Oplæg om DUKH, retssikkerhed, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Immun Deffekt Foreningen 4. juli 2014 Socialfaglig konsulenter Beth Astrup og Mette.

Præsentationer af emnet: "Oplæg om DUKH, retssikkerhed, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Immun Deffekt Foreningen 4. juli 2014 Socialfaglig konsulenter Beth Astrup og Mette."— Præsentationens transcript:

1 Oplæg om DUKH, retssikkerhed, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Immun Deffekt Foreningen 4. juli 2014 Socialfaglig konsulenter Beth Astrup og Mette Jessen

2 Dagens program:  Hvad er Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)?  Merudgifter  Tabt arbejdsfortjeneste  Andre muligheder  Generelt om retssikkerhed  DUKHs erfaringer og gode råd

3 Hvad er Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)?

4 D en U vildige K onsulentordning på H andicapområdet DUKH er oprettet efter § 15 i Serviceloven: ”En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau” DUKH er en selvejende institution under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Fokus på uvildighed og retssikkerhed

5  DUKH skal bidrage til at styrke retssikkerheden for personer med handicap  Ved at rådgive i sager mellem en borger med handicap og en myndighed  Ved at bidrage med oplysninger om udviklingen på handicapområdet

6  Mangler viden om lovgivning og støttemuligheder  Undrer dig over kommunens behandling af din henvendelse  Mangler overblik og har brug for hjælp til at komme videre  Har svært ved at komme i dialog med sagsbehandleren  Oplever at være kastebold mellem forskellige systemer  Er utilfreds med en afgørelse og i tvivl om hvilke muligheder for at klage  Kommunen har pligt til at yde vejledning, så søg altid først hjælp i kommunen! Du kan få rådgivning i DUKH når du…

7 DUKH kan rådgive om, hvad lovgivningen konkret siger om rettigheder og muligheder inden for handicapområdet. Eksempelvis reglerne for:  Rådgivning og vejledning  Dækning af merudgifter for børn og voksne  Revalidering og Pension  Bolig og Hjælpemidler  Befordring  Undervisning og uddannelse  Beskæftigelse  Behandling og træning Ligeledes reglerne for… Eksempler

8  rådgive om et specifikt handicap  udmåle støtte  varetage behandlingen af din sag hos myndigheden eller træffe afgørelser  ændre en afgørelse truffet af en myndighed  være bisidder eller advokat for dig

9 2. Herefter kontaktes du af konsulenten for rådgivning omkring din henvendelse. 1.En assistent tager imod henvendelsen og aftaler hvornår en konsulent ringer tilbage. Henvendelse til DUKH kan ske telefonisk eller skriftligt

10

11 www.dukh.dk  Generelle informationer om lovgivning  Netsvar  DUKHs lovguider  DUKHs Praksisnyt  Artikler  Temahæfter  Og meget mere…

12 Merudgifter jf. Servicelovens § 41

13 Merudgifter  Servicelovens § 41.stk. 1: Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne.

14 Personkredsen for merudgifter jf. § 41 En forudsætning for dækning af merudgifter er, at barnet eller den unge har en  betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller  Indgribende kronisk lidelse eller en indgribende langvarig lidelse

15 Betydelig og varig nedsat funktionsevne  Der lægges afgørende vægt på en vurdering af selve funktionsnedsættelsen  Det er graden af funktionsnedsættelsen og ikke den lægelige diagnose, der er afgørende for berettigelsen til ydelsen

16 Indgribende kronisk eller langvarig lidelse  Ved indgribende lidelse forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse  Ved en kronisk lidelse forstås sygdomstilstande o.l. som fra det tidspunkt hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges i praksis vægt på, at lidelsen vil vare barnealderen ud.  Ved langvarig lidelse forstås at lidelsen normalt strækker sig over min. 1 år.

17 Nødvendige merudgifter ved forsørgelsen  Der skal være tale om en nødvendig merudgift  En merudgift, som familien ellers ikke ville have haft  Udgiften skal være en følge af funktionsnedsættelsen  Udgifter ved forsørgelsen  Altid en konkret og individuel vurdering

18 Eksempler på merudgifter  Kost og diæt  Medicin  Briller  Sygehusophold  Drift af bil  Befordring til (dagtilbud, uddannelse, behandling, udlandet og fritiden)  Kurser

19 Flere eksempler på merudgifter  Beklædning  Fodtøj  Vask  Ferie  Bolig og boligskift  SFO  Aflastning

20 Beregning af merudgifter  Merudgifterne skal sandsynliggøres - ikke krav om dokumentation af udgifterne  Årlig vurdering af kommende merudgifter såvel løbende som enkeltudgifter.  Løbende ydelse med opfølgning1 x årlig. Ændringer i ydelsen forudsætter en afgørelse herom.  Beregnes som en månedligt merudgiftsydelse, hvor der rundes op eller ned til nærmeste standardbeløb. De samlede merudgifter skal overstige en minimumsgrænse før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling.

21 Tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens § 42

22 Servicelovens § 42 stk. 1: Kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Hvad siger loven?

23  Målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 afgrænses i første omgang efter de samme principper som målgruppen for merudgifter efter § 41  Målgruppen er dog mindre, idet det drejer sig om de familier, hvor det er en naturlig følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet passes i hjemmet af forældrene Målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste

24  Barnet forsørges og passes i hjemmet  Barnet skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse  Det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer barnet  Den pågældende forældre helt eller delvis har måttet ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet  Forælderen har haft et indtægtstab ved at passe barnet, indtægtstabet kan både være som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende Betingelser for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste

25 Beregning af tabt arbejdsfortjeneste  Ydelsen fastsættes på baggrund af tidligere bruttoindtægt  Øvre ydelsesloft på 28.443 kr. om måneden  Maksimumsbeløbet reduceres ift. andelen af de timer man er visiteret til. Eksempel: Modtager man tabt arbejdsfortjeneste for 50% af sin arbejdstid, så kan man maksimalt få det halve af 28443 kr.

26  Lønstigning - Samme barn, samme lidelse – samme ydelse  Ned i arbejdstid - inden ansøgning  Afviklingsperiode - § 42 + § 43  Sparede udgifter  Ikke tidligere lønindtægt fra arbejdsgiver Situationer omkring tabt arbejdsfortjeneste

27 Omfanget af tabt arbejdsfortjeneste  Fra få timer ugentligt til fuld tid.  Kan godt ydes for en kortere periode  I enkelte tilfælde kan der ydes tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig (operations alvor, nødvendig information til begge forældre, forældre der ikke bor sammen)

28 Eksempler på situationer hvor der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste  Pleje og overvågningsbehov  Behov for tilsyn  Vågent om natten  Ofte ledsagelse til kontrol, behandling/indlæggelse  Udtrættes, mange smerter og anfald  Nedsat immunforsvar der gør at dag- eller skoletilbud ikke kan benyttes.

29 Andre muligheder jf. Servicelovens bestemmelser

30 Støttemuligheder til børn og unge med handicap og deres familier  Merudgiftsydelse - § 41  Tabt arbejdsfortjeneste - § 42  Rådgivning - § 11  Særlige dagtilbud (specialbørnehave)/hjemmetræning - § 32  Ledsagelse - § 45  Foranstaltninger - § 52  Hjælpemidler - § 112  Støtte til bil - § 114  Boligindretning - § 116  Handleplaner - § 140  Dagtilbud og behandlingsmæssig friplads – dagtilbudsloven  Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand - §§ 3, 4 og 20 i folkeskoleloven

31  ”Hvis lufttrykket falder i maskinen…”  Hvis forældre skal være i stand til at sørge for andres behov, må deres egne emotionelle, sociale og psykiske behov være tilfredsstillet.  ”De som tager sig af sig selv klarer det meste bedre” Anbring først iltmasken på dig selv…

32  Aflastning i almindelige dagtilbud (dagtilbudsloven) og aflastning i særlige dagtilbud (SEL § 32)  Aflastning/afløsning efter SEL § 44/§ 84  Aflastning udenfor hjemmet SEL § 52, stk. 3 pkt. 5  Timeaflastning til privat antaget hjælp i hjemmet SEL § 41 Aflastning

33 Generelt om retssikkerhed

34

35 Definition af retssikkerhed  Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsens definition: ”Retssikkerhed er det forhold, at borgerne får de ydelser, de har krav på efter lovgivningen, mens borgerne ikke pålægges andre pligter end dem, der efter lovgivningen er hjemmel til at pålægge dem.”

36 Retssikkerhed i DUKH  Hvad er retssikkerhed?  Nøglebegreb i DUKHs arbejde  Sikre, at borgeren får de ydelser, han eller hun har ret til. Det er ikke altid det samme, som at borgeren får de ydelser, han eller hun har søgt om eller har brug for.  Sikre, at sagsbehandlingsreglerne er overholdt. Overholdelse af sagsbehandlingsreglerne medvirker til, at der træffes afgørelser i overensstemmelse med lovgivningen.  Retssikkerhed er også, at borgeren bliver inddraget i sagsbehandlingen af deres sag.

37 Sagsbehandlingsregler  Sagsbehandlingstid – RTL § 3 stk. 1  Frister for afgørelser – RTL § 3 stk. 2  Borgerinddragelse – RTL § 4  Helhedsvurdering – RTL § 5  Partshøring – FVL § 19  Aktindsigt – FVL § 9 og FVL § 16  Bisidder – FVL § 8  Afgørelse, begrundelse og klagevejledning – FVL 22-25

38 Konkret og individuel vurdering Servicelovens § 1, stk. 3: Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

39 Begrebet ”konkret og individuel vurdering” Hvad betydet det? Kommunen skal forholde sig til borgerens konkrete situation og behov samt vurdere den i forhold til lovens muligheder Kommunen kan ikke alene med henvisning til f.eks. kvalitetsstandarder meddele afslag på det ansøgte.

40 DUKH’s erfaringer: 1)Borgeren har fået utilstrækkelig rådgivning 2)Der er ikke foretaget en individuel/konkret vurdering i forbindelse med, at der er truffet en afgørelse. 3)Det er uklart, om der er truffet en afgørelse eller ej 4)Begrundelsen for en afgørelse mangler eller er mangelfuld 5)Der er ikke foretaget en helhedsvurdering af sagen 6)Sagsbehandlingstiden er ukendt og lang 7)Problemstillinger i forhold til det tværgående samarbejde mellem myndigheder, sektorer og mellem forskellige afdelinger  koordinering

41 DUKH’s 10 gode råd - til borgeren 1.Gør dig klart, hvad du vil tale med din sagsbehandler om 2.Tag evt. en bisidder med 3.Fortæl din sagsbehandler, hvordan du ønsker at samarbejde 4.Bed om generel rådgivning om dine støttemuligheder 5.Giv de oplysninger, som er nødvendige for sagen 6.Tal med din sagsbehandler, om det vil være godt at lave en handleplan 7.Bed din sagsbehandler, om at få en frist for, hvor lang sagsbehandlingstid, der forventes 8.Du kan bede om at få kopi af de papirer, der indgår i din sag 9.Ved mundtligt afslag, bør du bede om en skriftlig begrundelse – der skal være vedlagt en klagevejledning 10.Samarbejd positivt og respektfuldt med din sagsbehandler