Billedbogen i børnehaven – en praksisguide af Caroline Sehested Leg og læring i Børnehaven Gyldendal 30. Oktober 2013.

Præsentationer af emnet: "Billedbogen i børnehaven – en praksisguide af Caroline Sehested Leg og læring i Børnehaven Gyldendal 30. Oktober 2013."— Præsentationens transcript:

1 Billedbogen i børnehaven – en praksisguide af Caroline Sehested Leg og læring i Børnehaven Gyldendal 30. Oktober 2013

2 Præsentation Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 Master i børnelitteratur 2008 Seminarielærer UCC siden 1999 Projektleder på læseprojekterne Læseguide (2007) Den Levende bog (2007) Projekt familielæsning (2012) Caroline Sehested Mail:case@ucc.dk Mobil:41898005

3 Forfatter Caroline Sehested Mail:case@ucc.dk Mobil:41898005

4 Hvad vil jeg tale om ? Overvejelser over brugen af billedbøger i daginstitutionen Dialogisk oplæsning Læreplaner og billedbøger Den 3-6 årige læser De fem valgte bøger Dokumentation Materiale til inspiration

5 Tankerne bag materialet Et materiale, der var let at gå til Et materiale, der skulle kunne bruges af personer, der gerne ville arbejde reflekteret med børnelitteratur i daginstitutionen Et materiale, der skulle have mulighed for fordybelse Et materiale, der skulle inspirere til fortsat arbejde med anden børnelitteratur, end den i materialet præsenteret

6 Valg af bøger

7 Hvorfor disse? Klassiker og kompleks børnelitteratur Fakta og fiktion Sprog i fokus Form og stil i fokus Målgruppen 3-6 år: sprog og kompleksitet i indhold og illustrationer passede til den 3-6 årige

8 Klassiker Kvalitet Udbredelse Historisk betydning Torben Weinreich professor i Børnelitteratur

9 Den komplekse billedbog Udfordrer barnet (og den voksne) i forhold til fortællingens indhold, fortællingens struktur og sammenhængen mellem billede og tekst. (Der findes efterhånden også klassikere blandt den komplekse billedbog.)

10 Den 3-6 årige læser 3 årige Øver sig i begyndelser og at fortælle Er optagede af at tale om egne oplevelser 4 årige Begynder at lege med genrer (fakta, fiktion – eventyr…) Begynder at have forståelse for tid (Fortid, nutid, fremtid) Vil gerne afprøve sprogets muligheder – rim og remser eller sort tale 5 årige Øver sig i at fortælle historier Er optagede af moral – hvad er rigtigt og hvad er forkert

11 Formål med arbejdet med billedbøger i daginstitutionen Det didaktiske formål: At arbejde med udvikling af sprog eller viden om verden Det æstetiske formål: At udvikle barnets kendskab til bogen som æstetisk produkt. Form, farver, genrer, materialer m.m. Det rekreative formål: At give plads til omsorg og hygge. / Nina Christensen

12 Formål fortsat Anne Petersens undersøgelse: Den tilsidesatte bog (2005/2007) viste at billedbogen primært blev brugt rekreativt i danske daginstitutioner

13 Denne undersøgelse viste også At pædagogerne ikke brød sig om at bruge den nye komplekse børnelitteratur og at de helst ville læse de kendte værker…….

14 Formål fortsat 2013 Billedbogen bliver stadig brugt rekreativt, men det didaktiske formål fylder mere og mere. Man vil gerne læse nye billedbøger, men man har svært ved at overskue markedet Der er meget fokus på udvikling af sprog – især via dialogisk oplæsning SPELL /Dorte Bleses Læseleg / Maryfonden

15 Jeg ville gerne Forsøge at opfylde alle tre formål - både det didaktiske, det æstetiske og det rekreative med ”Billedbogen i børnehaven” Jeg ville gerne arbejde med nyere billedbøger Og jeg ville gerne vise, at arbejdet med billedbøger i daginstitutionen kan bruges til mere og andet end udvikling af sproget.

16 Eksempler på de tre formål i materialet Det didaktiske formål: Kan ikke undgås, idet pædagogen sætter sig for at arbejde bevidst og struktureret med litteraturen. Hver bog i materialet har forslag til dialogisk læsning og hver bog peger ud mod barnets nysgerrighed på at lære noget om verden og dens sammenhænge. Fokus på ord, lyde og skriftsproget. Det æstetiske formål: Fokus rettes mod bogens udformning, narrative forløb og materialet brugt til illustrationen. Bogen som medie og genrebegrebet bliver præsenteret i materialet. Fokus på bogens æstetik og bogen som genre Det rekreative formål: Legen er inddraget i materialet. Jeg har forsøgt at skabe et rum, hvor legen og samværet mellem barn og pædagog ikke har den skolastiske form, men har fokus på samspil, samvær og nysgerrighed. Fokus på samspil og nysgerrighed

17 Læreplanerne §8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

18 Pædagogisk læreplan Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Caroline Sehested Mail: Case@ucc.dk Mobil: 41898005

19 Læreplaner Materialet giver bud på, hvorledes arbejdet med de fem forskellige bøger kan bruges i institutionens arbejde med læreplanerne.

20 Den alsidige personlige udvikling Barnet oplever problematikker, det kender fra egen hverdag i bøgerne og får mulighed for at drøfte emnerne med andre. Barnet får mulighed for at arbejde med identifikation og empati og barnet får mulighed for at spejle sig og søge genkendelse i bøgernes problemstillinger Caroline Sehested Mail:case@ucc.dk Mobil:41898005

21 Lille Frø Barnets alsidige personlige udvikling Drøftelser af det at få skæld ud, at gå hjemmefra og at høre til i en familie

22 Sociale kompetence At lytte og koncentrere sig. At deltage i et fællesskab. Kende og underordne sig en rutine. Caroline Sehested Mail:case@ucc.dk Mobil:41898005

23 Mis med de blå øjne Barnets sociale kompetence Materialet drøfter det at være en god ven og det at være en del af et fællesskab

24 Kulturelle kompetence Kendskab til bøger også et fysisk udtryk Lære fælles fortællinger at kende – have fælles referencer At kunne begå sig i en kultur, hvor bøger og samtaler over bøger er et vigtigt aspekt. Caroline Sehested Mail:case@ucc.dk Mobil:41898005

25 Ringen Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene ser på illustrationerne i bogen og på de mønstre, farver og former, der indgår. Børnene bliver bekendt med bogen som medie

26 Hunde Naturen og naturfænomener Undersøgelse af verden. Bogen kan være en adgang til viden om den fysiske verden.

27 Mis med de blå øjne Krop og bevægelse Børnene bevæger sig som kattene i bogen, når de fanger mus

28 Sproglig kompetence Barnets sprog udvikles ved at Høre sproget Møde nye ord og begreber og ikke mindst anvende litteraturen til at samtale om (dialogisk oplæsning) Sproget skal i funktion for at udvikle sig Caroline Sehested Mail: Case@ucc.dk Mobil: 41898005

29 Eksempel på spørgsmål til digtet Hvad er en ispind? Hvordan ser en ispind ud? Hvorfor bliver Ib til en ispind? Kan man have andre ord, der betyder det sammen som at Ib bliver til en ispind? Hvad er en ispind? Hvordan ser en ispind ud? Hvorfor bliver Ib til en ispind? Kan man have andre ord, der betyder det sammen som at Ib bliver til en ispind?

30 Forskellige tilgange til strukturerede samtaler om bøger Mette Nygaard Jensen Dialogisk oplæsning Jette Løntoft Billedbogssamtalen Sehested & Basse Litteratursamtalen Chambers Caroline Sehested Mail: Case@ucc.dk Mobil: 41898005

31 Dialogisk oplæsning Medinddragelse af barnet Aktiv brug af sproget Svare på spørgsmål, fortælle eller meddigte under læsningen. Litteratur: ”At læse med børn - Dialogisk oplæsning med børn” af Mette Nygaard Jensen Caroline Sehested Mail: Case@ucc.dk Mobil: 41898005

32 1. trin i dialogisk oplæsning Første trin er gennemlæsning af bogen, hvor der afbrydes så lidt som muligt, og hvor børnene får lov til at opleve bogen umiddelbart Caroline Sehested Mail: Case@ucc.dk Mobil: 41898005

33 Litteraturspørgsmål Tekstnære spørgsmål, der går på konkrete ting i fortællingen (Hvilken farve har mandens hat?) Åbne spørgsmål, der opmuntre barnet til at genfortælle i sammenhæng (Hvad skete der bagefter?) Forståelses eller fortolkningsspørgsmål (Hvorfor er Jeppe ked af det?) Spørgsmål der kobler til børns egne erfaringer (kender du det, at blive så sur)? Fra ”Pædagogens grundbog om børnelitteratur” s. 46 Caroline Sehested Mail: Case@ucc.dk Mobil: 41898005

34 Ind i teksten De første to kategorier giver pædagogen en fornemmelse af barnets forståelse af det konkrete sprog og af handlingens sammenhæng De næste to handler om at forstå fiktionen som et abstrakt udtryk. Fiktionen og litteraturen kan sige noget om barnets verden. Derfor spørges der ind til barnets fortolkning af teksten og barnets egen oplevelse

35 Eksemplet Lille Frø Spørgsmål der forholder sig til barnets forståelse af ord Hvilken farve har Lille Frø Hvor mange søskende har Lille Frø? Hvad er en meteor? Spørgsmål der forholder sig til barnets forståelse af det konkrete forløb i fortællingen – med andre ord om barnet har forstået den tidslige struktur i forløbet Hvad sker der, efter at Lille Frø har kørt med tog? Hvad sker der, efter Lille Frø er faldet ned fra bjerget Spørgsmål der forholder sig til barnets forståelse af fortællingens abstrakte udsagn – med andre ord om barnet har forstået, hvad fortællingen handler om Hvorfor bliver Frø far så vred? Hvorfor bliver frømor så glad, da de finder Lille Frø? Hvorfor tror du Lille Frø tegner i bogen? Spørgsmål der forholder indholdet i fortællingen til barnets egen erfaring Er du selv gået hjemmefra? Bliver din mor og far også vrede?

36 Materialets læringsovervejelser At lære er at stå på tæer At skulle anstrenge sig en lille smule At lære at mestre nyt At kunne bidrage til fællesskabet

37 Dokumentation Læreplanerne har krav om dokumentation Dokumentation kan både være det der viser ud af institutionen og peger ind i institutionens praksis Dokumentation, der viser ud af er de materialer, hvor man viser materiale, produktioner og processer for eks. forældre Dokumentation, der viser ind ad, er der hvor man bruger materialet til at blive klogere på sig selv og institutionens pædagogiske praksis.

38 Eksempler på dokumentation i arbejdet med bøger Fotos af børn og af bøger

39 Ugens bog – plakat til forældrene Kære forældre I denne uge læser vi Ringen af Ida Jessen Vi taler især om søskende, kæledyr og mønstre

40 Anmeldelser - se yderligere materiale i Billedbogen i børnehaven – en praksisguide

41 Læselogbog Hvilken bog er læst Hvilke børn har deltaget Hvilke temaer/samtaler blev der særligt talt om eller ført Var der børn, der i særlig grad meldte sig ud af samværet Overvejelser i forhold til bogvalg – var det en god bog til denne målgruppe Tanker i forlængelse af oplæsningen

42 At barnet melder sig ud af oplæsningssituationer, kan skyldes mange ting

43 Jeg kommer på besøg i børnehaven Mælkebøtten den første december. Alle børnene er samlet i fællesrummet, og de får læst op af en julefortælling i fireogtyve dele. Jeg sætter mig stille og kigger på børnene. De sidder med opadvendte ansigter og kigger op på pædagogen, som læser op. Nogle sidder og piller lidt ved deres tøj, andre sidder med munden halvt åben og er helt opslugte af fortællingen. Mit blik glider rundt over børnenes ansigter, og pludselig standser jeg ved et ansigt, der ikke afspejler de andres koncentration. Brynene er lidt rynkede og blikket er ikke rettet fast mod oplæseren. Barnet kigger mere på de andre børn end på pædagogen, der læser op. Jo længere tid der bliver læst, des mere ukoncentreret bliver pigen. Hun flytter sig rundt og aflæser sine kammeraters ansigter, og inden fortællingen er færdig, har hun vendt sig med ryggen til pædagogen for at kigge på de børn, der sidder bag hende. Hun har for længst opgivet at følge med i fortællingen og forsøger i stedet at afkode, hvad det er hun skal være optaget af. Caroline Sehested Mail:case@ucc.dk Mobil:41898005

44 Indretning af rum

45 Spørgsmål ?