Inkluderende pædagogiske læringsmiljøer Janne Hedegaard Hansen Lektor, ph.d. DPU.

Præsentationer af emnet: "Inkluderende pædagogiske læringsmiljøer Janne Hedegaard Hansen Lektor, ph.d. DPU."— Præsentationens transcript:

1 Inkluderende pædagogiske læringsmiljøer Janne Hedegaard Hansen Lektor, ph.d. DPU

2 Samfundstendenser Bevægelse fra klassisk velfærdsstat til neoliberal velfærdsstat Bevægelse fra klassebestemte/sociale forskelle til skelnen ml. inkluderede og ekskluderede Bevægelse fra lighed til deltagelse

3 Politiske tendenser Fra forsørgelse og kompensation til selvforsørgelse og aktiv deltagelse Forsørgelse og ikke-deltagelse er ikke længere politisk og socialt legitimt

4 Den sociale orden Den klassiske velfærdsstat: Kan ikke Kan Kan, men har ikke uddannelse/arbejde Den neoliberale velfærdsstat: Kan Kan, men har ikke uddannelse/arbejde

5 Special- og socialpædagogik Udvikling frem for læring Forsørgelse frem for selvforsørgelse

6 Velfærdsinstitutionerne skal bidrage til at løse en ny samfundsmæssig opgave Alle borgere skal gøres uddannelses- og arbejdsparate og derved beskyttes mod at leve et marginaliseret liv gennem aktiv deltagelse i samfundet

7 Retten og pligten til inklusion Et inkluderende samfund tilbyder lige muligheder til alle dets borgere for at være aktiv deltager trods forskellighed Inklusion og deltagelse er nødvendig for at generere ressourcer og kompetence til at leve det gode liv Inklusion og deltagelse er nødvendig så alle kan bidrage til produktiviteten og den globale konkurrence Et inkluderende samfund tillader ikke eksklusion: pligten til retten til inklusion og deltagelse påhviler alle

8 Ideologi Inklusion understøtter sammenhængskraften og fordrer at alle lærer at leve med forskellighed som en del af det normale liv Eksklusion udgør den største trussel mod fællesskabets sammenhængskraft og er udtryk for fællesskabets dysfunktionalitet

9 Hvad betyder inklusion? Sikre alle individers ret til deltagelse i de etablerede fællesskaber ved at: gøre det pædagogiske miljø tilgængeligt for alle børn sikre optimalt udbytte for alle børn sikre udvikling af positivt selvbillede for alle

10 Relationel problemforståelse Nogle situationer og miljøer handicapper mens andre ikke gør det Individets vanskeligheder opstår i mødet mellem individet og dets omverden Ansvaret placeres i det pædagogiske miljø

11 Hvordan fremmer eller hæmmer de professionelles måde at tillægge barnets situation betydning på, barnets mulighed for aktiv deltagelse i fællesskabet? Iagttage og identificere de professionelles praksis og faglige selvforståelse

12 Den faglige selvforståelse Den forståelse, som ligger til grund for den professionelles valg af handlinger i nuet og som skaber mening i praksis for den professionelle Det grundlag, som den professionelle handler på og som repræsenterer både faglig viden, holdninger, normer, værdier, etik, menneskesyn, samfundssyn m.m.

13 Hvordan handler pædagogen/læreren i praksis Hvorfor handler pædagogen/læreren, som hun gør Hvilke konsekvenser har pædagogens/lærerens praksis og forståelser for barnets deltagelsesmuligheder, udvikling og læring?

14 Det fælles og individuelle fællesskab og læringsmiljø Et relationelt blik barnets individuelle behov Behov for flere fagligheder og kompetencer, der tilsammen løser opgaven

15 Medtænke børns individuelle funktionsnedsættelser gennem en adskillelse mellem: behov, som er fælles for alle behov, som er specifikke for visse grupper behov, som er unikke for enkelte børn Specialviden om børns behov og om specialpædagogik sidestilles med almenviden om fag og undervisning (Hedegaard-Sørensen og Hansen 2016) Det individuelle og det fælles

16 Diversiteten blandt børnene vil være stor Behov for forskellige former for viden og kompetencer Flerfaglighed en forudsætning for at udvikle et inkluderende miljø (Friend 2002) Et inkluderende miljø

17 Det flerfaglige samarbejde Udvikling af en samarbejdskultur, hvor egen og fælles faglighed kan diskuteres, reflekteres og analyseres Flerfaglighed: flere fagligheder, vidensformer og kompetencer er til stede samtidig og arbejder tilsammen på at skabe et inkluderende pædagogisk og didaktisk miljø

18 Arbejdsformer i det konsultative arbejde Den direkte model: Arbejder direkte med barnet Den indirekte model: Konsulent for den professionelle – arbejder indirekte med barnet ved at arbejde direkte med den professionelles praksis

19 Arbejder på egen hånd med en eller flere børn/elever Har en rådgivende eller vejledende funktion i forhold til almenlæreren/almenpædagogen Indgår som sparringspartner for almenlæreren/almenpædagogen

20 Strategier Gode råd og tips Information Diskussion og brainstorm Support og vejledning Spørgsmål og dialog der understøtter refleksion og analyse ifht. eksisterende praksis

21 Den mest effektive arbejdsform: Fokus på forandring og udvikling af pædagogisk og didaktisk praksis gennem samarbejde, baseret på dokumentation, analyse og refleksion over praksis Fælles problem- og løsningsforståelse Fælles ansvar for at definere mål, planlægge, gennemføre og evaluere

22 Samarbejdets betydning Kvaliteten af samarbejdet er afgørende for, at en given intervention implementeres og bliver en succes

23 Forudsætninger for samarbejdet: Åbenhed og tillid Støttende og fortrolige relationer Høj tilgængelighed i forhold til ressourcepersoner Arbejde med fælles mål Interpersonelle og kommunikative kompetencer En høj grad af udveksling af information Tid til planlægning (Harris & Klein 2002)

24 Kvalificering af samarbejdet Baseres på specifikke og effektive metoder Formalisering Professionalisering

25 Viden og kompetencer Tilstrækkelig viden og kompetencer inden for det givne felt Viden om samarbejde og samarbejdsprocesser Kompetence til at håndtere divergerende opfattelser Kompetence til beslutningstagning, problemløsningsprocesser og konfliktløsning Kompetence til at indgå i interaktive evalueringsformer Evne til at opnå legitimitet blandt samarbejdspartnere (Eisenman 2011)

26 Udfordringer De professionelle faggrænser og rivalisering professioner imellem kan blokere for samarbejde og kommunikation Manglende tillid til andre professioners problem- og løsningsforståelse Ressourcepersonen er ikke i tilstrækkelig grad tilgængelig eller tilstrækkelig forankret på skoler eller i institutioner Lærere/pædagoger oplever, at de står alene med ansvaret for at implementere strategierne, pga. manglende opfølgning fra ressourceperson Der er ikke tilstrækkelig tid til planlægning Mangel på tid til diskussion og refleksion med kollegaer Manglende ledelsesmæssig opbakning (Papalia-Berardi & Hall 2007)

27 Udvikling af inkluderende miljøer: Identificere situerede praksishandlinger og grundlaget for valg af handling – den faglige selvforståelse Finde fælles problem- og løsningsforståelser Identificere videns- og kompetencekapacitet- og behov i konkrete situationer Analysere og reflektere over effekten af fælles løsninger ift. barnets deltagelsesmuligheder, udvikling og læring Identificere utilsigtede konsekvenser/barrierer Formulere nye mål, strategier og behov Afprøve nye handlinger/praksis

28 Grænser for inklusion Ethvert fællesskab konstituerer sig gennem inklusions- og eksklusionsprocesser Etableringen af et ‘de’ er forudsætning for et ‘vi’ Grænser for hvor høj grad af forskellighed et fællesskab kan håndtere for at sikre den sociale struktur Det handler både om at fællesskabet giver plads til den enkelte og at den enkelte tilpasser dig fællesskabets måde at være fællesskab på

29 En teoretisk bestemmelse af grænser for inklusion En grænseløs inklusion fører til eksklusion: inklusion må udelukke eksklusion Et normativt princip: inklusion giver først mening, når vi inkluderer det, vi moralsk afviser Grænsen for inklusion er udtryk for en beslutning, der tages i et åbent, diskursivt felt

30 Inklusion/eksklusion Beslutning, der henfører til: Det konkrete fællesskabs konstruktion af grænsen for diversitet Hvordan de professionelle sætter grænsen mellem inklusion og eksklusion i kraft af den betydning individets situation og behov tillægges

31 Det inkluderende fællesskab fordrer at den enkelte kan positionere sig som det lærende subjekt og finde sit eget potentiale Inklusion/eksklusion som skæbnebestemt

32 Udfordringer/dilemmaer Hvordan kan de professionelle håndtere både at sikre alles ret til deltagelse og alles pligt til deltagelse gennem krav om specifikke subjektiveringer og positioneringer? Ønsker alle børn at være inkluderet? Ønsker alle forældre, at deres barn skal være inkluderet? Hvad er alternativet?