Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

TEKNOLOGISEMINAR 2015 Gennemgang af udvalgte dele af hjælpemiddel- og forbrugsgode reglerne Serviceloven §§ 112 og 113.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "TEKNOLOGISEMINAR 2015 Gennemgang af udvalgte dele af hjælpemiddel- og forbrugsgode reglerne Serviceloven §§ 112 og 113."— Præsentationens transcript:

1 TEKNOLOGISEMINAR 2015 Gennemgang af udvalgte dele af hjælpemiddel- og forbrugsgode reglerne Serviceloven §§ 112 og 113

2 Serviceloven § 112 Indholdet i hjælpemiddelbestemmelsen Serviceloven § 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. 2www.klindtconsult.dk

3 Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. 3www.klindtconsult.dk

4 Stk. 5. Social-, børne- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. 4www.klindtconsult.dk

5 Formål med bevilling af SEL § 112 hjælpemiddel Målet med en bevilling af et hjælpemiddel er: -At ansøgeren kan leve så normalt, uafhængigt og selvstændigt som muligt -Det skal opnås ved, at aktiviteter, der ellers ville være meget vanskelige (eller umulige) at gennemføre, kan gennemføres i kraft af, at hjælpemidlet kan benyttes. 5www.klindtconsult.dk

6 Personkreds – SEL § 112 personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledning nr. 7 af 15/2 2011, punkt 3 ”Personkredsen omfatter personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af: medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller følge af ulykkesskader, -der gør et hjælpemiddel nødvendigt.” 6Anita Klindt - www.klindtconsult.dk

7 Væsentlighedskriteriet borgeren har ret til kompensation når et hjælpemiddel eller forbrugsgode: giver en væsentlig afhjælpning af funktionsnedsættelsen giver en væsentlig lettelse i dagligdagen er en nødvendig forudsætning for at kunne komme i erhverv (må ikke forveksles med LAB’s kompensation i forhold til konkrete jobfunktioner på konkret arbejdsplads) 7Anita Klindt - www.klindtconsult.dk

8 Væsentlig afhjælpning Direkte forbundet med viden om borgeren og dennes liv Der opnås væsentlig afhjælpning, når : en aktivitet, kan udføres ved hjælp af et hjælpemiddel. Det er et krav, at aktiviteten ikke udføres – eller kun kan udføres med betydelig vanskelighed uden det ansøgte hjælpemiddel. En ”aktivitet” kan bestå af …… -Socialt samvær i offentligt rum, på arbejde, i privatlivet, osv -Fysisk aktivitet ude eller inde (sport, indkøb, rengøring, hente/bringe børn, arbejde osv.) 8Anita Klindt - www.klindtconsult.dk

9 Væsentlig afhjælpning af funktionsnedsættelsen beskrivelser af fakta Dokumentation – hvordan og hvorfor bliver livet mere normalt, uafhængigt og selvstændigt med (det ansøgte) hjælpemiddel: - beskrivelse af borgerens levevis, familiesituation, job, fritidsaktiviteter mv. - konkret beskrivelse af nuværende vanskeligheder (fakta ikke følelse) - konkret beskrivelse af hvor ofte og hvorfor problemet opstår - konkret beskrivelse af borgerens evne til selvstændigt at håndtere et hjælpemiddel (f.eks. Ved ansøgning om et andet produkt end det der tidligere er bevilget) - konkret beskrivelse af krav til et hjælpemiddel (let af skifte/kapacitet mv.) - beskrivelse af konkrete forskelle i dagligdagen ved brug af nyt produkt kontra tidligere bevilget produkt (f.eks. Afprøvet nyt produkt )

10 Ankestyrelsens afgørelse 151-11 Resume: En borger, der ikke kunne færdes uden brug af kørestol, havde efter en konkret vurdering ret til en el-kørestol. Borgeren havde fået bevilget manuel kørestol, handicapkørsel, kørselsordning i forbindelse med læge- og sygehusbesøg, og han kunne få bragt dagligvarer og apotekervarer. Den bevilgede støtte fandtes ikke i tilstrækkelig grad at kompensere for hans funktionsnedsættelse, idet den ikke gav ham mulighed for at foretage nødvendige ture i nærområdet til dagligdags aktiviteter. Brug af manuel kørestol var vanskeliggjort af, at hans bolig lå i en slugt med stigende terræn. (primært formål: undgå social isolation samt øge selvstændighed og uafhængighed)

11 Afgørelse 133-10 Ansøger havde ret til en hverdagsprotese, selvom hun allerede havde en arbejdsprotese. Ankestyrelsen lagde vægt på, at en hverdagsprotese er omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsen og derfor kan bevilges, hvis den i væsentlig grad afhjælper den nedsatte funktionsevne. Ankestyrelsen fandt, at det ikke er hensigten med bestemmelsen om bevilling af hjælpemidler, at der alene kan kompenseres for den fysiske funktionsnedsættelse. Der skal kompenseres for den samlede funktionsnedsættelse, som både kan være af fysisk og psykisk karakter. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger som en 18-årig pige skulle have mulighed for at gå klædt og færdes som sine jævnaldrende kammerater. Der blev endvidere lagt vægt på, at ansøger var psykisk belastet af arbejdsprotesen, som var meget synlig, hvis hun ikke dækkede den med lange bukser. (Jo yngre ansøger er, desto mere skal behovet for at ”ligne andre” indgå i vurdering af valg af produkt) 11Anita Klindt - www.klindtconsult.dk

12 Væsentlig lettelse i dagligdagen – hvad har myndigheden brug for at vide? Der opnås en væsentlig lettelse i dagligdagen når: - den nødvendige aktivitet udføres ofte inden for en 7 dages uge Dokumentation: - hvor ofte opstår behovet (evt. for produkt med særlige egenskaber) - hvor selvstændigt og uafhængigt kan borger benytte hjælpemidlet 12Anita Klindt - www.klindtconsult.dk

13 14-13 krav om ”selvstændighed” Principafgørelsen fastslår Det er en betingelse for at yde støtte til teststrimler og fingerprikker som hjælpemidler, at lægen anser jævnlig blodsukkermåling for påkrævet. Ved denne vurdering skal lægen foretage en afvejning af risikoen for udvikling af senkomplikationer til sukkersygen. Videre skal lægen foretage en vurdering af, om patienten har forståelse for Og mulighed for at anvende testmaterialerne, og om patienten forstår at Vurdere resultaterne af målingen og drage konsekvenserne heraf. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt, at lægen anbefaler jævnlig blodsukkermåling af en tabletbehandlet diabetiker. Der kan ikke stilles bestemte aldersmæssige betingelser til tidspunktet for sukkersygens diagnosticering. www.klindtconsult.dk13

14 88-09 (HISTORISK) – alene interessant ifht. princip om ”selvhjulpenhed” Resumé: En 15-årig dreng med cerebral parese, som havde nedsat opmærksomheds- og koncentrationsevne og havde svært ved at finde vej til nye steder, var ikke berettiget til en GPS-navigator for at kunne finde rundt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at han var i stand til at færdes på egen hånd de steder, hvor han i det daglige havde behov for at kunne komme. Der var ikke oplysninger om, at han skulle begynde på nye aktiviteter, hvor det ville være en væsentlig lettelse at anvende en GPS-navigator. 14www.klindtconsult.dk

15 89-09: (HISTORISK) – alene interessant ifht. princip om ”selvhjulpenhed” Resumé: En GPS måtte som udgangspunkt anses for et forbrugsgode. I den konkrete sag var en hjerneskadet yngre mand, som havde betydeligt nedsatte indlærings- og hukommelsesfunktioner, dog berettiget til en GPS-navigator som et hjælpemiddel til at komme rundt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at en GPS i væsentlig grad ville kompensere for hans nedsatte funktionsevne og medvirke til, at han kunne komme til og fra arbejde og i væsentlig grad støtte hans daglige færden og aktivitetsmuligheder. Der blev lagt vægt på, at han ofte gik forkert og måtte spørge om vej, hvilket stressede og trættede ham, og at han havde svært ved at fastholde og huske en indlært rute. Ankestyrelsen vurderede, at GPS’en i det konkrete tilfælde udelukkende ville fungere som et hjælpemiddel for personen. Ankestyrelsen vurderede på baggrund af personens særlige situation og individuelle forhold, som gjorde, at han meget sjældent bevægede sig ud til ukendte steder, at en GPS ikke ville indeholde en forbrugsgodeværdi for ham. 15www.klindtconsult.dk

16 Produktvalg - Parten kan anbefale et bestemt produkt Myndigheden træffer afgørelse om valg af det konkrete produkt Et hjælpemiddel bevilges, fordi det kompenserer! Valg af produkt skal ske på baggrund af: 1) konkrete oplysninger om borgers behov 2) konkrete oplysninger om produktets egenskaber 3) konkrete oplysninger om borgerens mulighed for selvstændigt at bruge hjælpemidlet. Hvis borgeren har behov, der stiller særlige krav til produktet skal det fremgå af de faktuelle oplysninger. Når egenskaber er fastslået og udvalgt kan der kigges på prisen… 16www.klindtconsult.dk

17 Bekendtgørelse nr. 1432 af 23/12 2012 - om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder - UDDRAG § 3. Hjælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp. Stk. 2. Hvis hjælpen er ydet som udlån, skal hjælpemidlet tilbageleveres til kommunen, når ansøgeren ikke har brug for det mere. Følgende hjælpemidler skal dog ikke tilbageleveres efter endt brug: Ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser. 17www.klindtconsult.dk

18 Forbrugsgoder 113, en produkt og beregningsbestemmelse Bekendtgørelse nr. 1432 af 23/12 2012 BKG §§ 17-23 – hvad står der… FORBRUGSGODER BEVILLINGSKRITERIER § 17. I henhold til lovens § 113, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt www.klindtconsult.dk18

19 SEL § 113 ordlyden Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter. Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om 1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og 2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode. www.klindtconsult.dk19

20 DEFINITION AF ”FORBRUGSGODE” § 17, Stk. 2. Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles Bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Vejledning nr. 7 af 15/2 2011, punkt 44 Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Sådanne produkter er således ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for. www.klindtconsult.dk20

21 Eksempel på afgørelse C-42-08 Resume: 3- hjulede el-scootere skal betragtes som forbrugsgoder. Køretøjerne fremstilles og forhandles i dag bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos især den ældre eller mindre mobile del af befolkningen. Uddrag – afgørelsen: ” Kommunen vurderede, at samfundsudviklingen medførte, at en 3 eller 4-hjulet el-scooter nu var et produkt, der blev forhandlet bredt med henblik på sædvanligt brug af den ældre del af befolkningen.” ” Kommunen havde tidligere kontaktet lokale forhandlere, der alle forhandlede 3 og 4- hjulede el-scootere, nogle også 3-hjulede benzindrevne knallerter. Det var samstemmende blevet oplyst, at målgruppen og køberne var ældre personer, der ikke længere havde bil, men som fortsat ønskede at være motoriseret samt voksne børn, der anså deres gamle forældres bilkørsel som usikker. Flere lokale forhandlere reklamerede i lokalaviserne om salg af el-scootere.” www.klindtconsult.dk21

22 SEL § 113, stk. 3 eller stk. 5 SEL § 113, stk. 3 Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. SEL § 113, stk. 5 Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. www.klindtconsult.dk22

23 Forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel Vejl. Nr. 7 af 15/2 2011, punkt 49 (uddrag) I ganske særlige tilfælde kan et almindeligt forbrugsgode have en så specifik funktion til at kompensere for en nedsat funktionsevne, at forbrugsgodet reelt ikke har anden funktion end at fungere som hjælpemiddel på linie med de egentlige hjælpemidler. Det drejer sig især om forbrugsgoder i form af elektronisk udstyr i tilfælde, hvor udstyret i væsentlig grad kan afhjælpe en nedsat kommunikationsevne, og hvor brugeren på grund af den nedsatte funktionsevne ikke har nogen mulighed for at udnytte de øvrige anvendelsesmuligheder og fordele, der ligger i udstyret. www.klindtconsult.dk23

24 Sædvanligt indbo AFGRÆNSNING AF STØTTEMULIGHED § 17, stk. 1, sidste pkt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. DEFINITION AF SÆDVANLIGT INDBO § 20,stk. 6. Der ydes ikke hjælp efter denne bestemmelse til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx almindelige stole, borde, senge, telefoner, Tv-apparater, videomaskiner, båndoptagere m.v., som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. www.klindtconsult.dk24

25 Bekendtgørelsens indhold og Ankestyrelsens afgørelse… Et reelt dilemma Bkg nr 1432 af 23/12 2012, § 17, stk. 1, 2. pkt ”Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgå i sædvanligt indbo.” Bkg nr. 1432 af 23/12 2012, § 20, stk. 4: ”Computere med standardsoftware, der understøtter hjælpemidler til blinde og svagsynede, dækkes med den fulde anskaffelsespris til det bedst egnede og billigste produkt. Hjælpen kan ydes som udlån.” Hvad Går forud? § 17, stk. 1. 2 pkt. eller § 20, stk. 4?? Vejledning nr. 7 af 15/2 2012: punkt 50: ”Ud over til gruppen af blinde og svagsynede kan der ikke ydes støtte til computere efter (SEL). Ankestyrelsen har i en afgørelse fastslået, at en standard computer er et forbrugsgode, der normalt indgår i ethvert hjem, der måtte ønske det, (se afg. C-9-06) www.klindtconsult.dk25

26 Ankestyrelsens afgørelse 59-13 Resumé: Principafgørelsen fastslår En smartphone er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo En smartphone er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo og findes i ethvert hjem, som må ønske det. Der kan derfor ikke ydes støtte til anskaffelse efter reglerne i serviceloven om støtte til forbrugsgoder. Ved denne vurdering er det af afgørende betydning, at smartphones må vurderes i sammenhæng med andre lignende elektroniske hjælpemidler, som også efter Ankestyrelsens opfattelse kan anses som sædvanligt indbo. Her tænkes på andre typer af mobiltelefoner, almindelige fastnettelefoner, bærbare computere, tablet computere og GPS’er. Disse elektroniske hjælpemidler supplerer hinanden, således at forbrugeren afhængig af behov kan vælge et eller kombinere flere af disse produkter. Forekomsten af flere af disse produkter i danske familier er så udbredt, at vi vurderer, at en smartphone i servicelovens forstand må betragtes som sædvanligt indbo. www.klindtconsult.dk26

27 Ankestyrelsens afgørelse 5-15 Resumé: Forbrugsgoder omfatter produkter, som fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Der ydes støtte til hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne for støtte til hjælpemidler er opfyldt. Der kan dog ikke ydes støtte til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Som sædvanligt indbo anses forbrugsgoder, der normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Hvilke forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, bliver løbende ændret i takt med den almindelige samfundsudvikling. Ved bedømmelsen af, om et forbrugsgode er så almindeligt, at der ikke kan ydes hjælp til anskaffelsen efter reglerne om forbrugsgoder, må der tages hensyn til udviklingen i den almindelige levestandard og borgernes forbrugs- og levevaner. Således vil flere forbrugsgoder med tiden blive mere almindeligt udbredt og efterhånden blive betragtet som sædvanligt indbo. Vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne og almindelige køkkenmaskiner er forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. www.klindtconsult.dk27

28 ”Frit valg” - gælder ALENE for hjælpemidler ”Frit-valg” – SEL § 112 Retten til selv at købe et andet produkt end det, der er bevilget. Retten til at købe produktet hos en selvvalgt Leverandør. Difference i pris (kommunens bevilling/leverandørens pris) betales af borgeren Prisforskel beregnes på baggrund af listepris – ikke med afsæt i evt. pris kommunen har forhandlet sig frem til i leverandøraftale 28www.klindtconsult.dk

29 84-12 Resumé: Ved bevillingen af hjælpemidler yder kommunen støtte til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Dette gælder også, når kommunen ikke har indgået en leverandøraftale. Det skal fremgå af bevillingen fra kommunen, hvilket hjælpemiddel kommunalbestyrelsen anser som det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, og hvilket hjælpemiddel kommunen yder støtte til. I den konkrete sag var ansøger således berettiget til at få refunderet udgiften til en protese hos en leverandør efter eget valg til den pris, som kommunen havde fastsat ved bevillingen. 29www.klindtconsult.dk

30 SEL § 112 »Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. 30www.klindtconsult.dk

31 SEL § 112 Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør 31www.klindtconsult.dk

32 SEL § 112 Hvad er omfattet af ”Frit-valg” HR: Frit valg af leverandør i alle sager, hvor et hjælpemiddel bevilges U: Der er ikke ret til frit at vælge leverandør hvis: a) kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed som er fuldstændig identisk med det ansøger ønsker at anskaffe fra anden leverandør. (gælder ikke for særligt personlige hjælpemidler) b) basisinventar og hjælpemidler der er omfattet af arbejdsmiljøloven (APV- hjælpemidler) NB! Anskestyrelsens praksis vedr. bleer 32www.klindtconsult.dk

33 SEL § 112 Udøvelse af det frie valg: Ansøger kan på eget initiativ frit vælge at: købe et andet hjælpemiddel end det, der er bevilget (andet mærke, andre funktioner mv.) Ansøger betaler selv en evt. difference mellem det bevilgede hjælpemiddel og det valgte hjælpemiddel Ansøger betaler ekstra for et hjælpemiddel han/hun ikke får ejendomsret over – hjælpemidlet er fortsat et udlånshjælpemiddel Ansøger er selv ansvarlig for indkøb Krav til det frit valgte hjælpemiddel: Det skal overholde de tekniske minimums/maksimum krav der fremgår af bevillingen. 33www.klindtconsult.dk

34 SEL § 112 Krav til produktets egenskaber og anvendelse: En bevilling skal indeholde: En oplistning af, hvad hjælpemidlet skal bruges til tydelig angivelse af krav til et givent produkts egenskaber, herunder en klar angivelse af minimums-/maksimumskrav Evt. krav til CE-mærkning. 34www.klindtconsult.dk

35 SEL § 112 Vejledning og instruktion vedr. brug af hjælpemiddel: Kommunen er forpligtet til at vejlede/instruere i brugen af et hjælpemiddel/ forbrugsgode. Dette gælder også i forhold til hjælpemidler omfattet af ”frit-valgs” ordningen. Hvis hjælpemidlet har funktioner/indstilling der ikke er kendt af personalet, må borgeren via forhandleren få oplysninger om hvorledes hjælpemidlet betjenes/anvendes. Evt. udgifter hertil dækkes af borgeren selv 35www.klindtconsult.dk

36 SEKTORANSVAR ( tegning lavet af arkitekt Ib Jeppesen, Beder) www.klindtconsult.dk36

37 SEL § 115 SEL § 115. Det er en forudsætning for støtte efter §§ 112-114, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning. Lovkravet om at anden lovgivning skal være udtømt skal ses i sammenhæng med kravet om helhedsorienteret sagsbehandling (Tvær- og flerfaglighed i sager, hvor flere sektorer reelt kan byde ind!) www.klindtconsult.dk37

38 Målsætning: en samlet løsning, der giver et liv, der er så normalt, uafhængigt og selvstændigt som muligt…. Borger Undervisning – midlertidigt og varigt tab af FE Arbejdsmarkedet midlertidig og varigt tab af AE Sundhedsområdet – behandling og forebyggelse ForsikringFritid Serviceloven § 112 og merudgifter varigt nedsat FE www.klindtconsult.dk38

39 FOLKESKOLELOVEN: - viden til store og små LBK nr. 665 af 20/6 2014. Folkeskolens formål § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. www.klindtconsult.dk39

40 Folkeskolens forpligtelse Folkeskolen skal sikre at børn – elever og småbørn i Førskolealderen gives de optimale muligheder for at Indlære FØR de begynder i skolen og IMENS de er i den Skolepligtige alder. Hjælpemidler der er en nødvendig forudsætning for at eleven kan deltage i undervisningen skal udlånes/betales af uddannelsesstedet. F.eks. Særlig stol til brug i timerne, pc til brug i skolen, særlige programmer til lektiebrug mv. www.klindtconsult.dk40

41 Særlige regler til de helt særlige børn For de børn/unge der kan rummes i folkeskolens vidde rammer gælder flg: Folkeskoleloven § 3: specialpædagogisk bistand til elever Stk. 2. Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 4. Bkg. nr. 693 af 20/6 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand www.klindtconsult.dk41

42 Specialundervisningsbek. Nr. 693 af 20/6 2014 - elever § 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter: 1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. 2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. 3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. 4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. 5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. 6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. www.klindtconsult.dk42

43 For de småbørn, omfattet af folkeskoleloven: Folkeskoleloven § 4: Specialpædagogisk bistand til småbørn (der endnu ikke er startet i skole) § 4. Efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangen for kommuner, regioner og skoler m.v. til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns - og specialrådgivningsorganisation. Stk. 2. Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 12 år. Bkg. Nr. nr 999 af 15/09/2014 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. www.klindtconsult.dk43

44 BEK nr 999 af 15/09/2014 Bkg folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v. § 1. Den specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, jf. folkeskolelovens § 4, stk. 1, omfatter følgende: 1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre eller andre, der udøver daglig omsorg for barnet. 2) Særlige pædagogiske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med den specialpædagogiske bistand til barnet. 3) Undervisning og træning af barnet, der er tilrettelagt efter dets særlige forudsætninger og behov. Stk. 2. Specialpædagogisk bistand gives til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. § 2. Den specialpædagogiske bistand gennemføres på en sådan måde, at den har størst mulig sammenhæng med barnets daglige tilværelse. www.klindtconsult.dk44

45 Folkeskoleloven går forud for serviceloven Ankestyrelsen afgørelse: C-9-01 Resumé: Udgiften til en computer med tilbehør til et 5-årigt barn med spastisk tetraplegi blev ikke anset som et hjælpemiddel/ Forbrugsgode eller nødvendig merudgift ved forsørgelsen. Ankestyrelsen fandt, at computeren skulle benyttes til at udvikle og træne barnets evne til at kommunikere - og ikke til at afhjælpe varige følger af den nedsatte funktionsevne eller til beskæftigelse i fritiden. Ankestyrelsen fandt, at serviceloven er sekundær i forhold til folkeskolens forpligtelse til at tilbyde specialpædagogisk bistand til småbørn med sprog- eller talevanskeligheder www.klindtconsult.dk45

46 Børn der modtager et særligt træningsforløb (SEL § 32) OG hjemmeundervisning Når en forældremyndighedsindehaver fravælger folkeskolen og anden form for skole til fordel for hjemmeundervisning er forældremyndighedsindehaveren som hovedregel selv ansvarlig for at afholde udgifter til de udgifter der følger af at undervise barnet i hjemmet, jf. Friskoleloven (lov nr. 917 af 13/08/2014, § 34, stk. 1) Undtagelsen til denne hovedregel skal findes i Friskoleloven § 34, stk. 3 og stk. 4: Det følger af friskoleloven § 34, stk. 3 og 4. at børn der modtager den særlige hjemmetræning (godkendt § 32, stk. 6-træning) på to konkrete områder ifht. hjemmeundervisning kan modtage støtte til Hjemmeundervisningen: -Specialpædagogisk rådgivning -vederlagsfri specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand …hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte 46www.klindtconsult.dk

47 Friskoleloven § 34. …. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32, stk. 6, i lov om social service, vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i hjemmet til børn omfattet af stk. 3, hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Tilbuddets omfang og indhold skal svare til, hvad der almindeligvis tilbydes elever i folkeskolen. 47www.klindtconsult.dk

48 Udmåling af støtte til de særlige hjemmetræningsforløb Bkg nr. 1130, § 4, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for de nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., når forældre træner et barn eller en ung i hjemmet. Hjælpen kan omfatte både enkeltstående og løbende ydelser til dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, løn til hjælpere, der medvirker ved træningen m.v. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens udgifter til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige et beløb på 534.574 kr. årligt. (2010-beløb) Stk. 3. Hjælpen til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. bevilges på grundlag af dokumenterede udgifter. Stk. 4. Beløbet i stk. 2 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.lov om en satsreguleringsprocent Der udmåles ikke støtte til køb af undervisningsmaterialer, eller hjælpemidler til undervisningsbrug. 48www.klindtconsult.dk

49 Hjælpemidler til det videre uddannelsesforløb … Ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Kilde: Beskæftigelsesministeriet og SU styrelsen Uddrag: bmhandicap.dk ” En person med handicap under uddannelse kan få bevilget hjælpemidler, som kan hjælpe ham eller hende til at gennemføre en ønsket uddannelse. De kompenserende hjælpemidler kan bevilges i form af tilskud til uddannelsesmateriale, arbejdsredskaber og mindre indretninger på uddannelsesstederne. Den kompenserende støtte, som en uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse har brug for, skal stilles til rådighed af den enkelte uddannelsesinstitution. Det er den uddannelsessøgende, der ansøger om kompensation i samarbejde med uddannelsesstedet og læreren/studievejlederen. ” 49www.klindtconsult.dk

50 Ungdomsuddannelserne, uddrag, side 6: (vejl. April 2011) Vejledning om kommuners og uddannelsesinstitutioners samarbejde om iværksættelse af specialpædagogisk støtte i ungdomsuddannelserne ”Ungdomsuddannelsesinstitutionens specifikke procedurer i forbindelse med vejledning og iværksættelse af støtteforanstaltninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. Af § 3 i bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelser m.v. fremgår det, at specialpædagogisk Bistand på erhvervsuddannelserne er en individuelt tilrettelagt ydelse, der tillægges den almindelige undervisning på skole eller i praktik og normalt ydes som: særligt tilrettelagt undervisningsforløb individuel instruktion udlevering af særligt udformede undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler til brug for uddannelsen personlig assistance særlige vilkår og arbejdsformer under prøver og eksaminer” 50www.klindtconsult.dk

51 Hjælpemidler der skal anvendes til konkret jobfunktion eller på konkret arbejdsplads Hjælpemidler der skal bruges på en konkret arbejdsplads eller til en konkret jobfunktion er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats! Der kan via LAB ydes støtte til hjælpemidler (og mindre indretninger af arbejdspladsen) til personer: -I fleksjob -I ordinære ansættelsesforhold (herunder elevforhold) -I tilbud (praktik, løntilskud eller afklaring/opkvalificering) Hvis hjælpemidlet også skal anvendes i udenfor arbejdstid skal ansøgningen behandles jf. SEL § 112. (f.eks. Hjælpemidler til ordblinde) 51www.klindtconsult.dk

52 Elevplads – og behov for hjælpemidler ordinær beskæftigelse – og behov for hjælpemidler Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: Tilskud til udgifter til hjælpemidler § 100. Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse e ller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud, at 1) tilskuddet er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller 2) redskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen. …. 52www.klindtconsult.dk

53 Forsikret ledig eller kontanthjælpsmodtager der skal i tilbud – og har behov for hjælpemidler Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: tilskud til udgifter til hjælpemidler § 76. I forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12 kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet. Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet. Stk. 3. Til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne. Stk. 4. Til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig assistance. 53www.klindtconsult.dk

54 Person i fleksjob – med behov for hjælpemiddel Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: tilskud til udgifter til hjælpemidler § 74. Jobcenteret kan give en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Stk. 2. Jobcenteret giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Stk. 3. Jobcenteret giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold. 54www.klindtconsult.dk

55 Lov om specialundervisning for voksne, LBK nr 929 af 25/08/2011, uddrag § 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform.…. Stk. 3. Det påhviler desuden regionsrådet at drive undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 1 b. § 4. Kommunalbestyrelsen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter, herunder udgifterne til undervisningen m.v. på de regionale undervisningsinstitutioner 55www.klindtconsult.dk

56 BEK nr 378 af 28/04/2006, om specialundervisning for voksne § 2. Tilbud om specialundervisning for voksne omfatter: 1) Specialundervisning, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens funktionsnedsættelse gennem målrettet kompenserende undervisning, der er tilpasset den enkelte deltagers forudsætninger, færdigheder og behov. 2) Specialpædagogisk bistand, der er nødvendig i forhold til deltagerens udbytte af tilbuddet, herunder rådgivning og vejledning af deltageren. Stk. 2. I tilbuddet kan der indgå fagundervisning, der er tilrettelagt under hensyntagen til deltagerens handicap, som en del af det samlede undervisningstilbud, hvis formålet med undervisningen gør det nødvendigt. Stk. 3. Tilbuddet kan tilrettelægges som særlige ungdomsuddannelsesforløb. § 3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed for deltagerne, jf. lovens § 4, stk. 2 56www.klindtconsult.dk

57 VEJ nr 9396 af 02/07/2009, om specialundervisning for voksne Kapitel 10 Hjælpemidler Alle hjælpemidler til gennemførelsen af specialundervisningen skal efter lov om specialundervisning for voksne stilles gratis til rådighed for deltageren. Det gælder både læremidler, undervisningsmaterialer og teknologiske hjælpemidler. Derimod bevilges personlige hjælpemidler, selv om en del af specialundervisningen retter sig mod anvendelsen og brugen af sådanne hjælpemidler, ikke efter lov om specialundervisning for voksne, men efter serviceloven. 57www.klindtconsult.dk


Download ppt "TEKNOLOGISEMINAR 2015 Gennemgang af udvalgte dele af hjælpemiddel- og forbrugsgode reglerne Serviceloven §§ 112 og 113."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google