Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afSigne Iversen Redigeret for ca. et år siden
1
Hvem er de stærke elever? EVA konference Erhvervsuddannelsernes tilbud til stærke elever Vejle 10. maj 2011 Ole Kyed
2
Hvorfor fokus på de stærke elever? Det er en rettighed for den unge som menneske at kunne udvikle sit potentiale Det er et økonomisk incitament for samfundet at udnytte sit samlede potentiale for at sikre økonomisk velfærd for sine borgere Det vil højne livskvaliteten og trivselen for den enkelte unge at blive hørt, medindraget og forstået
3
Skolerådets mål for Folkeskolen som basis for en ungdomsuddannelse Alle elever i folkeskolen skal blive dygtigere Alle elever skal løftes et klassetrin Bedre mål, bedre redskaber Alle skoler skal nå deres mål Hvis dette lykkes skulle alle elever fagligt være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse Skolerådets årsberetning 2010
4
Redskaberne skal være bedre mål Basislæringsmål – 95% af eleverne skal nå disse mål og være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse Almene læringsmål – 50% af eleverne skal nå de almene læringsmål, og de lægges så folkeskolen bliver blandt de bedste i verden Individuelle læringsmål – skal udfordre de fagligt stærke elever med individuelle målsætninger – vores målgruppe i dag!
5
Procentuel angivelse af IK-scorer Procentual angivelse af IQ-scores
6
Kært barn har mange navne Vi taler om Gifted Children Vi taler om elever med særlige forudsætninger Vi taler om højt begavede elever Vi taler om intelligente elever Vi taler om stærke elever Vi taler om talentfulde elever Begreberne er kultur- og tidsafhængige
7
Nissen, Kyed & Baltzer (2011) 1. Intelligens, begavelse, talent og dygtighed – en afklaring 2. Talentudvikling og forskning i talentudvikling i internationalt perspektiv 3. Dansk forskning i talentudvikling 4. Talentudviklende undervisning – hvordan kan det gøres? 5. Identifikation af intelligens og talenter 6. Praksiserfaringer fra skolens møde med talentfulde elever 7. Udredning – hvordan sikres velbegavede og talentfulde børn og unge en sund og god udvikling? 8. Diagnoser og begavede, talentfulde børn 9. Evaluering – hvordan finder vi ud af om undervisningen har effekt
8
Talentbegrebet har vundet indpas I de senere år tales mere og mere om talentudvikling, såvel inden for folkeskolen som på uddannelsesområdet generelt. Anvendes bl.a. af Undervisningsministeriets talentarbejdsgruppe Talentbegrebet indgår ikke i erhvervsuddan- nelsesloven, hvor man i stedet anvender begrebet stærke elever
9
Hvordan definerer vi et talent? I Talent Camp 05, arrangeret af Undervisningsministeriet, defineres talent som Børn og unge der har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder, og som går i almindelige skoler og institutioner. Et talent er en person, som er god til noget og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres. Undervisningsministeriets talentgruppe har taget udgangspunkt i samme udsagn, dog med tilføjelse af Børn og unge der har lysten og viljen til at yde en særlig indsats Undervisn.ministeriet – Talentudvikling april 2011
10
I et talentprojekt i Hjørring – omtales 4 typer talenter Det markante talent ◦Udtrykker et nærmest iboende talent og har en opfattelse af altid at have haft nemt ved læring Det stille talent ◦Er først og fremmest drevet af at være social og tillægger de sociale betingelser stor betydning Det flersidige talent ◦Er bevidst om betydningen af at være alsidigt orienteret samtidig med at uddanne sig på et højt niveau Det stræbsomme talent ◦Oplever talent som noget, der ikke kommer af sig selv men er noget, der skal arbejdes og kæmpes for og gør typen særligt konkurrenceorienteret Annette Rasmussen, Et Spadestik dybere, Talentprojekt Hjørring 2007-2008
11
Prof. Joan Freemann ( 1998 ) har beskrevet ”gifted children” som De børn som enten demonstrerer exceptionel høj præstation, enten på en række felter eller på et begrænset område, eller dem, hvis potentiale endnu ikke er blevet anerkendt enten ved tests eller af professionelle. Der er forskel mellem børns anerkendte evner og unge og voksnes. Børnenes ses ofte fordi de er forud for jævnaldrende (de er fremmelige og gammelkloge), og voksnes ses i det, de yder.
12
Renzulli’s ”trerings” koncept Engagement i opgaven Kreativitet Evner over gennemsnittet Her ses resultatet
13
Prof. Mönk’s model Engagement i opgaven Kreativitet Evner over gennemsnittet Kammerater Skole Familie Høj begavelse
14
Francoys Gagnés model Naturlige evner Mentale -Intellektuelle -Kreative -Sociale -Perceptuelle Fysiske -Muskeltyrke -Udholdenhed Motorisk kontrol såsom balance og koordination Chancefaktorer- held Omgivelserne Miljøet Individer (familie, lærere etc) Undervisningsforanstaltnin ger Personlighedstræk Fysiske Mentale Vågenhed Motivation Vilje Udviklingsprocessen AktiviteterFremskridt Investering (tid, energi, økonomi) Kompetencer (talenter – top 10%) -Akademiske -Tekniske -Videnskabelige/ teknologiske -Kunstneriske -Sociale -Administrative -Forretningsmæssig -Spil - Sport Katalysatorer
15
Francoys Gagné – talentudviklingsmodel (DMGT-model) Begavelse (Gifts) – begavelse er den medfødte komponent i intelligens. Færdigheden eller evnen skal være usædvanlig, og Gagné placerer individet inden for de øverste 10% sammenlignet med gruppen af jævnaldrende ◦Der er fire begavelsesområder (Intellektuel, kreativ, socio-affektiv og fysisk) Udviklingsprocessen (D) - udviklingen manifesteres i systematiske lære- og træningsprocesser. Jo højere personen stræber, des mere intensive vil processerne være ◦Udviklingen kan have tre forskellige former (modning – spontane læreprocesser via daglig livsførelse – systematisk læring med bestemte intentioner) Talent (T) – enestående eller usædvanlig beherskelse af systematisk udviklede kompetencer (viden og færdigheder) inden for mindst ét område ◦Talenter er resultatet af udvikling af de potentialer der rummes i de naturlige evner. Området er utrolig mangfoldigt og principielt u-udtømmeligt
16
Francoys Gagné – talentudviklingsmodel (DMGT-model) Support-trioen (katalysatorerne – støttende fænomener) – katalysatorer kan både være positve og negative Den intrapersonelle katalysator (personlighedstræk) (I) ◦Fysiske faktorer er delvis influeret af arv. Psykologiske faktorer som vilje og motivation er vigtige. Selvledelse eller selvreguleret læring og evne til at styre sit eget liv og læreprocesser er en vigtig del af denne katalysator Miljøkatalysatoren (E) – øver sin indflydelse på forskellige niveauer ◦Makroplanet – hvilken tid og sted personen fødes og lever ◦Mikroplanet – familiens størrelse, søskendes alder, familiens socio- økonomiske status. Forældre, lærere, venner, kammerater Tilfældet (C) – f.eks. være født ind i en særlig familie, gå i en særlig børnehave eller skole med mulighed for talentudvikling etc.
17
Identifikation af ressourcer og barrierer for udvikling i personligheden og miljøet Styrker 1. kvadrant 2. kvadrant Miljø-Faktorer i faktorerpersonlig- heden 3. kvadrant 4. kvadrant Barrierer
18
Adjunkt Karsten Mellon, UCS mener derimod (Folkeskolen nr. 11, 2011) Alle har talent Talent handler om, at eleverne lærer ikke at give op, og at frustration er en del af læreprocessen. Dette kræver i høj grad lærernes evne til at støtte eleverne i ikke at miste modet. Folkeskolen nr. 11, 2011
19
Talentspotning At spotte talenter er således ikke entydigt. Det af- hænger af talentets art og karakter, omgivelsernes holdning, levevilkår og kultur, såvel som vægtningen af personlige karakteristika. Mål og metode afhænger af, hvad det er vi skal spotte. Skal man f.eks. spotte et musiktalent eller et sportstalent, forudsætter det en fag-faglig viden, en pædagogisk-psykologisk forståelse for udvikling af talentet og indsigt i talentets kulturelle baggrund og levevilkår, ikke mindst omgivelsernes opbakning og støtte til udvikling af talentet. Ole Kyed, 2005
20
I EVA’s nyligt udkomne rapport er de stærke elever på erhvervsuddannelserne især karakteriseret ved De er modne og kan arbejde selvstændigt De er i stand til at indgå i sociale relationer og kan samarbejde med andre De ønsker flere udfordringer De er motiverede De er fagligt stærke (praktisk fagligt, erhvervsfagligt), og en del er bogligt stærke (teoretisk og studieorienteret). EVA – maj 2011
21
Men de kan også være sårbare Fagligt stærke elever kan godt være svage i enkelte fag De kan være sårbare over for livets udfordringer og problemer De kan have personlige problemer og have brug for ekstra støtte som f.eks. via en mentor eller psykologhjælp EVA – maj 2011
22
Kendetegn for skolebørn med særlige forudsætninger Kvantitative De har større kapacitet for at tilegne sig viden og ved mere De opfatter hurtigere De erindrer hurtigere De gemmer hurtigere ting i hukommelsen De bearbejder informationer hurtigere Kvalitative Deres viden mere omfattende, mere raffineret Deres viden er organiseret anderledes med henblik på effektiv erindring De bruger, gemmer og erindrer information anderledes De generaliserer i højere grad deres viden De skifter oftere og lettere strategier De er følelsesprægede (intense) De vil vide anderledes og særprægede ting De ønsker at lærer på anderledes måder De tænker, lærer og løser problemer anderledes De er bedre til at planlægge styring af deres tænkning, læring og problemløsning De styrer deres tænkning, læring og problemløsning effektivt Lyngby-projektet 2002-2006
23
Karakteristika kan være 2-sidede Indlæring sker hurtigt Abstrakt tænkning, filosofisk syn Spørgende, engageret og interesseret: kritiske tænkefærdigheder. I stand til at arbejde uafhængig, formulerer unikke idéer Har en virkelig humoristisk sans God hukommelse. God til at analysere og lave synteser God til at forpligte sig til en opgave. Målorienteret Har mange forskellige interesser Ivrig, vågen, højt energiniveau Følsom empatisk Udvikler skødesløshed, doven, undlader detaljer, imod vejledning Tenderer til at pseudointellek- tualisere, mister kontakt med virkeligheden Utålmodig og kritisk mod andre. Det skaber vanskeligheder at være anderledes Kan blive elitær, utilpasset Kan blive en pestilens, somme tider sarkastisk og næsten ond Kan ikke lide rutiner, uvillig til at løse opgaven. Keder sig let. Stædig, nægter ofte at skifte retning Somme tider interesseret i at følge en enkel, snæver og ufleksibel vej Frustreret når tingene ikke går efter planen Sårbart ego, ekstrem følsom over for kritik Lyngby-projektet 2002-2006
24
To slags intelligens har indflydelse på skolekarakteren Ny canadisk undersøgelse viser, at emotionel (følelsesmæssig) intelligens spiller en lige så stor rolle for karaktererne i skolen som ”almindelig” intelligens, der kan måles gennem en intelligenstest. Psykolognyt febr. 2011
25
Emotionel intelligens blev målt ud fra Emotionel selvforståelse. Er man klar over egne følelser og hvad der udløser dem. Evnen til at styre sine egne følelsesmæssige tilstande, dels i adfærden, så man ikke reagerer upassende og dels tankemæssige, så man gennem sin omtanke undgår at blive slået ud af negative følelser. Forståelse for andres følelser, evnen til at fornemme andres følelsesmæssige tilstand. Evnen til at opføre sig hensigtsmæssigt og medfølende over for andre og tage hensyn til deres følelsesmæssige tilstand. Psykolognyt febr. 2011
26
Følgende havde betydning for karaktererne Den almindelige intelligens – ca. 1/3 betydning for forskelle i skolekarakteren Den emotionelle intelligens – ca. 1/3 betydning for forskelle i skolekarakteren Hjælp og støtte fra forældrene – ca. 1/10 betydning for forskelle i karaktererne (vi taler om 10. klasses elever, ca. 16-17 år) Herudover kommer en lille indflydelse fra jævnaldrende, men resten af forskellene kunne ikke forklares i nævnte undersøgelse. Målingen skal tages med forbehold, da den er meget kulturspecifik og bør relatere til et bredere udsnit af unge og bør sættes ind i et udviklingsperspektiv. Psykolognyt febr. 2011
27
Hansen & Robenhagen, 1994 Undervisningsdifferentiering er ”et princip for undervisning, der bygger på samarbejde. Her indgår elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og motiver med henblik på at nå såvel individuelle som fælles mål”
28
TASC (tænke – aktivt – i en social kontekst ) TASC tænkning er ikke statisk gør os menne- skelige kan udvikles Aktivt Elever skal involveres styrkes motiveres Socialt – i et klima med handling fællesskab samarbejde Konteksten skal være relevant have forbindelse til virkeligheden kulturel meningsfuld Wallace, Maker et al 2004 – Thinking Skills and Problem Solving
29
TASC wheel Thinking Actively in a Social Context Wallace, Maker et al 2004 – Thinking Skills and Problem Solving
30
Flowtilstandens afhængighed af kompetencer og udfordringer (Csikszentmihalyi, 2005) Høj Utilfredshed Udfordringer A2 A3 Flowtilstand A1 A4 Kedsomhed Lav Lav Kompetencer, styrker, færdigheder Høj
31
Undersøgelser i danske talentprojekter peger på At elevernes læring er afhængig af, at lærerne stiller faglige krav til eleverne og har positive og tydelige forventninger At lærerens måde at undervise på tager udgangspunkt i elevens baggrundsviden At relationerne mellem eleverne indbyrdes og lærerne er positive At lærernes undervisningsmetoder har sådan en karakter, at læringsprocessen ”trickes” hos eleverne. Nissen, Baltzer, Kyed 2010
32
Den terapeutiske alliance (gælder også i en undervisningssituation) Elevens forestilling om forandring Midler og metoder Mål, mening eller formål Elevens syn på alliancen Duncan, Miller, Sparks 2004 Den udviklende alliance
33
Intervention i skolen 40% 15% 30% Assay and Lambert 1999 40% - fagligt – elevens opfattelse af udbyttet af undervisningen 30% - sociale faktorer (alliancen) – kemien mellem lærer og elev 15% - forventning – forventninger til eleven 15% - metode – lærerens måde at undervise på Interventionsmodel
34
Hattie 2007 Den mest betydningsfulde enkelt faktor til fremme af skolepræstationer er feedback, hvor læreren modtager feedback med elevens perspektiv og eleven feedback fra lærerens. Den faktor der har størst indflydelse på læring i klasseværelset er, når læreren bliver undervist af egen undervisning og eleverne bliver deres egne lærere. Effektmåling af undervisningen.
35
LRS Learning Rating Scale
36
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet, 2010 Danske og internationale forskere har påvist 11 forhold, der har betydning for elevernes læring i grundskolen.
37
Faktorer af betydning for læring i grundskolen HR i skoleledelsen Pædagogisk ledelse Elevernes mulighed for at lære Elevernes dagligdag skal være velorganiseret og tryg Et godt læringsklima En skolekultur, der fremmer gode relationer mellem lærerne indbyrdes og mellem lærere og elever Sociale normer og værdier Lærerens tilrette- læggelse af undervisning og brug af undervisnings- metoder Læreren som aktør i skolens organisation Elevsammensætnin- gen på skolen Skole-hjem samarbejde
38
Medinddragelse kræver mestring Tre komponenter Håndterbarhed Begribelighed Meningsfuldhed Antonovskys teori
39
Mestring har 3 elementer Meningsfuldhed - Motivationselement i oplevelse af sammenhæng Begribelighed – i hvilken udstrækning opfatter vi de stimuli vi konfronteres med som kognitivt forståelige Håndterbarhed – hvorvidt der er tilstrækkelige ressourcer til ens rådighed til at klare de krav, man bliver stillet overfor Børns mestring – oplevelse af sammenhæng – afhænger af, om børnene føler sig støttet (MENINGSFULDHED), om de har en viden og forståelse af problemet, der gør livet mere forståeligt og forudsigeligt (BEGRIBELIGHED), og om de har viden om, hvordan de kan agere i vanskelige situationer (HÅNDTERBARHED)
40
Undervisningsministeren Vi ved fra flere undersøgelser, at netop læreren er den enkeltfaktor, som har størst betydning for elevernes læring” Sagde daværende undervisningsminister Tina Nedergaard på en konference den 26. august 2010 om elever med særlige forudsætninger arrangeret af professionshøjskolen UCC i København
41
”Hvis en soldat ikke holder trit med sine kammerater, er det måske fordi han hører en anden trommeslager” Henry David Thoreau
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.