Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Samskabelse - brug dit naturparkråd som afsæt for nye projekter.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Samskabelse - brug dit naturparkråd som afsæt for nye projekter."— Præsentationens transcript:

1 Samskabelse - brug dit naturparkråd som afsæt for nye projekter

2 Formålet med dagen i dag At forstår hvad samskabelse er, og hvordan det fungerer som en konkret samarbejdsform og hvordan det adskiller sig fra andre former for samarbejde. Du går herfra med redskaber til at skabe opbakning til et samskabelsesprojekt, og indsigt i hvilke grundårsager og interesser de forskellige aktører kan have for at samarbejde med din naturpark. Dag 2 og 3: Planlægningen af hele samskabelsesprocessen Rollen som facilitator i samarbejdsprocesser Undervisningen veksler mellem korte oplæg, øvelser, diskussion og tid til at oversætte oplæg og ideer til fremadrettede tiltag i jeres naturpark.

3 Programmet for dag 1 9.30 – 10.00 Velkomst og introduktion 10.00 – 11.45 Hvad er samskabelse (ikke)? Hvad er de forskellige grundårsager for samarbejde? 11.45 – 13.00 Gåtur til Café 8tallet – frokost – gåtur tilbage (15 min hver vej) 13.00 – 15.30 Hvilke motiver og interesser er der på spil i Naturparkrådet? Hvordan skaber du opbakning? Kortlæg interesserne i dit naturparkråd

4

5 Samskabelse - Det nye sort?

6 Hvad er samskabelse? Borgerinddragelse Civilsamfundet/frivilligheden Samarbejder/netværk Mål: At mobilisere fælles ressourcer Outcome: f.eks. ‘livskvalitet’ – i stedet for ‘service’ Man sætter sig til bordet for fælles at finde frem til en ny løsning

7 Bag om samskabelse Alle har værdifulde ressourcer og viden Der findes en fælles opgave Alle berørte er relevante deltagere Vi har et fælles ansvar Opbygge netværk og fællesskab Grænserne mellem brugere og professionelle bliver udvisket

8 Niveauer hen mod samskabelse Co-governance: Borgerne er med til at udvikle politik og prioritere ressourcer Co-management: Borgere/civilsamfundet skaber velfærden – i samarbejde med kommunen Co-production: Den enkelte borgeren (inkl. netværk) er med til at producere sin egen velfærd

9 Samskabelse vs. samarbejde Man sætter sig til bordet for fælles at finde frem til en ny løsning.

10 Succesfulde samarbejder …opstår når I ved hvorfor I vil samarbejde, hvad I vil samarbejde om, hvordan I vil samarbejde, hvem I vil samarbejde med og I ved hvorfor de vil samarbejde med jer.

11 Tre former for samarbejde: Værtsskab – giver / modtager Partnerskab – parter ligeligt ansvarlige Samskabelse – ny løsning til fælles problem Der vælges ud fra hvilke grundårsager I har for samarbejdet, hvilket niveau i organisationen I ønsker at samarbejde om, hvor mange ressourcer I har til rådighed og hvor meget indflydelse I ønsker at afgive.

12 Tre former for samarbejde Værtsskabet Fordele: Værtsskabet løfter en konkret opgave i en afgrænset periode Modtageren får tilgang til nye ressourcer Giveren får mulighed for at støtte på en enkel måde Begge parter kan skabe synlighed Overskuelig samarbejdsform Kan være begyndelsen på et længere varigt samarbejde Ulemper: Ulige magtforhold Modtageren flyttes fra den bedste løsning til hvad de kan få ressourcer til Modtageren må ofte investere nye ressourcer i at få nye ressourcer Giverens premisser begrænser mulighed for nytænkning og udvikling

13 Tre former for samarbejde Partnerskabet Fordele: Bedre og mere helhedsorienteret løsninger, som parterne ikke kan tilbyde alene Forudsætter et mere ligeværdig forhold Parterne er forpligtet overfor hinanden og målgruppen Øget synlighed og bedre image Ulemper: Utryghed hvis en part er for dominerende eller bliver opfattet som udnyttende Uforudsete udgifter Forvirring om motiver Samarbejdet kan flytte fokus fra organisationernes interne opgaver

14 Tre former for samarbejde Samskabelse Fordele: Mulighed for at finde løsninger som når længere end de enkelte bidrag Løsninger på komplekse problemer (wicked problems), som ikke kan løses alene Demokratisk samarbejdsform, hvor målgruppen myndiggøres Parterne begrænses ikke af egen dagsorden Samskabelse er et nyt styringsrationale: Offentlige organisationer bliver mere innovative, virksomhederne får mulighed for at "walk-the-talk" ift. CSR, og foreningerne kan gøre mere for sagen Ulemper: Ressourcekrævende fordi det kræver personlige relationer – kræver tillid Vanskeligt at skabe dynamik hvor alle bidrager på en hensigtsmæssig måde Potentielle konflikter om retssikkerhed og gennemsigtighed Vanskeligt at kende, motivere og involvere alle potentielle partnere Risiko for at flytte fokus fra andre opgaver Ingen garanti for nye og bedre løsninger

15 Tag en snak med sidemanden: Har I erfaringer med samskabelse?

16 Succesfulde samarbejder …opstår når I ved hvorfor I vil samarbejde, hvad I vil samarbejde om, hvordan I vil samarbejde, hvem I vil samarbejde med og I ved hvorfor de vil samarbejde med jer. Der vælges ud fra hvilke grundårsager I har for samarbejdet, hvilket niveau i organisationen I ønsker at samarbejde om, hvor mange ressourcer I har til rådighed og hvor meget indflydelse I ønsker at afgive.

17 Grundårsager for samarbejde Kilde: Samskabelse eller samarbejde? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Hvad er jeres grundårsager for samarbejde?

18 PAUSE

19 På hvilket niveau vil du samarbejde? Kilde: Samskabelse eller samarbejde? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Borgere inviteret til at hjælpe med affaldsindsamling på stranden. Aarhus Kommune der bruger Sager der Samlers platform til at nå ud til borgere, der har gode ideer. Hvad skal vi bruge området til? F.eks. Center for Byens Anvendelse i Aarhus Kommune – inviterer borgerne til at komme med ideer til nye aktiviteter og grøn handling i og omkring skove, kyststrækninger, grønne arealer, samt torve og pladser i byen. Hvilket niveau kan I samarbejde på?

20 Hvilket samarbejde passer bedst? Du vælger ud fra hvilke grundårsager du har for samarbejdet, hvilket niveau i organisationen du ønsker at samarbejde om, hvor mange ressourcer du har til rådighed og hvor meget indflydelse du ønsker at afgive.

21 Sådan vælger du samarbejdsform Kilde: Samskabelse eller samarbejde? Forskelle, fordele og fremgangsmåder

22 Frokost på Café 8tallet 12.00 – 12.40

23 Du skaber opbakning om en sag, når du taler ind til folks motiver for at engagere sig.

24 Frivilliges motiver for at engagere sig Værdier Den frivillige motiveres af uegennyttige værdier fx lysten til at hjælpe andre og gøre noget godt for samfundet. Læring Den frivillige motiveres af at lære noget nyt om sig selv, om andre mennesker eller fagligt. Identitet Den frivillige motiveres af at arbejdet er meningsfuldt for vedkommende og oplevelsen af at føle sig nødvendig. Sociale forventninger Den frivillige motiveres igennem sit netværk til at engagere sig. Indflydelse eller magt Den frivillige motiveres af den status man får gennem sit engagement, eller mulighederne for at påvirke organisationen. Karriere Den frivillige motiveres af fremtidige jobmuligheder. Kammeratskab Den frivillige motiveres af et kammeratlig fællesskab. Sagen Den frivillige motiveres af at kæmpe for en bestemt sag.

25 Motivation af frivillige Tænk over hvordan du kan bruge de frivilliges motiver til at engagere og motivere dem.

26 Motivation i praksis Del de gode resultater og historier. Fortæl hvordan den frivillige er med til at nå målet. Både af den frivilliges indsats, men også dem som person fx. ift. deres privatliv Giv ejerskab for hele opgaven eller inddrag den frivilige i hvordan (metode) opgaven skal løses. Fortæl hvilke rammer den frivillige har. Giv den frivillige ansvar for hvordan opgaven løses (rollen). Giv ansvar fra dig. Hav tillid til at den frivillige kan løse opgaven.

27 Motivationsstrukturer Intern mobilisering Giv mere ansvar Klæd den frivillige på til ny rolle Opbyg kompetencer gennem kurser Alternativ valuta (Det du ’giver’ de frivillige) Møde med en målgruppe, arbejde side om side med fagpersoner Formelle arrangementer, prisuddelinger, middage Fagligt relevante oplæg Fællesskaber Kammeratligt fællesskab for alle eller dele af de frivillige Om sagen f.eks. gennem månedlige debatarrangementer Faglige fællesskaber hvor frivillige sammen arbejder på f.eks. fondsansøgning

28 To niveauer: enkeltpersoners motiver og ‘organisationers’ grundårsager Værdier Læring Identitet Sociale forventninger Indflydelse eller magt Karriere Kammeratskab Sagen

29 Hvilke motiver og grundårsager er på spil i jeres Naturparkråd?

30 Hvordan kan I motivere jeres interessenter? Værdier Læring Identitet Sociale forventninger Indflydelse eller magt Karriere Kammeratskab Sagen

31 PAUSE

32 Kortlægning af interesser på spil NavnOrganisationOrganisationens grundårsag Personlig motiv Mulig samarbejds- relation ift. Naturparkens fremme OBS / noter Peter Hansen Danmarks Naturfrednings- forening Vil gerne beskytte naturområdet Vil gerne have indflydelse på hvordan området bruges Pia KockDansk VandrelaugVil gerne lave flere gåture i naturen Pia blev valgt som repræsentant

33 Succesfulde samarbejder …opstår når I ved hvorfor I vil samarbejde, hvad I vil samarbejde om, hvordan I vil samarbejde, hvem I vil samarbejde med og I ved hvorfor de vil samarbejde med jer. Vi starter igen i morgen kl 8.30 Dagen handler om planlægningen af hele samskabelsesprocessen

34 Samskabelse - brug dit naturparkråd som afsæt for nye projekter

35 Formålet med dag 2 Vi ser på samskabelse i Naturparkrådene og hvordan man planlægger og faciliterer en samskabelsesproces. Undervisningen veksler mellem korte oplæg, øvelser, diskussion og tid til at oversætte oplæg og ideer til fremadrettede tiltag i jeres naturpark.

36 Programmet for dag 2 8.30 – 8.45 Opsamling fra i går 8.45 – 11.15 Samskabelse i Naturparkrådene Samskabelse fra start til slut Arbejde med case 11.15 – 12.30 Gåtur til Café 8tallet – frokost – gåtur tilbage (15 min hver vej) 12.30 – 13.30 Potentiale for samskabelse – ideer og samarbejdspartnere 13.30 – 14.30 Udarbejdelse af køreplan for konkrete initiativer

37 Samskabelse er nyskabende og har som mål at skabe ny velfærd i en lokal kontekst. Samskabelse skaber nye kvaliteter gennem kombinationer af forskellige ressourcer og kompetencer. Samskabelse er en dialogbaseret proces, hvor man sammen definerer fx problem og handling. Samskabelse udbreder initiativret og deltagelsesret. Samskabelse rummer bevidsthed om gensidig afhængighed. Samskabelse forudsætter åbenhed og risikovillighed. Diskuter 3 og 3: Laver I / kan I lave samskabelse i Naturparkrådene? 6 principper for samskabelse

38 Organisering af samarbejdet Hvorfor vil I samarbejde? Hvad vil I samarbejde om? Hvordan vil I samarbejde? Hvilken rolle spiller I?

39 Succesfulde samarbejder …opstår når I ved hvorfor I vil samarbejde, hvad I vil samarbejde om, hvordan I vil samarbejde, hvem I vil samarbejde med og I ved hvorfor de vil samarbejde med jer.

40 To niveauer: enkeltpersoners motiver og ‘organisationers’ grundårsager Værdier Læring Identitet Sociale forventninger Indflydelse eller magt Karriere Kammeratskab Sagen

41 Fem opmærksomhedspunkter 1.Formål og grundlag for samarbejdet. Hvornår en succes? 2.Fordeling af roller og ansvar. 3.Tidsplan og leverancer. 4.Intern og ekstern kommunikation. 5.Evaluering. Justeres ofte løbende gennem et samarbejde

42 Fem opmærksomhedspunkter Formål og grundlag for samarbejdet. Hvornår en succes? Hvad vil I gerne opnå I fællesskab gennem samarbejdet? Hvad vil I gerne opnå hver især for jeres egen organisation i samarbejdet? Hvornår er samarbejdet en succes?

43 Fordeling af roller og ansvar Undgå forvirring og uklarhed. Afhænger af samarbejdsmodel / giver >< modtager. Hvem er tovholder / koordinator? Ved samskabelse skal tovholder holde fokus på sagen og det fælles mål – og at alle parter er ligeværdige. Fem opmærksomhedspunkter

44 Tidsplan og leverancer Enighed om tidsplan og leverancer. Fleksibilitet er vigtigt – løbende evaluering og justering. Statusmøder ved længerevarende samarbejder. Fem opmærksomhedspunkter

45 Intern og ekstern kommunikation Ofte overset / ikke-prioriteret element af samarbejder. Kommunikation om samarbejdet, processen, succeserne, hvem samarbejder, hvorfor samarbejder I, parternes bidrag. Hold dialogen i gang og fortæl om interne projekter, der kan have betydning for det fælles projekt (f.eks. ændring af fokus). Fem opmærksomhedspunkter

46 Evaluering Centralt for udvikling og læring. Du skal vide hvorfor samarbejdet var en succes / ikke en succes. Se både på effekten af samarbejdet, men også på relationerne og samarbejdets forløb, samt gensidig læring. Fem opmærksomhedspunkter

47 Formål og grundlag for samarbejdet. Hvornår en succes? Fordeling af roller og ansvar Tidsplan og leverancer Intern og ekstern kommunikation Evaluering Hvordan vil I gribe organiseringen an? Fem opmærksomhedspunkter

48 PAUSE

49 Case – Naturens Dag Naturparken har besluttet sig for at nytænke Naturens Dag og vil gerne bruge Naturparkrådet til at finde ud af, hvad Naturens Dag skal bruges til. I har 40 minutter.

50 Frokost på Café 8tallet 11.15 – 12.30

51 Samarbejdspartnere - fra bruttolisten til nettolisten 1.Hvem er optaget af eller har berøring med min målgruppe eller sag? 2.Hvilke potentielle partnere har mulighed for at komme min organisations grundårsager i møde? 3.Hvilke grundårsager forestiller jeg mig de potentielle samarbejdspartnere har? 4.Hvilke potentielle partnere har interesse i det, du konkret vil samarbejde om? 5.Skal min samarbejdspartner være placeret lokalt eller være landsdækkende? 6.Har mine brugere, frivillige, ansatte, kunder, bestyrelse, sponsorer m.fl. interesse i dem, der står tilbage på min liste? Hvem er jeres potentielle samarbejdspartnere?

52 Hvad kan I samskabe om?

53 Samskabelse - brug dit naturparkråd som afsæt for nye projekter


Download ppt "Samskabelse - brug dit naturparkråd som afsæt for nye projekter."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google