Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magt og forandring i socialt arbejde Brugerinddragelse, retssikkerhed.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magt og forandring i socialt arbejde Brugerinddragelse, retssikkerhed."— Præsentationens transcript:

1 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magt og forandring i socialt arbejde Brugerinddragelse, retssikkerhed og magt i det sociale arbejde, Det Fælles Ansvar II, Servicestyrelsen, 21. September 2009

2 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Præsentation Maria Appel Nissen Lektor i teorier om forandringsprocesser i socialt arbejde Socialt arbejdes sociale former og forandringsdynamikker Selvforståelse og organisering Beslutningsprocesser – rammer og relationer Magt og muligheden for hjælp Viden i socialt arbejde (teori/praksis) Evidens – praksisviden Begrebsliggørelse og teoriudvikling

3 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Temaer I.Magtens former og betydning For handlemuligheder Positiv / negativ magt? II.Strategier III.Kritisk og praktisk refleksion over magt

4 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation I.Magtens former – handlemuligheder

5 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magtens former Antagelsen: Den måde, vi forstår magt på, former vores forståelse af handlerum i dagligdagen af vores opgave i samfundet og med borgeren

6 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magtens former Magt som dominans A har magt over B kan få B til at gøre noget, B ellers ikke ville gøre Hierarki B ønsker ikke det, jeg vil

7 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magtens former Normaliserende magt Neutralisering af vilje (”blid” eller ”subtil” magt) af spørgsmålet om, hvorvidt man ville/ikke ville have gjort noget andet Ikke hierarki Styring gennem bestemte ’sandheder’ / det der gælder Magtens normaliserende virkninger (distributiv magt)

8 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magtens former ”I den professionelle selvforståelse hos mange socialarbejdere er magten typisk uerkendt …. I litteraturen om socialt arbejde disku- terer man hellere socialarbejdernes magtesløshed end deres magt. ”Hvis vi bare havde mere magt, så kunne vi hjælpe vores klienter bedre…”, gentager socialarbejderne, der ofte forestiller sig, at de ”står på klienternes side mod systemet” …. Socialar- bejderne [er] imidlertid en formidlende faggruppe i realiseringen af velfærdsstaten. Socialarbejderne repræsenterer velfærds- staten, de er ikke fritsvævende samaritter der udfører ædle red- ningsaktioner for deres klienter. De arbejder udtrykkeligt med systemet i ryggen. De er en af de centrale faggrupper i udøvelsen af pastoralmagt (Foucault) og symbolsk magt (Bourdieu). Den doxa de repræsentere, er feltets doxa. Den magt de udøver er feltets magt. Og spørgsmålet er om ikke denne magt – magten i hjælpens univers – snarere bør synliggøres, reguleres og begrænses end udvides” (Järvinen 2004:260)

9 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magtens former Normaliseret magt A og B har ikke nødvendigvis samme interesser B vælger noget, han/hun ikke nødvendigvis må gøre A og B kan samarbejde Ikke hierarki Styring gennem forhandling mellem dine/mine interesser B kan vælge mellem dette/noget andet Den normale situation - valgmuligheder

10 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magtens former Magt som kommunikativt fænomen A Egne interesser/ andres forventninger Kommunikation Individuelle/kollektive interesser B Egne interesser/ andres forventninger

11 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magtens former Magt: Kapacitet til at kommunikere og træffe beslutninger om samarbejde (kollektive interesser) En vis overensstemmelse mellem forventninger (individuelle interesser kan iagttages og tilgodeses) Mulighed for handlingskoordinering Magtesløshed: Manglende kapacitet til at kommunikere og træffe beslutninger om samarbejde Skuffede forventninger Forventningskonflikter

12 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magtens former Magt som tvang Indskrænker frihedsgrader (valgmuligheder) sandsynligheden for normaliseret magt hjælp i forhold til, hvad der kunne være muligt Afslører magtesløshed (afmagt) som manglende evne til at kommunikere ”effektivt” – viser, at det ikke har været muligt Derfor søges tvang undgået!

13 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Summediskussion Gør det overhovedet nogen praktisk forskel, hvordan vi forstår magt? Magt som dominans Normaliserende magt Normaliseret magt/magt som tvang

14 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magtens former Magtforståelse – forståelse af det sociale og borgeren Vertikal differentiering – ”Hierarki” Horisontal differentiering

15 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magtens former ”…hvis man vil undgå analyser, hvis pointe er, at alle sociale relationer er udtryk for magt, må man have et kriterium om, hvilke magtformer, der er legitime, og hvilke der ikke er det” (Jf. Larsen, Mortensen og Thomsen 2002)

16 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magtens former Velfærdsstaten - kollektiv magt Kapacitet til at kommunikere og træffe beslutninger om samarbejde Kollektive og individuelle interesser Politiksystemet, velfærdsstat og offentlig sektor Hjælp er fornuftigt (solidaritet er nyttigt og værdifuldt) Fra fastlåste (hierarkiske) positioner til positioner med lige muligheder Re-inklusion ud fra forestillinger om ’det gode liv’

17 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magtens former Inklusion/eksklusion Men hvad mener vi egentligt, når vi siger, at nogle er ’socialt ekskluderede’, ’marginaliserede’, ’udsatte’? Hvad er vores kriterium for, at vi opfatter nogle som ekskluderede?

18 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magtens former Peter Ekskluderet fraInklusion BoligDet offentlige rum Uddannelse/arbejdsmarkedEt værested ’Normale fællesskaber’’Unormale fællesskaber’ Indflydelse i samfundetIndflydelse på eget liv Kollektive interesserIndividuelle interesser Hjælpens blinde pletDet upåagtede???

19 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Social differentiering - Inklusion/eksklusion De primært inkluderede Arbejde (selvforsørgelse), deltagelse i andre sociale sammenhænge (magt), kærlighed og intimitet De sekundært inkluderede Ekskluderet men inkluderet til hjælp til re-inklusion De ekskluderede Dem som er svære at inkludere til hjælp og som derfor overlades til sig selv / udsættes for sanktioner/tvang

20 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Summediskussion Hvilke inklusion / eksklusions forståelser? På hvilke præmisser kan individers behov (for autonomi) forenes med kollektive formål?

21 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation II. Strategier

22 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Strategier Magt som kommunikativt fænomen A Egne interesser/ andres forventninger Kommunikation Individuelle/kollektive interesser B Egne interesser/ andres forventninger Hvordan konkret?

23 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Strategier NormstyringSelvstyring Individer har det bedst når der er/har behov for visse normer, regler, strukturer m.m.: Nogle er utilpassede og har behov for hjælp til at lære, hvordan de kan leve et godt liv Individer har det bedst når der er/har behov for frihed og fleksible løsninger: Nogle har lidt under forskellige forhold og har behov for at definere deres eget liv At kunne samarbejde: kollektive beslutninger At tage ansvar for eget liv: Individuelle kompetencer Konsensus ”Fælles billede” Forskellighed ”Konstruktiv konflikt” Systematik og objektivitetIndlevelse og subjektivitet Hvad sker der, når disse forventninger ikke opfyldes?

24 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Strategier Normativ strategi Fastholder forventningen Gør krav på tilpasning ”Hun burde være stoppet, vi accepterer ikke adfærden, nu går det ikke længere” Lukker for refleksion over om forventningen var rimelig om personens adfærd var en fornuftig/meningsfuld reaktion

25 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Strategier Kognitiv strategi (I): brug af simplificerende ubegrundede forklaringer, der normaliserer situationen ”Hun forventede at hun stoppede, det gjorde hun ikke, men det kunne vi (egentligt) have formodet, at hun ikke gjorde, for hun evner det sikkert ikke” Åbner for mulige forklaringer på personens adfærd Lukker for interessen for at undersøge det

26 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Strategier Kognitiv strategi (II) Søger viden med henblik på at forstå og forklare skuffelsessituationen Åbner for forståelse og forklaring på forskellige niveauer og med reference til forskellige forhold fx: ”Hvorfor stoppede hun ikke som forventet?” ”Hvorfor blev vi skuffede? Blev hun skuffet over noget?” At undersøge og lære med det formål at finde muligheder for samarbejde (om hjælp) Fastholder forestillingen om og tilliden til, at hjælp er muligt

27 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Strategier Faglighedens latente sider Den ’tavse’ praktiske og teoretiske viden Læringsstil og kapacitet til læring Empati og ikke-sprogliggjorte følelser

28 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Summediskussion Normstyring / selvstyring? Hvilke strategier i praksis, når inklusions forventninger ikke opfyldes?

29 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation III: Kritisk og praktisk refleksion over magt

30 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Kritisk praktisk refleksion Magt og forandring i socialt arbejde (Nissen, Pringle, Uggerhøj 2007 (red.)

31 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Kritisk praktisk refleksion ”Det bliver i familien” (Breumlund og Hansen) Normstyring – empati og rummelighed ”Når vaner og rutiner udfordres” (Mejlvig) Definitioner i socialpsykiatri – refleksion, etik og sprog ”Prostitutionstruede unge” (Bertelsen) Fordomme og tabuer – viden ”Magt og Magtesløshed i socialt arbejde” (Nissen) Organisatoriske forventninger – at kende sin praksisviden

32 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Kritisk praktisk refleksion ”Den sociale hjælpefunktion” (Wadskjær) Hjælp og socialpolitik – mere/mindre autonomi ”Større retssikkerhed i socialt arbejde?” (Hielmcrone og Schultz) Adskillelse og integration mellem socialt arbejde og ret ”De velfærdsstatslige betingelser for empowerment” (Harder og Pringle) Kontekstuelle variationer – nye organiseringer

33 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Kritisk praktisk refleksion Praksisviden - Refleksionsteori Refleksion over egne forståelser -Hvordan forstår vi magt? -Hvordan er denne forståelse indskrevet i vores praksistilgang? -Hvordan reagerer vi, når interesser støder sammen? -Hvornår er noget en konflikt? -Magt/afmagt?

34 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Kritisk praktisk refleksion En udfordring: Hvad er vores praksistilgang – praksisteori?

35 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Videnskabelig refleksionsteori Maria Appel Nissen: Nye horisonter i socialt arbejde. En refleksionsteori. Udkommer Akademisk forlag 2009 Hjælpens grundform (funktion, ydelse, refleksion) - hjælpen i samfundet - sociale problemer, solidaritet og velfærdsstaten - forandring Hjælpens former -kollektive/individuelle interesser -konformitet / afvigende hændelser -konflikt/magt og problemløsning Refleksiv Inklusion -Risiko, tillid/mistillid og refleksion -Styring af hjælpen

36 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Workshop: Konflikt, magt og refleksion Brugerinddragelse, retssikkerhed og magt i det sociale arbejde, Det Fælles Ansvar II, Servicestyrelsen, 21. September 2009

37 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Diskussion Tilfælde af magt -og konflikten bag? Magt som dominans Normaliserende magt Normaliseret magt/magt som tvang

38 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Konfliktens former Konfliktpunkter i socialt arbejde Kollektive/individuelle interesser Normstyring /selvstyring Forventninger og forventningsskuffelse Forståelse af konflikter (struktur og processer) som kilde til at forstå magten og dens former Konflikt som tabu – konfliktskyhed

39 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Konfliktens former Konflikter som hverdagsfænomen Konflikter er sociale konflikter Interessekonflikt – f.eks. –Forståelse –Forklaring –Dvs. en meningskonflikt – en syntese af kommunikationer om forskellige interesser Er ikke i udgangspunktet og nødvendigvis en misforståelse Et modstandsforhold: ”Jeg vil eller mener ikke det samme som dig” Konflikter som et hverdagsfænomen der løses gennem forhandling og normaliseret magt ”Jeg gør, hvad du ønsker, hvis du gør som jeg ønsker (på et andet tidspunkt)”

40 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Konfliktens former Kritiske konflikter Modstandsforhold der udvikler sig og ’selvstændiggøres’ Forventningen om –Konflikten som det normale –At man ikke kan forvente samarbejde Alt drejer sig om at opretholde konflikten ”Jeg gør ikke, hvad du forventer, når du ikke gør, som jeg forventer” Mindsker sandsynligheden for normaliseret magt Mistillid ”Det du gør, skader mig, det som skader dig, gavner mig”

41 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Diskussion Giver det mening at skelne mellem hverdags/kritiske konflikter? I så fald, hvorfor er der nogle konflikter der ’eskalerer’ og ’selvstændiggøres’?

42 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Konfliktfyldte processer Fase 1: Kollektivt formål at skabe forudsætninger for mor/barn relation / ikke misbrugsbehandling Mor er ”omsorgsfuld”, barnet trives - mor er ”stille”, lukker sig inde på værelset Svært at dokumentere observationer, svært at aflæse – forstår vi? Fase 2: Mor og barn er utilpasse Bekymring for skade af barnet: Mor skal være mere ”synlig” Mor glemmer aftale Forsøg på at undersøge, ”hvem moren er” – hjælp diskuteres Valg af simplificerende forklaring: Mor har måske en misbrugsskade og har brug for at nogle ordner virkeligheden (struktur og stabilitet) Et ”barsk billede” eller et ”næsten rosenrødt billede”? Negative forventninger til morens evne til forandring (”langsom”) At undersøge om det overhovedet nytter at hjælpe frihedsindskrænkninger og krav: Mor skal ”presses ud i det”

43 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Konfliktfyldte processer Fase 3: Møde med sagsbehandleren og et alternativt billede: Mor har vilje Individuel tilpasset hjælp Misbrugsbehandling Mødet tydeliggør at institutionen ikke har kunnet formulere et effektivt hjælpeperspektiv (fokus på muligheden for dokumentation) Magtesløshed Mor får frihed til at vælge, om hun vil ud af værelset Meningsløshed fordi man ikke kan se, hvordan man kan hjælpe og leve op til kollektivt mål om at (sikre) barnets bedste)

44 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Diskussion Hvad er kilden til/sætter konfliktfyldte forløb igang?

45 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Behandlerblikket FamiliegaardenKærnehuset At løse/forebygge sociale problemer Hjælp/ikke-hjælp Normal/unormal Forandring/ ikke-forandring Normal/unormal Forandring/ ikke-forandring Barnet Penge, magt og ret Undersøgelse Solidaritet (konsensus, tilpasning, kontrol som forudsætning for social orden) Frihed (Individuel autonomi, respekt for forskellighed, selvregulering) Uordentlige familieliv og individerPsykisk sårbare familier og individer Vanskeligheder med forældrerollenKrænkelser og manglende tillid Almindelig/ualmindeligYdre/indre tilpasning

46 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Behandlerblikket FamiliegaardenKærnehuset Kontrol og observation Fleksibilitet i metoder Fleksibilitet og frihed fra observation Kontrol af metoder God/dårlig kontaktDit/mit ansvar Krav til forældreadfærd Socialarbejdere som rollemodeller Krav til personalet Socialarbejdere som kritiske dialogpartnere Beskrivelse, vurdering og handling Ressourcer/problemer God/dårlig omsorgsevne Din/min sandhed God/dårlig forældrekompetence FamiliegaardenKærnehuset Ligeværdighed Åbenhed Tillid Ro, tryghed og frihed Åbenhed Respekt OmsorgssvigtOverbehandling Objektiv viden /fantasiSubjektive oplevelser /formodninger

47 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Konflikt/magt Konflikthåndteringens udfordringer Risikoen ved at forandre sine forventninger -Kan man have tillid til at den anden vil handle som forventet? -Er den anden virkelig indstillet på at samarbejde? Tillid/mistillid Konfliktløsning som genetablering: Jeg gør det du ønsker, hvis du gør det, jeg ønsker (på et tidspunkt)

48 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Konflikt/magt Konflikthåndteringens udfordringer Hvem kan rejse en konflikt? Kun de frie (alternativer) kan sige NEJ (uden konsekvenser) Er der nogle konflikter vi opvurderer/nedvurderer? de ’upåagtede’ konflikter? Forhandling af begrænsninger og alternativer udnytte konflikter konstruktivt? At kunne identificere konfliktpunkterne?

49 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Diskussion Hvornår er konflikter et ømtåleligt emne? Kan det ømtålelige ved konflikter skabe konflikter i sig selv?

50 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Refleksion Hvordan forstår vi konflikter? Hvornår er noget en hverdagskonflikt? En kritisk konflikt? Hvordan reagerer vi? Hvordan er vores forståelse af den normale/unormale konflikt indskrevet i vores praksistilgang? Har vi strategier for at reflektere over og håndtere konflikter?

51 21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Litteratur Hagen, Roar (1999): Rationel Solidaritet. Oslo Universitetsforlag. Nissen, Maria Appel (2005): Behandlerblikket. Ph.d.-afhandling. Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation. Nissen, Maria Appel (2006): Behandlerblikket. Risiko og refleksion i socialt arbejde med familier og børn i Nordiske Udkast, nr. 1:61- 80 Nissen, Maria Appel (2007): Magt og magtesløshed i socialt arbejde. Refleksiv inklusion som mulighed? I Nissen, Maria Appel, Keith Pringle & Lars Uggerhøj (red.)(2007): Magt og forandring i socialt arbejde. Akademisk Forlag:60-76 Nissen, Maria Appel (2008): Hvordan bliver det praktisk med en teori? I Jacobsen, Michael Hviid & Keith Pringle (red.): At forstå det sociale. Kbh.: Akademisk Forlag Nissen, Maria Appel (2009): Nye horisonter i socialt arbejde. En refleksionsteori, Kbh.: Akademisk Forlag (Udkommer december)


Download ppt "21/09/09Maria Appel Nissen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Magt og forandring i socialt arbejde Brugerinddragelse, retssikkerhed."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google