Hvad med de unge, der ikke passer ind i systemet? – hvem er de og hvordan kan vi gøre os umage med at rumme dem? Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Institut.

Præsentationer af emnet: "Hvad med de unge, der ikke passer ind i systemet? – hvem er de og hvordan kan vi gøre os umage med at rumme dem? Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Institut."— Præsentationens transcript:

1 Hvad med de unge, der ikke passer ind i systemet? – hvem er de og hvordan kan vi gøre os umage med at rumme dem? Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU/Aarhus Universitet

2 Mål for oplæget Mål: At bidrage til en nuanceret forståelse af: UNGE der befinder sig i en marginaliseret position i forhold til at gennemfører en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelsesinstitutionernes muligheder for at rumme alle de unge Indhold: 1.Diskurser og tendenser indenfor ung og uddannelse/ erhvervsvalg 2.Introduktion til fire profiler af unge der er marginaliserede uddannelsesmæssigt 3.Tilgange til undervisning og læring : fire læringsrum

3 Bag om de unges uddannelses valg Diskurskamp - strid om retten til at definerer den dominerende diskurs/måde at tale om/forstå de unge og uddannelse/arbejde på

4 Hvordan kan man beskrive og forstå hvem de uddannelsesmæssigt marginaliserede unge er og hvordan vi kan påvirke deres valg? Tre aktuelle teoretiske perspektiver til at forstå unges vej fra skole til uddannelse og arbejde (kilde: Camilla Hutters/CEFU) 1.Rational choice 2.Modernitet 3.Ulighed

5 1. Rational choice tilgangen - ved teoretikere som fx Coleman Det antages, at de unge med skyldig hensyntagen til deres objektive potentialer og arbejdsmarkedets objektive behov kan bringes til en bevidst afklaring af deres uddannelsesvalg før det foretages… (UVM)

6 2. Den modernitetsteoretiske tilgang - ved teoretikere som fx Ziehe ’Find dig selv og vælg din egen vej’ Nutidens unge føler ikke, at de har et sikkert ståsted, der giver dem en fast identitet. De bruger megen energi og tid på at fundere over, hvem de er. Deres konstante søgen efter identitet afspejler sig også i deres valg af uddannelse. De vælger uddannelse efter dens potentialer til at give dem en identitet – snarere end efter dens faglige indhold. Det skaber nye udfordringer for uddannelsesinstitutionerne” (Birgitte Simonsen i tidskriftet ”Ungdomsforskning”, september 2000)

7 Tendenser blandt unge i dag: Fra en dominerende modernitetstilgang til en dominerende rational choice tilgang? (tendenser fra Noemi Katznelson og Mette Pless, Cefu, 2007: Unges veje mod ungdomsuddannelserne) Færre ser fremtiden som en identitetsdannende søgeproces, flere ønsker at fremtiden er planlagt og under kontrol Fleksibilitet, åbenhed etc. bliver til uafklarethed, usikkerhed etc. Positive værdier: Kontrol, målrettethed og afklaring (længslen efter en fast identitet)

8 Hvordan kan vi forstå de unges individuelle valgproces? Hvad siger vi til de unge når de skal vælge? Det vigtigste i livet er at få en uddannelse/et job (Rational choice): Vejleder/lærer/forældre er mål/realisme orienteret (træk-faktor/ psykotekninsk tilgang) Det vigtigste i livet er man er lykkelig og glad for det man laver (Modernitetsdiskurs): Vejleder/lærer/forældre er identitetsudviklings og selvrealiseringsorienteret (konstruktivistisk/filosofisk tilgang)

9 3. Den ulighedsorienterede tilgang – ved teoretikere som Bourdieu ’Stig ombord på toget – din familie har indløst din billet’ Valget af uddannelse er baseret på agenternes habitus, der kan forstås som: Strukturerede strukturer der fungerer som strukturerende strukturer Uddannelsesvalget sker som ”praktisk”- og ikke et ”rationelt” valg. For den enkelte kan valget være helt rationelt. Rationalitet er relationel… Uddannelsessystemet medvirker til reproduktion af klasseforskelle

10 Ulighed reproduceres - Ligegyldigt om vi anlægger en rational choice eller en modernitetstilgang Bourdieu: Mennesket er et socialt væsen, og uddannelsesvalget er funderet i et praktisk levet liv – habitus I samfundet eksistere grundlæggende sociale, økonomiske og kulturelle strukturer der systematisk bidrager til skæv rekruttering så ulighed reproduceres Problemet må løses gennem grundlæggende samfundsmæssige forandringer Mit fokus: Forandringer på uddannelsesorganisationsniveau Hvordan skaber vi rummelige læringsmiljøer For at det skal være retfærdigt, får I alle samme opgave: Kravl op i toppen af dette træ!

11 Hvis social arv er problemet - er tidlig kompensatoriskindsats så svaret? Teoretikerne: Pas på risikoen for stigmatisering Per Schultz Jørgensen –Forskellige sandsynligheder for at udvikle sociale problemer forårsaget af forskellige opvækstforhold –Fx halvdelen af de børn der havde mange risikofaktorer klare sig godt og af de børn der klarer sig dårligt er det ca en tredje del der ikke har haft risikofaktorer –Sammenhængen er statistisk og derfor kun en tendens - ikke en deterministisk lovmæssighed – ikke brugbar til forudsigelser på individ niveau (under 25 pct forudsigelighed) Morten Ejrnæs –Den Gustav Jonsson’ske tankefigur er fejlagtig –Social arv tankefiguren bruges af praktikere og i den socialpolitiske debat som en universal forklaringsmodel på alvorlige sociale problemer men kendskabet til en belastningsfaktor giver ingen mulighed for brugbar forudsigelse på det individuelle niveau (for ni ud af ti) –Begrebet social arv gør mere skade end gavn

12 Ulighedstilgangen er meningsfuld i studier af unge uden uddannelse Statistisk signifikante forhold af betydning for om den unge kommer i gang/gennemfører (PISA L): –Forældrenes uddannelsesniveau –Kommunikationen og adfærd i familien –Læsefærdigheder / skole tilfredshed

13 Andelen af 25-årige pr. 1.10.2006, der ikke har gennemført eller er i gang med ungdomsuddannelse, fordelt på køn og forældrenes højest fuldførte uddannelse (Kilde: Lars Olsen (2008): Uddannelse til alle kræver opgør med uligheden. http://mediacontent.sd.publicus.com/doc/SD387144918.DOC)

14 Indkodningen af de unge uden uddannelse Højere grad af kulturelkapital Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital Lavere grad af kulturelkapital

15 Fire typer af unge De vedholdendeDe flakkende De opgivendeDe praktiske Højere grad af kulturelkapital Lavere grad af kulturelkapital Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital

16 Fire typer af unge De vedholdendeDe flakkende De opgivendeDe praktiske Højere grad af kulturelkapital Lavere grad af kulturelkapital Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital Oliver

17 Fire typer af unge De vedholdendeDe flakkende De opgivendeDe praktiske Højere grad af kulturelkapital Lavere grad af kulturelkapital Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital Peter

18 Fire typer af unge De vedholdendeDe flakkende De opgivendeDe praktiske Højere grad af kulturelkapital Lavere grad af kulturelkapital Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital Vibeke

19 Fire typer af unge De vedholdendeDe flakkende De opgivendeDe praktiske Højere grad af kulturelkapital Lavere grad af kulturelkapital Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital Fie

20 Vedholdende - ønsker social og boglig indgang Praktiske - ønsker praktisk indgang – gerne mesterlære Hvordan tiltrækkes og fastholdes de fire grupper af unge -projekt og procesorienteret arbejde -Individuelt fleksibelt med mange valg muligheder - kreativ udfoldelse og sociale aktiviteter Støtte identitetsdannelse gennem fagligt fokus Flakkende - ønsker kreativ indgang - individuel faglig opbakning og feedback - afkodning af faglige og sociale kontekster - socialnetværksdannelse og tryghedsgrupper Opbygge sociale netværk gennem fagligt fokus - faglig/boglig opmærksomhed - afkodning af faglige/boglige kontekster - praktik forløb/praktiske aktiviteter med kort tidshorisont - mulighed for sociale aktiviteter Højne faglige niveau - faglig/boglig opmærksomhed (uden stigmatisering) - korte/overskuelige forløb (med succes muligheder) - afkodning af faglige/boglige og sociale kontekster - arbejde med socialnetværksdannelse Højne faglige niveau og opbygge sociale netværk Opgivende -ønsker praktisk indgang – gerne skolepraktik Elementer til fastholdelse Overordnet mål i undervisningen Elementer der kan tiltrække Billederne af de unge er illustrationer og har ingen forbindelse til de unge vi har interviewet

21 Hvordan kan vi bidrage til at skabe inkluderende rammer for uddannelsesmæssigt marginaliserede unge på erhvervsuddannelserne? Lærers og vejleders (og andre) position mellem individ og organisation Individtilpasning (rational choice tilgang): Hvordan gør vi de unge uddannelsesparate? Lærer, vejleder, mentor mv er tilpasningsagenter Organisationsforandring (Modernitetstilgang): Hvordan gør vi uddannelserne parate til at kunne rumme de unge? Lærer, vejleder, mentor mv er de unge mænds advokater

22 At være individtilpasser (Rational choice positionen) Uddannelsesinstitutionerne er som de er De unge skal tilpasse sig Nogle unge har mange fejl og mangler (fx utilpassede, sprogligt og fagligt svage) De skal identificeres – fx ved test og samtaler og de unge skal erkende deres fejl og mangler De skal tilbydes ekstra hjælp og støtte så de kan komme på ”niveau”

23 At være organisationsudvikler (modernitets positionen) De unge er som de er Uddannelsesinstitutionerne skal tilpasse sig de unge Alle unge har særlige ressourcer, kompetencer og læringsstile (fx overlevere, sprog) Kompetencer, ressourcer og læringsstile skal identificeres og erkendes og kommunikeres videre Lærer, vejledere mv skal være de unges udvikler og advokat i forhold til uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet

24 Undervisning i fire læringsmiljøer Stillaserende MesterlæreCoach/ Feel good Hyper-professionel Hypo- professionel Stringente Unge er børn der skal formes Unge er voksen på prøve

25 Undervisning i fire læringsmiljøer Stillaserende MesterlæreCoach/ Feel good Hyper-professionel Hypo- professionel Stringente Unge er børn der skal formes Unge er voksen på prøve Unge advokat Unge tilpasser

26 Giver det mening at koble de to firefeltstabeller: NEJ Stillaserende DisciplinerendeFeel good Hyper-professionel Hypo- professionel Stringente Unge er børn der skal formes Unge er voksen på prøve De opgivende De vedholdende De flakkende De praktiske Højere grad af kulturelkapital Lavere grad af socialkapital De vedholdendeDe flakkende Højere grad af socialkapital De opgivendeDe praktiske Lavere grad af kulturelkapital

27 Ligheds skabende læringsmiljøer Stillaserende DisciplinerendeFeel good Hyper-professionel Hypo- professionel Stringente Unge er børn der skal formes Unge er voksen på prøve De vedholdende & De flakkende & De opgivende & De praktiske

28 Eksempler på rummelig praksis der kan lægge op til Stilladsering af de unges læreprocesser Undervisning: –Drenge skolen - tidsdifferentiering –Pige skolen - støttedifferentiering –Den blandede skole – anerkendende pædagogik (åbnespørgsmål og inddragelse af erfaringer) –Eksamen/prøver: Procesorientering contra mål orientering Vejledning –Vejledningssamtaler og teamsamarbejde (unge advokat position) –Studieteknik støtte ved projektarbejde –Træning i ’før-faglighed’ fx den flydende samtale

29 ”Erhvervsuddannelser mellem faglighed og omsorg” eller ”Erhvervsuddannelser med faglighed og omsorg” Opsamling: 1.Tilgange til at forstå unge og uddannelse: -Diskurser: rational choice, modernitet og ulighedstilgangene -Profiler: 4 forskellige grupper af unge 2. Tilgange til undervisning og læring - Skelne mellem individ tilpasning og organisationsforandring - Forstå læringsmiljøer i et ulighedsperspektiv - Skabe inkluderende læringsmiljøer: fire læringsrum Pointer - At forskellige diskurser og forskellige profiler giver forskellige blikke på hvad der kan og skal gøres på erhvervsuddannelserne - Pædagogisk fokus på såvel faglighed som omsorg i læring -At kunne vende spejlet -At sigte bredt for at ramme smalt -At arbejde for hyper professionelle ledere og lærer på erhvervsuddannelserne