Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Nordiscokonferencen november 2010 Aalborg Universitet Lotte Dam, lektor i spansk.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Nordiscokonferencen november 2010 Aalborg Universitet Lotte Dam, lektor i spansk."— Præsentationens transcript:

1 Nordiscokonferencen november 2010 Aalborg Universitet Lotte Dam, lektor i spansk

2 Resultater fra projekt ved navn Komplekse identiteter på en international arbejdsplads Komplekse identiteter på en international arbejdsplads er et delprojekt af Talking Culture (AAU), del af et treårigt forskningsprojekt ved navn Kulturel intelligens som strategisk ressource (CBS og AAU) casebaseret (forskellige danske virksomheder og organisationer hvor der finder tværkulturelle møder sted) Hvordan man taler om og oplever kultur blandt medarbejdere og ledelsen.

3 Deltagere: Pablo Cristoffanini, Óscar García og Lotte Dam (AAU) Virksomhed: Bupa (sundheds- og rejseforsikringer), har filialer i Skandinavien (Kbh.), USA og Latinamerika. Oprindeligt IHI (DK), men opkøbt af Bupa (britisk ejet), hovedsæde: Kbh., ansatte fra mange forskellige lande Semistrukturerede interviews med otte medarbejdere fra Bupa der alle har spansk som modersmål, bopæl i København Kvalitativ undersøgelse.

4 Vise hvordan kulturel identitet konstrueres hos en udvalgt gruppe medarbejdere Eksempler fra den diskursive praksis om kultur og identitet hos denne gruppe, sådan som diskursen kommer til udtryk i vores interviews

5 Interviews. Analyse med henblik på at afdække konstruktion af identitet. Vi forestiller os at den fælles situation kan afdække ligheder

6 Diskursteori og diskurspsykologi Identitet er ikke fastlagt, men forhandles i diskurs Den postmoderne tankegang / globalisering Kultur og identitet er relationelt: man er noget i kraft af at nogle andre er anderledes Subjektspositionering (af sig selv / af andre) Interpellationsbegrebet (Althusser) Fx Laclau & Mouffe, Potter & Wetherell, Gergen, Davies & Harré

7 Andres positionering af et subjekt: interpellation I1 (Spanien): Todos los días. Desde que en el aeropuerto te preguntan cómo se dice feliz navidad y te dejan cantar una canción de navidad hasta tener que justificar en hacienda cuando llegué que no quería pagar impuestos a la iglesia. (...) Y luego el hecho de que la gente todavía tenga la tendencia a tratarte de una manera diferente porque eres español. [Hver dag. Lige fra at man i lufthavnen bliver spurgt hvordan man siger glædelig jul og de får en til at synge en julesang, til at jeg da jeg kom hertil skulle retfærdiggøre over for skat at jeg ikke ville betale kirkeskat. (…) Og så det at folk stadig har den tendens at de behandler en anderledes fordi man er spanier.] I2 (Spanien): (…) luchas un poco contra eso. ¿Podrá un extranjero saber realmente lo mismo que sabe un danés? [(…) du kæmper lidt imod det. Kan en udlænding virkelig det samme som en dansker?]

8 Subjektets egen positionering I3 (Colombia/USA): Cada vez que yo viajo a los Estados Unidos, yo llego a mi mundo, me siento identificada –en cuanto a mi mundo... medio latino. Colombia sigue siendo parte de mí y yo me identifico como una hispanoamericana en Estados Unidos. [Hver gang jeg rejser til USA, kommer jeg til min verden, jeg identificerer mig – med min verden… halvt latinsk. Colombia er fortsat en del af mig, og jeg identificerer mig som en latinamerikaner i USA.] I3: Yo creo que lo danés se me ve cuando hago cosas o tal vez cuando digo cosas, en cuanto por ejemplo a veces choco de nuevo con mi familia en cosas de, yo que sé, de los impuestos... y a mí esto es una cosa de esta sociedad que es increíble - uno saber que (...) se queda uno sin trabajo usted tiene donde caer (...) y todo este tipo de cosas. En cambio ellos son un poco más conservadores y creen más en el capitalismo. (...) Parte de mis valores han cambiado muchísimo desde que he estado aquí. [Jeg tror at man kan mærke det danske på mig når jeg gør nogle ting eller måske siger nogle ting, fx støder jeg gang på gang imod min familie vedrørende ting om, hvad ved jeg, skat… og for mig er den del af det her samfund noget som er utroligt – at man ved at (…) mister man sit arbejder, så har man noget at falde tilbage på (…) og den slags. De er derimod lidt mere konservative og tror mere på kapitalismen (…) En del af mine værdier har ændret sig rigtig meget efter jeg kom hertil.]

9 I1: A los otros ( los españoles ) los meto en el grupo latino, en España no lo haría. En España la cultura latina es muy definida. La cultura de barrio latina eso es...pero aquí nos metemos en el mismo grupo. [De andre ( spanierne ) placerer jeg i den latinske gruppe, i Spanien ville jeg ikke gøre det. I Spanien er den latinske kultur meget defineret. Kulturen i det latinske kvarter det er det … men her placerer vi os i den samme gruppe.] I4 (Argentina): Mi amigo, el del restaurante (...) Se fue a Barcelona, era un catalán que se volvió a Barcelona, pero el tipo decía en el mundo, Europa, en Europa, España, en España, Cataluña, en Cataluña, Barcelona, en Barcelona, mi barrio y en mi barrio, mi calle, es decir, eso de la identidad es una cosa que si bien él lo decía con mucha simpleza, es una pirámide bastante clara. Si yo estoy en Argentina, no tengo por qué ponerme a pensar en mi condición de latinoamericano. Yo pienso en mi condición rosarina y de hincha de Rosario Central por ejemplo. Pero cuando yo me salgo de ese ámbito y me vengo a Dinamarca obviamente que para mí todo toma otra dimensión y entonces Latinoamérica empieza a ser una referencia concreta de mi identidad. Todo depende de la posición en la que uno esté. [Min ven, ham fra restauranten (...) Han tog til Barcelona, han var en katalaner som vendte tilbage til Barcelona, men han sagde: i verden, Europa, i Europa, Spanien, i Spanien, Katalonien, i Katalonien, Barcelona, i Barcelona, mit kvarter, og i mit kvarter, min gade, dvs. det med identitet er noget som selv om han udtrykte det meget simpelt, så er et en meget præcis pyramide. Når jeg er i Argentina, er der ingen grund til at jeg begynder at tænke på min status som latinamerikaner. Så tænker jeg fx på min status som rosariner og som fan af Rosario Central. Men når jeg tager bort fra det sted og kommer til Danmark, så tager det hele tydeligvis en anden drejning for mig, og så begynder Latinamerika at blive en konkret reference for min identitet. Det hele afhænger af hvor man befinder sig.

10 I1: Yo prohibiría el PPD mañana, a Pia Kjærsgaard la metería en la cárcel 50 años. [Jeg ville forbyde DF i morgen, og Pia Kjærsgaard ville jeg smide i fængsel i 50 år.] I5: Si conozco a alguien que vota al PPD, yo respeto a esta persona. Pero otras mujeres u hombres latinos se quedan muy nerviosos si escuchan que algún danés vota al Partido Popular Danés. [Hvis jeg kender nogen der stemmer på DF, respekterer jeg denne person. Men andre latinske kvinder eller mænd bliver meget urolige hvis de hører at en dansker stemmer på DF.]

11 Analysen af eksemplerne støtter op om hypotesen om at konstruktion af identitet sker diskursivt og således ikke er fastlagt på forhånd (forbehold: kvalitativ analyse) selv grupper man i nogle sammenhænge identificerer sig i forhold til, kan man i andre sammenhænge identificere sig med. Det er den konkrete kontekst der afgør hvilken identitet der aktiveres i en given diskurs.

12 Althusser, L. (1971). Lenin and Philosophy and other essays. London: NLB. Dam, L. (2010). Cultura y construcción de identidades en un mundo globalizado. I Sociedad y Discurso nr. 17, Cristoffanini, P. & L. Dam (2009). Representaciones y discursos sobre la cultura y la identidad en una diáspora laboral hispánica. Paper præsenteret på X World Congress of Semiotics, A Coruña, september Dam, L. & Ó. García (to appear). La competencia intercultural en un lugar de trabajo internacional. Un enfoque cognitivo-pragmático. Bidrag til antologi af udvalgte papers fra Symposium of Pragmatics and Intercultural Communication, London, juni Davies, B. & R. Harré (1990). Positioning: the Discursive Production of Selves. In Journal for the Theory of Social Behaviour, 20:1, Gergen, K.J. (1991). The Saturated Self: Dilemmas of Identity in Contemporary Life. Nueva York: Basic Books. Laclau, E. (1990). New Reflections on the Revolution of Our Time. London: Verso. Potter, J. & Wetherell, M., Discourse and social psychology: Beyond attitudes and behaviour. London: Sage. Wetherell, M. & J. Maybin (1996). The distributed self: A social constructionist perspective. I R. Stevens (ed.) Understanding the Self. London: The Open University, Wetherell, M. (1998). Positioning and interpretative repertoires. Conversation analysis and post-structuralism in dialogue. I Discourse & Society, 9(3),


Download ppt "Nordiscokonferencen november 2010 Aalborg Universitet Lotte Dam, lektor i spansk."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google