Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Introduktion til geologi på Hf Af otto leholt. Astronomi Lidt ‘pre-geologi ‘

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Introduktion til geologi på Hf Af otto leholt. Astronomi Lidt ‘pre-geologi ‘"— Præsentationens transcript:

1 Introduktion til geologi på Hf Af otto leholt

2 Astronomi Lidt ‘pre-geologi ‘

3 Astronomi / Geologi Opsummering på vores læsning om Universet og solsystemet Hubble-teleskopet : Ultra Deep FieldUltra Deep Field Det tidlige univers

4 ”Big Bang” Efter 100.000 år : atomkernerne indfanger elektroner, og danner de lette grundstoffer brint (Hydrogen - H) og helium (He). 10/1.000.000 sek: højenergistråling - såkaldt gammastrålefotoner – temperatur en billion grader. Fotoner danner stofpartikler og antistofpartikler. Første sekunder: Udvidelsen af rummet -> temperaturfald de fleste partikel- og antipartikeler forsvinder. Tilbage er de protoner, neutroner og elektroner som universet består af i dag. 2 –> 30 min. : fortsat temperaturfald -> partiklerne begynder at danne simple atomkerner. 20 min –> 100.000 år universet er en ekspanderende gas sky af lette atomkerner, elektroner og fotoner

5 Fra gas til stjerner og planeter gravitationskraften (tyngdekraften) -> gas + stoffet samles og danner stjerner Stjerner samles i enorme hobe = galakser En galakse indeholder mange milliarder af stjerner Der er mere end 200 mia. Galakser i universet

6 Andromeda galaksen (spiral-galakse) Mælkevejens nærmeste nabogalakse – 2.5 mio. lysår fra jorden H + He Stjerner galakser Stjerner eksploderer (Supernova ) Øvrige grundstofferNye stjerner + planeter

7 En kæmpestjerne eksploderer som en supernova, og blæser alt dens stof af gas og støv ud i rummet Denne planetariske gassky (Nebula) indeholder nu alle de grundstoffer som vi kender. Særlig vigtige er her de radioaktive grundstoffer, Ud af denne planetariske gas og støvsky dannes nye stjerner af H og He…. Overskudsmateriale fra de nye stjerner kan danne nye planetsystemer Efter mia. af år vil den ny stjerne have opbrugt sit brandstof (brint) Det kosmiske kredsløb

8 Vi kommer af stjernestøv … De materialer (grundstoffer) som vores solsystem består af blev dannet af en supernova - dvs. en kæmpestjerne som endte sit liv med en gigantisk eksplosion Det tidlige solsystem – i centrum er solen dannet og ud af den sky af stof som kredser om vores stjerne dannes efterhånden planeterne i vores solsystem

9 Vores solsystem

10 Jordens tidligste historie Jorden blev dannet for ca. 4.6 mia. år siden I de første 4-500 mio. år var overfladen en glødende masse af smeltede bjergarter Samtidigt blev jorden bombarderet med meteorer fra det nyligt dannede solsystem Fra jordens glødende overfalde dampede gasser som kuldioxid, svovl, metan og vanddamp ud – og dannede jordens tidligste atmosfære

11 Jordens afkøling Fra jorden blev dannet har den været i gang med at afkøles Efter godt 500 mio. år var skorpen afkølet så meget at bjergarterne begyndte at størkne – og jorden fik en fast overflade Den fortsatte afkøling betød at vanddampen i atmosfæren blev fortættet og faldt som regn Således blev jorden dækket af flydende vand. Hermed var en af de vigtigste forudsætninger for udvikling af livet tilvejebragt. Aktualitetsprincippet : de processer som vi kan iagttage i dag – må også have gjort sig gældende tidligere

12 Jorden er geologisk aktiv Månen er ikke geologisk aktiv Men stendød ….

13 Opsummering Planeterne Rester af stof fra solens dannelse Klippeplaneter og gasplaneter Jorden En glødende masse af klipper og jern De tungeste stoffer (Fe og Ni) synker ind til kernen Overfladen afkøles -> stivner til faste bjergarter (SiO2) Silicium holdige Varme fra jordens kerne -> Vulkansk aktivitet -> frigivelse af gasser (kuldioxid, methan, vanddamp og kvælstof m.v.) -> atmosfæren Yderligere afkøling -> vanddamp fortættes til flydende vand Den geologisk aktive jord – er forudsætningen for at biologisk liv opstår

14 Jordens opbygning Straks efter at jorden blev dannet har de materialer som jorden bestod af lagt sig i forskellige lag – afhængigt af deres massefylde. De tungeste materialer i jordens midte (kernen) og de letteste materialer i jordens skorpe Jorden blev hermed opdelt i Kernen som består af tunge metaller som Jern og Nikkel samt en række radioaktive grundstoffer Kappen menes at består af delvis op smeltede bjergarter, og Skorpen består af lettere bjergarter med et stort indhold af silicium og oxygen Indre kerne kappen Skorpen ydre kerne

15 Jorden er geologisk aktiv Fordi jordens kerne indeholder radioaktive grundstoffer og isotoper er kernen fortsat meget varm – ca. 4.500 ⁰ C Denne varme søger udad mod jordens kappe og skorpe Her fører varmeudstrømningen til at bjergarterne smelter = magma Når bjergarterne smelter, udvider de sig og massefylden bliver mindre hvorfor de smeltede bjergarter vil søge op mod jordens skorpe hvor trykket er mindre. Det ud strømmende magma danner vulkaner og magmaet kaldes nu for lava. 4.500 ⁰ C

16 De geologiske processer De Indre geologiske processer Skyldes varmeafgivelsen fra jorden kerne, som medfører At bjergarter i kappen smelter (=magma) hvorved deres massefylde bliver mindre og de stier opad mod jordens skorpe Kombinationen af høje temperaturer + tryk omdanner bjergarterne i jordens kappe og skorpe De ydre geologiske processer Vind og vejr og ikke mindst nedbør => At bjergarterne på jordoverfladen nedbrydes / forvitrer og bjergenes langsomt eroderes bort De nedbrudte bjergarter (sedimenter) transporteres bort af vind, vand og is (gletsjere), og Aflejres på kontinentet eller i oceanerne Her vil de med tiden + trykket omdannes til sedimentære bjergarter Jordskælv, vulkanisme og bevægelser i jordens skorpe

17 Geologiske processer i praksis

18 Om bjergarterne - tre hovedtyper Definition: En bjergart er et produkt af de geologiske processer Der skelnes mellem tre hovedgrupper af bjergarter: 1.Magmatiske bjergarter 2.Sedimentære bjergarter, og 3.Metamorfe (omdannede) bjergarter De tre typer – må derfor som følge af definitionen ovenfor - være et resultat af tre forskellige geologiske processer!!!

19 Bjergarterne Hvilke forskelle eller karakteristiske træk kan umiddelbart observeres i nedenstående bjergarter? Grovkornet, dvs store tydelige mineraler amfiboler (mørke) feldspat (røde) og kvarts (lyse) Mineralerne ligger uordnet / tilfældigt Skyldes langsom afkøling af magmaen Dybbjergart – eks dannet i magmakammer Finkornet bjergart - ambifol Skyldes hurtig afkøling af magmaen Dagbjergart – f.eks. afkølet under vand Hvad er det for en bjergart ? og hvad hedder de to eksempler her ? Magmatiske bjergarter granitterbasalter

20 Mere bjergarter Finkornet mineraler Tydelig lagdelt Grovkornet mineraler Mineralerne ligger i bånd/ ordnede Hvilke bjergarter er der tale om? og hvad hedder de to eksempler her ? Sedimentær bjergart Metamorf bjergart sandsten Gnejs

21 Det geologiske kredsløb En bjergart = et produkt af en geologisk proces De forskellige processer resulterer i de tre overordnede typer af bjergarter Pilene i figuren viser de processer (forvitring, aflejring, tryk, varme, afkøling, hævning, etc.) som danner de tre bjergarter Men – modellen viser ikke hvordan eller hvor disse processer finder sted !!!

22 Vind, vand og kulde/varme nedbryder langsomt bjergarterne Løse sedimenter, f.eks sand aflejres lag på lag op til flere 100 meter tykke => stigende tryk => hærdning af de nederste lag Sand bliver til sandsten, kalk -> kaldsten ler -> lerskiffer etc. Den sedimentære bjergart kan nu omdannes (metamorfose) til andre bjergarter, pga yderligere tryk og temperatur stigning. F.eks Kalksten -> Marmor Yderligere opvarmning af bjergarterne kan betyde at de smelter helt – og dermed bliver til magma (=smeltet stenmasse) Hvis magmaen størkner i dybet - f.eks i magma kammer dannes der nu granit (magmatisk / vulkansk bjergart) Opgave: Prøv nu at forklare ved hvilke geologiske processer bjergarterne udsættes for stigende tryk og temperaturer? Samt hvordan bjergarterne igen hæves op fra dybet som det fremgår af det geologiske kredsløb her?

23 Delkonklusion Bjergarterne har forskelligt udseende fordi de er resultat af forskellige geologiske processer Som illustreret med det geologiske kredsløb Hvor og hvordan finder disse geologiske processer så sted ? Dette får vi svar på med den pladetektoniske model, som jeg vender tilbage til i den næste PowerPoint


Download ppt "Introduktion til geologi på Hf Af otto leholt. Astronomi Lidt ‘pre-geologi ‘"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google