Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014

Præsentationer af emnet: "Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014"— Præsentationens transcript:

1 Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014

2 Disposition Hvad er videnskab? Metoder Eksempler Hvorfor videnskab?
Videnskabens ”grene” Teori Empiri (Kvalitativ, kvantitativ og data indsamling) Metoder Induktion Deduktion (Hypo. deduktiv) Abduktion Eksempler Naturvidenskabelig metode Humanistisk metode Samfundsvidenskabelig metode

3 Hvad er videnskab? ”Videnskab er ikke sandheden!”
Det er en foreløbig opsummering af de erfaringer, vi har nu! Hvorfor videnskab? Hvor ”ved” vi ting fra? Hvordan produceres denne viden? Ændres der på hvad vi ”ved”? Hvad skal overvejes når der laves videnskab?

4 De videnskabelige ”grene”
Overordnet set opdeles videnskaben i dag, i tre forskellige fakulteter; Det humanistiske fakultet Det samfundsvidenskabelige fakultet Det naturvidenskabelige fakultet De forskellige ”grene” af videnskaben beskæftiger sig med forskellige spørgsmål (problemformuleringer). Området er afgørende for hvilken empiri, videnskabsteori og hvilke metoder der er relevante Denne opdeling bygger på den traditionelle fra Paris’s historiske universitet (1100-tallet) der havde et; teologisk, juridisk, medicinsk og humanistisk fakultet. (Goethe ?) Humanistisk videnskab: Hvordan har det danske sprog udviklet sig gennem tiderne? Naturvidenskab: Har der været, eller er der, liv på andre planeter end jorden? Samfundsvidenskab: Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politisk tilhørsforhold?

5 Teori Ordet teori stammer fra græsk og betyder betragtning/overvejelse
Fremføres af mennesket for at forstå og forklare virkeligheden. En teori er et begrundet udsagn eller system, der kan bevises! Teori er læresætninger der ligger til grund for videnskaberne.

6 Empiri Ordet empiri stammer også fra græsk og betyder erfaring.
Empiri er de iagttagelser, data, tekster, udsagn eller kilder, som bruges i en undersøgelse. Empiri = de materialer undersøgelsen kræver. PF: ”Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold?”

7 Typer empiri Kvalitativ Kvantitativ
Til undersøgelser der ikke kan skaffes ”tal” på. Det empiriske grundlag kan blive snævert, men giver god mulighed for at komme i dybden. Eksempler: Interview Bøger Billeder Forhold måles med det formål at skaffe tal som bruges i undersøgelsen. Disse resultater behandles med statistik i tabeler. Eksempler: Spørgeskema Målinger Kort

8 Indsamling af empiri Reliabilitet Validitet Data/empiri indsamling
Er målingerne/undersøgelsen udført korrekt? Argumenter for hvordan empirien er blevet til (fx interviewmetode) Validitet Undersøges det der var formålet? (craniometri til intelligens) Argumenter for hvorfor empirien er aktuel og brugbar. Data/empiri indsamling Hvordan er indsamlingen foregået, hvorfor netop den empiri? Argumenter for valg og fravalg af empiri (første bog, øverste hit på Google?)

9 Dette er blot én metode til at danne en teori, og besvare et problem!
Fra empiri til teori ”Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold? ”Der er en sammenhæng mellem forældres politiske overbevisning og deres børns stemmeafgivelse, når de for første gang går til folketingsvalg” Dette er blot én metode til at danne en teori, og besvare et problem! Overvejelser: Reliabilitet? Validitet? Dataindsamling? Problemformulering Empiri Teori (konklusion)

10 Metoder De overordnede metoder: Deduktion Hypotetisk deduktion
Metoder er sammenhængen mellem teori og empiri. Metode er redskabet og fremgangsmåden der benyttes i en analyse. Der findes forskellige fremgangsmåder til at undersøge et givent spørgsmål, og derfor forskellige metoder. Det er vigtigt at være bevidst om hvilken metode der benyttes, samt overveje fordel og ulemper ved denne. De overordnede metoder: Deduktion Hypotetisk deduktion Induktion Abduktion

11 Induktion Undersøgelsen bygger på empiri, som der drages en slutning ud fra "Virkelighed”: ”Alle svaner jeg har set er hvide” Teori: ”Alle svaner må være hvide” Vi kan aldrig være sikre, da empirien ikke dækker 100 % (sort svane i Australien) Virkelighed  Teori Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum)

12 ”Litteraturen siger .. svaner er hvide”
Deduktion Der arbejdes ud fra en argumenteret antagelse som søges undersøgt i virkeligheden. Teori ”Litteraturen siger .. svaner er hvide” Virkelighed ”Er alle svaner hvide?” Det er vigtigt hvilken virkelighed der undersøges og hvor. Teori  Virkelighed Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum)

13 Hypotetisk deduktion Hypotese Virkelighed Svar
Der arbejdes ud fra en argumenteret antagelse som søges undersøgt i virkeligheden. Hypotese ”Alle svaner er hvide” Virkelighed ”Er alle svaner hvide?” Svar ”Ja, alle svaner er hvide” ”Nej, alle svaner er ikke hvide” Alt efter hvilket svar der findes, falsificeres, verificeres eller modificeres hypotesen. ”Påstand”  Virkelighed  Svar Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum)

14 Abduktion Ud fra betragtning af virkeligheden, gives et kvalificeret gæt på processen. Virkelighed ”Alle svaner, i Europa er hvide ” Faktum. ”Der findes sorte svaner i Kina” Formodet proces ”De sorte svaner er blevet udryddet i Europa” Slutning til den bedste forklaring af et fænomen. Virkelighed  Proces (Hermeneutik)

15 Summe opgave Induktion Deduktion Abduktion Hypotetisk deduktiv
Virkelighed X ? Sandt / falsk Proces Faktum X (Gæt)

16 Naturvidenskabelig metode
Fokus ligger på naturen og sammenhængene heri. Mennesker betragtes som en levende organisme som alt muligt andet, men heller ikke mere. Gennem eksperimenter, undersøges naturen. Formålet er at finde det entydige svar, ved at måle, veje og indeksere verden. Typisk: Kvantitative data, deduktiv metode, objektivitet Positivisme/empirisme; overbevisning om at alt kan måles. Følelsesmæssige forhold er uden betydning. Kritik: Placebo-effekt, arbejdsevne (kritisk rationalisme!)

17 Naturvidenskab

18 Humanistisk metode Fokus ligger på mennesket og arbejder med dets tanker, udtryk og produkter. Mennesket er specielt og ikke bare et dyr. Ved at se på menneskets handlinger, produkter m.m. fortolkes og forstås årsagerne. Menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen (eller intentionen) bag handlingerne. Typisk: Kvalitative data, induktiv metode, subjektivitet

19 Humanioras empiri Ukonkret empiri Konkret empiri Menneskers tanker
Menneskers handlinger Menneskers ytringer Menneskers ideer Menneskers følelser Menneskers sprog Menneskers kunstværker Menneskers skrift Menneskers redskaber, bygninger, tøj m.v.

20 Humaniora Handlingsanalyse 1. Billedet forestiller en tysk soldat fra Anden Verdenskrig. Hvad mon han skyder på?

21 Handlingsanalyse 2. Hvorfor skyder den tyske soldat på moren og barnet
Handlingsanalyse 2. Hvorfor skyder den tyske soldat på moren og barnet? Kunne der tænkes at være andre forklaringer end den oplagte?

22 Forståelse og fortolkning 3
Handlingsanalyse 3. Der er to fortolkninger. 1) De tyske soldater skyder på nogle russiske partisaner. Moren og barnet på billedet står bare i vejen! For tyskerne kunne aldrig finde på at skade jøderne. Det påstår mindst en nynazistisk hjemmeside i hvert fald. 2) Billedet forestiller en jødehenrettelse i Ukraine i 1942. Konklusion: alt efter hvilke fordomme og viden man lægger til grund for sin fortolkning, kan man nå to vidt forskellige konklusioner.

23 Samfundsvidenskabelig metode
Fokus ligger på den menneskelige organisation, altså samfundet. Forhold som magt, ret og menneskelig interaktion. Bruger både humanioras fortolkende metode (indlevelse i mennesket), men ligeledes naturvidenskabelige metoder til at blotlægge sammenhænge (spørgeskema m.m.) Typisk: Både kvantitative og kvalitative data, vekslen mellem metoder, objektivitet og subjektivitet

24 Samfundsvidenskab

25 Det ægte billede

26 Opsamling Er videnskab den endegyldige sandhed?
Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med videnskabsteori? Hvilke ”grene” findes der indenfor videnskaben? Hvad er en teori? Hvad er empiri? Hvad er kvalitativ empiri? Hvad er kvantitativ empiri? Hvad skal man holde for øje når empiri indsamles? Hvad er deduktion (giv eksempel) Hvad er induktion (giv eksempel) Hvad er abduktion (giv eksempel) Hvad er den naturvidenskabelige metode? Hvad beskæftiger humaniora sig med? Hvad er den hermeneutiske spiral og hvad fortæller den noget om? Hvor ligger samfundsvidenskab i forhold til naturvidenskab og humaiora? Hvordan kan samfundsmæssige forhold forklares?