En bedre proces til videndeling på afdelingsmødet

Præsentationer af emnet: "En bedre proces til videndeling på afdelingsmødet"— Præsentationens transcript:

1 En bedre proces til videndeling på afdelingsmødet
Ib Ravn, Ph.D., lektor Learning Lab Denmark Danmarks Pædagogiske Universitet

2 1. Almindelige problemer med videndeling i en afdeling
Vi får det ikke gjort Der er andet, der er mere presserende Når vi gør det, er det tidskrævende og kedeligt, fx ”Bordet rundt” og ”Siden sidst” Udfordring: Hvordan gøre videndeling så personligt vigtigt og spændende, at vi bare gør det?

3 2. Viden er ikke information
Information er kølig. Viden er varm På afgangsplakaten på stationen vrimler det med information. Kun linjen med min afgang bliver til viden Viden er hvad der er relevant, nyttigt og værdifuldt for mig Hvis det ikke er spændende for mig, er det ikke viden (for mig) Viden er det, der hjælper mig til at handle

4 3. Videndeling Videndelingsillusionen: ”Når jeg siger, hvad jeg ved, ved du det også”. Nej, for det interesserer dig ofte ikke. Den bagvedliggende tankpassermodel er død. Vi er ikke tomme beholdere, der bare venter på at blive fyldt op For vi er altid er propfulde af forhåndsviden, intentioner og projekter Viden er hvad der kan hjælpe os realisere dem. Dét opleves som vigtigt og spændende

5 4. Hvordan gør man info spændende og personligt vedkommende?
Gør videndelingssituationen… Konstruktiv. Skab fremtider i stedet for at afrapportere fortider Løsningsorienteret. Ikke hænge jer i problemer Lærende. Hvordan blir vi klogere af det skete? Personlig. Dig og mig i st.f. kontoret, firmaet Anerkendende. Hæft jer ved dét, I er gode til Tryg og rar. Gør ting hvor I hjælper hinanden

6 5. Det responderende kontormøde
Facilitator åbner og vælger type A, B eller C (se de næste PP) En kollega fortæller i 3 minutter De andre responderer ved at tale ind i kredsen; ikke til den, der er på Facilitator styrer formen stramt Efter 5-15 min: næste person eller type

7 A. Nyt initiativ (el. udfordring)
Trine fremlægger noget nyt, der skal i gang Kollegerne byder ind, hvis de har noget konstruktivt: - erfaringer - ressourcer - kontakter - ideer til forbedringer - anerkendelse: hvorfor initiativet er spændende Trine lytter tavst, noterer og takker uden nogen afvisende kommentarer

8 B. En succes Nikolaj fortæller om en nylig succes, han har haft. 3-4 min. Nogle kolleger byder ind: Hvilken specifik ting i denne historie var særligt inspirerende for mig? Leder opsummerer til sidst: ”Jeg hørte flg. 1-3 gode ting, vi kan lære af Nikolajs succes”

9 C. Noget der ikke lykkedes
Lars fortæller om noget, der ikke lykkedes for ham – samt 1-3 ting, han har lært af det. Kolleger byder ind med: a. Sympati (”Noget af det samme er kikset for mig”) b. Læringer (”Hvad jeg kan lære af det” - endelig ikke belærende: ”Jeg synes du burde lære følgende af det:”!)

10 6. Fik vi delt viden? De tre processer (A, B og C) fik alle til at spidse øren og være med Kollegernes reaktioner var (formentlig) kon-struktive, løsningsorienterede eller lærende, personlige, ofte anerkendende - og det hele var (forhåbenligt) hyggeligt og trygt Alle betingelser for videnskabelse opfyldt Der var intet ”pensum”. Kolleger bestemmer indholdet; kun formen faciliteredes stramt