Projekt fællesspisning - familiefællesskab Velkomst og præsentationsrunde Kort introduktion til ideen ved diakonipræst Marie Kirketerp Oplæg ved Birgitte.

Præsentationer af emnet: "Projekt fællesspisning - familiefællesskab Velkomst og præsentationsrunde Kort introduktion til ideen ved diakonipræst Marie Kirketerp Oplæg ved Birgitte."— Præsentationens transcript:

1 Projekt fællesspisning - familiefællesskab Velkomst og præsentationsrunde Kort introduktion til ideen ved diakonipræst Marie Kirketerp Oplæg ved Birgitte Viftrup Mortensen, konsulent ved Samvirkende Menighedsplejer. Birgitte har særligt inden for det seneste år arbejdet med oprettelse af familienetværk i kirkeligt regi Kaffe og fælles drøftelse af struktur, udfordringer og muligheder Næste møde – august

2 Introduktion til ideen Mange steder en opmærksomhed på de sårbare børnefamilier Beslutning om fokus

3 Fælles familieprojekt Et samarbejde på flere planer: Provstiplan Mindre enheder Helt lokalt

4 Samlet betragtet: Visioner og muligheder for støtte til familier Familiefællesskab - fællesspisning Familievenner - støtte hos familien Feriehjælp og udflugt

5 Aktører ved projekt Familiefællesskab Diakonigruppe og diakonipræst Lokalt menighedsråd Frivillige Samarbejdspartnere: - Foreninger? - Skoler/børnehaver?

6 Familieprojektet i sin helhed: En proces som vil tage sin form i en udvikling fra græsrodsniveau ProcessenInput fra aktører Fælles projekt Ressourcer og muligheder Ideer FamilieprojektBehov Ressourcer og muligheder

7 De bagvedlæggende diakonale værdier i arbejdet: At være medmenneske Ligeværd og respekt Gensidighed – vi har alle brug for hinanden Det inkluderende fællesskab

8 De bagvedlæggende diakonale værdier i arbejdet: Diakoniens væsen bygger bl.a. på: Skabelsestanken – vi er ALLE skabt i Guds billede Fællesskabet i Guds kærlighed Vi er elsket – og derfor kan vi elske Næstekærlighedstanken – det dobbelte kærlighedsbud Efterfølgelse og udsendelse – Kristus som forbillede Billedet af kirken som tjener/tjenende Barmhjertighedstanken Ud fra det grundlag kan bl.a. siges: Næstekærlighed omfatter alle sider ved mennesker. Der er perioder i livet, hvor man har evne og mulighed for at give, og andre gange trænger man til selv til at få. Gensidighed er et nøgleord. Vores livsbetingelser er forskellige, nogen har det vanskeligere end andre. Og mulighederne for forandring er forskellige. Omsorg og næstekærlighed bygger på gensidighed, ligeværd og respekt for den andens integritet. Inkluderende fællesskab er et vigtigt udtryk for kirkens medmenneskelige omsorg. Dette fællesskab beskrives i Bibelen som en krop med mange forskellige lemmer og funktioner (1. Kor 12). I dette fællesskab mødes mennesker af begge køn med forskellige funktionsevner, forskellig kultur og etnisk baggrund. I et inkluderende fællesskab skal den enkelte både se og blive set. Der gives gensidig trøst og hjælp, der frigøres nye kræfter og nyt håb. Uddrag af Den norske kirkens plan for diakoni.

9 Gensidighed er et nøgleord i diakonien Vi har alle ind imellem brug for hjælp og støtte i hverdagen og andre gange har vi overskud til at hjælpe.

10 Fællesspisning – familiefællesskab Hvorfor? Mange savner fællesskab/netværk (ensomhed) En af vores største forcer som kirke er at være fællesskabsdannende Trygt forum med rum til spejling og sparring Frirum/pusterum Gensidig hjælp - selvhjælp

11 Visionen for familiefællesskaberne: Støtte for tiden sårbare Danne rammen om det inkluderende fællesskab Skabe rum for spejling og sparring, tryghed, sundhed og glæde

12 Aftenens program kunne være: 17.00 Madlavning, lektiehjælp og leg 18.15 Fællesspisning 18.45 Fælles oprydning 19.00 Kaffe og godnathistorie 19.30 senest - Tak for i aften Nogle gange: temaaften med oplæg og samtale om problemstillinger f.eks. skilsmisse samtidig aktivitet for børnene

13 Eksempler på de frivilliges opgaver: Lave madplan med opskrifter Købe ind Lave mad - sammen med nogle af de voksne Lave lektier - sammen med nogle af de voksne og børnene Ind i mellem arrangere aktiviteter som afvikles sammen med nogle af de voksne og børnene Organisere borddækning og oprydning Skabe en hjemlig atmosfære med plads til den enkelte Sætte rammen for aftenens program og kultur Snakke med deltagerne

14 Praktiske udfordringer: Lokalitet – hvor kan vi være, hyggelige rammer med flere rum, udeareal samt køkkenfaciliteter. Udgifter til materialer Rekruttering af frivillige - netværk Formidling af muligheden – netværk

15 Fælles drøftelse af: struktur, udfordringer og muligheder 1) Overvej hvordan fællesspisningsarrangementerne kunne struktureres – (f.eks. hvor ofte, hvor mange, program, grundlæggende tilgang, hovedopgave, delopgaver etc..) 2) Overvej hvilke udfordringer der er lige nu i forhold til at starte med et fællesspisningsprojekt. Og hvilke udfordringer kunne dukke op. 3) Overvej, hvilke muligheder der er for at arbejde med de udfordringer. Og overvej hvilke muligheder der er i projektet.

16 Tidsramme: Maj: Indledende møde med konsulent samt interesserede frivillige. August: Opfølgende møde/møder Opgavefordeling Orientering til familier – evt. via nøglepersoner September: Første fællesspisning Åben eller lukket gruppe?

17 Ord til slut…. Fra kirkens første tid har menighedsdiakoni haft to hovedopgaver. Den første er besøget, dvs. villighed til at gå ud og være nær det nødstedte menneske. Den anden opgave er gæstfriheden, som betyder en tilsvarende åbenhed til at tage imod næsten og lukke ham eller hende ind i det vigtigste af alle fællesskaber, bordfællesskabet. Johannes Nissen, artikel i præsteforeningens blad 2015