Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent Klaus T. Nielsen ph.d., lektor Center for Arbejdslivsforskning Roskilde Universitet 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen.

Præsentationer af emnet: "Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent Klaus T. Nielsen ph.d., lektor Center for Arbejdslivsforskning Roskilde Universitet 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen."— Præsentationens transcript:

1 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent Klaus T. Nielsen ph.d., lektor Center for Arbejdslivsforskning Roskilde Universitet 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 1

2 Dagens hovedspørgsmål:  Hvad er det vi forventer af vores arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere som forandringsagenter?  Hvilke udfordringer står I i?  Hvad forventes I at gøre? 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 2

3 Dagsorden  Arbejdsmiljøorganisationens udfordringer  Det lidt større perspektiv  … og lidt større endnu.  Lidt om profession og professionelt arbejdsmiljøarbejde  Samarbejdet om arbejdsmiljøet  Social kapital, tillidsreform samt konflikt og samarbejde  Arbejdsmiljøorganisationens udfordringer 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 3

4 Lidt historie  Sikkerhedsorganisationen kommer til i løbet af 60’erne og bliver centralt i Arbejdsmiljøloven af 1975  § 1. Ved loven tilstræbes at skabe 1.et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt 2.grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 4

5 AM-loven  Kapitel 1 - Formål og område  Kapitel 2 - Samarbejde om sikkerhed og sundhed  Kapitel 3 - Branchearbejdsmiljøråd  Kapitel 4 - Almindelige pligter Arbejdsgiveren § 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. (…) § 15 a. (…) Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljø- organisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2. 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 5

6  Man kan sige at før 1975 var det i vis forstand Arbejdstilsynet der havde ansvaret for at loven blev overholdt.  Nu er det arbejdsgiveren.  Arbejdsmiljøorganisationen er kun en støtte for arbejdsgiveren. 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 6

7  Demokrati var på dagsordenen i 70’erne  Det store problem for AMO+ i hele perioden:  Der er en stigende anerkendelse af betydningen af arbejdsmiljøet, men det kniber med at få løst problemerne.  (et par højdepunkter:  APV’ere  EGA og psykisk arbejdsmiljø) 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 7

8  Arbejdsmiljøet i sidevognen  Ikke i  Driften  Planlægningen  Strategien 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 8

9 Citater fra Afrapportering fra trepartsdrøftelser om virksomhedernes arbejdsmiljøsamarbejde, April 2009  Målsætningen med trepartsdrøftelserne var at forme en række forslag, som samlet set kan bidrage til et løft af arbejdsmiljøet, og som skaber bedre rammer for det strategiske arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne. Omdrejningspunktet har været en styrkelse af SIO, således at den bliver bedre i stand til at løfte de nye krav og udfordringer, der følger af de forandringer, der er i arbejdslivet og arbejdsmiljøet. En udvikling af SIO er nødvendig, og trepartsudvalget forventer, at der med de fremkomne forslag er skabt et grundlag for en mere forebyggende og dynamisk arbejdsmiljøindsats på virksomhederne, hvor arbejdsgivere, ledere og medarbejdere i højere grad selv får mulighed for at finde deres egne veje til at håndtere samarbejdet om arbejdsmiljø. (s. 3)  En af erfaringerne på SIO-området er, at prioriteringen af arbejdsmiljøarbejdet i flere virksomheder er endt på sidelinjen og ikke som en del af virksomhedens linjeorganisation og de øvrige beslutningsprocesser i virksomheden – den såkaldte ”sidevognsproblematik”. (s. 8) 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 9

10 … fortsat  Arbejdsmiljøindsatsen bør placeres helt inde i kernen af virksomheden. Det betyder, at arbejdsmiljø bliver en del af den strategiske ledelse og daglige drift, og at arbejdsmiljø drøftes i de fora, hvor virksomheden i forvejen taler om strategi, værdigrundlag, planlægning, produktion, kvalitet, drift, økonomi/budgetter mv. Det kræver topledelsens prioritering og engagement at løfte arbejdsmiljøsamarbejdet, og ledelsen skal kunne se fordelene ved at indtænke arbejdsmiljøet. Ledelsens hensyntagen til arbejdsmiljøet i alle virksomhedens processer skal ske i samarbejde med medarbejderne, - både på det strategiske niveau og på det operationelle niveau. (s. 8) 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 10

11 2010: Ny regler  Mere fleksible regler  Bedre tilpasset de konkrete organisatoriske forhold  Frygt for færre repræsentanter  Integration  Kontinuerlig kompetenceopbygning  Justeringer 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 11

12  Fleksibilitet:  Basismodel og aftalemodel  MED-strukturen gik forud for de nye regler  Ingen krav om fire årlige møder  Men en årlig drøftelse  Daglig sikkerhedsleder ikke længere et krav 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 12

13 Integration - strategi 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent Bekendtgørelsen § 17. Stk. 2. Opgaverne [dvs. arbejdsmiljøudvalgets opgaver] består i at:  Planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøudvalget skal forestå de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici.  Gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse, jf. § 9.  Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes herom.  Deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse.  Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse, jf. § 16.  Rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.  Sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil undersøges, og sørge for at få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse. Arbejdsmiljøudvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden.  Holde sig orienteret om lovgivning om beskyttelse af de ansatte mod sikkerheds- og sundhedsrisici.  Opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion, tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og de ansattes behov, samt sørge for, at der føres stadig kontrol med overholdelse af instruktionerne.  Rådgive arbejdsgiveren om virksomhedens kompetenceudviklingsplan, jf. § 39.  Sørge for udarbejdelse af en plan over arbejdsmiljøorganisationens opbygning med oplysning om medlemmer, og sørge for, at de ansatte bliver bekendt med planen.  Medvirke aktivt til en samordning af arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted. side 13

14 Uddannelse § 36. Arbejdsgiveren skal tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen, som har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse efter § 34, supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til 2 dages varighed i deres første funktionsår. Uddannelsen skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for de første 9 måneder efter den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelses afslutning. De 2 dage skal kunne være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal i hvert af de efterfølgende funktionsår i funktionsperioden tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen supplerende uddannelse svarende til 1½ dags varighed. Uddannelsen skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for samme funktionsår. 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 14

15 Uddannelse: Kompetenceudviklingsplan § 39. Arbejdsgiveren i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal sørge for, at der ud fra virksomhedens arbejdsmiljøbehov udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen vedrørende den supplerende uddannelse, jf. §§ 36 og 38. 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 15

16 Nyt navn  Arbejdsmiljøorganisationen 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 16

17 Hvordan ser det så ud?  AMO1 og AMO2  1. resultat: Revisionen har næsten ingen effekt – tingene fortsætter stort set som de plejer  Kun en ud af fem virksomheder har ændret organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet som direkte følge af reformen (60-undersøgelsen)  Fire af fem kender reformen. 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 17

18 Den årlige drøftelse  En lille justering  § 9. Arbejdsgiveren i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal hvert år i samarbejde med medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor deltagerne  tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år,  fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller,  vurderer, om det foregående års mål er nået og  fastlægger mål for det kommende års samarbejde.  Stk. 2. Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted. 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 18

19 Den årlige drøftelse  Men det ser egentligt ud til at det er den mest entydigt positive forandring  4 ud af 5 gør det (60-undersøgelsen)  Fordi det er én gang om året er der større opmærksomhed  Det passer bedre med at man arbejder med år i fx regnskaber  Der er forskellige modeller i brug: 1.Kommunikation med top-ledelsen 2.AM’et bliver tænkt ind planlægningen 3.DÅD bliver en diskussion internt i AMO om arbejdsmiljøstrategien 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 19

20 Strategi og integration  Billedet er sløret; men …  Top-ledelsen er kommet mere i spil  I de meget planlægningsdrevne virksomheder er AM’et blevet en del af planlægningen  Der er huller når det gælder mellemledernes involvering og engagement 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 20

21 Fleksibilitet  Version 1: Der sker ikke meget  Version 2: Der er skabt et mulig- hedsrum som langsomt vil blive udfyldt af nye organiseringer.  Det har været i gang længe; MED, tilpasning til omstruktureringer, reaktioner på At-påbud, …  Måske, måske: Færre, men mere professionaliserede AM-repræsentanter; eller ledelsen ansvarliggøres eller større nærhed  (stærkere AM-professionelle) 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 21

22 En sidste tendens polarisering 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 22

23 Første spørgsmål  Har reformen virket hos jer:  Mere fleksibilitet?  Mere kompetence?  Mere strategisk?  Hvorfor/hvorfor ikke? 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 23

24 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent  Fra industrisamfundets rutiner og bureaukrati  Til videnssamfundets governance og selv-regulering  AMO-reformen handler præcist om det:  Mindre bureaukrati, færre regler  Mere samspil, kompetenceudvikling, samarbejde på den strategiske arena, ”gør det selv” side 24

25 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent Røvik (2007) : anti-autoritet leadership styring Arbejdsmiljø- arbejdet: demokrati (og konflikt) systematisk ledelse involverende ledelse side 25

26 Perspektiver og udfordringer  Engagement  Fra konflikt og demokrati  Til konsensus og ledelse  Leadership eller styring? 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 26

27  http://vimeo.com/55117127 http://vimeo.com/55117127 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 27

28 Andet spørgsmål  Hvad er det egentligt for strategiske udfordringer Fredensborg Kommune står overfor?  Hvem kender løsningerne?  Og hvad skal der til for at både ledere og medarbejdere kan bidrage til løsningerne? 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 28

29 Kompetencer Opsøgende Forblive AM-faglig Kendskab til procedurer Kendskab til AM værktøjer Kompetencer Kommunikation Loyal / troværdig / respekt Nysgerrig Samarbejdsevner Helhedsorienteret Netværkssøgende Kompetencer Forståelse for organisation og kerneopgave Viser vejen og går forrest Vedholdende Fleksibel Kompetencer IT kendskab Arbejde struktureret og systematisk Analytiske evner Kreativ 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 29 Faglig ekspert Forandrings-agent Organisator Relations- skaber Arbejdsmiljørepræsentants rolle Den professionelle AMR - kompetencer

30 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 30 Faglig ekspert Forandrings-agent Organisator Relations- skaber Arbejdsmiljørepræsentants rolle Opgaver Iagttage arbejdsmiljøet Påvirke egen og andres arbejdsmiljø Samarbejde i lokaludvalg og med kollegaer/ledelse Opgaver Forebyggende indsatser Igangsætte initiativer Udvikle arbejdsmiljø lokalt Skabe fælles ansvar Opgaver Anmeldelse af ulykker Undersøge ulykker APV Trivselsundersøgelse Skabe systematik i arbejdsmiljø-arbejdet Opgaver Sparring og rådgivning med lokaludvalg og ledelse/kollegaer. Indsamle viden på området Den professionelle AMR - opgaver

31 Profession og professionel  Professionel – når fodboldspillere får penge for det  fra latin professio (genitiv -onis) 'offentligt erklæret erhverv’  (jeg troede længe …; men det var ikke rigtigt)  Klassisk har professioner været båret af monopol og selvkontrol  Vi bruger det tit mere liberalt  Ofte knyttet til særlig viden eller færdigheder 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 31

32  De arbejdsmiljøprofessionelles selvforståelse:  Fra ekspert – arbejdsmiljøfagligt  over dialog-orienteret  til politisk navigatør 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 32

33 Teori  Organisationer som amorfe, fragmentererede sæt af sociale relationer og sammenhænge 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 33

34 Nogle stikord:  Organisationer er politiske systemer  Arenaer for interesse-konflikter  Et spil om alliancer, dagsordner, magt  Organisationer er de - koblede systemer  Garbage can-teorien  Anledninger der sammenkobler tilfældige problemer og løsninger - tidsstrukturering  Sekventiel opmærksomhed  Mimetisk isomorfisme – dekobling af form og indhold 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 34

35  Hvis virksomheder fungere som ideelle bureaukratier eller maskiner  så gælder det om at få arbejdsmiljøet proppet ind i designet  Hvis virksomheder fungerer som politiske og de-koblede systemer  så handler om at etablere anledninger, alliancer, arenaer for opmærksomhed 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 35

36 Tredje spørgsmål  Hvad vil de sige at handle som agent i jeres organisation?  Giver det mening at tænke sådan? 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 36

37 Afslutning om social kapital  Der har været meget snak om social kapital de senere år.  (jeg mener groft sagt at det handler for meget om relationer og for lidt arbejdsmiljø) MEN:  Kapital-begrebet er vigtigt fordi det peger på noget det tager tid at bygge op, og som man kan bruge når man har det, samtidigt med at man hele tiden skal holde hovedstolen vedlige. 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 37

38 Social kapital  Det handler om en lang skandinavisk samarbejdstradition med tillid og gensidig respekt  Baseret på konsensus  Dvs. anerkendelsen af at der er interessekonflikter og –sammenfald eller med andre ord  Verden ser forskellig ud fra forskellige synsvinkler og ethvert godt samarbejde bygger på den erkendelse 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 38

39 Tillidsreformen 1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater 2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen 3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar 4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation 5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker 6. Ledelse og engagement skal fremme innovation 7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 39

40  ”… og går over i den der meget handlekraftige ledelsesfacon, så får vi ikke udviklet bæredygtige løsninger, fordi de problemer vi skal løse er så komplekse …” Klaus Majgaard 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 40

41 Opsummering- arbejdsmiljøorganisationens udfordringer  Vi har fået en (lille) reform som peger på fleksibilitet og strategisk tænkning  Erfaringerne er ikke imponerende  Men der muligheder  Den offentlig sektor står med store udfordringer  Og også mere jordnære arbejdsmiljøudfordringer  Arbejdsmiljøarbejdet handler om arbejdsmiljø;  men det handler også om at handle  sammen  med gensidig respekt og lydhørhed 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 41

42 Fjerde spørgsmål  Kan I det? Vil I det?  Det håber jeg I kan! 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 42

43  Tak for ordet  Tak til mine samarbejds- partnere i CAVI og evalueringen  Tak til mine medforskere: Agnete Meldgaard Hansen og Vibeke Kristine Scheller, RUC 3. november 2014 Arbejdsmiljøorganisationen som forandringsagent side 43