At skabe det selv, der skaber sig selv i organisationens billede Om pædagogik, kærlighed og leg i moderne ledelse Niels Åkerstrøm Andersen Institut for.

Præsentationer af emnet: "At skabe det selv, der skaber sig selv i organisationens billede Om pædagogik, kærlighed og leg i moderne ledelse Niels Åkerstrøm Andersen Institut for."— Præsentationens transcript:

1 At skabe det selv, der skaber sig selv i organisationens billede Om pædagogik, kærlighed og leg i moderne ledelse Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013

2 Girl Power Fra Lego’s ”Serious play concept” Legen: ”Hvem er jeg?”

3 Organisation og medlemskab Medlemskab Program Beslutning OrganisationOmverdenPsykiske systemer Interaktion Organisation Medlemskab er organisationens hukommelse: Gennem medlemskab husker organisationen sine beslutninger om, hvem der er medlemmer på hvilke præmisser og kan derfor tage stilling til den interaktionskommunikation, der faktisk udfolder sig i forventning om at rette den ind.

4 Medlemskabets form PersonGeneraliseret motiv (rolle) Medlemskab

5 Det formelle medlemskabs medie Person Generaliseret motiv Medlemskab RETRET I den klassiske formelle organisation kan medlemskabet afgøres retlig og understøttes af en personalepolitik, der udformer personaleregler, og derved tager forbehold for konflikter

6 Retliggørelsens udtryk “Men med et hurtigt skiftende Personale, med et Personale, hvis enkelte Individer stadig overvejer, hvorvidt de ved Pladsskifte kan forbedre deres kaar, vil Betingelserne for at udvikle og pleje gode Embedstraditioner ikke være til stede. (….) (Hvis man indførte kontrakter) vilde man opgive og miste det nuværende Systems fordele i Retning af Stabilitet og Soliditet.” Kofoed 1928 Honnørord: Troskab for hele livet, Loyalitet, Flid, Pligtopfyldende, Disciplin, Formelle kvalifikationer, Forudsigelighed i afgørelser Saglighed legalitet

7 Fra tilpasning til omstilling Fra: Til: Forandring Stabilitet Forandring Omstilling og turbulens er det eneste stabile Organisation: Tilpasnings- og reform- orienteret Omverden: Bestemmelig, generel og forudsigelig Organisation: Fleksibel og omstillings- parat Omverden: Ubestemt, perspektivistisk og kompleks

8 Selv-indmeldelsens Medlemskab Person er personlig selv- motivering Selv-indmeldelse Det generaliserede motiv Person

9 Dislokation i medlemskabets medie Person Personlig selv- motivering Selv-indmeldelse Det generaliserede motiv Person ?????? I dag leder organisationer efter medier og sprog, der kan indpræges í selv- indmeldelsens form. De leder efter sprog for, hvordan de kan tage ansvaret for medarbejdernes tagen ansvar for deres egen selvindmeldelse i organisationerne

10 Pædagogiseringens strategi Person Personlig selv- motivering Selv-indmeldelse Det generaliserede motiv Person BARNETBARNET Det pædagogiske system Organisation +Bedre / -dårligere læringsmæssigt Barnet som medie

11 Pædagogiseringens udtryk Aftaleskema for kompetenceudvikling for Navn: Jeg vil i dagligdagen især øve mig i: (nævn 3 ting) Bemærkninger Forslag til fælles undervisning for alle medarbejdere Bemærkninger Jeg vil arbejde på at få mere viden/større færdigheder indenfor følgende områder: Bemærkninger Dato: Underskrift:__________________________________ Honnørord: Livslang læring Det udviklende arbejde Kompetence samtaler Profilanalyser Coaching ”Medarbejderen skal tage ansvaret for deres egen udvikling. Gennem stadig udvikling og kvalificering kan den enkelte øge sine egen tryghed både i forhold til arbejdspladsen og i forhold til arbejdsmarkedet som helhed” (Finansministeriet 1994)

12 Medarbejderens selv-barnliggørelse Medarbejderen bliver formgiver af sig selv som medium Medarbejderen skal både se sig selv som ressource (barn) og være strateg (lærer), der befordrer selv-udvikling Den vigtigste færdighed bliver at kunne se sig selv som ufærdig I det lys bliver erfaringer og stærk faglighed identitet en et tegn på at man har udtømt sig selv som medie

13 Selvindmeldelse i pædagogikkens blik Med pædagogikkens kode bliver selv- indmeldelse noget man til stadighed skal kvalificere sig til ved konstant formning af sig selv i forhold til hvad der er arbejdspladsrelevant Problemet er, at organisationen ikke selv vil melde ud, hvad der er arbejdspladsrelevant og en pædagogisk selv-formning giver heller ikke svaret

14 Intimiseringens strategi Person Personlig selv- motivering Selv-indmeldelse Det generaliserede motiv Person SIONSION Kærlighedssystemet Organisation +Elsket / -ikke elsket Passion som medie PAS

15 Intimiseringens udtryk I.”Den enkelte må se sin funktion i et helhedssyn, og ikke blot som summen af en række enkeltsager.” (Finansministeriet 1987) II.”Personalepolitikken skal sikre, at der i de enkelte jobs tilstræbes så høj grad af meningsfuldhed som muligt. (…) Det er ikke tilstrækkeligt, at ens arbejdsplads og ens job har et godt image udadtil, hvis man ikke som person føler, at man selv bidrager positivt til institutionens målopfyldelse (Finansministeriet 1987) III.”Det er i kraft af initiativrige medarbejdere, som har lyst til at udvikle og engagere sig, og som evner at omstille sig hurtigt og fleksibelt, at staten kan imødekomme de nye udfordringer og skabe de bedste løsninger til gavn for hele samfundet.” (Finansministeriet 1996) IV.”Institutioner og medarbejdere skal gensidigt udvikle hinanden” (Finansministeriet 1995) V.”De offentlige ansatte og ledere tager et fælles ansvar for udviklingen af institutionen” (Finansministeriet 1995)

16 Kærlighedskommunikation Kærlighedens kodeElsket/ikke elsketHonnør ord Kærlighedsforholdets universalitet Der forventes en løbende medtænkning af partneren i alle livssituationer Se egne opgaver i et helhedsperspektiv Kærlighed og omverden Kærlighed er en internalisering af den anden systematiserede verdensrelation Ansvarstagende, ”man selv føler …” Kærlighed og foregribelse Kærlighed kan intensivere kommunikation ved at give afkald på kommunikation, idet den forlader sig på foregribelse Engagement, initiativ, involvering, dedikation, meningsfuld Kærlighedens budAt give den anden mulighed for at give Give fleksibilitet, muligheder og udfordringer

17 Selv-indmeldelse i kærlighedens blik Med kærlighedens kode bliver selv- indmeldelse et konstant spørgsmål om at gøres sig elsket i organisationen, Men organisationen som signifikant anden er ikke nogen entydig og givet enhed. Den har snarere haremmets karakter og kan gestaltes som f.eks. lederen, kollegaen, projektet, teamet, borgeren mv.

18 Kærlighed og risiko I kærlighedens kode bliver forventningen, at medarbejderen foregriber organisationens behov, men kærlighedens kode rummer en konserverende risiko, idet relationen risikerer at blive et forhold præget af tryghed og loyalitet, og foregribelsen får karakter af rutine. At vokse sammen i kærlighedens tegn bliver en ny risiko i forhold til omstillingsidealet

19 Legegørelsens strategi - at bringe fantasi ind i forholdet Person Personlig selv- motivering Selv-indmeldelse Det generaliserede motiv Person TASITASI Organisation +Leg /-virkelighed Barnet som medie Leg FAN

20 Legens udtryk ”Leg opmuntrer folk til at forberede sig på det uforventede. Leg vedligeholder og åbner medarbejdernes parathed og nysgerrighed overfor forandringer” (Statsler & Roos 2002). ”Nogle gange bliver vi så indfanget af legen, at det fører til forandringer af hvem vi er. Det kalder vi for transformation” (Linder, Roos Bars 2001)

21 Mulige forudsigelser Eksempel:

22 Diversitetsbingoplade En person der har serveret mad for hjemløse En person der har malket en ko En person der kan finde ud af at lave regressions- analyser En person der har mere end et sæt stedsøskende eller stedbørn En person der har taget del i ”Take back the night” demonstration En person der er kommet over et handikap En enlig forælderEn person der har inviteret en etnisk minoritet på middag En person der har boet mere end 5 år i en by med under 2000 indbyggere En person der som den første i sin kernefamilie tager en universitets- uddannelse En person der kender en på kontanthjælp En person der har bedt i en moske En person der taler to eller flere sprog En person der har prøvet bungee jumping En person der har spillet kørestolssport En person der er født i et asiatisk land En person der har dated en etnisk minoritet Et enebarnMand der har tjent penge på børnepasning En person der har ledet et politisk kontor En person der har taget offentlig transport til skole eller arbejde En kvinde der har arbejdet med håndværkere En person der har boet i et andet land i mere end to år En person med to eller flere levende bedsteforældre En person der har været til Bar Miztvah Eksempel:

23 Legens logik I legens logik synliggøres det sociales kontingens I leg kan man fordoble sig selv i den man er og den man leger man er I leg kan organisationen også fordobles i den som den er, og alt det vi kunne forestille os, den kunne være De handlinger, vi nu giver os af med, betegner ikke det, som de handlinger, disse handlinger betegner, ville betegne (leg) De handlinger, vi nu giver os af med, betegner det, som de betegner (virkelighed) Leg

24 Selvindmeldelse i legens blik Med legens kode bliver selv-indmeldelse noget man leger frem. Man leger, man er med og man leger med det at lege, at man er med. Gennem leg multiplicerer man potentielle måder at være medlem på I legens blik er man med, fordi man konstant leger med mulighederne for at været med I selv-indmeldelsens formning af legen er det frivilligt om man vil stige på legen, men når man først er steget på forpligter det, og det er vanskeligt at stige af igen, for så er man en dårlig legekammerat Og leger man med forventes det, at man sætter sig selv på spil og glemmer sig selv i legen

25 Alle kommunikationerne går i refleksionsmodus og tømmes for indhold Det handler ikke om at lære noget, men om at være lærende Det handler ikke om at elske en bestemt eller være elsket for noget bestemt, men at være elskende og elskelig Det handler ikke om at lege noget bestemt, men om at være legende

26 Konsekvensen Vi får en enorm systemisk drivis af inkommensurable kodede forventningspakker og i hver pakke gestaltes selv og subjektivitet forskelligt: –Det lærende selv –Det elskende selv –Det legende selv Det er alle eksistensfordringer!

27 3 konsekvenser

28 Dobbeltbind som konsekvens Person er personlig selv-motivering Selv-indmeldelse Det generaliserede motiv Person Selvindmeldelse er en ’fold’ på det formelle medlemskab Det formelle medlemskab er ikke væk!!! Konsekvensen er et dobbelt bind Fra leder til medarbejder lyder det nu: ”Gør som jeg siger – Vær selvstændighed” Og fra medarbejder til leder: ”Hold jer væk og give mig total frihed – Vær nærværende og Anerkend mig konstant” (Ekman) Konsekvens 1

29 Stress som konsekvens I industrisamfundet kunne stress ses som uoverensstemmelse mellem opgaveforventninger og arbejdskapacitet I dag er stress selv-stress. I dag forventes medarbejderne selv at skabe og foregribe forventninger til sig selv. Stress opstår i dag som usikkerhed om man nu er elsket. Har man suget nok forventninger til sig Stresspolitik forøger ofte stressniveauet, fordi den skaber forventningerne til medarbejderne om selv at sige nej til nye forventninger. Stresspolitik skruer oftere op for forventningsspiralen snarere end det modsatte. Konsekvens 2

30 Oversocialisering som konsekvens Overinklusion af medarbejderne er i dag en fare for organisationen. Medarbejderne bliver for afhængige af deres arbejde til også at være en kritisk innovativ kraft Work-life balance er organisationens immunforsvar over for overinkluderede medarbejdere I dag er det lederen, der siger til sine medarbejdere: Get a life! Konsekvens 3

31 Konklusion Vi er gået fra formelt medlemskab til selvindmeldelse Det har indbygget en række grundlæggende paradokser som både leder og medarbejder foldes ind i Og der er ingen løsning, der ophæver paradokserne. Der er ingen vej tilbage. Men måske giver det at se paradokserne i øjnene også et vist mål af håb