Depression - en folkesygdom !! Sundhedscentret Viborg Torsdag d. 4. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg.

Præsentationer af emnet: "Depression - en folkesygdom !! Sundhedscentret Viborg Torsdag d. 4. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg."— Præsentationens transcript:

1 Depression - en folkesygdom !! Sundhedscentret Viborg Torsdag d. 4. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg

2 www.psykinfomidt.dk

3 Henning Jensen skuespiller ”En depression kommer indefra og sårbarheden ligger som en mulighed i os alle sammen, akkurat som enhver anden sygdom. Depression er enkelt sagt det dybeste, mest svimlende kontrapunkt til alle vores lyseste og mest livsbekræftende følelser - glæde, kærlighed, begær, hengivenhed, ømhed, indlevelse, medmenneskelighed. Alt det smukkeste i vores karakterer. Pludselig vender de som et isbjerg, og de 9/10, der før var skjult, kommer nu op til overfladen."

4 Depression er mere pinefuldt, end vi tror er mere ødelæggende for et livsforløb, end vi tror er mere udbredt, end vi tror 4% af befolkningen = 200.000 mennesker i DK lige nu har alvorligere konsekvenser, end vi tror nedsat arbejdsevne kronificering selvmord er dyrere, end vi tror 1 mia. kr. til behandling 2-3 mia. kr. til sygefravær kan som regel behandles og forebygges Der er gode grunde til at have fokus på depression!!

5 Forløb og grader Meget forskelligt Nogle gange kommer den snigende langsomt over nogle uger eller måneder Andre gange kommer det som et lyn fra en klar himmel Symptomerne kan være lette eller svære – få eller mange Inddeling i: Let – middelsvær – svær depression

6 Typer og former Unipolar depressiv enkeltperiode periodisk (tilbagevendende) depression – 80% får flere Bipolar både depression og manier (manio-depressiv sygdom) Og så er der…… - Vinterdepression- Depression hos Ældre - Fødselsdepression- Depression hos Unge - Maskulin depression- Endogen depression - Depression som følgesygdom- Reaktiv depression

7 Symptomer Kernesymptomer Nedtrykthed ”Alt er gråt i gråt – jeg sidder som i en osteklokke – alt er håbløst og farveløst” Nedsat lyst eller interesse ”Jeg, der tidligere havde mange interesser, er gået helt i stå og har mistet al initiativ og lyst” Nedsat energi og øget træthed ”Jeg orker ingenting – jeg er træt, og bare det at stå op om morgenen er uoverkommeligt” Varighed mindst 2 uger

8 Symptomer Ledsagesymptomer Nedsat selvtillid og nedsat selvfølelse ”Jeg føler ikke, jeg slår til. Jeg gemmer mig under dynen og trækker telefonstikket ud” Selvbebrejdelser, skyldfølelse og evt. vrangforestillinger ”Jeg er uværdig og til skade for alle andre. Jeg har snydt i skat, og bør straffes. Alle taler om det” Tanker om død og selvmord ”Det bedste for alle parter ville være, at jeg ikke var her længere” Tænke-, koncentrations- og hukommelsesproblemer ”Jeg kan ikke fungere mere, ikke læse bøger eller aviser – ikke følge med i en samtale. Jeg må være blevet dement” Under- eller overaktivitet Hæmning af psykiske eller kropslige funktioner Indre uro og rastløshed (agitation)

9 Symptomer Ledsagesymptomer – fortsat Søvnforstyrrelser Dårlig indsovning Afbrudt og overfladisk søvn Tidlig opvågning Appetit- og vægtændringer Vægttab er ofte et observerbart tegn Tab af sexlyst Døgnvariation Morgenvånde og aftenlysning Angst Smerter og andre kropslige symptomer

10 Typer og former - fortsat Vinter – langvarig søvn, omvendt døgnvariation, lyst til søde sager og vægtøgning. Lysterapi er virksomt Fødsel – typiske depressionssymptomer, men derudover ændrede eller manglende følelser for barnet. Kan forveksles med almindelig bekymring hos nybagte forældre Maskulin – findes både hos mænd og kvinder. Præget af vredesudbrud, irritabilitet og negativ holdning til alt. Derudover ofte et betydeligt alkoholmisbrug Ældre – hyppigt, og forveksles ofte med fysisk sygdom, demens eller almindelig alderdomssvækkelse. Ældre er ofte rastløse (agiterede), hændervridende og somatiserende Unge – ligner depression hos voksne, men der er oftere irritabilitet og vredesudbrud. Adfærdsændringer kan også være tydelige – pjækkeri, slagsmål, misbrug, isolation

11 Depression – en hjernesygdom, der rammer sindet Sindet – man føler sig forkert Tænkning – dømmekraft, overblik Følelser – glædeløshed, sortsyn, angst, irritabilitet Adfærd – tavs, forstenet, initiativløs, rastløs Motivation – kan ikke tage sig sammen Kroppen – smerter, appetit, seksualitet, uro Spiritualitet – tomhed, meningsløshed

12 Årsager - risikofaktorer Høj grad af arvelighed Misbrug Ensomhed Stress Alderdom Fysisk sygdom – herunder smerter

13 Behandling Medicin 1. De nye SSRI-præparater 2. De gamle Tricykliske Antidepressiva (mere effektive men flere bivirkninger) Elektrochok (ECT) Psykoterapi – kognitiv terapi er mest brugt Er lige så effektivt som medicin mod lette og middelsvære depressioner Inddragelse af netværk – typisk ægtefælle Viden – psykoedukation (undervisning) Lys Motion Ændret levevis – søvn, rusmidler, stress…

14 Et par tommelfingerregler Man kan få mistanke om en depression, hvis: Personen gradvis ændrer sig over tid – med eller uden årsag mister lyst og interesse, træt, pirrelig, taber sig i vægt m.v. Personen virker forpint af sin tilstand

15 Gode råd Til den depressionsramteTil de pårørende  Undgå at isolere dig – tal med dine nærmeste om din depression  Tilegn dig viden om depression, så kan du bedre forholde dig til det  Pas på den længerevarende stress  Lær dine sårbare områder at kende  Motionér mindst en ½ time hver dag  Undgå eller begræns dit forbrug af alkohol  Få mindst en ½ times dagslys daglig  Sørg for, at få tilstrækkelig og regelmæssig søvn  Før dagbog  Spis sundt, varieret og regelmæssigt  Søg hjælp i en støttegruppe  Hold modet oppe. Husk, at du får det bedre om noget tid.  Lyt uden at give for mange gode råd  Vær forberedt på at personen kan begynde at græde eller bliver vred – derfor er din interesse stadig vigtig  Støt vedkommende i at holde fast i dagligdagsaktiviteter  Mind vedkommende om, at det snart bliver bedre  Støt vedkommende i at komme til læge - lad lægen vurdere  Bebrejd ikke en person med depression og sig ikke ”tag dig nu sammen.”  Opsøg viden om depression – så kan du bedre forholde dig til sygdommen Tal med andre, der har været i en lignende situation

16 www.psykinfomidt.dk