sproglige udvikling og begrebsdannelse til skærpelse af indlæringsevnen som kommunikationsmid del og redskab for tænkning og som udtryk for sig selv Sproglig opmærksomhed 3-6 år

7 Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer En personale samler legegruppen 1 gang om ugen 2) Personalet benævner kropsdele i dagligdagen ved bleskift, ved påklædning, ved håndvask etc. 3)Personalet skaber rum og tid til at barnet ”øver ” i at prøve selv Hver dag øves en færdighed uden tidspres Mindre legegrupper med 3-4 børn og en voksen deltager som rollemodel til at understøtte barnets initiativer 2) Der synges og leges fagtesange, fortælles historier hvor kropsdele benævnes og indøves 3)Anerkendelse og respekt for barnets initiativer og kunnen Barnet er opsøgende og vil gerne deltage i aktiviteten 2)Barnet kan udpege eller benævne mindst 10 krops- og legemsdele 3) Barnet viser initiativ til selv at gøre tingene Eks. Spise, øse op, tage tøj på, vaske hænder etc. Alle børnene deltager aktivt og udviser nysgerrighed for legens udvikling 2)Barnet får kendskab til hele sit ydre/sin kropsfylde 3)Styrke barnets selvværd At styrke barnets personlige udvikling og selvværd Personlige kompetencer 0-2 år

8 Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer Personalet uddelegerer opgaver /ansvar til det enkelte barn Eks. Bordækning, oprydning, håndvask, Af- og påklædning 2) Mindst en gang om ugen samler pædagogen sin legegruppe og deltager aktivt med børnene 3) En personale samler børnene i aflukket og uforstyrret ”rum” hvor børnegruppen og den voksne er i øjenhøjde og kan fordybe sig i emnet for samlingen Personalet medinddrager og involverer børnene i de daglige gøremål 2)Børnene inddeles i mindre legegrupper 4-8 børn med en voksen som deltager og rollemodel til at understøtte initiativer og udbygning af legen 3)Samling hvor pædagogen med anerkendende tilgang øver : alle bliver set og hørt med respekt for hinanden lytter og venter på tur Barnet klarer selv håndvask og toiletbesøg(delvist) Øser selv mad/drikke op, smører brød, kan bruge kniv og gaffel, selv tage tøj på og delvis vurdere udetøj efter vejret 2)Barnet er aktivt deltagende og igangsættende, motiveret og initiativrig 3)Barnet kan ytre sig i samlingen og har lært at vente på tur Selvhjulpenhed 2)Barnet er aktivt og nysgerrigt 3)Selvværd At styrke det enkelte barns personlige udvikling Personlige kompetencer 3-6 år

9 Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer Der holdes daglig samling, hvor alle de tilstedeværendes navne italesættes vha. opråb, billedtavler eller navnesange 2)Pædagogen inddeler 3-4 børn i legegruppe og deltager aktivt, understøttende og udfordrer barnets sociale færdigheder 3) Personalet bruger humørdukker til samling eller i legegruppen mindst 1 gang om ugen Børnene stueopdeles med fast personalegruppe som basis 2) Mindst 1 gang om ugen deltager barnet i legegruppe med 3-4 børn og en pædagog 3) Børnene lærer de forskellige følelsers udtryk vha. humørdukker Genkender børn og voksne fra stuen samt stuens lokalitet 2)Barnet kan indgå som aktiv deltager i Gruppens fællesskab 3)Barnet kan genkende/aflæse følelserne: vrede, glæde, ked og bange At børnene opnår gruppetilhørsfølelse og dermed forståelse for fællesskab 2)At barnet får kendskab til og efterlever de sociale spilleregler 3)Barnet kan begynde at udvise empati At styrke det enkelte barns sociale udvikling Sociale kompetencer 0-2 år

10 Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer Der holdes daglig samling hvor personalet italesætter de tilstedeværende og fremlægger planer for grupper/projekter med deltagere fra andre stuer 2)Hvert barn deltager i legegruppe mindst 1 gang om ugen 3)Pædagogen anvender humørdukker og billeder mindst 1 gang om ugen til samling eller i legegruppen til at tale om konkrete episoder som børnene har oplevet eller hørt Stueopdeling med fast personale der samarbejder med andre stuer med mulighed for relationsdannelse på tværs af stuerne 2)Legegrupper med 4-8 børn og en pædagog som aktiv deltagende, understøttende og udfordrende barnet 3)Humørdukker bruges til at understrege og genkende følelser fra andres eller selvoplevede episoder Barnet søger én eller flere kammerater og navnsætter vedkommende 2)Barnet indgår aktivt og konstruktivt i fællesskabet – deler og samarbejder for fælles mål 3)Barnet kan aflæse og genkende følelserne: Vrede, glæde, bange, forskrækket, ked og sjovt At barnet oplever at være en del af mindst ét fællesskab 2)Barnet kan forstå og efterleve de sociale spilleregler 3)Barnet kan udvise empati At styrke det enkelte barns sociale udvikling Sociale kompetencer 3-6 år

11 Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer Personalet italesætter vejrlet sammen med børnene under påklædning inden de går ud 2)Legepladsen indrettes med levesteder for smådyr og planter i kasser, som børnene passer, studerer/høster under personalets vejledning Hvis muligt kommer børnene udendørs hver dag enten på legeplads eller tur 2)Pædagogen som rollemodel i hensigtsmæssig adfærd og inspirator i udforskning af dyrets udseende/liv vha. mikroskop/google o.a Barnet kan verbalt eller nonverbalt beskrive vejret 2)Barnet viser begyndende omsorg for og beskyttelse af dyr og planter At give børnene mulighed for at sanse vejr og vejrfænomener 2)At lære børnene begyndende respekt for naturen At lære børnene at respektere naturen, forstå den og passe på den. At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og får glæde af at være ude i naturen Natur 0-2 år

12 Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer Personalet italesætter vejret og finder sammen med børnene en passende påklædning 2) Legepladsen indrettes med levesteder for smådyr og planter i kasser som børnene passer, høster/studerer under personalets vejledning 3) Førskolebørnene tilmeldes med 3 pædagoger til projektet udbudt af Fr. Kommunes miljøkonsulenter Børnene er så vidt muligt udendørs på legeplads/tur mindst 1 gang dagligt iført passende påklædning 2) Pædagogen som rollemodel i hensigtsmæssig adfærd og inspirator i udforskning af dyrets udseende/liv vha. mikroskop/google o.a. 3)Deltagelse i Projektet Som Miljødetektiver 90% rigtig besvarelse af givne udsagn omkring valg af påklædningsstykker til fiktive vejrmeldinger 2)Barnet udviser interesse over naturen samt forstår vigtigheden af omsorg og beskyttelse af denne Barnet forstår sammenhængen mellem afmålte ressourcer og at spare på energien At barnet ud fra egen vurdering af vejret kan vælge passende påklædning 2)At lære børnene respekt for flora og fauna At give barnet kendskab og forståelse for at grundlægge gode energibesparende vaner At lære børnene at respektere naturen, forstå den og passe på den. At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og får glæde af at være ude i naturen Natur 3-6 år

13 Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer Indretning af stuen med gulvplads til bevægelse samt mulighed for benyttelse af legekælder I mindre grupper Brug af understøttende redskaber og musik 2) Trappeløbet til etagerne samt en veltrænet pædagog som rollemodel Pædagogen understøtter og opfordrer via anerkendelse til bevægelse; dans, hop, at gå på trapper, ved siden af klapvogn, op og ned fra trip/trapstole o.a. 2) Brug din krop når du skal op At barnet selv tager initiativ til bevægelse: Pege på stige, musik, trapperne 2) 90 % af de ”gående” børn i gruppen kan gå på trapper At barnet finder lyst og glæde ved at bevæge sig 2)At alle børnene får grundlagt en vane med at benytte trappen At styrke barnets motoriske udvikling, herunder udvikling af sanserne og kropsbevidsthed. Udvikling af barnets sociale kompetencer gennem leg og bevægelsesaktivitet Krop og bevægelse 0-2 år

14 Strategiske pejlemærker EffektmålIndikatorerIndsatsRessourcer 1) Børnenes initiativer til spontan bevægelse følges og udvikles 2) Personalet igangsætter fl. gange ugentligt bevægelses- aktiviteter ;på stuen, legeplads/legekælderen der stimulerer disse færdigheder. 1 gang årligt arrangerer personalet olympiske lege i en uge hvor alle hjemme- børnehavebørnene dyster i forskellige discipliner. I skovbørnehaven udnyttes det kuperede terræn til at udfordre børnene 1) Personalet er rollemodeller og viser generel glæde ved bevægelse, rytmik og musik 2) Personalet inddeler børnene i mindre grupper efter alder og kompetencer i bookede tidsrum/lrum 1) At børnene selv tager initiativ til at bevæge sig. 2) At 95 % af alle 5 årige børn kan: - gå på trapper - gå på line - hinke - danse - Løbe - Stå på 1 ben med lukkede øjne - kaste og gribe en bold - klatre 1) At barnet finder glæde ved at bevæge sig. 2) At barnet har en god kropsbevidsthed At styrke barnets motoriske udvikling af sanserne og kropsbevidsthed. Udvikling af barnets sociale kompetencer gennem leg og bevægelse. Krop og bevægelse 3-6 år