Temadag om diagnosetilgange

Præsentationer af emnet: "Temadag om diagnosetilgange"— Præsentationens transcript:

1 Temadag om diagnosetilgange
24. maj 2012

2 Temadag PROGRAM: Intro Generel kritik af diagnoser
En psykiatrisk diagnoseforståelse Summeøvelse En narrativ diagnoseforståelse Pause Inklusion Community psykologi Behandlingstilbud Spørgsmål/afrunding

3 Diagnosekritik En diagnose afgør, hvornår man er ”rigtig” syg, og det giver en magt. Og et ansvar. Når vi bruger psykiatriske diagnoser, vurderer man ud fra samfundsbestemte kriterier om hvad der er normalt og afvigende. Der kan også måles biologisk/kemisk fx på depression, men de overfladiske egenskaber som at være glad overstråler det målte. Ca. år 1900 homoseksualitet en sygdom! Først fjernet helt i 1987 … men stadig skraldespandskategorier (s. 280). Inden for personlighedsforstyrrelserne fx: mangel på empati, overdreven opmærksomhedssøgning, upassende seksuel og provokerende adfærd, ustabilitet i interpersonelle relationer … Alkoholisme, der forskes i den genetiske baggrund … … mange menneskelige egenskaber har en genetisk baggrund, uden de kaldes patologiske … Diagnoser er inderligtgørende og individualiserende! De menneskelige træk og måder at være på, sygeliggøres som noget, der ligger i en person. Når vi bruger diagnoser, sætter vi folk uden for det vi/samfundet har vurderet som normalt.

4 Øvelse Da I var teenagere …
Kunne I blive stridbare, når I var frustrerede?

5 Øvelse Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt.
Affektlabilitet og eksplosivt temperament. Manglende udholdenhed. Ustabilt og lunefuldt humør. 2/4

6 Øvelse Forstyrret og usikker identitetsfølelse.
Tendens til intense og ustabile forhold til andre. Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene. Tendens til selvdestruktivitet. Kronisk tomhedsfølelse. 2/5

7 Øvelse ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse – borderline type”. Stabilt ustabil. Splitting. Identifikation med andre grundet manglende identitetsbestemmelse. Hvis ikke psykose som forsvar – selvskade!

8 Diagnosekritik Være kritiske, når vi arbejder med mennesker, der har diagnoser. Vi er i en verden, der er storforbrugere af diagnoser. Diagnoser bliver indimellem brugt ukritisk. Ikke alle urolige børn har ADHD og ikke alle, der er generte har en social fobi. Og de fleste mennesker har mange flere sider, nuancer, kompetencer og ressourcer end det, som en diagnose beskriver.

9 En psykiatrisk diagnoseforståelse
Diagnoser: et biologisk og psykisk fænomen! Psykiske lidelser defineres ud fra biologiske og psykologiske forhold. Iagttagelse af biologiske mekanismer og samtaler om det psykiske. Herudfra bestemmes behandlingen eller indsatsen. Viden opstår ved afprøve og redefinere psykiatriske teorier, der fremhæver det, der kan kvantificeres som det mest sande. Fremhæver altså én sandhed om et fænomen, som en diagnose. (Eller i det mindste en (ekspert)vurdering af, hvad det mest sande er). Mennesker forstås ud fra biologi og psykologi, kerneidentitet med iboende træk og funktioner. Værdifri og objektiv, naturvidenskabelige metoder, kvantificering En sandhed, en behandling er mest egnet.

10 En psykiatrisk diagnoseforståelse
Diagnoser: overskueligtgørende system; finde en diagnose, der beskriver en samling af symptomer bedst. Megen empiri og forskning. Gør det muligt at give en prognose. Behandlerens arbejde gøres nemmere, fælles professionel forståelse af, hvad noget drejer sig om. Et sprog, der gør lettere at kommunikere professionelt. Det bliver nemmere at se ligheder og forskelle mellem psykiske forstyrrelser. Mulighed for at sætte forebyggende initiativer i gang. Hensigt: at give en klient den bedst mulige behandling!

11 Psykiatrisk diagnoseforståelse
En diagnose stiller en forklaring til rådighed, der kan virke som en lettelse for nogle. Klassificering kan skabe genkendelighed = frisættende og forklarende. Tryghed at en diagnose er kendt. Det hedder noget, der kan gøres noget. En diagnose danner baggrund for behandlingsvalg og vejledning Der er rigtigt mange, der har nytte af psykiatrisk behandling

12 Psykiatrisk diagnoseforståelse
Genkendelighed Overskuelighed Tryghed Prognostisk forudsigelighed Ansvarsfritagelse Adgang til behandling - virker for mange! Men ikke hensyn til det individuelle.

13 Psykiatrisk diagnoseforståelse
En diagnose kan fratage en person ansvar! En undskyldning. En diagnose kan betone et bestemt perspektiv på en person, således at andre perspektiver træder i baggrunden. En generalisering vil tabe nogen. Begrænser valg og handlemuligheder. Passivisere ifht helingsproces, idet psykiatri anviser den bedst dokumenterede løsning. Det kan fremstå at en person i psykiatrien ikke har andet valg end at følge psykiatriens anvisninger, og at heling derfor afhænger af noget udenfor én selv, nemlig psykiatriens dygtighed. Manglende nuancering Sætter i kasser Fordømmende samfundsdiskurs, vi tror en hel masse om alt og alle … Psykiatri gør sig selv universel – også tænke på dem, der ikke har gavn af dette behandlingssyn.

14 Psykiatrisk diagnoseforståelse
Problemet er i personen, en fejl ved en person. Skyld ifht selv at være oprindelsen til problemet. Nogle oplever til trods for, at de ser diagnosen som en forklaring, at skyld stadig internaliseres. Forkerthedsfølelse Lavt selvværd Rigtigt og forkert

15 Psykiatrisk diagnoseforståelse
Et menneske kan ikke nå at skabe mening om alt – derfor overtager vi ofte forforståelser eller fordomme! (Fordomme som at en diagnose gør en svag eller anderledes). Forforståelser kan afgrænse og skabe mening, men de kan også lukke vores øjne for andre meninger. (Er en diagnose noget man har altid? Hvorfor tænker du, at du ”er” svag?, Stærkt at kæmpe mod en diagnose). Så diagnosers hensigt med at samle i et overskueligt system, kan skabe mening, men det kan også udelade nuancering!

16 Summeøvelse Forestil dig, du fik stillet en angstdiagnose. Hvordan ville du forklare den for din familie/din omgangskreds? Kan du forestille dig om du ville opleve det som en forklaring på en problematik eller som en stempling af dig? Eller begge dele? Eller noget helt andet? Kan I forestille jer, at forskellige mennesker, kan opfatte deres diagnoser på forskellige måder, og at det kan være forskelligt, hvordan det er bedst for dem at opleve en diagnose, de har fået stillet?

17 En narrativ tilgang Narrativ mening, sandhed og identitet
Den narrative antagelse er, at mennesker lever livet som historier, at disse historier har en virkelig, ikke forestillet, effekt, og at historierne skaber struktur (White 1993). Her forstås det, at handlinger er intentionelle, og at håb, ønsker, værdier, drømme og viden er motiverende ifht handlinger (White 2006b). Dermed betones intentioner frem for indre tilstande. Narrativet afspejler ikke en underliggende sandhed eller materiel realitet, men mening, sandhed og ideen om sig selv som individ bliver skabt gennem fortællingen. Og efterlader muligheder for forskellige tolkninger. Narrativer definerer os og afgør, hvilke begivenheder og handlinger vi gør til vores identitet. Narrativerne realitettestes i sociale rum. Diskurser er derfor afgørende ifht, hvordan mennesker meningsfuldt kan fortælle om sig selv (Ibid.), samt hvordan de reflekterer og fortolker og dermed stiller sig ifht diskurser og udlægger deres identitet. Det indebærer, at menneskers liv formes af den mening, de tilskriver deres oplevelser i diskurser.

18 En narrativ tilgang - overordnet

19 En narrativ tilgang - overordnet
Narrativ sandhed forsøger at konstruere en fremstilling af hændelser og følelsesmæssige reaktioner på disse, som skaber sammenhæng og mening. Vær opmærksom på, at den narrative sandhed ikke misbruges, således at den udlægges som om alt er tilladt, eller alle sandheder er gangbare. Den narrative sandhed er ikke et alternativ til faktuelle, beviste fremstillinger, fakta eller fænomener, men skal forstås som den mulighed individet har for at tolke hændelser ud fra egen mening, hvor denne mening ikke behøves at følge de dominerende magttildelinger og diskurser. Som følge af en narrativ sandhedsforståelse findes et uendeligt antal sandheder, idet mennesker fortæller og tolker samme begivenheder forskelligt. Her betragtes den ene fortælling ikke som mere sand end den anden.

20 En narrativ tilgang - overordnet
Når vi fortæller historier, får det konsekvens i praksis; det skaber vores identitet (White 2006b). Ved at ændre historierne, kan identiteter ligeledes ændres. Dvs. identitetskonklusionerne kan ændres både som en følge af ændringer i konteksten, men også som en følge af refleksion og udvikling i interpersonelle forhold. Det betyder, at identitet ikke kan ses som en endelig eller historisk sandhed, men i stedet må forstås som en narrativ sandhed. Når identiteter ikke forstås som tilfældige, er det fordi, de narrativer, der er med til at definere identiteterne, forstås som underlagt gældende diskurser, herunder historisk kontekst. Ifølge Dan P. McAdams (2006) viser undersøgelser, at mennesker, der kan fortælle sammenhængende narrativer om deres liv, har en højere livskvalitet end mennesker, som fortæller mere usammenhænge narrativer. At kunne skabe sammenhængende narrativer er derfor vigtigt.

21 Narrativ diagnoseforståelse
Diagnosen: Et sprogligt redskab/en konstruktion til at skabe mening i folks lidelser. Kan udleve sig på flere måder, et meningsperspektiv, efterlader nye muligheder i samtaler – nye måder at betragte diagnosen på. ”Det kan godt være, jeg har …, men det gør også at …”. Diagnoser gøres til relative narrative sandheder, forstået som flytbare konklusioner – afhængige af mening og bevæggrunde i kontekster. Skaber mening, agenthed og anerkendelse af flerdimensionel viden. Kan ændre magttilkendelser – give frihed. En forståelse, der for den enkelte giver mening. Fra biologisk fænomen til en konstruktion mellem klient og terapeut. Diagnosticering gennem samtale en undersøgelse af klienters narrativer.

22 Narrativ diagnoseforståelse
Hvis en klient i en psykiatrisk forståelse beskriver sig selv som angst, vil hun handle ud fra denne beskrivelse, og refleksioner kan lukke sig ud fra de tanker, hun har om diagnosen angst. I det narrative vil man splitte forståelsen af angst ad! Det kan være du har diagnosen angst, men hvad betyder den …? Det narrative afviser ikke diagnoser, men klienten har ret til at definere meningen med diagnosen!

23 Narrativ diagnoseforståelse
Som professionelle kan vi så spirer, der gør at klienter kan introduceres til nye tanker og refleksioner, der kan have afgørende betydning for deres udvikling.

24 Narrativ diagnoseforståelse
Problemet er problemet! En diagnose er ikke lig med at være svag. Klienten er også stærk … En diagnose er en del af et større billede. Klienten er også … En diagnose er et øjebliksbillede, det er muligt at udvikle sig Mennesker har mulighed for også at bestemme, hvad de vil lægge vægt på, når de fortæller om dem selv. Hvad er det, der gør, du ligger særligt vægt på … Mennesker bliver ikke passive, er aktive i helingsprocessen, gives ansvar. Mennesker sættes ikke i kasser.

25 Narrativ diagnoseforståelse
Vi kan være med til at præge sproget og måden vi taler om og med hinanden i de nære miljøer. Stil spørgsmålstegn ved kontekster! Vi kan ikke handle udenfor en kontekst, men vi kan vælge, hvordan vi handler i en kontekst. Mulighed for at udvikle sin identitet, diagnosen fylder ikke det hele. (Omstillingsparathed).

26 Narrativ diagnoseforståelse
En diagnose kan forårsage et sammenbrud, hvis den ikke passer ind i en klients narrative selvforståelse, hvorfor dennes narrativer må repareres og fortælles om. Vi skaber historier, der giver også mening og forklaring.

27 Narrativ diagnoseforståelse
At dekonstruere og eksternalisere en diagnose, så en klient kan se den som en problematik, der er opstået i samspil med kontekst og tidligere narrativer. Splitte konteksten ad, gøre op med magt, gøre diskurs- og magtprocesser synlige/gennemsigtige, italesætte kontekstbetydninger, skabe bevidsthed om positioner. Fokus på undtagelser, individuelle oplevelser – magten tilbage til klienten. MODEL af narrativ identitet

28 Narrativ diagnoseforståelse
Behandling af diagnoser: Hvad er klientens mål, ok at inddrage andre behandlingselementer end narrative. Klienter gives mulighed for at reflektere ifht skyld og ansvar.

29 Inklusion Inklusion i folkeskolen.
Inklusion af mennesker med en diagnose i behandlingsmiljøer. Alle har særlige behov, alle har ret til særlig behandling. (Psykiatrisk diagnoseforståelse en forenkling, der ikke ser på det særlige ved hver). (det narrative giver plads til den personlige stemme). Hvad sker der, hvis vi ikke holder fokus på en pige på et opholdssted, der cutter, men er i rigtig god bedring, fordi der kommer en anden med en lignende problematik, men som har det rigtigt dårligt? At stille sine ressourcer til rådighed og vurdere i dem, er en del af jobbet. Fokus på system – ikke individ. Systemet skal tilpasse sig, ikke individet. Udvikling af støttende miljøer, hvor mennesker inkluderes og imødekommes. Ingen tanker om fejludvikling eller stigmatisering. Klienter har ret til at deltage i fællesskaber på egne præmisser. Forskellighed er et potentiale. Som professionel kunne arbejde forskelligt.

30 Inklusion Krav til visitationsenheden! Krav til medarbejderne!
Hele systemet og alle i systemet er medansvarlige. Også klienter/brugere. Hvad sker der, hvis ikke de har ansvar? Passivitet/stigmatisering som svage. Ønske: handlende og aktive mennesker!

31 Inklusion Hvad hvis noget ikke er ideelt? (Er det nogensinde det?). Små skridt. Det primære ansvar i det pædagogiske arbejde er at blive ved – evaluere – revidere – evaluere – revidere. Og at kunne holde ud at være i det, der er svært! Hvis det er svært for jer, er det helt sikkert også svært for brugerne! Nogle gange bliver det vigtigste for brugerne, at der er nogen, der holder ud sammen med dem, også når det går tilbage. I et felt, hvor man arbejder med mennesker, er man aldrig garanteret, at det altid vil gå fremad. Derfor er refleksion vigtig!

32 Community psykologi Fællesskabspsykologi, hvordan gør man i det behandlende miljø. Idealer, især brugt i projekter. (MATU). Fænomener og dynamikker = en helhed af person og omgivelser. Alt hvad der sker i mellem os og verden hænger sammen. (Personen-i-konteksten). Overskridelse af individniveau: fokusere på sproglige, sociale og materielle livsbetingelser og ressourcer i samspil med individet. Hvordan taler vi til en borger, hvordan råber vi ham/hende an? Hvordan får vi sat borgerens sociale og materielle betingelser i spil på den mest ressourcefyldte måde? Hvad er en person ressourcer, og i hvilke kontekster fungere han/hun bedst? Hvad sker der, hvis en person er problemet? Og hvad med personens selvforståelse?

33 Community psykologi Mål: at bidrage til at person og miljø/fællesskab kan handle sammen! (Lyd og lys til fest på PUC. Således skabe mulighed for aktiv forholden til sin situation, og herigennem øge kompetencer/styrke en person i et miljø. Få øje på de ressourcer, der allerede er – gøre dem tilgængelige for at skabe udvikling.

34 Community psykologi Modstand er et potentiale!
Fordi så vil en person faktisk noget! Relater til modstanden. Tro på, at der er en intention (eller frustration) bag modstanden. Bliv klogere på det, der undrer dig – gå med? (MATU). Gå med, hvis systemet gør det for svært! Forældre ifht ADHD. Hjælp barnet en anden vej. Kan vi tilbyde noget andet/en anden kontekst? En kontekst, der ikke marginaliserer. Fra ballademager til hjælper.

35 Integration af inklusion og CP i behandlingstilbud
Hvordan kan man bruge inklusion og CP i behandlingstilbud? Det spiller sammen med en narrativ diagnoseforståelse. Jeg er ikke imod en psykiatrisk diagnoseforståelse. Men for refleksion ifht hvornår noget giver mening!

36 Integration af inklusion og CP i behandlingstilbud
Bæredygtighed. (Hvis vi ikke kigger på de andre, bliver det ikke bæredygtigt, alle er en del af konteksten). Evaluere/reflektere – revidere – evaluere/reflektere –revidere – osv. At være med OG være noget særligt! Fællesskaber. ”Normalitet”.

37 Behandlingstilbud Hvad har barnet/klienten brug for? En forklaring eller en alternativ historie? Traditionelle behandlingstilbud med struktur, genkendelighed og rammer – det kan der være i begge. Platangården/U2. (Hvor er det rart at være klient?).

38 Summeøvelse Hvilket kendskab har I til behandlingstilbud?
Hvordan arbejder disse steder holdt op med det, vi i dag har talt om? Har I nogle brugere, I kunne forestille jer ville passe særligt godt ind i et mere psykiatrisk tilbud? Har I nogle brugere, I kunne forestille jeg ville passe særligt godt ind i et mere narrativt tilbud? Brug summeøvelsen til sparring ifht behandlingssteder!

39 Afrunding Rigtigt mange mennesker gør det bedste, de kan i en situation ud fra de omstændigheder eller frustrationer. Belæring og irettesættelse øger modstanden – samtale og forståelse fremmer nye perspektiver! Skab tænksomhed hos andre, hvis du vil skabe forandring og udvikling!

40 Afrunding Spørgsmål. Husk en ting.

41 Ordbog Fænomen: en faktisk sanselig hændelse eller genstand. Kan ses og fornemmes, men er reelt illusorisk og uvirkeligt, fx psykologi eller en diagnose.

42 Diasshow De der ønsker kan få diasshowet tilsendt pr. mail. Skriv til hvis du vil have det.

43 Links http://www.youtube.com/watch?v=-6_RQE2AsSk

44 Citat ”Der er en liste med kasser fra a-å, og du kan ikke vælge. Du hører til hér pga. din alder, pga. din diagnose.” Ung fra socialpsykiatrisk ungdomsinstitution 2009

45 Citat ”Det er vigtigt ikke at sygeliggøre for meget, vi er jo andet end en sygdom. Det er der mange, der har tendens til i det her system. Vi har også drømme og ting, vi gerne vil. Der bliver tit sat begrænsninger, fordi vi bliver set som syge.” Ung fra socialpsykiatrisk ungdomsinstitution 2009

46 Citat ”Udredningen lader noget tilbage at ønske. Jeg fik en diagnose efter to dage, og jeg havde kun fortalt en brøkdel af min historie.” Ung fra socialpsykiatrisk ungdomsinstitution 2009

47 Citat ”Det er vigtigt at blive gjort opmærksom på sine muligheder. Jeg har fundet ud af, at der er mange flere muligheder end jeg vidste af.” Ung fra socialpsykiatrisk ungdomsinstitution 2009