T EORI VIDENSKABSTEORI M ETODE MASTERPROJEKT MODUL, MPA/MPG AAU 2015

Præsentationer af emnet: "T EORI VIDENSKABSTEORI M ETODE MASTERPROJEKT MODUL, MPA/MPG AAU 2015"— Præsentationens transcript:

1 T EORI VIDENSKABSTEORI M ETODE MASTERPROJEKT MODUL, MPA/MPG AAU 2015
DAGENS ‘KILLER’-PROGRAM VIDENSKABSTEORI V for værst og virkelig vigtigt T EORI T for tilgængeligt og tilmed tankevækkende M ETODE M for mærkbart nemmere - og meget meningsfuldt MASTERPROJEKT MODUL, MPA/MPG AAU 2015 SEMINAR 2: VIDENSKABSTEORETISK PARADIGME, TEORETISK PERSPEKTIV & METODISK FREMGANGSMÅDE Betina W. Rennison, Ph.d., Lektor, Inst. for sociologi & socialt arbejde, Aalborg Universitet

2 MASTERPROJEKT MODUL VIDENSKABSTEORI ER: Teori om videnskab, der leverer begreber til systematiske og refleksive overvejelser over, hvad viden er, hvordan den erhverves og hvilken funktion den spiller Metodisk katalog over diverse metoder til hvordan videnskabelige undersøgelser kan praktiseres og evalueres Filosofisk redskab til refleksion over verden; over os som mennesker, vores relationer og samspil med omverdenen Normativ konvention, som udstikker bestem-te paradigmer og således særlige værdier og grundantagelser om verden og viden, der danner referenceramme for såvel hverdags- som videnskabshandlinger

3 MASTERPROJEKT MODUL DET GØR EN FORSKEL! Vores videnskabsteoretiske position skaber særlige mulighedsbetingelser for det vi får øje på, hvordan vi behandler det og hvilket resultat det muliggør. ”Vores videnskabsteoretiske ståsted får med andre ord afgørende konsekvenser for vores praktiske gennemførelse af en undersøgelse – lige fra udviklingen af problemformulering, forskningsspørgsmål, valg af case og eventuelle interviewpersoner, udvikling af interviewguide, survey og andre metoder - til valg af argumentationsstil – og ikke mindst for selve analysearbejdet.” (Justesen & Mik-Meyer 2010:12f)

4 VIDENSKABSTEORETISKE DIMENSIONER
MASTERPROJEKT MODUL VIDENSKABSTEORETISKE DIMENSIONER METODE UNDERSØGELSES-TEKNIK METODOLOGI UNDERSØGELSES-STRATEGI EPISTEMOLOGI VIDENSYN ONTOLOGI VÆRENSSYN

5 VIDENSKABSTEORETISKE DIMENSIONER
MASTERPROJEKT MODUL VIDENSKABSTEORETISKE DIMENSIONER ONTOLOGI: Læren om det værende; de grundlæggende antagelser om virkelighedens beskaffenhed; vores verdenssyn, menneskesyn og genstandssyn: Hvordan anskuer vi den del af verden som vi gør til vores genstandsfelt? Hvordan forstår vi den genstand som vi undersøger, hvad kendetegner den, hvilken indholdsmæssig substans tillægges den? Opererer vi ud fra en fast/lukket ontologi eller med en flydende/åben ontologi? EPISTEMOLOGI: Læren om viden (erkendelsesteori); angår vores muligheder for at tilvejebringe viden om vores genstandsfelt. Hvordan ‘erkender’ og skaber vi principielt viden om vores genstand? Hvilken status har den viden, vi opnår?

6 VIDENSKABSTEORETISKE DIMENSIONER
MASTERPROJEKT MODUL VIDENSKABSTEORETISKE DIMENSIONER METODOLOGI: Læren om metode; om fremstilling af og forskrifter for den ‘rette’ metodiske tilgang indenfor en given videnskab. Hvilket metodologiske princip anlægger undersøgelsen til præcisering af sit analyseobjekt og hvad der således nærmere bestemt søges belyst? Hvilke under-søgelsesstrategi(er) ligges til grund for dataindsamlingen? METODE: Angiver overvejelser og valg af konkrete frem-gangsmåder; en eller flere undersøgelsesteknikker og deres særlige instrumenter, der gør det muligt at indsamle/ konstruere empiriske data til at besvare en videnskabelig problemstilling

7 DE TRE PARADIGMER Det REALISTISKE paradigme
MASTERPROJEKT MODUL DE TRE PARADIGMER Det REALISTISKE paradigme Det FÆNOMENOLOGISKE paradigme Det KONSTRUKTIVISTISKE paradigme Jf: Justesen & Mik-Meyer 2010: Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier

8 FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME
REALISTISK PARADIGME FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME ONTOLOGI ESSENTIALISME : Virkeligheden findes i én bestemt og princiel entydig form ‘derude’, uafhængigt af vores erkendelse af den; uafhængigt af socio-kulturelle disposi-tioner såvel som individuelle vurde-ringer og kognitive kapaciteter EKSISTENTIALISME: Virkeligheden er det, som mennesket lever eller oplever. Der er ikke adgang til virkelig-heden uden om vores særegne erkendelse/ fortolkning /oplevelse af den: Enhver genstands fremtrædelse er altid en fremtrædelse af noget for nogen [fænomen = ‘det, som viser sig’; kommer til syne eller fremtræder for en bevidsthed]. Virkeligheden består af subjektive, relativt stabile ‘meningsprovinser’ og altid-allerede eksisterende ‘livsverdner’; dvs. percep-tioner, værdier, motiver, følelser , der skaber menne-skets væren-i-verden. Menneskets eksistens skaber dens essens… ANTI-ESSENTIALISME: Virkeligheden er en flertydig og ustabil pluralitet, der konstrueres kontinuerligt i sociale og sproglige strukturer, processer og praksisser (af enten hverdagens interagerende aktører, institutionelle strukturer eller diskursive ‘koder’)

9 FORTOLKEDE KENDSGERNINGER
MASTERPROJEKT MODUL FORTOLKEDE KENDSGERNINGER ”Strengt taget findes der ikke sådan noget som rene og skære kendsgerninger. Alle kendsgerninger er til at begynde med kendsgerninger, der er blevet udvalgt af vores bevidsthed…De er således altid fortolkede kendsgerninger.” (Schütz 2005: 24 i Justesen & Mik-Meyer 2010: 22) Alfred Schütz

10 GENFINDE SUBJEKTETS VÆREN
MASTERPROJEKT MODUL GENFINDE SUBJEKTETS VÆREN ”Den fænomenologiske beskrivelse griber sin genstand, mens den bliver til, således som den viser sig for den, der lever den, med den menings-atmosfære den er omgivet af Den forsøger at glide ind i denne atmosfære for bag de spredte kendsgerninger og symptomer at genfinde subjektets totale kropslige væren…” (Rasmussen, s.2,3, med reference til Merleau-Ponty 1945:69) M. Merleau-Ponty

11 HVAD ER KONSTRUKTIVISME?
MASTERPROJEKT MODUL HVAD ER KONSTRUKTIVISME? Konstruktivisme betyder ”at et eller andet fænomen, som normalt opfattes som noget, der ‘ligger i tingenes orden’, og dermed er naturligt, universelt, tidløst, givet, selvfølgeligt eller ligefrem nødvendigt, ved nærmere undersøgelse viser sig at være lokalt og historisk variabelt… [konstruktivismens indsats består da] blot i at dokumentere det givne fænomens mangler på almenhed, dets historiske variabilitet og foranderlighed…” (Collin 2003: 11, I: Ingemann 2013: 131)

12 KONSTRUKTIVISMENS FLERTYDIGHED
MASTERPROJEKT MODUL KONSTRUKTIVISMENS FLERTYDIGHED 1. HVAD konstrueres? - viden om virkeligheden/virkeligheden selv - fysisk virkelighed/social virkelighed 2. HVEM konstruerer? - sociale aktører/sociale strukturer - empiripersonerne/forskeren 3. HVORDAN konstrueres? - sproglig konstruktion/materiel konstruktion

13 MASTERPROJEKT MODUL LAD OS SE NÆRMERE PÅ… GENERELLE KONSTRUKTIVISTISKE FORMER; radikal ontologisk konstruktivisme, moderat ontologisk konstruktivisme [kritisk realisme] og epistemologisk konstruktivisme KONKRETE KONSTRUKTIVISTISKE RETNINGER; strukturalistisk, materialitets, interaktionistisk og diskursiv konstruktivisme

14 ONTOLOGISK KONSTRUKTIVISME
MASTERPROJEKT MODUL ONTOLOGISK KONSTRUKTIVISME Virkeligheden findes ikke ‘i sig selv’ [das-ding–an-sich], den er menneskeligt/mentalt konstrueret; et samfundsskabt produkt – den emergerer og tildeles en særlig essens via sociale/sproglige strukturer, processer og praksisser [das-ding-für-uns]. a. Radikal version (anti-realisme): Ethvert fænomen; herunder fysiske og biologiske, er socialt konstrueret. ”Det hele” er en konstruktion; såvel den fysiske som den sociale verden – såvel viden om virkeligheden som virkeligheden selv. Virkeligheden er fuldstændig afhængig af vores erkendelse. b. Moderat version (kritisk realisme): Den sociale virkelighed er konstrueret – den forstås som institutionaliserede og ‘objektiverede’ vane- og strukturdannelser, der står ‘over for’ individet som en ‘objektiv’/ydre/bagvedliggende social verden, hvis forestillinger individet forventes at internalisere.

15 KRITISK REALISME – Moderat konstruktivisme I
MASTERPROJEKT MODUL KRITISK REALISME – Moderat konstruktivisme I Realisme-del: Der eksisterer en reel (socio-strukturel) virkelighed ud over det, vi umiddelbart empirisk erfarer eller opfatter som virkelig. En dybere virkelighed, som ikke umiddelbart er tilgængelig for os, men som virker regulerende for aktørers handlinger. Virkelighedens tre domæner/lag (stratificeret ontologi); 1. Det empiriske/ perceptuelle domæne: Vores erfaringer, oplevelser og fortolkninger 2. Det faktuelle /aktuelle domæne: Faktiske ting, begivenheder og hændelser 3. Det reale/transfaktuelle domæne: Underliggende struk- turer og mekanismer (øk.strukturer, magtforhold, gr.ant.), der ikke umiddelbart kan erfares, men som besidder kau- sale kræfter – og fremstår som ‘naturlige nødvendigheder’, der fremkalder de faktuelt eksisterende forhold - og betinger de iagttagede fænomener til at fremtræde på særlig vis. Grundlagt af britisk filo-sofiprofessor Roy Bhaskar [ ] i 1970’-erne, men slog for alvor igennem i 1990’erne. (Omtales også som kritisk naturalisme) Jf: Ingemann 2013: 88ff. Wad i Jacobsen et al kap.10. Jespersen i Fuglsang et al kap. 5.

16 KRITISK REALISME – Moderat konstruktivisme II
MASTERPROJEKT MODUL KRITISK REALISME – Moderat konstruktivisme II Kritik-del: Der findes generative mekanismer på det reelle domæne, som påvirker generelle hændelser på det faktiske domæne. Disse hændelser kan vi måske/måske ikke iagttage på det empiriske domæne. Så modsat klassisk realisme tager kritisk realisme højde for, at vores erfarede viden aldrig er sikker og ufejlbarlig, og at der kan findes underliggende og ’empirisk usynlige’ mekanismer, som indvirker på vores observerbare verden. Den lagdelte virkelighed er kompleks og vanskelig gen- nemskuelig. Virkeligheden rager dybere end vi kan se – som et isbjerg [10/90] Videnskab handler derfor om at udforske virkelighedens dybder; komme bag om fremtrædelsesformerne og diskurserne – og få bagvedliggende strukturer ‘op til overfladen’. Eksplanatorisk kritik: Det handler om at gå fra at erfare og forklare et fænomen ud fra det umiddelbart sansede - til at forstå og forklare hvilke strukturer og mekanismer, der har skabt dette fænomen; at synliggøre hvordan det latente konstruerer det manifeste. Jf: Ingemann 2013: 88ff. Wad i Jacobsen et al kap.10. Jespersen i Fuglsang et al kap. 5.

17 KRITISK REALISME – Moderat konstruktivisme III
MASTERPROJEKT MODUL KRITISK REALISME – Moderat konstruktivisme III Kritisk realistisk forskning spørger: - Hvordan kan virkelige begivenheder og processer [forsknings-problemet] beskrives og forklares som manifeste udtryk for latente kræfter og generative mekanismer i den givne kontekst? [NB: KR betoner vigtigheden af kontekst; af selve genstandsfeltet og de historiske, socio-strukturelle betingelser i tid og rum] - Hvilke mulighedsbetingelser for tanke og (sam)handling efterlader de reale, betingende strukturer og sammenhænge; hvilke kausale potentialer og tilbøjeligheder medfører de? Transformationspotentiale: Individer fødes ind i et samfund, der er skabt på forhånd. Dermed er det: ”no longer true to say that human agents create it. Rather we must say: they reproduce or transform it.” (Bhaskar 1989:76). Mennesker kan altså ikke som sådan annullere strukturer (naiv voluntarisme), de kan reproducere eller transformere sociale processer og derved måske over tid potentielt ændre samfundsstrukturerne som helhed. Læs mere i: Ingemann 2013: 88ff. Jacobsen et al Kap. 10. Fuglsang et al Kap. 5.

18 SINDSRO-BØNNEN [a al kritisk reAAlisme]
MASTERPROJEKT MODUL SINDSRO-BØNNEN [a al kritisk reAAlisme] Italiensk munk Frans af Assisi ( ) Romersk kejser Teoderik den Store  ( )

19 EPISTEMOLOGISK KONSTRUKTIVISME
MASTERPROJEKT MODUL EPISTEMOLOGISK KONSTRUKTIVISME Virkeligheden er ikke mere eller mindre konstrueret. Konstrueret er derimod vores erkendelse af virkeligheden. De begreber, vi erken-der /iagttager virkeligheden igennem, former det vi ser/ikke ser. Virkeligheden eksisterer realt, uafhængigt af erkendelsen af den, men i modsætning til realismen, der antager at sanseerfaringer giver mulighed for, at erkendelsen bliver en afbildning (eller repræsentation) af virkeligheden [1:1 korrespondens ml. genstand og tanke], så er erkendelsen her ikke vævet sammen med virkelig-heden – den er ikke formet efter sin genstand – men den former derimod genstanden på bestemte måder – alt afhængig af det anlagte iagttagelsesapparat og den faktiske kontekst omkring erkendelsesprocessen. Der findes ikke nogen umiddelbar, erkendelsesuafhængig adgang til det ontologiske, fordi man ikke kan erkende blot og bart, men altid må erkende i kraft af en eller anden referenceramme – et særligt blik.

20 EPISTEMOLOGISK KONSTRUKTIVISME
MASTERPROJEKT MODUL EPISTEMOLOGISK KONSTRUKTIVISME Ergo: Det ontologiske forbliver ‘i sig selv’ utilgængeligt og adskilt fra erkendelsen. Og modsat den radikale konstruktivisme giver dette ikke anledning til at betvivle virkelighedens realitet…: ”Når et erkendende system ikke kan vinde nogen adgang til sin ydre verden, kan vi bestride dennes eksistens. Men vi kan lige så godt og med større plausibilitet fastholde, at den ydre verden er sådan, som den er.” (Luhmann1993:37, 41, I: Calmar Andersen 2005: 50) Så handler det blot om at bestemme, hvordan vi vil iagttage den – og her være helt bevidste om, at vores iagttagelsesapparat sætter særlige mulighedsbetingelser for hvad vi får øje på og ikke får øje på. [Cookie-Cutter]

21 COOKIE-CUTTER argumentet
MASTERPROJEKT MODUL COOKIE-CUTTER argumentet Virkeligheden er som en klump kagedej; en rå, ubestemmelig og formløs masse, der ikke i sig rummer nogle dybere, essentiel mening. Det er først ved hjælp af kageforme (begreber), at der kan skabes en (menings)struktur, nogle bestemte egenskaber og en (foreløbig) orden (porøs og omformelig sålænge den ikke er ‘bagt’; institutionaliseret og internaliseret). Det er først når virkeligheden tager form ud fra den bestemte måde, hvorpå ‘kagen’ er ‘skåret’ (og ‘færdig bagt’ i denne form), at den får en praktisk betydning for det sociale. Det er altså gennem vores begrebsapparater at virkelig-heden antager særlige former. Vi interesserer os således ikke for selve kage-dejen, men for den måde vi former den på, altså den måde, vi konstruerer virkeligheden på. Se fx Lippert-Rasmussen 2012: 512, I: Jacobsen et al

22 KONSTRUKTIVISTISKE RETNINGER
MASTERPROJEKT MODUL KONSTRUKTIVISTISKE RETNINGER STRUKTURALISTISK KONSTRUKTIVISME : Samfundsmæssig virkelighed (strukturer) former (determinerer) menneskelig bevidsthed, handling og samhandling. MATERIALITETSKONSTRUKTIVISME [‘Tingenes sociologi’/ANT]: Virkeligheden skabes af relations- og translationsprocesser ml forskelligartede humane og non-humane ’aktanter’, der i konkrete situationer tilskrives og tilskriver handling. [‘Matter matters’] INTERAKTIONISTISK KONSTRUKTIVISME: Menneskelig bevidsthed, handling og samhandling former samfundsmæssig virkelighed (særligt fokus på meningsskab- else gennem interaktion og mellemmenneskelige relationer) DISKURSIV KONSTRUKTIVISME: Sprogstrukturer og sprogbrug skaber virkelighed ved at sætte (bestemte men foranderlige) rammer for tanke og (sam)handling.

23 VERDEN ER SOCIALT BETINGET
MASTERPROJEKT MODUL VERDEN ER SOCIALT BETINGET ”De udtryk og former, vi benytter for at forstå verden og os selv, er sociale kunstprodukter skabt gennem historisk og kulturelt lokaliserede udvekslinger mennesker imellem.” (Gergen 1991: 59, I: Reff & Sehested 2003: 185) ”The individual mind (thought, experience) does not thus originate meaning, create language, or discover the nature of the world. Meanings are born of coordination among persons – agree-ments, negotiations and affirmations. From this standpoint, relationships stand prior to all that is intelligible. Nothing exists for us – as an intelligible world of objects and persons until there are relationships.” (Gergen 1999) K.Gergen f.1934 ame.psyk.prof., i 1985 ophavsm. til begrebet konstruktionisme Gergen, K. J. (1999). An Invitation to Social Construction. London: Sage

24 VERDEN ER SPROGLIG SKABT
MASTERPROJEKT MODUL VERDEN ER SPROGLIG SKABT DEN SPROGLIGE VENDING (‘LINGUSTIC TURN’) Sproget og den måde vi kommunikerer på, skaber det vi kommunikerer om. Sproget ikke et neutralt medie, der blot repræsenterer virkeligheden – men en konstruktiv agent, der skaber virkeligheden. ”Language (…) is not a mirror of life, it is the doing of life itself” (Gergen) Sproget er en foranderlig struktur: Forhold ml. virkelighed (objekt/indhold) og sprog (tegn/udtryk) er arbitrært. Som sprogbrugere har vi en frihed til at påvirke sproget [fx New speak], men sproget taler også igennem os: ”We don’t speak language, language speaks us’” (Foucault). M.Foucault

25 FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME
REALISTISK PARADIGME FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME EPISTEMOLOGI OBJEKTIVISME: Virkeligheden kan erkendes direkte; :1 korrespondens. Viden om virkelighed-en opnås p.b.a. en objektiv, dataindsam-ling – ift. at kunne afdække universelle lovmæssigheder/kau-saliteter - og syste-matisere det observe-rede i teoretiske hypoteser, som kan testes (verif./ falsif.) Vidensmålet er en af-spejling af genstanden ‘i sig selv’. Og via en fortsat videreudvikling af vores logiske tænk-ning og empiriske observationer kan vi forklare ‘det virkelige’ stadigt mere indgående. SUBJEKTIVISME: Det er ikke muligt at forklare verden til bunds, men det betyder heller ikke, at fæno-menerne så er konstruerede. De er virkelige som levede fænomener og ikke-udskift-elige med andre fænomener. Viden om virkeligheden nås via systematisk beskrivelse af subjektivitet; via et første-personsperspektiv og så-kaldte ’thick descriptions’; fyldige/rige beskrivelser af subjekternes unikke/speci-fikke oplevelser af og erfar-inger med givne fænomener. Viden handler om at betvivle universel teori og kategorise-ring [‘intellektuel stenografi’] og i stedet belyse hvordan ‘levende’ mennesker forstår og oplever den verden de lever i og er fælles om. PLURALISME: Der findes ikke et objektivt el. subjektivt udg.p., hvorfra vi kan afsøge viden og fælde en endelig sandhedsdom. Viden om virkeligheden er: Socialt konstrueret og rela-tionelt forhandlet, betinget af de begreber og tankefigurer; de videns- og identitetsfor-mer, der er samfundsskabte eller udspringer af den menneskelige interaktion - Processuel og kontekstuel; historisk og kulturel specifik, afhængig af tid og rum - Relativ og potentiel plura-listisk; der er typisk flere perspektiver på en sag Ergo: Nødvendigt at synlig-gøre valg af perspektiv og konsekvenserne heraf. Refleksion over hvorfra det ‘derude’ observeres (2. ordens observation)

26 FÆNOMENOLOGIENS FØR-VIDENSKABELIGE ERFARINGSVERDEN
MASTERPROJEKT MODUL FÆNOMENOLOGIENS FØR-VIDENSKABELIGE ERFARINGSVERDEN Metoden er “et forsøg på direkte beskrivelse af vor oplevelse sådan som den er og helt uden hensyn til dens psykologiske tilblivelse og til de årsagsforklaringer, som videnskabsmanden, historikeren eller sociologen måtte give den…Videnskabens verden har ikke og vil aldrig få samme ontologiske status som den oplevede verden af den simple grund at den er en bestemmelse eller en forklaring af den.” (Merleau-Ponty 1945:23, 25 I: Rasmussen, s.2,3, ”Alt hvad jeg ved om verden, selv via videnskaben, ved jeg ud fra mit eget synspunkt eller ud fra en oplevelse af verden…Hele videnskabens univers er skabt på grundlag af den oplevede verden, og hvis vi vil gennemtænke selve videnskaben stringent, vurdere dens mening og rækkevidde nøjagtigt, må vi først genoplive denne oplevelse af verden, som videnskaben er et sekundært udtryk for.” (Ibid s. ii, I : B & T 2010:187) NB: I moderne tid har mennesket overordentlig vanskeligt ved at beskrive den levede verden, fordi den er tildækket af videnskabelige forklaringer, hvis ord og begreber med tiden også har gennemtrængt den levede verden. [‘Affortryllelse’]

27 VIRKELIGHEDEN SOM IMPROVISATIONS-JAZZ
MASTERPROJEKT MODUL VIRKELIGHEDEN SOM IMPROVISATIONS-JAZZ ”Fænomenologi kan sammenlignes med jazzmusik, fordi begge genrer forsøger at indfange meningen af den menneskelige erfaring igennem det bevidste udtryk af enheden mellem mennesket og verden. Fænomenologien vil indfange livet som sådan, den vitale umiddelbare skabelse af mening, der hele tiden sker i menneskets individuelle og sociale erfaringsverden. Den rytmiske musik udtrykker fænomenologiens ønske om at indfange livets intense ‘her og nu’, som altid undslipper den objektiverende videnskab.” (Rendtorff 2014:260, I: Fuglsang et al.)

28 OCKHAMS RAGEKNIV – objektivismens dogme
MASTERPROJEKT MODUL OCKHAMS RAGEKNIV – objektivismens dogme Den enkleste løsning på et problem er også den bedste! ”Man bør ikke antage eksistensen af flere typer genstande end højst nødvendigt. Hvis vi kan vælge mellem flere teorier som hver især behandler deres eget (tilsyneladende) irreducible område af virkeligheden, og en enkelt teori, som reduktivt kan redegøre for alle virkelighedens forskellige aspekter, så bør vi foretrække sidstnævnte” (Zahavi 2010: 26) At barbere alle overflødige og unødvendige begreber bort giver enhed, systematik, forenkling og forklaringskraft. Reducér eller eliminér. ----- Kritik: Medfører et kompleksitetstab af stort format! William of Ockham

29 FEYERABENDS ‘ALT ER TILLADT’ – pluralismens dogme
MASTERPROJEKT MODUL FEYERABENDS ‘ALT ER TILLADT’ – pluralismens dogme Intet er bevist eller falsificeret på et absolut plan! ”Når der kun hersker en udlægning af den rigtige løsning, eller af, hvad der er bedst, kan det ses som et socialkonstruktivistisk faresignal. Jo mere tingene tegner sig som et valg mellem æbler eller bananer, pest eller kolera, hvor valget som sådan opleves yderst kompliceret og uden nemme løsninger, desto mere er det et socialkonstrukti-vistisk sundhedstegn. Når refleksionen og mange sociale perspektiver er i spil og monohistorierne er døde, har vi et socialkonstruktivistisk sundhedstegn.” (Thomsen 2003: 210, m. ref. til Feyerabend 1975, 1987) P.K. Feyerabend

30 KREATIV SKABELSESPROCES
MASTERPROJEKT MODUL KREATIV SKABELSESPROCES ”Socialkonstruktivismen er ikke et farvel til videns-skabelse (videnskab), men et farvel til de stramme regler og de entydige mål. Videnskaben er i det socialkonstruktivistiske regi i langt højere grad blevet en frisat og kreativ skabelsesproces, ikke et fag præget af evnen til at afgøre, om noget er gyldigt eller ugyldigt.” (Thomsen 2003: 225)

31 KONSTRUKTIVISMENS 2. ORDENS IAGTTAGELSE
MASTERPROJEKT MODUL KONSTRUKTIVISMENS ORDENS IAGTTAGELSE ”Der tegner sig en ny form for spørgen, der ikke blot spørger til handlinger på et felt, men spørger til feltets måde at spørge på; til kategoriernes, problemernes, problematikkernes, argu-menternes, temaernes og interessernes fremkomst… [Vi træder et skridt tilbage og går fra] første ordens observationer af ‘det derude’ til anden ordens observationer af, hvorfra vi kigger, når vi observerer ‘det derude’. Fra væren til tilblivelse.” ”Epistemologi handler [her] netop om at observere, hvordan verden bliver til, i og med at individer, organisationer eller sys-temer kigger på deres omverden i bestemte perspektiver, der får verden i bredeste forstand til at dukke op på bestemte måd-er. Analysestrategi er ikke [klassiske] metoderegler, men en strategi for, hvordan man som epistemolog vil konstruere and-res (organisationer eller systemers) iagttagelser som objekt for egne iagttagelser m.h.p. at beskrive, hvorfra de selv beskriver.” Andersen, N.Å. (1999): Diskursive analysestrategier, s. 12 og 14.

32 FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME
REALISTISK PARADIGME FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME ERKENDELSESINTERESSE POSTIVISTISK: -Objektivitet: Minimere spekulative/subjektive/ sociale elementer så da-ta afspejles på objektiv /evident facon; ‘facts’ -Soliditet: Sikre gyldig viden ved ref. til allere-de anerkendt tænkning -Universalitet: Søge efter lovmæssigheder til brug for forudsigelse og målrettet styring -Kausalitet: Forklare årsags/virkningssam.h. - Eksternalitet: Forklare de underliggende, ofte usynlige strukturer, der betinger fænomener -Positivitet Skabe rationel, nyttefuld viden (‘bygge op’ fremfor at ‘bryde ned’). INTERPRETIVISTISK: -Intentionalitet: Forstå (inter)subjektive menings-horisonter og derved intentionaliteten i menne-skets tanker, handlinger og følelser. -Transparens: Synliggør hverdagslivets ‘embed-ded’ og ‘embodied’ meninger og betydninger. Legitimér common sense-viden. -Typificering: Identificér typologier/anden ordens begreber på baggrund af hverdagsaktørers første ordens begreber og mangfoldige erfaringer (‘transcendental subjektivitet) Humanisme:: Sikr med-menneskelighed, menne-skeværd, tillid, frihed og fællesskab. DEKONSTRUKTIVISTISK: -Kontekstualitet: Bibringe indsigt i/overblik over den institutionelle/diskursive kontekst (fremfor subjektive livsverden) - Konstitutionskritik: Udforske hvordan fænomener konstitueres på særlige må-der; hvorfor er noget blevet ‘sandhed’. -Kompleksitetssensitivitet: Udforske flertydigheden i konstruktionen af et fæno-men - Kontingens: Afselvfølgelig-gøre, denaturalisere katego-rier og klassifikationspro-cesser og vise at ‘det givne’ er arbitrært. Vigtigt: Opnå erkendelse, der er kritisk anderledes end en altid alle-rede givet meningsfuldhed.

33 FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME
REALISTISK PARADIGME FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME METODOLOGI - PRINCIP METODOLOGISK ATOMISME/ INDIVIDUALISME: Sociale fænomener må forklares, føres tilbage til og analyseres ud fra sine enkelte bestanddele; såsom det enkelte individs hand-linger, motiver og egenskaber [Helheden = summen af dens enkeltdele] METODOLOGISK SITUATIONISME: Sociale fænomener skal ses som situerede og må derfor forstås ud fra deres konkrete kontekst og situationsbetingede tilsynekomst. De mangfoldige situationer som mennesker løbende indgår i – og løber ind i, er på forskellig vis med til at forme såvel individuelle som strukturelle forhold. Adækvate gengivelser af overordnede samfundsfænomener må begrundes i udsagn om faktisk social handling i konkrete situationer. METODOLOGISK RELATIONISME: Sociale fænomener skal forstås i lyset af de relationer og netværk som individer indgår i; i de mang-foldige og dynamiske sekvenser af interaktioner, der udspiller sig mel-lem gensidigt afhængige mennesker og som former de involveredes holdninger og handlinger METODOLOGISK HOLISME/KOLLEKTIVISME: Sociale fænomener skal forstås og analyseres som helheder (strukturer/ kulturer /diskurser), der eksisterer forud for og uafhængigt af individet. Fortolkning af individer og deres handlinger sker i lyset af egenskaber ved kollektive enheder/ overindividuelle mekanis-mer, der påvirker og begrænser individets adfærd. [Helheden determinerer karakteren af enkeltdelene; helheden er større end delene] SITUATIONISME RELATIONISME [Jf: Jacobsen 2012]

34 FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME
REALISTISK PARADIGME FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME METODOLOGI (eks. på undersøgelsesstrategier) NOMOTETISK - Register-undersøgelse - Statisk undersøgelse - Korrespon-danceanalyse - Spørge-skemaunder-søgelse - Eksperi-mentelle studier og kontrollerede forsøg IDEOGRAFISK (intentionel) Etnografisk feltarbejde; længerevarende besøg i felten ift. uddybende indsigt i aktør-nes livsvilkår og forståelses-verden; i den ‘folkelige metodebrug’; dvs. de metoder der benyttes i hverdagslivs-samtaler til at skabe mening og social orden Konversationsanalyse; studie af autentisk interaktion mhp. at udlede regelmæssigheder om social og kommunikativ adfærd. - Grounded Theory; forudsæt-ningsløs tilgang, ‘analytisk induktion’; 1. kodning af em-pirisk materiale, 2. katego-risering af koder, 3. udledning af empirisk forankret teori. NB: Den anvendte metode tilpasses udforskede subjekt/situation og baseres på intuition og sensitivitet med materialet. IDEOGRAFISK (institutionel) - Aktionsforskning; dialogiske eksperimentarier - Sociologisk feltanalyse (kapitaler) Diskursanalyse; studie af fænome-ners hegemoniske /polyfoniske italesættelse [fx mine] Narrativ analyse; systematiseret fortællingsstudie; 1) Anskue et praksisfelt som område for narrativ produktion, 2) aflæse fortællingerne fra feltet, 3) repræsentere feltets fortællinger og udlægge deres plots. Netværksanalyse; studie af inter-pers./interorg.netværkskonstruktion Aktant-analyse; studie af materielle tings konstruktion af og relation med det sociale. Multimodal konstitueringsanalyse; studie af hvordan virkeligheden/ genstanden formes af multiple konstitueringsmodi af både subjek-tiv, social, diskursiv og materiel art.

35 MINE DISKURS-ANALYSER
MASTERPROJEKT MODUL MINE DISKURS-ANALYSER DISKURSER OM LEDELSE: Administrativ kontrol 2. Effektiv rationalisering 3. Faglig planlægning 4. Professionel ledelse DISKURSER OM ETNICITET: Rettighedsdiskurs 2. Rummelighedsdiskurs 3. Markedsdiskurs 4. Kompetencediskurs 5. Innovationsdiskurs 6. Etnocentrisk diskurs 7. Multikulturel diskurs 8. Empowerment diskurs DISKURSER OM KØN: Biologisk diskurs 2. Talent diskurs 3. Nytte diskurs 4. Eksklusionsdiskurs 5. Frihedsdiskurs

36 FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME
REALISTISK PARADIGME FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME FORSKERROLLE Objektiv observatør, der stiller sig udenfor sin genstand og benytter sin rationelle fornuft og disciplinær-teoretiske faglighed nøjagtigt og nøgternt til at måle og veje, registrere, dokumentere og afrapportere, hvad der foregår. Sandhedsundersøgende vidensproducent, der ud fra en privilege-ret vidensposition og på baggrund af kumulativ viden leverer velunder-byggede svar og anbe-falinger til fremme for et mere rationelt samfund. Empatisk etiker, der indlevende sætter sig i ‘den andens sted’, sus-penderer bestemte dog-matiske eller ‘naturlige indstillinger’, sætter egne forventninger og forfor-ståelser i parentes (epoché) for derved at ‘gå til sagen selv’ og skærpe koncentrationen om fænomenets faktiske fremtrædelse her og nu. Sandhedsudforskende vidensproducent, der ud fra en nærværende dis-tance betragter feltet med en åben nysgerrig-hed, som muliggør nye erkendelser og viden – og fremmer et mere humant samfund. Virkeligheds(de)konstruktør, der i erkendelse af virkelig-heden skaber eller former selvsamme virkelighed via det anrettede forskerblik og ud-valgte perspektiv. Dét forpligter og medfører en refleksionens nødvendighed ift. præmisserne for og konsekvenserne af de trufne konstruktionsvalg. Sandhedsudfordrende vidensproducent; der nedbryder totaliserende logikker via problematiseringer, perspektiveringer og paradok-ser – og ‘pirrer’ derved omverdenen til øget kontin-gens og viden om alternativer, der ikke som sådan skaber en bedre verden – blot en anden verden, med andre problem-sæt.

37 FÆNOMENOLOGIENS GÅEN TIL SAGEN SELV
MASTERPROJEKT MODUL ”Den sande metode følger ikke vores fordomme og forbilleder, men derimod beskaffenheden af den sag, som skal undersøges… Det er ikke nødvendigt med en fordring om at se med egne øjne, derimod gælder det om at undlade at fortolke det sete væk på grund af fordommenes tvang.” (Husserl 1987: 26, 61, I: Zahavi 2010: 26) E. Husserl

38 MASTERPROJEKT MODUL DEN KØLIGE IAGTTAGER ”Jeg har slet ingen forestilling om, hvordan samfundet kunne blive godt eller bare bedre. Jeg finder, at vores samfund har flere positive og flere negative egenskaber end ethvert tidligere samfund. Det er i dag altså både bedre og værre. Dette kan man beskrive meget mere præcist end før, men ikke lægge det sammen til en samlet dom.” (Luhmann citeret i Kneer og Nassehi 1997: 17) N. Luhmann

39 KONSTRUKTIVISTISKE INTERVENTIONSSTRATEGIER
MASTERPROJEKT MODUL KONSTRUKTIVISTISKE INTERVENTIONSSTRATEGIER IAGTTAGENDE OG DISTANCERENDE STRATEGI Samfundsobservatør Samfundsambassadør 2. KRITISK OG POLITISK STRATEGI Samfundsdebattør Den afslørende konstruktivist Den reformerende konstruktivist Den rebelske konstruktivist Den revolutionære konstruktivist (Jf. Ian Hacking 1999; læs mere i Hansen & Sehested 2003: 22f Collin 2012: 338f I: Jacobsen et al. 2012)

40 MASTERPROJEKT MODUL OPSUM & SUM

41 OVERSIGT OVER DE TRE PARADIGMER
REALISTISK PARADIGME FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK Ontologi ESSENSIALISME EKSISTENTIALISME ANTI-ESSENSSIALISME Episte-mologi OBJEKTIVISME SUBJEKTIVISME PLURALISME Erk.int. POSITIVISTISK INTERPRETIVISTISK DEKONSTRUKTVISTISK Meto-dologi - INDIVIDUALISME - NOMOTEKTISK - SITUAT./RELAT. - IDEOGRAFISK (intentionel) - HOLISME/RELA./SIT. - IDEOGRAFISK (institutionel) Forsker- rolle OBJEKTIV OBSERVATØR Sandheds- undersøgende EMPATISK ETIKER Sandheds-udforskende VIRKELIGHEDS- (DE)KONSTRUKTØR Sandheds-udfordrende

42 MASTERPROJEKT MODUL STRESS ET EKSEMPEL

43 STRESS I ET REALISTISK PARADIGME
MASTERPROJEKT MODUL STRESS I ET REALISTISK PARADIGME Genstandsdefinition: Stress er en objektiv tilstand med bestemte egenskaber/symptomer; forhøjet blod-tryk, søvnløshed, hukommelsesbesvær, angstanfald, depression… Problemformulering: Hvorfor opstår stress, hvilke symptomer får det og hvad kan der gøres ved det? Metode: Neutral registrering og generalisering via teoretiske modeller, statistiske opgørelser, sandsynlighedsberegninger, eksperimentelle forsøg, evidens- og effektstudier Sigte: Årsags-virkningsforklaringer (kausalitet) Generelle mønstre og lovmæssigheder

44 STRESS I ET FÆNOMENOLOGISK PARADIGME
MASTERPROJEKT MODUL STRESS I ET FÆNOMENOLOGISK PARADIGME Genstandsdefinition: Stress er mange forskellige ting afhængigt af individers og gruppers erfaringer og ’livsytringer’ Problemformulering: Hvordan opleves og erfares stress af de stressramte eller de potentielt stressramte i deres hverdag? Metode: Empatisk indlevelse, fortolkning eller fordomsfrie og ’rige’ beskrivelse via Interviews, fokusgrupper, deltagerobservation, felt-noter, log-bøger… Sigte: Subjektive og intersubjektive oplevelser, forståelser og motiver (intentionalitet).

45 STRESS I ET KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME
MASTERPROJEKT MODUL STRESS I ET KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME Genstandsdefinition: Stress er mange forskellige ting afhængigt af hvilke diskurser eller institutionelle kontekster, der opstår og trækkes på i en given situation Problemformulering: Hvad italesættes som stress, hvordan dukker stress op i samfundet/videnskaben/ organisationen med hvilke konstitutive konsekvenser for de (potentielt) stressramte …for xx, for xx…? Metode: Beskrivende 2. ordens iagttagelser via dokumentstudier og interviews Sigte: Belysning (re/dekonstruktion) af den sproglige klassifikationsproces, hvor stress bliver til, får en særlig ’normlignende’ karakter og præger forståelse og handling.

46 MASTERPROJEKT MODUL LEG MED PARADIGMER TAG HVERT AF DE RESPEKTIVE TRE PARADIGMER OG DISKUTÉR FØLGENDE: Hvordan defineres jeres genstand? Hvordan formuleres jeres problem? Hvordan undersøges jeres problem; hvilke metoder kan bruges? Hvad er jeres ambition/erkendelsesinteresse? Hvad er projektets udsigelseskraft; hvad kan det sige noget om og hvad kan I ikke sige noget om?

47 HVORDAN FORHOLDE SIG TIL ALLE PARADIGME-TILBUDDENE?
MASTERPROJEKT MODUL HVORDAN FORHOLDE SIG TIL ALLE PARADIGME-TILBUDDENE? Ukritiske strategier COPINGSTRATEGIEN UNDERKASTELSESSTRATEGIEN KAMPSTRATEGIEN ANARKISTISK STRATEGI Kritiske strategier (Ingemann 2013: 227f)

48 MASTERPROJEKT MODUL TEORI

49 MASTERPROJEKT MODUL HVAD ER TEORI? Teori er et abstrakt tankesystem med et veludviklet begrebssæt, der konstruerer og systematiserer viden på et fagligt felt og danner forståelsesramme for feltets observerede og analyserede fænomener.

50 REALISTISK PARADIGMES TEORISYN FÆNOMENOLOGISK PARADIGMES TEORISYN KONSTRUKTIVISTISK PARADIGMES TEORISYN Teori er systematisering af bekræftede erfaringer på et bestemt område af den objektive virkelighed som den afspejler sig, og hvis forløb den kan for-klare og forudsige. Teori skal kunne beskrive og forklare generelle lov-mæssigheder i praksis. Teoretisk viden er lig med objektiv, eksplicitérbar, målelig og generel viden, som kan be-/afkræftes. Teori er videnskabeligt baseret generel og abstrakt viden om praksis (praksis er beskrivbar og kan forklares af en teori) og for praksis (teori er foreskrivende og kan/bør omsættes direkte til/af praksis; nytteværdi). Teori er artikulering af op-levet praksis. Teori udvikles i tæt samspil med praksis; via en dobbeltbevægelse ml 1. ‘Emic’ niveau (‘indefra’); forskeren ser/beskriver med deltagerens/ inside-rens øjne. 2. ‘Etic’ niveau (‘udefra’); forskerens ana-lytiske refleksion, hvor han /hun træder tilbage og ser på sin emiske analyse gn. teoretiske perspektiver; relevansgjort af de empiriske observationer. Teoriarbejdet funderes på åbne (tomme) begreber, som man via feltet etablerer og giver indhold. Afgørende er åbenheden overfor feltets mange elastiske kategorier, tykke beskrivelseslag og rige tolkningsmuligheder. Teori er en optisk linse eller et iagttagelsesapparat med en prædefineret kontur (indhold /form), der lader empiri/ praksis komme til syne på bestemte måder. Det er linsen der skaber analyseobjektet, som dermed ikke findes uaf-hængigt af ‘blikket’. Perspek-tivet sætter, hvad vi ser. Når der ses gn. en særlig linse blændes ting ude (teori er kompleksitetsreduktion) Til sikring af en nuanceret iagttagelse, skiftes linse/ teoretisk optik/’indstilling’, hvorved empirien tager sig ud i et andet lys. Teoretisk arbejde er en leg med optikker og deres forskelligartede syns vinkler; på én gang konkurrerende og supplerende virkeligheds-konstruktioner.

51 HVORDAN BRUGER VI TEORI?
MASTERPROJEKT MODUL HVORDAN BRUGER VI TEORI? Som ‘dåseåbner’; der gør det muligt at få hul på et fænomen, og diskutere det på systematisk vis Som distanceskaber; der muliggør ‘behørig’ afstand til såvel empirien som egne forforståelser/‘indsovsethed’ i feltet Som begrebsleverandør; hvor der hentes inspiration til relevante begreber og deres definitioner Som fortolkningsmedie; hvorigennem de empiriske data kan klassificeres, analyseres og reflekteres Som diskussionsinitiator; hvorigennem empiriske observatio-ner, analytiske resultater eller (alternative) teoretiske antagelser kan diskuteres Som disponeringsinstans; der kan strukturere analysen i teoretisk genererede temaer eller efter teoretiske grund-modeller (metateori) Til at argumentere for handling med

52 HVORNÅR BRUGER VI TEORI?
MASTERPROJEKT MODUL HVORNÅR BRUGER VI TEORI? Indledning PROJEKT-GRANTRISSEN FØR ANALYSE UNDER EFTER Diskussion Perspek- tivering

53 HVILKE TEORETISKE REFLEKSIONER?
MASTERPROJEKT MODUL HVILKE TEORETISKE REFLEKSIONER? Teori-valg – begrundelse for teori Teori-præsentation – beskrivelse af teoriens substans Teori-paradigme – afdækning af teoriens videnskabsteoretiske ståsted Teori-kritik – refleksion over teoriens svagheder & udsigelseskraft

54 TEORIVALG – BEGRUNDELSE FOR TEORI
MASTERPROJEKT MODUL TEORIVALG – BEGRUNDELSE FOR TEORI Refleksioner om fx: Hvorfor er teorien relevant/velegnet til et belyse netop denne problemstilling? Hvad sætter teorien fokus på? Hvad er formålet med at medtage denne teori eller disse udvalgte teoretiske begreber? Hvad kan de bidrage med? Hvordan forholder de forskellige begreber/ teorier sig til hinanden? Er de supplerende eller konkurrerende? Modstridende eller samstemmende? Hvilken rolle spiller de hver især for projektet? Hvornår og hvor i projektet er teorien på spil – og med hvilke forskelligartede formål?

55 TEORIPRÆSENTATION – BESKRIVELSE AF TEORIENS SUBSTANS
MASTERPROJEKT MODUL TEORIPRÆSENTATION – BESKRIVELSE AF TEORIENS SUBSTANS Refleksioner om fx: Hvornår er teorien fra? I hvilken kontekst; tid og rum er den udarbejdet? Hvad gør teorien til sit grundproblem/genstand? Hvad udpeger den som sin løsning, hvad er dens sigte? Hvilke nøglebegreber opererer den med? Hvordan relaterer de sig til hinanden? Hvilket analyseniveau arbejder teorien på; makro/meso/mikro? Hvordan forstår den individet, organisationen, ledelsen etc., og andre for jeres problemstilling væsentlige begreber?

56 TEORETISK KLASSIFICERING
MASTERPROJEKT MODUL TEORETISK KLASSIFICERING Teori 1 Teori 2 Teori 3 Kontekst Problem Sigte/løsning Nøglebegreber Analyse niveau Individ Organisation Ledelse Andet…

57 TEORIPARADIGME – AFDÆKNING AF TEORIENS VIDENSKABSTEORETISKE STÅSTED
MASTERPROJEKT MODUL TEORIPARADIGME – AFDÆKNING AF TEORIENS VIDENSKABSTEORETISKE STÅSTED Refleksioner om fx: Ontologi: Hvad er teoriens grundlæggende antagelse om verden/samfundet ’bag’ teorien? Hvordan definerer teorien den udforskede genstand? Epistemologi: Hvordan forholder teorien sig til det at skabe viden? Hvilken status tildeler teorien den viden, den formidler? Hvad er dens erkendelsesinteresse? Metodologi: Hvilket metodologiske princip anlægger teorien (atomisme/holisme/relationisme/situationisme)? Hvilke undersøgelsesstrategi(er) ligges til grund for dataindsamlingen? Metode: Hvordan har teorien anskaffet sig sin viden? Hvilke konkrete metoder har den betjent sig af?

58 PARADIGMATISK PLACERING
MASTERPROJEKT MODUL PARADIGMATISK PLACERING Teori 1 Teori 2 Teori 3 Ontologi Epistemologi Metodologi Metode

59 Hvad tænker teorien ikke over? [teori-kritik]
Hvad handler teorien om? Hvilke antagelser, begreber mv indgår i teorien? Hvad er teoriens erkendelses interesse; dens formål og ambitioner? Hvilken kontekst udspiller teorien sig indenfor?

60 TEORIKRITIK – REFLEKSION OVER TEORIENS SVAGHEDER & UDSIGELSESKRAFT
MASTERPROJEKT MODUL TEORIKRITIK – REFLEKSION OVER TEORIENS SVAGHEDER & UDSIGELSESKRAFT Refleksioner om fx: Hvordan er teoriens interne konsistens; hænger den sammen uden indre modsætninger/modsigelser? Hvilke rimelige indvendinger er der fra alternative teorier? Hvad afgrænser teorien sig fra? Er den afgrænsning begrænsende? Hvad er teoriens forklaringskraft og dækningsgrad ift. det undersøgte fænomen? Hvad kan teorien ’se’ og hvad kan den ikke ’se’? Hvordan har teorien fungeret i samspillet med empirien – har den haft ’huller’ ift. det analytiske arbejde? Hvor har den været utilstrækkelig i belysningen af problemstillingen?

61 NÅR NU VI TALER OM TEORI…
MASTERPROJEKT MODUL NÅR NU VI TALER OM TEORI… Den gængse talemåde: ”Der er intet så praktisk som en god teori.” (Kurt Lewin) Den sarkastiske vittighed: ”Teori er når man ved alt – men ingenting virker. Praksis er når alting virker, men ingen ved hvorfor Hos os er teori og praksis koblet sammen: Ingenting virker – og ingen ved hvorfor! Det gode tip:  De vise mænd:  ”Teori uden empiri er tom, Empiri uden teori er blind.” (Pierre Bourdieu/C. Wright Mills)

62 HVORDAN SPILLER TEORI & EMPIRI SAMMEN?
MASTERPROJEKT MODUL eller hvilke former kan vi anvende når vi drager slutninger i vores analyser: DEDUKTION fra teori til empiri INDUKTION fra empiri til teori RETRODUKTION - fra det umiddelbart sansede til dets dybereliggende årsag ABDUKTION - en kreativ gætteri-proces ADAPTION en vekselvirkende bevægelse mellem teori og empiri

63 DEDUKTIV-INDUKTIV SLUTNINGSFORM
MASTERPROJEKT MODUL DEDUKTIV-INDUKTIV SLUTNINGSFORM DEDUKTIV SLUTNING: Regelbaseret, teoritestende form Begynder med teoretiske antagelser eller hypoteser, som efterfølgende testes mod empiriske observationer Vi afprøver en almen forståelse på enkelte tilfælde – udleder det specifikke ud fra almene regler/principper. INDUKTIV SLUTNING: Erfaringsbaseret, teorigenerende form. Begynder med empiriske observationer og udleder derudaf teori eller hypoteser. Vi slutter/generaliserer fra specifikke erfaringer/enkeltobservationer til almen forståelse. Kritik: 1. Forforståelsesforglemmelsen. 2. Induktionsfejlslutningen; uholdbar slutning fra x-antal observationer til universel påstand; ‘så må alle svaner være hvide’, ups der var en sort… Ergo: Vi kan aldrig slutte fra konkrete observationer til endegyldig viden om verden.

64 DEDUKTIV-INDUKTIV SLUTNINGSFORM
MASTERPROJEKT MODUL DEDUKTIV-INDUKTIV SLUTNINGSFORM

65 RETRODUKTIV SLUTNINGSFORM
MASTERPROJEKT MODUL RETRODUKTIV SLUTNINGSFORM Vi slutter ved at tage udgangspunkt i nogle umiddelbart iagttagelige og erfarede forhold, hvorfra der søges tilbage til en række sammenhænge (strukturer og mekanismer), der kan forklare disse forhold (jf. kritisk realisme). Det er således en slutningsform, hvor begivenheder/fænome-ner forklares ved at identificere mekanismer, der er i stand til at producere disse begivenheder/fænomener. Pointen er altså at rekonstruere mulighedsbetingelserne for fremkomsten af et konkret fænomen. Retroduktion inddrager hovedelementer fra induktion (observationer, tilsyneladende regulariteter), der så efterfølges af deduktiv hypoteseformulering (teori) om genstandens/ fænomenets kausale karakter. Denne teori gør det så derefter muligt at observere lignende fænomener som særlige typer og som værende relateret til andre fænomener på bestemte måder.

66 ABDUKTIV SLUTNINGSFORM
MASTERPROJEKT MODUL ABDUKTIV SLUTNINGSFORM Kreativt baseret, pragmatisk hypotesedannende form. Vi slutter på baggrund af kvalificeret/dristigt gætteri; formod-ninger, foreløbige bud eller vilde skud om en given sammen-hæng, som vi ikke i første omgang har belæg for, men som vi fornemmer har en vis ræson og som vi laver mere eller mindre plausible hypoteser om. Aduktion stammer fra C.S.Peirce = det at se efter et mønster i et givet fænomen og foreslå en hypotese. Peirce henter det fra Aristote- les’ begreb ‘apagogue’ = et argument, der ikke er nødvendigt, men enten sandsynligt eller muligt. ‘Ikke nødvendigt’ vil sige, at det ikke på forhånd kan deduceres, men at det kun kan antages midlertidigt. En abduktiv tænkning kan karakteriseres som en kreativ hypotesedannelse, som kan lede til vildveje/omveje/genveje – og som må afprøves enten induktivt eller deduktivt. C.S. Peirce Læs mere på

67 ABDUKTIVE HEURISTIKKER
MASTERPROJEKT MODUL ABDUKTIVE HEURISTIKKER Hjælperedskaber til at skabe nye fortolkningsideer; v. A. Abbott; amerikansk sociologiprofessor Søge-heuristikker: Vi låner forståelser (teorier/metoder) fra et andet felt, der kan bruges i fortolkninger til aktuelle felt. Argument-heuristikker: a) dekonstruktion; vi gør det velkendte fremmed, problematisere det åbenlyse for at forstå det på nye måder. b) turnaround; vi vender vante sammenhænge på hovedet for derigennem at kunne se det kendte med nye øjne. c) rekonceptualisering; vi tager det vi ikke forstår og behandler det, som om det ikke var X, men fx Z. Dikotomi-heuristikker: Vi bruger klassiske modsætningspar fra videnskab og hverdag; realisme/konstruktivisme, holisme/ individualisme, voluntarisme/determinisme, forandring/stil-stand, kontrol/tillid, leder/medarbejder, mand/kvinde etc. , dels som ordningsredskab, dels som afsøgningsredskab af grænser; af mellemrumskategorier eller hybride former. Læs mere i: Brinkmann 2012: 83-86, Kap. 2, I: Jacobsen et al. 2012

68 ADAPTIV SLUTNINGSFORM
MASTERPROJEKT MODUL ADAPTIV SLUTNINGSFORM Adaptiv teori [engl.sociolog D.Layder, 1998] Argumenterer for vedvarende vekselvirkning mellem induktion og deduktion; mellem empiriske data og på forhånd udvalgte ‘orienterende’ (baggrunds)begreber. Det en ‘modificeret grounded theory’, der anerkender, at vi ikke kan erkende eller undersøge verden uden forudgående teori, og at enhver fore-stilling om tabula rasa derfor er utopisk og meningsløs. Teori er dog altid åben for omfortolkning, udbygning eller modifikation i mødet med empirien (teoretisk sensitivitet). Teorien tilpasser sig (adaptiv) eller formes af indkomne empi-riske fund – samtidig med at data selv filtreres gennem (og tilpasses) det eksisterende teoretiske stof, der forekommer relevant og som er tilgængeligt. Den adaptive slutningsform er en dobbeltproces, hvor teori og empiri gensidigt beriger hinanden. Citeret fra Jacobsen 2012, kap. 9, I: Antoft et al. 2012

69 MASTERPROJEKT MODUL CASESTUDIE

70 MASTERPROJEKT MODUL HVAD ER ET CASESTUDIE? En metodologi eller forskningsstrategi, hvor der foretages en empirisk analyse af et samtidigt eller historisk fænomen i en social kontekst, hvor fænomenet udfolder sig. (R. Yin) Via casestudiet kan der opnås et dybere indblik i afgrænsede enkeltområder (‘cases’), der kan forstås bredt som; en enkel organisation, et bestemt individ, en speciel gruppe, et særligt community, en specifik hændelse, en særlig beslutning Baserer sig typisk på flere metodeformer/data kilder – og kan indskrive sig i såvel et realistisk, fænomenologisk som konstruktivistisk paradigme, hvormed casestudiet antager forskellig form og formål. Casestudiet hører til gruppen af “dynamiske/cykliske/-additive” designs, hvor undersøgelsen kan udvikle sig undervejs, hvor nye spørgsmål, nye datakilder og evt. nye cases kan komme til efterhånden

71 CASESTUDIETS DESIGN – TO GRUNDFORMER
MASTERPROJEKT MODUL CASESTUDIETS DESIGN – TO GRUNDFORMER INTENSIVE CASESTUDIER Single-case Intrinsisk (egenværdi); casen er unik/ene-stående/værd at undersøge i sig selv Dybde og detalje-rigdom i data EKSTENSIVE CASESTUDIER Multiple-cases Ekstrinsisk (ydre værdi); cases er instrumenter til at undersøge et teore-tisk interessant tema – og til at identificere mønstre af ligheder og forskelligheder i data Bredde, replikation og komparation af data

72 CASESTUDIETS FORMÅL – FIRE TYPOLOGIER
MASTERPROJEKT MODUL CASESTUDIETS FORMÅL – FIRE TYPOLOGIER Videnskabelig tolkning har afsæt i empirisk viden/data Videnskabelig tolkning har afsæt i teoretisk viden FormålAt ska-be ny empi-risk viden ATEORETISK CASESTUDIE; a) Feltarbejde, der ud fra på aktørers subjektive oplevelser. afdækker unikke sociale mønstre og processer. b) Samtidshistoriske/diagnos-tiske studier, der afdækker soci-ale fænomener, der er under-belyste og u(er)kendte TEORIFORTOLKENDE CASESTUDIE: Teori vælges ud fra projektformål, analyseniveau og empirisk felt. Teori fungerer som ramme, hvorudfra man afgrænser sin case, strukturerer og analyserer sit empiriske materiale samt diskute-rer, hvorvidt og hvorledes ens case har en generel eller unik karakter. FormålAt ska-be ny teore-tisk viden TEORIGENERERENDE CASESTUDIE: Der savnes teori på området eller den eksisterende er mangelfuld, derfor søges der fx via Grounded Theory at skabe gyldige teore-riske slutninger ud fra ens egne empiriske fund TEORITESTENDE CASESTUDIE: Der tages afsæt i etablerede teorier ift. case valg og afgrænsning, for-tolkning og analyse. Casen skal bibringe viden, der kan bekræfte, nuancere og videreudvikle eksiste-rende teori – samt identificere grænsebetingelser for en given teoris gyldighedsområde Jf: Antoft & Salomonsen 2012, I: Jacobsen & Jensen (kap.1) + Antoft et al. (kap. 5)

73 UDVÆGELSESSTRATEGIER I
MASTERPROJEKT MODUL UDVÆGELSESSTRATEGIER I ATYPISKE/EKSTREME CASES vælges; hvis casen udtrykker en ny kombination af mere eller mindre kendte forhold, som ikke før har været gjort til genstand for nøjere undersøgelse. hvis man ønsker at afprøve nye teoretiske begreber og sammenhænge. hvis casen anses som ‘enestående’/eksemplarisk; enten særlig vellykket (best case) eller særlig mislykket/problemfyldt (worst case)

74 UDVÆGELSESSTRATEGIER II
MASTERPROJEKT MODUL UDVÆGELSESSTRATEGIER II KRITISKE CASES vælges hvis hensigten er at teste og ikke mindst udfordre eksisterende teori/antagelser med kritisk empirisk materiale for evt. at kunne revidere eller udbygge teorien/ antagelsen. Kritiske cases er ‘ekstreme’ cases ift. en given teoris/ antagelses gyldighedsområde Der ledes her typisk efter enten ‘mest sandsynlige’ cases eller ‘mindst sandsynlige’ cases; dvs. cases, der enten klart vil kunne bekræfte (verifikation) eller afkræfte (falsifikation) udsagn og hypoteser. PARADIGMATISKE CASES vælges hvis den antages at kunne danne skole eller fungere som metafor for, være mønstereksempel eller prototype på det område, som casen vedrører. (fx Foucaults panoptikon-figur som symptom på et selvdisciplineringssamfund)

75 UDVÆGELSESSTRATEGIER III
MASTERPROJEKT MODUL UDVÆGELSESSTRATEGIER III KOMPARATIVE CASES vælges hvis sigtet er gennem sammenligning af flere cases: a) At skabe systematisk viden mhp. at generalisere (statistisk/ teoretisk); flere cases giver antageligvis mere robuste, potentielt repræsentative resultater b) At skabe viden om såvel generelle som unikke træk ved casene; at opbygge nuanceret viden om fællestræk og forske-lligheder og derved skabe et bredere forståelsesgrundlag C) At finde og teste sammenhænge ml. det fænomen der undersøges og dets kontekst. Der ledes her enten efter de ‘mest uens’ [heterogene] cases (når man ikke på forhånd har en forventning om, hvilke faktorer der kan påvirke/forklare, det som ønskes undersøgt) – eller de ‘mest ens’ [homogene] cases (når man ønsker at teste robustheden af en mulig sammenhæng, man på forhånd formoder påvirker fænomenet

76 H. Neergaard 2001: 23f (Udvælgelses af cases i kvalitative undersøgelser)

77 MASTERPROJEKT MODUL METODE

78 MASTERPROJEKT MODUL HVAD ER METODE? ”En videnskabelig metode er en systematisk fremgangsmåde som kan [og skal] ekspliciteres så læseren har mulighed for at følge (gentage) undersøgelsen og på de beskrevne præmisser nå frem til samme resultat.” (Rienecker & Jørgensen 2014: 233)

79 METODISKE BEGRUNDELSER
MASTERPROJEKT MODUL METODISKE BEGRUNDELSER Ift. metodevalg: Hvorfor lige denne metode? (set ift. rammer/ressourcer, paradigmatisk tilhørsforhold, prob.formulering og projektformål) Ift. metodebrug: Hvordan anvendes metoden i din særlige projektsammenhæng? Ift. metodepluralisme: Hvilke forskellige metoder tages i anvendelse? Hvilke formål har de hver i sær? Hvordan forholder de sig til hinanden? Ift. metodekritik: Hvilke utilstrækkeligheder har de(n) valgte metode(r) generelt og specifikt ift aktuelle projekt? Hvad skyldes det? Hvordan kan der dæmmes op for de metodiske svagheder?

80 METODE PLURALISME METODETRIANGULERING (realistisk paradigme)
MASTERPROJEKT MODUL METODE PLURALISME METODETRIANGULERING (realistisk paradigme) Vi bruger flere metoder for at opnå mere ”sikker” viden, så validiteten bliver bedre (vi kommer tættere på ”sandheden”) Kompleksitetsreduktion! METODEKOMBINATION (fæno/konstruk.paradigme) Vi kombinerer flere metoder for at få kompleksiteten frem, flere nuancer, flere ”stemmer”, mere mangfoldighed. Kompleksitetsforøgelse!

81 METODEFORMER (KVALITATIVE)
MASTERPROJEKT MODUL METODEFORMER (KVALITATIVE) AT SPØRGE & LYTTE: Interview-metoden AT SE & SANSE: Observations-metoden AT LÆSE & GENLÆSE: Dokument-metoden

82 MASTERPROJEKT MODUL DOKUMENT-METODEN I Dokumenter er ‘sprog, der er fikseret i tekst og tid’; det er typisk tekstmateriale, men kan også være talmateriale og billede-materiale. Dokumenter nyder det privilegium på én gang at være forfattet i given tid/rum – og samtidig være relativ uafhængig af tid/rum; teksten kan læses igen og igen; dens varighed sikres gn. genlæselighed. Dokumenter er (naturligvis) ikke produceret med det formål at skulle indgå i en projektrapport og de er således uafhængige af dokumentanalytikeren. Der dog selv sagt læser dem på forskellig vis og i en anden tid/rum kontekst.

83 MASTERPROJEKT MODUL DOKUMENT-METODEN II Dokumenter (skrevne) har en mangfoldig karakter: a) Primære dokumenter, produceret mhp. cirkulation i et afgrænset/lukket forum (fx mødereferater, personlige breve, forhandlingsoplæg, interne notater, fortrolige dokumenter) b) Sekundære dokumenter er i princippet tilgængeligt for alle som måtte ønske det på et tidspunkt i umiddelbar nærhed af den begivenhed eller situation som dokumentet refererer til (fx lovtekster, regeringsrapporter, avisartikler, nyhedsindslag, policy-papirer, hensigtserklæringer fra virksomheder) c) Tertiære dokumenter er offentligt tilgængeligt og er en analytisk bearbejdning af begivenheder og situationer en vis periode efter, at disse har udspillet sig (fx publicerede memoirer, historiske beretninger, baggrundsartikler, videnskabelige publikationer, virksomhedsregnskaber ) Lynggaard 2010: 138f, I: Brinkmann & Tanggaard 2010

84 DOKUMENT-METODEN III 1. Relevanskriterie:
MASTERPROJEKT MODUL DOKUMENT-METODEN III 1. Relevanskriterie: Teksten udvælges fordi den er relevant ift. den undersøgte problemstilling og antages at bringe ny og interessant viden herom 2. Seriøsitetskriterie: Teksten udvælges fordi det er en såkaldt ‘plejet tekst’; dvs. den er sproglig gennemarbejdet, argumentativt udfoldet og anvender begreber med omhu (fx love, betænkninger, vejledninger, redegørelser, notater, rapporter, pjecer). NB: Dette kriterie gælder selvsagt ikke for studier af fx hverdagssituationer hvor mere spontane og mindre ‘plejede’ tekster har større relevans. 3. Autoritetskriterie: Teksten udvælges fordi afsenderen tillægges en særlig central funktion og betydning i feltet. POTENTIELLE UDVÆLGELSESKRITERIER

85 DOKUMENT-METODEN IV 3. Intertekstualitetskriterie:
MASTERPROJEKT MODUL DOKUMENT-METODEN IV 3. Intertekstualitetskriterie: Tekster henviser og udpeger hinanden som dele af et sammenvævet net; et tekstkorpus, hvor de eksplicit/ implicit abonnerer på hinanden. Selvafgrænsningskriterie; følg forbindelsestrådene i nettet. [sneboldmetoden] 4. Monumentkriterie: Tekster der ’rager op’ og udgør knudepunkter på feltet/indenfor tekstkorpusset. De tilsyneladende ‘eksemplariske‘ tekster, der på en særlig klar/interessant måde illustrerer en særlig pointe, udtrykker et bestemt synspunkt, der er forskelssættende og bryder med hidtidige/typiske forestillinger. NB: Kritik: 1. Glemmer ‘abort-dokumenterne’. 2. Spiller ikke nødvendigvis en afgørende rolle ift. aktørers forståelse af egen hverdagspraksis. POTENTIELLE UDVÆLGELSESKRITERIER

86 DOKUMENT-METODEN V FIRE TEKSTLÆSNINGSTRIN
MASTERPROJEKT MODUL DOKUMENT-METODEN V Forståelsestrin: Læs & forstå : Hvem har skrevet teksten? Til hvem? Hvornår? I hvilken kontekst? Hvorfor? Hvad er dens indhold/budskab? Reproduktionstrin: Sortér & komprimér: Hvilke temaer/ grundproblematikker slår teksten an? Hvilke nøglebegreber indgår? Hvilke centrale passager/citater fortætter tekstens pointer? Hvilket netværk af andre tekster indgår den i; følger den op på eller skriver sig op imod? Analytisk trin: Relatér & analysér: Hvordan relaterer teksten sig til projektet, dets forskningsspørgsmål og anvendte begreber? Hvilke vinkler giver den på det? Hvilken viden bidrager den med? Kritisk trin: Diskutér & vurdér: Hvilke ‘blinde pletter’ har teksten? Hvad udelukker den? Er der alternative tekster, der peger i en anden retning; hvad er deres kritik? etc. etc. FIRE TEKSTLÆSNINGSTRIN

87 DOKUMENT-METODEN VI Dokumentanalytiske studier har hhv. fokus på:
MASTERPROJEKT MODUL DOKUMENT-METODEN VI Dokumentanalytiske studier har hhv. fokus på: Indholdet: Dokumenters indhold, stil, struktur, genre og ‘konstitutive konsekvenser’ [Hvad står der og hvad betyder det?] Tilblivelsen: Dokumenters produktionsproces. Hvordan er teksten blevet til? Hvorfor har den fået dette specifikke indhold og ikke et andet? Modtagelsen: Dokumenters konsumptions-proces: Hvilke konsekvenser har teksten? Hvad sker der når den bliver læst/anvendt/oversat i forskellige sociale sammenhænge? Justesen & Mik-Meyer 2010: Kapitel 6

88 REALISTISK PARADIGMES DOKUMENTSYN
FÆNOMENOLOGISK PARA-DIGMES DOKUMENTSYN KONSTRUKTIVISTISK PARA-DIGMES DOKUMENTSYN Dokumentet er et kildema-teriale, der neutralt afspej-ler bestemte sagsforhold/ hændelsesforløb. Doku-ment; latinsk ‘dokumentum’ = bevis, vidnesbyrd eller belærende eksempel. Dokumentet beviser forhold der ligger uden for teksten selv; den er et formidlings-redskab, der giver direkte adgang til virkeligheden. Dokumentet er en entydig enhed, der bør være syste-matisk renset for spor af usikkerhed, flertydighed og subjektivitet. En ‘forfat-terløs’ tekst, der leverer saglige informationer og hvis udsagn kan tages for pålydende. Læsningen er indholdsfokuseret og kildekritisk ift. grad af troværdighed, neutralitet og repræsentativitet. Dokumentet har ikke en iboende betydning, men bliver kun meningsfuldt i det omfang det fortolkes og sættes i relation til su-bjektive meningsprovinser. a) Analyse af ‘hverdags-tekster’ og deres skitse-ring af det organisatoriske hverdagsliv og aktørernes (inter)subjektive oplevelse af det. b) Analyse af officielle dokumenter og hvordan subjekter opfatter, fortol-ker og anvender doku-menter – ikke hvad disse dokumenter i sig selv siger eller ikke siger c) Forskerens tekstlæsning sker på tekstens præmis-ser; i dets umiddelbare fremtrædelse; som sym-bolsk ‘fact’ indenfor en given livsverden a) Dokumentet har ikke en entydig og stabil betydning; konteksten spiller en rolle for dets tilblivelse, fremtrædelse og konsumption. Situeret do-kument. Tekstanalytikerens opgave er ikke blot at analy-sere teksten, men konteksten. b) Dokumentet er ikke et pas-sivt materiale; det er et sym-bolsk artefakt, der ‘gør’ noget; definerer og klassificerer sager og subjekter på bestemte måder. Skriftlig kommunika-tion er ‘flat pages’ der former ‘round bodies’. Tekstanalyti-kerens opgave er at vise hvor-dan teksten fremstiller be-stemte forhold som faktuelle/ objektive/ubetvivlelige – og så vise at dette er en kontingent konstruktion

89 TEKSTENS EGET ‘SPILLENDE NÆRVÆR’
MASTERPROJEKT MODUL TEKSTENS EGET ‘SPILLENDE NÆRVÆR’ I en fænomenologisk læsning lader man sig lede af ”…ordets stille og varsomme bekendelse til et papirs hvidhed, hvor det hverken kan have lydklang eller samtalepartner, hvor det ikke har andet at sige end sig selv, og intet andet at gøre end at stråle i skæret af sin væren.” (Foucault 1999: 350, citeret i Rennison 2003: 43)

90 INTET DOKUMENT ER HARMLØST
MASTERPROJEKT MODUL INTET DOKUMENT ER HARMLØST ”…selv dokumenter, der virker harmløse og blot synes at beskrive verden, som den tager sig ud, er med til at lede vores tanker og styre vores handlinger i kraft af de ord og begreber, der anvendes. For alle tekster kategoriserer, define-rer, sorterer, inkluderer og ekskluderer, og selvom det er gjort nok så diskret, så kan ingen dokumenter sige sig helt fri.” (Duedahl 2012: 64, I: Antoft et al 2012)

91 INTERVIEW-METODEN MASTERPROJEKT MODUL Et ’inter-view’ [’mellem synspunkter’] – dvs. en udveksling af syns-punkter (iagttagelser, erfaringer, ideer, meninger) mellem to el. flere personer, der taler sammen om et tema af fælles interesse. Interviewet er kendetegnet ved; Et forudgivet formål, der er skabt af undersøgelsens problemstilling og således bestemt af intervieweren Et organiseret forløb, der er formet efter en mere eller mindre struktureret interviewguide En bestemt rollefordeling med intervieweren som den spørgende og lyttende – og interviewpersonen som den svarende og fortællende Et dokumentationskrav; typisk indløs via elektronisk lydoptagelse og transskribering [af væsentligste dele] En særlig kontekstuel setting; det foregår under særlige beting-elser, indenfor bestemte institutionelle forhold, ml. særegne personer, hvilket påvirker interviewets form, forløb og indhold.

92 REALISTISK PARADIGMES INTERVIEWSYN
FÆNOMENOLOGISK PARA-DIGMES INTERVIEWSYN KONSTRUKTIVISTISK PARA-DIGMES INTERVIEWSYN En formaliseret ordveksling som søger entydige svar, der på gyldig vis afspejler en objektiv virkelighed. Interviewpersonen ses som repræsentativ respondent, der evner at udtrykke noget universelt og kontekst- uafhængigt. Intervieweren er som ‘minearbejderen’, der graver efter og udvinder ‘guld’; informationer, der ligger ‘derude’ parate til at blive indsamlet. Intervieweren er et ‘talende spørgeskema’, der definerer og kontrollerer ud fra en standardiseret og strukture-ret interviewguide med vel-afgrænsede spm. og lukke-de svarkategorier (annule-ring af ‘interviewer-effekt’) En dialogisk interaktion, der via aktiv lytning, søger detaljerede beskrivelser af hvordan bestemte fæno-mener opleves fra et førsteordensperspektiv. Interviewet giver privilege-ret adgang til personers oplevelse af deres livs-verden; til ‘øjenvidnets’ fortælling om, hvad han/ hun så, hørte, tænkte og følte. Interviewpersonen ses som et enestående subjekt, hvis livsverdens-beskrivelse styrer samtal-ens retning og indhold. Intervieweren er som ‘den rejsende’, der fordumsfrit lader sig bevæge ad ufor-udsete stier og skildrer det oplevede; på ‘de indfød-tes’ præmisser. En social teknologi, der i sig selv konstruerer interview-personens situerede viden og former hans/hendes erfar-ingsbevidsthed. Interviewet kan aldrig være en vej til indre ‘begivenheder’; følelser, perceptioner, erfaringer. Det væsentlige er konteksten; dvs. selve interviewsituationen (sprog/status /autoritet) og de omkringliggende sam-fundsfortællinger, der skaber betingelserne for ip’s væren. Interviewpersonen er en institutionel informant, hvis viden/identitet trækker på tilgængelige diskursive ressourcer og menings-repertoirer. Intervieweren er en analytisk medkonstruktør, der inviterer til refleksion, diskussion og variation heraf.

93 APROPOS FÆNO-INTERVIEWET
MASTERPROJEKT MODUL APROPOS FÆNO-INTERVIEWET

94 HV-SPØRGMÅL TIL DESIGN AF INTERVIEWS I
MASTERPROJEKT MODUL HV-SPØRGMÅL TIL DESIGN AF INTERVIEWS I Hvorfor? Hvilket formål er der med interviewet? Hvad skal det anvendes til; kunne sige noget om? Hvilken status har det i projektet? Hvad? Hvilket problem skal undersøges i interviewet? Hvilke temaer og begreber ønskes afsøgt? Hvad skal der spørges til? (faktuelle, substantielle, konteks- tuelle spørgsmål). Hvem? Hvilke personer er relevante at interviewe? Hvor mange skal der interviewes?

95 MASTERPROJEKT MODUL ANTAL INTERVIEWS? Problem kriterie; antallet/udvalget skal repræsentere vigtige karakteristika ift. problemstillingen. Pragmatisk kriterie; antallet er afstemt efter projektets rammer, varighed og ressourcer. Redelighedskriterie; antallet skal sikrer en troværdig grund at konkludere på. Grundighedskriterie; antallet skal være realistisk passende ift. at kunne lave en sober og gennem-arbejdet analyse af hvert af interviewene. Mæthedskriterie; antallet er bestemt af redundans i oplysninger; når yderligere interviews ikke giver mere relevant viden, men blot gentager det allerede, flere gange hørte [første 20 pct = 80 pct. info – sidste 80 pct = 20 pct. info]

96 HV-SPØRGMÅL TIL DESIGN AF INTERVIEWS II
MASTERPROJEKT MODUL HV-SPØRGMÅL TIL DESIGN AF INTERVIEWS II Hvornår? På hvilket tidspunkt i projektperioden er det ideelt at interviewe? Skal interviewet bruges; a) udforskende til i begyndelsen at styrke fakta og fornemmelser (eksplorativt interview), b) fagligt underbyggende når teorien skal på plads (ekspertinterview), c) forud for analysen som informativt kildegrundlag (dybdeinterview eller målrettet emneinterview), c) under analy- searbejdet ved behov for yderligere informati- oner (uddybende interview), d) efter analysen som refleksivt indslag (perspektiverende in.view) Hvor? Via hvilket ‘medie’; telefon, mail, skype, face- to-face skal interviewet foregå? Hvis ansigt- til-ansigt; på hvilken location skal interviewet foregå; i hjemmevante omgivelser eller på et neutralt sted?

97 HV-SPØRGMÅL TIL DESIGN AF INTERVIEWS II
MASTERPROJEKT MODUL HV-SPØRGMÅL TIL DESIGN AF INTERVIEWS II Hvordan? Hvordan skal interviewet formes og forløbe? Fast struktur Løs struktur Udpræget standardisering Begrænset standardisering Fokusgruppeinterview Individuelt interview Udbredelse/universalitet Dybde/unikhed Hypotesetestende Eksplorativ Meningssammenhæng Meningssammenstød

98 AT SPØRGE - INTERVIEWETS FØRSTE POL I
MASTERPROJEKT MODUL AT SPØRGE - INTERVIEWETS FØRSTE POL I Indledende spm.: Opvarmende åbningsspm.; fx ‘Kan du sige mig noget om…?’ ‘Når jeg siger X, hvad siger du så?’ Problembesvarende spm.: Direkte relateret til ens forsknings-spørgsmål, der kræver præcise svar. [Få dem til at svare på din problemformulering] Opfølgende spm.: Uddybende spm. om det samme for at holde fortællingen kørende, eller særlige gestus; nikke, ‘uhm’ Sonderende spm.: Helt åbne og afsøgende spm., el. spm. der efterlyser mere detaljerede beskrivelser af det sagte; fx ‘Kan du sige noget mere om det?’ Specificerende spm.: Direkte spm. mhbp. specifikke beskrivelser af oplevelser/hændelser/følelser; fx ‘Hvad gjorde du så?’ Papegøje-spm.: Gentager det ip netop har sagt i håb om uddybning

99 AT SPØRGE - INTERVIEWETS FØRSTE POL II
MASTERPROJEKT MODUL AT SPØRGE - INTERVIEWETS FØRSTE POL II Pågående spm.; Direkte gåen til svarerne. Fx ‘Nu siger du godt nok, at XX, men kunne det ikke tænkes, at Y…’ Eller: ‘Jeg synes måske det er lidt modsigende det der…’ Projektive spm.: Man spørger ikke om, hvad ip. selv mener eller tænker, men om, hvad han/hun tror andre mener og tænker om et givet emne; ‘Hvad ville din kollega mon sige om det?’ ‘Hvordan har andre oplevet det, tror du?’ Fortolkende spm.: Spørgsmål, der sikrer den rette fortolkning; ‘Du mener altså…’ ‘Har jeg forstået dig ret…?’ Strukturerende spørgsmål: Spørgsmål, der markerer emneskift; ‘Nu vil jeg gerne tale om…’ UNDGÅ: Ledende, lange, lukkede (ja/nej), dobbelte og flertydige, provokerende, indforståede, teoretiske og abstrakte spørgsmål

100 SYSTEMISK INTERVIEW-METODIK
MASTERPROJEKT MODUL SYSTEMISK INTERVIEW-METODIK Karl Tomm, Canadisk prof. i psykiatri, (1997)

101 AT LYTTE - INTERVIEWETS ANDEN POL
MASTERPROJEKT MODUL AT LYTTE - INTERVIEWETS ANDEN POL At lytte til det sagte: Forstår du det, der siges? At lytte til det ikke-sagte: Forstår du meningen med, at det siges på denne måde? At lytte på tiltalen: Forstår du hvordan du gestaltes som lytter i den andens ord? Hvordan bruger den anden dig som lytter? At lytte til egne følelser: Forstår du hvordan den andens ord og tiltale berører dig? Hvordan det vækker sympati eller antipati? At lytte til det ubevidste: Forstår du, at du intuitivt søger efter mønstre, sammenhænge og mening i det sagte? Fordomsfri lytning (fænomenologi) versus Fortolkende lytning (hermeneutik)

102 FIF TIL FORLØB MASTERPROJEKT MODUL
Justesen & Mik-Meyer 2010: 60, m.ref. til Gillham 2005: 31f. Se også Ib Andersen s.157f

103 MASTERPROJEKT MODUL FIF TIL FORM Vis I ikke er grønskollinger, men gør det med en vis ydmyghed (camouflér svagheder, styrk styrker) Spil dumme af og til, ‘bevidst naivitet’ – fasthold en balance mellem kompetence og uvidenhed (åbent sind – ikke tomt hoved) Tag initiativ, styr processen, bevar overblikket, men vær åben for alternative veje Accepter tavshed og pauser Vær mere lyttende end snakkende Betragt respondenten som yderst interessant – lad ikke blikket vandre...eller øjnene rulle... Vær vedholdende og analyserende

104 MASTERPROJEKT MODUL DIT INTERVIEW-DESIGN Reflektér over designet af dit projekts interviews; svar på HV-spørgsmålene og formulér konkrete interviewspørgsmål Spar med sidemanden om jeres respektive interviewdesign [interview om interview]

105 HV-SPØRGMÅL TIL DESIGN AF INTERVIEWS IV
MASTERPROJEKT MODUL HV-SPØRGMÅL TIL DESIGN AF INTERVIEWS IV Hvad så Hvordan skal interviewmaterialet bagefter? bearbejdes, tolkes og analyseres? Hvilke konklusioner kan der drages på baggrund af datamaterialet? Hvordan skal resultaterne fremstilles og formidles? [det ser vi på i næste seminargang…]

106 HV-SPØRGMÅL TIL DESIGN AF INTERVIEWS III
MASTERPROJEKT MODUL HV-SPØRGMÅL TIL DESIGN AF INTERVIEWS III Hvilke etiske hensyn? Indhent ‘informeret samtykke’ dvs. informér om; a) formålet med projektet, b) hvilke informationer der ønskes og hvor-dan de tænkes anvendt og fremstillet i projektet, c) øvrige interviewede personer, d) opbevaringen og håndteringen af datamaterialet, e) afrapporteringen af projektet. Tilbyd at interviewpersonerne får egne citater til gennemsyn. Sørg for at involverede undersøgelsessubjekter så vidt muligt anonymiseres så personidentificerende oplysninger derved sløres. Under særlige forhold kan projektet fortrolighedsstemples. Undlad at diskutere/omtale sensitive/personlige oplysninger om undersøgelsesdeltagerne med uvedkommende. Alt i alt: Opfør dig almindelig menneskeligt ordentligt.

107 UDFORDRINGER VED AT INTERVIEWE I EGEN ORGANISATION I
MASTERPROJEKT MODUL UDFORDRINGER VED AT INTERVIEWE I EGEN ORGANISATION I Skjult forforståelse: Vanskeligt at være bevidst om betydningen af ens forforståelse om egen organisation; forudfattede meninger, selvfabrikerede teorier - og dermed lægge distance til og få perspektiv på problemstillingen. Selektiv perception: Særlige forhold bemærkes, mens andre forhold ikke ses i tilstrækkeligt omfang; man overser noget, når man undersøger i et velkendt miljø. Fastetablerede relationer: Sym- og antipatier overfor de interviewede påvirker spm./svar – og de interviewedes forhåndsbillede af intervieweren bestemmer, hvad der kan/bør siges til vedkommende; det sagte vinkles antageligvis anderledes, fordi man kender hinanden.

108 UDFORDRINGER VED AT INTERVIEWE I EGEN ORGANISATION II
MASTERPROJEKT MODUL UDFORDRINGER VED AT INTERVIEWE I EGEN ORGANISATION II Forsvunden naivitet: Som kendt kollega kan man ikke påberåbe sig den fremmede forskers legitime naivitet – og derved potentielle videns provenu. Hæmmet fortrolighed: Ud fra ip’s frygt for, at ‘det jeg siger kan slippe ud’, kan indfangningen af private/ følsomme/konfliktfyldte aspekter vanskeliggøres. Tilslørede resultater: Fremfor at afsløre ubekvemlige ting; organisationens ‘fy-fænomener’; risikeres en tilsløring heraf: ‘Tør jeg, vil jeg, burde jeg lade være med at fortælle ‘sandheden’? Mod. Strategi. Etik.

109 MASTERPROJEKT MODUL SUM TO-OG-TO Hvordan undgå at ens insiderprivilegium ; med solidt for-kendskab, netværk, nemmere acces/accept, øget motivation og styrket forandringslyst - transformeres til et insiderproblem? Hvordan håndteres det at være ‘forsker’ i egen organisation?

110 MULIGE LØSNINGER PÅ INSIDERPROBLEMET
MASTERPROJEKT MODUL Bevidstgør dine forforståelser om organisationen Vær Rasmus Modsat, spil djævlens advokat og led systematisk efter data, der er i strid med dine antagelser; data som udpeger andre forklaringer. Gå de gængse forklaringer på organisationens problemer efter i sømmende; fx ‘dumme-svin-syndromet’, ‘hvor-er-vi-specielle-syndromet’ og ‘det-er-kulturen-her’-symdromet Bring distance ind ved at anbringe en eller flere teorier mellem en selv og ens organisation Tiltrængt abstraktion. Find en eller flere sparringspartnere. Ry Nielsen & Repstad 2006: Når mauren (myren) også skal være ørn.

111 MYREN & ØRNEN Alt i alt: Udforsk fra mellemrummet:
MASTERPROJEKT MODUL MYREN & ØRNEN Alt i alt: Udforsk fra mellemrummet: Lær at agere på grænsen mellem den deltagende insider med dybtgående sans for relevante detaljer (MYREN) Og den observerende outsider med det store udsyn og overblik (ØRNEN). Fra nærhed til distance og tilbage igen

112 MASTERPROJEKT MODUL SÅ NÅEDE VI IGENNEM FARVEL & TAK FOR I DAG!

113 ANBEFALELSESVÆRDIG LITTERATUR OM VIDENSKABSTEORI & METODE