Om brug af empiri i bachelorprojektet

Præsentationer af emnet: "Om brug af empiri i bachelorprojektet"— Præsentationens transcript:

1 Om brug af empiri i bachelorprojektet
Hvad, hvorfor og hvordan empiri?

2 Hvad er empiri? Definition på empiri i forbindelse med læreruddannelsen: ”Det lærerrelevante materiale som er genstand for en undersøgelse, og som man kan referere til (iagttagelser, data, udsagn, tekster, kilder osv.)” (Rienecker; Jørgensen, 2004, side 61).

3 Hvorfor empiri? I den ny læreruddannelse er det ændret, således at empiri vægtes højt. Det er en god idé at bruge empiri, fordi: undervisning og læring altid foregår i bestemte kontekster dvs. der er altid tale om bestemte børn, på bestemte skoler i et bestemt fag, i en bestemt egn af landet.

4 Hvorfor empiri? problemformuleringen gøres mere konkret, fordi du tvinges til at tænke på hvem, der er ”bærer” at problemet/spørgsmålet? det er nemmere at få teori og praksis til at hænge sammen du har konkret materiale som kan analyseres og diskuteres du kan dokumentere og eksemplificere ved hjælp af empiri det er ”dit eget materiale”, fordi du selv har fundet det eller indsamlet det

5 Eksempler på empiri: observationer fra praktik elevprodukter
undervisningsplaner faghæfter undervisningsforløb som du eller andre har gennemført praktikjournaler/dagbøger interviews med elever, lærere, forældre eller andre relevante personer eksperimenter, forsøg skønlitteratur, musik, billeder, tegninger, statistik undervisningsmaterialer, lærebøger internationale undersøgelser case-beskrivelser fra andre undersøgelser, rapporter, forsøgs- og udviklingsarbejder.

6 Hvordan anvende empiri?
Empiri kan bruges på forskellige måder og i forskelligt omfang som eksempel som illustration som analysemateriale Når du anvender empiri som analysemateriale, skal du – som en del af dine metodiske overvejelser – redegøre for: hvordan du har indsamlet det hvordan det indgår i din undersøgelse hvordan du bearbejder og analyserer det

7 Definition på metode i forbindelse med læreruddannelsen:
”Specifikke redskaber, linifagsfaglige eller pædagogiske, til konkrete opgaver, såsom undervisningsplanlægning og evaluering, men også almene fremgangsmåder til empiriindsamling, interview, kategorisering, vurdering af data osv.” (Rienecker; Jørgensen, 2004, side 61).

8 Et eksempel: En studerende har med udgangspunkt i faget dansk i kombination med almen didaktik valgt at skrive bacheloropgave om ”Kommunikation på hjemmesider”. Problemformuleringen lyder: Hvordan udfolder kommunikationen og samspillet mellem sprogbrug og kontekst sig på Lysthusets hjemmeside? Hvordan kan eleverne i udskolingen bevidst arbejde med hjemmesiden som et middel til kommunikation? Som empiri dvs. det materiale som den studerende ønsker at analysere og vurdere som eksempel på kommunikation, har hun valgt en bestemt hjemmeside på internettet, nemlig ”Lysthuset”.

9 Eksempel: Hjemmesiden analyseres og vurderes, og i den forbindelse anvender hun begreber og metoder fra faget dansk (tekstanalyse og billedanalyse). Desuden anvender hun almen didaktiske begreber/redskaber i forbindelse med svarene på problemformuleringens andet spørgsmål. Vi har altså et eksempel på en studerende som gør brug af empiri: en hjemmeside, som analyseres som et eksempel på kommunikation. Det kunne også have været en hjemmeside som eleverne selv havde udarbejdet som led i et undervisningsforløb.

10 Observationer bliver skriftliggjort
At beskrive Når du beskriver, meddeler du de væsentlige kendsgerninger ved en hændelse, person eller ting uden at vurdere den Man holder sig til den konkrete situation og er blot konstaterende Du skriver: ”Eleven går hastigt og smilende mod katederet med sit kladdehæfte” Du skriver ikke: ”Eleven glæder sig til at få respons på sin gydernovelle”

11 Observationer bliver skriftliggjort
At analysere Du undersøger hvilke enkeltdele et emne består af I en analyse fokuserer du på bestemte forhold i den givne situation Du forenkler, udvælger og kategoriserer For at sætte ting i kasser skal du bruge teori og metode Det kunne være SMTTE-modellen -

12

13 Observationer bliver skriftliggjort
At fortolke Når du fortolker, kommer du ved hjælp af din analyse frem til hvordan noget skal forstås – en helhedsforståelse Herved viser du hvordan man kan gå fra en umiddelbar forståelse (forforståelse) til en forståelse på et mere nuanceret og reflekteret niveau

14 Observationer bliver skriftliggjort

15 Observationer bliver skriftliggjort
At vurdere I vurderingen går du fra det nøgterne og objektive (i beskrivelsen og analysen) til en bedømmelse af værdien af en given sag Er det godt eller dårligt? Er det egnet eller uegnet? Jo mere sobert du har beskrevet, analyseret og fortolket på din sag jo stærkere vil du stå i din vurdering

16 Argumentationsmodel Metodens og analysens forcer
Vurdering kommer til at fremstå som en vel dokumenteret påstand Beskrivelse og analyse Er der generel enighed om..? Metodens begrænsninger og svagheder Hvem har sagt det?

17 Observationer bliver skriftliggjort
At perspektivere Når du perspektiverer, relaterer du din analyse, fortolkning og vurdering til en større virkelighed. Du zoomer ud og kommer med begrundede bud på hvad der bør gøres (normativt) Eksempel: ”…på baggrund af mine analyser og min vurdering anbefales det at lærerne forsøger at synliggøre og konkretisere deres forventninger til den enkelte elev for at optimere læringsudbyttet…”

18 Observationer bliver skriftliggjort

19 Om kvalitative og kvantitative undersøgelser
Man skelner mellem to typer af empiriske data, de ”bløde” og de ”hårde” data. 1. De bløde data er dem, der indgår i kvalitative undersøgelser 2. De hårde data er dem, der indgår i kvantitative undersøgelser Hvis jeg i en problemformulering spørger: Hvilke kognitive og affektive læreprocesser finder sted, når elever i 7. klasse analyserer og producerer medietekster i skolens danskundervisning? Hvilke kognitive og affektive læreprocesser finder sted, når elever i 7. klasse analyserer og producerer medietekster i skolens danskundervisning?

20 Om kvalitative undersøgelser
Så lægger jeg op til en kvalitativ undersøgelse, fordi jeg spørger til ”egenskaber” eller ”kvaliteter” ved elevernes læring i forbindelse med medieundervisning. Mit empiriske materiale vil i dette tilfælde være: Observationsoptegnelser fra undervisningsforløb. Interview med elever og lærer Elevprodukter De data, som her foreligger som tekster, skal jeg dernæst analysere og diskutere med henblik på at afdække, hvad eleverne ”forstår” og ”oplever” ved at analysere og producere medietekster.

21 Om kvantitative undersøgelser
Hvis jeg i en problemformulering spørger: Så lægger jeg op til en kvantitativ undersøgelse, fordi jeg spørger til tal, mængder og art. Mit empiriske materiale vil i dette tilfælde fx være: tekstopgivelser fra 9. klasse. Dem skal jeg indsamle et repræsentativt antal af ( 10% af hele landets 9. klasser) Jeg skal have en præcis definition af, hvad en medietekst er, ellers kan jeg ikke skelne mellem medietekster og andre tekster, når jeg skal tælle dem. Og jeg skal kunne kategorisere dem i nogle genrer. Hvor mange og hvilke typer af medietekster indgår i skolens danskundervisning på 9. klassetrin?

22 Om kvantitative og kvalitative undersøgelser
En kvalitativ undersøgelse kan gå i dybden med et begrænset område. Dens resultater kan derfor vanskeligt generaliseres. En kvantitativ undersøgelse kan – hvis den er repræsentativ – generaliseres. Den siger ikke noget om kvaliteten i læreprocesser, men den kan sige noget om: hvor mange og hvilke typer af tekster, der vælges til undervisningen i faget dansk. Hidtidige erfaringer med bacheloropgaven viser: at gode opgaver ofte har empiri som analyseres, fortolkes og diskuteres – at den konkrete empiri gør, at teori ikke kommer til at stå løsrevet, men bruges i praksis

23 Praktikerfaringer som empiri
I din praktik får du mulighed for at indsamle empiri: din egen gennemførte undervisning (din undervisningsplan, din praktikdagbog, undervisningsmaterialer, elevprodukter) særlige forhold på praktikstedet (fx skole-hjem samarbejde, teamsamarbejde mellem lærere, tværfaglige forløb osv.) særlige cases, dvs. at du observerer en bestemt elev eller grupper af elever eksperimenter i undervisningen – både dine egne og praktikstedets afprøvning af et bestemt undervisningsmateriale

24 Where to look and what to look at!
Under- visning Elev Emne Lærer

25 Et eksempel: En studerende vil undersøge, hvilke betingelser der skal være til stede for at gennemføre en differentieret undervisning i læsning på begyndertrinnet i faget dansk Hun får mulighed for at planlægge og gennemføre et differentieret læse- undervisningsforløb i en 2. klasse i sin praktik. Sammen med praktikvejlederen evalueres forløbet.

26 Eksempel: Som empiri i bacheloropgaven anvendte den studerende:
undervisningsplanen beskrivelse af det gennemførte forløb undervisningsmaterialer, der indgik i forløbet. Hermed havde den studerende tilvejebragt et empirisk grundlag for analyse og vurdering af sit fagligt-pædagogiske læseforløb med henblik på at undersøge, om det opfyldte alle - eller kun nogle af de betingelser - der skal være til stede for at forløbet kunne kaldes differentieret.

27 Opsamling Det er med andre ord en god idé at overveje:
Hvilke af mine praktikerfaringer kan indgå som empiri i min opgave Hvordan kan jeg indsamle konkrete dokumenter fra min praktik Hvilke dele er særlig vigtige i forhold til min problemformulering Hvordan kan jeg analysere og vurdere min empiri med henblik på at give mulige svar på min problemformulering