Ungdom, stemmerettsalder og politisk deltakelse

Præsentationer af emnet: "Ungdom, stemmerettsalder og politisk deltakelse"— Præsentationens transcript:

1 Ungdom, stemmerettsalder og politisk deltakelse
Thon Hotel Triaden Lørenskog kommune 20. april, 2010, kl Diskussionen om valgretsalderen i Danmark – historik (kort) Centrale argumenter for og imod nedsættelse af valgretsalderen (myndighedsalder, ”modenhed”, ekstremisme, deltagelse mm.) Hvad ved vi om unges politiske interesse, viden og valgdeltagelse? Befolkningens syn på nedsættelse af valgretsalderen jf. seneste danske undersøgelser Erfaringerne fra Prøvevalget 09 i Danmark: Hvordan var det organiseret, og hvad blev resultatet? Centrale spørgsmål, som bør stilles i forbindelse med en evaluering af det norske forsøg Ønsker: Tanken er å få presentert kunnskap om ungdom og politisk deltakelse og sette det i  sammenheng med vurderinger om redusert stemmerettsalder. Her vil jo modenhet i forhold til å kunne stemme være et moment. Men også livssituasjonen til en 16-åring som bruker av kommunale tjenester vil kunne være et aspekt. I Norge er også valgdeltakelsen blant unge velgere(18-25 år) lav. Vil det samme være tilfelle for 16-åringene i samme grad? Eller vil utdanningssituasjonen kunne påvirke deltakelsen i motsatt retning. …. andre land enn Danmark. Det kunne også være av interesse å se stemmerett i et mer generelt deltakelsesperspektiv, om for eksempel andre former for interesseivaretakelse og innflytelse kan veie opp for at denne gruppen av ungdom ikke har stemmerett. I Norge er det for eksempel utbredt at kommunene har ungdomsråd hvor også ofte ungdom under 18 år har plass.  Dette kan jo bidra til både at gruppen får innflytelse og at det skapes engasjement Kontakt: Dag Vestrheim Seniorrådgjevar Kommunalavdelinga Kommunal- og regionaldepartementet e-post: tlf: mobil: Senior Adviser The Department of Local Government Ministry of Local Government and Regional Development Tel.: Mobile: Oppstartskonferanse: Nedsatt stemmerettsalder til 16 år. Thon Hotel Triaden Lørenskog kommune 20. april 2010 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

2 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU
Formål At forberede, styrke og kvalificere diskussionen om nedsatt stemmerettsalder Dagsorden: Hvorfor udvidelse af stemmeretten? Nedsatt stemmerettsalder i andre europæiske lande Argumenterne for – og imod Ungdom og politisk ”modenhed” – eksempler fra forskningen Erfaringerne fra Tyskland og Østrig Det danske prøvevalg for årige i 2009 Udfordringerne for kommunerne Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

3 Hvorfor udvidelse af stemmeretten?
Demokratisering og demokratisk dannelse Udbredelsen af demokratiske rettigheder (lighedsprincippet) Viden, dannelse, myndighed Indflydelse Repræsentation af politiske interesser Påvirke beslutninger Legitimiteten og kvaliteten af politiske beslutninger Flere høres og inddrages Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

4 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU
Nedsat stemmeretsalder i Europa Østrig 16-17-årige kan stemme ved alle valg: lokal-, regional-, national- og Europaparlamentsvalg Tyskland Syv af 16 delstater har 16-års valgret til kommunal- og regionalvalg Schweiz Delstaten Glarus har 16-års valgret til kommunal- og regionalvalg. Flere andre delstater overvejer. Norge Forsøg med stemmeret til lokalvalgene 2011 for unge på 16 og 17 år.  England Drøftelser af 16-års valgret i forbindelse med Constitutional Renewal Bill i 2009. Irland Den Irske regering vil senest i 2012 nedsætte valgretsalderen ved lokale valg til 16-år. Finland Finland afholdt i forbindelse med Rigsdagsvalget i 2007 et prøvevalg for de årige. Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

5 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU
Argumenter for imod Politisk ”modenhed” Politisk viden Viden følger med rettighederne. Ikke noget gyldigt kriterium De ved mindre om politik, og flertallet af de unge føler selv, at de ikke ved tilstrækkeligt om politik Skoleerfaring Højere uddannelsesniveau end tidligere generationer: Undervisningspligt til 9. klasse. Skoleerfaring er ikke nok Politisk interesse Interessen følger med rettighederne De unge interesserer sig ikke for politik – især ikke lokalpolitik Påvirkelige Tvivlsomt, og det er vel heller ikke noget demokratisk holdbart argument Unge mennesker er mere påvirkelige, og har derfor mere ekstreme politiske synspunkter Biologi 16-17 årige er ikke mentalt færdigudviklede (prefrontal cortex) Myndighedsalderen: Borgernes samfundsmæssige forpligtelser skal Se f.eks. Chan, Tak Wing & Matthew Clayton (2006). Should the Voting Age be Lowered to Sixteen? Normative and Empirical Considerations, Political Studies, Vol. 54, pp. 533–558 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

6 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU
Argumenter for imod Konsistens i aldersgrænser Myndighedsalder I Tyskland hedder det stemmeret for ”mindreårige”. Stemmeretsalderen har ligget over myndighedsalderen Problem, at der ikke er overensstemmelse (konsistens) mellem valgretsalder og myndighedsalder på 18 år Andre aldersgrænser Kriminel lavalder 15 år, seksuel lavalder 15 år, jagttegn 15 år, må købe alkohol 16 år, traktorkørekort, knallertkørekort Kørekort til bil, fyrværkeri, adgang til udskænkningssteder, gå i solarium 18 år Alle har undervisningspligt til 9. klasse, hvor de fleste er 16 år. Skolen uddanner til ”demokratiske medborgere” Men, hvis stemmerettsalderen skal sænkes – findes der så en meningsfuld nedre grænse? Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

7 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU
Argumenter for imod Bidrag til samfunnet Skat Unge betaler også skat: ”No taxation without representation” Arbejdsmarkedet Unge vigtig ressource på arbejdsmarkedet - også selvom de fleste kun har deltidsjobs Unge under 18 skal have tilladelse af deres forældre Det civile samfunn Unge er aktive i foreningslivet og får også vigtige demokratiske erfaringer herfra Det er primært pga. aktiviteterne - ikke det politiske indhold Modtagere og brugere af offentlige ydelser Skoler, offentlig transport, social sikring, boligforhold mm. Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

8 Alder og politisk ”modenhed” - Hvad viser forskningen?
Unges (16-17årige og årige) politiske interesse er lavere end de ældre aldersgrupper Unge har mindre viden om politiske fakta Unge er mindre holdningskonsistente Unge har en lavere grad af partiidentifikation Se f.eks. Tak Wing Chan & Matthew Clayton (2006). Should the Voting Age be Lowered to Sixteen? Normative and Empirical Considerations, Political Studies, Vol. 54, pp. 533–558 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

9 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU
Alder og politisk interesse Andel politisk interesserede pct. Klaus Levinsen & Carsten Strømbæk Pedersen (2006). Unge og kommunalpolitik – engagement og politisk viden. Politica, 38, nr. 1, pp Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

10 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU
Alder og deltagelse i lokalpolitiske aktiviteter Klaus Levinsen & Carsten Strømbæk Pedersen (2006). Unge og kommunalpolitik – engagement og politisk viden. Politica, 38, nr. 1, pp Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

11 Erfaringerne fra Tyskland og Østrig
Tyskland (5 delstater, 1996-): Unge årige har en højere stemmeprocent end de årige. Aktiveringseffekt? Diskussioner om at sænke stemmeretsalderen til Forbundsdags-valget Østrig (2007): ”16-årige er politisk interesserede og stemmer i næsten lige så høj grad som den øvrige vælgergruppe” ”De unge bliver mere kritiske og reflekterede, når de får lov til at stemme tidligere” (iflg. Steve Schwarzer, SORA, Institute for Social Research and Analysis) Cirka 73 procent af de årige stemte ved valget i 2008 mod 78 procent for resten af vælgergruppen. Stærk satsning på skolernes rolle! (Niedersachsen 1996, Schleswig-Holstein 1998, Meckelenburg-Vorpommeren 1999, Sachsen Anhalt 1999, Nordrhein-Westfalen 1999, Bremen) Stemmenret, men ikke valgbare. På foranledning af Bundnis 90/Die Grünen med støtte af SPD Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

12 Fortsat diskussion om stemmeretsalderen i Tyskland
”Wahlrecht ab null” „Der Münchner Jurist und Sozialwissenschaftler Kurt-Peter Merk meint, dass die Eltern am ehesten im Interesse ihrer Kinder handeln würden. Merk gehört zu den aktivsten Kämpfern für ein Wahlrecht von Geburt an“ "Es geht darum, die Diskriminierung eines Teils der Bevölkerung zu beenden (…) „Das im Grundgesetz festgelegte Wahlalter von 18 Jahren verstoße gegen die Menschenwürde und das allgemeine Wahlrecht“. Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

13 Prøvevalget for unge 16-17 årige i Danmark 2009
Initiativtagere: Dansk Ungdoms Fællesråd i samarbejde med Kommunernes Landsforening 31 kommuner ud af 98 deltog i prøvevalget (15 borgerlige borgmestre, 15 Soc.dem, 1 lokalliste) 25 kommuner brugte elektronisk afstemning (sms eller internet) 5 kommuner havde et traditionelt fremmødevalg. 1 kommune, Århus, brugte elektroniske stemmebokse Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

14 Prøvevalget for unge 16-17 årige i Danmark 2009
Mange forskellige projekter, aktiviteter og aktører Forskellige måder at afvikle valget på Generelt stort kommunalt engagement DUF og Syddansk Universitet bearbejder resultaterne fra prøvevalget.  Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

15 Prøvevalget for 16-17 årige i Danmark 2009
Parti Prøvevalget Kommunalvalget Socialdemokraterne 22,3 30,7 Radikale Venstre 5,9 3,7 Konservativt Folkeparti 8,7 11,0 SF 24,7 14,5 Liberal Alliance 0,7 0,3 Dansk Folkeparti 8,1 Venstre 16,7 24,8 Enhedslisten 4,7 2,3 Lokale lister / Andre 7,1 4,6 Blanke / Ugyldige 3,4 Stemmeprocent: 20,2 65,8 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

16 Hvad har indflydelse på unges politiske deltagelse?
Politisk deltagelse Forældre Venner Skole og uddannelse Nærmiljø og lokalsamfund Medieforbrug Politiske sager / indhold Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

17 Udfordringer for kommunerne
Familie og nærmiljø Mors og fars interesse og deltagelse Unge som ikke bor hjemme (kollegier mv.) Aktiviteter i nærmiljø og lokalsamfunn Foreningslivet Skoler og uddannelsesinstitutioner Hensyn til sociale og kulturelle forskelle Elevernes politiske viden og kompetencer (samfunnsfag) Lokale og nasjonale medier Inddrage flere forskellige medier Tilpasse indhold og form? Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

18 Tendenser i unges politiske engagement?
Politiske foreninger politiske kampagner? Græsrodsbevægelser græsrodsaktivisme? Foreningsforankring foreningstilbud? Pligt lyst? Når dette er sagt så er der alligevel nogle tendenser i de yngre generationer, som jeg synes er værd at lægge mærke til. I den politiske kultur kan man tale om en bevægelse fra kollektiv forankring til individuel autonomi, og fra pligt- til lyst-orientering Tidligere var politiske og sociale aktiviteter i høj grad forankrede i nogle givne kulturelle og sociale fællesskaber. Hvis man kom fra et arbejdermiljø, og var politisk interesseret ville DSU og Socialdemokratiet og/eller fagforeningen være det eneste oplagte sted at starte. Det var helt naturligt her at der var en kulturel forankring. Ligeledes gjaldt det, at hvis man var opvokset på, landet og af bondeæt, så ville det være Landboforeningerne og Venstres ungdom som ville være det naturlige valg – hvis man ellers kan tale om et valg. Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

19 16 års valgret: Forventelige konsekvenser
Den samlede stemmeprocent vil falde Stemmeprocenten for de unge vil være højere end for de årige. - Vil der komme en generationseffekt? Skolerne vil blive mere opmærksomme på at forberede eleverne på deres demokratiske rettigheder (og pligter?) Partier og politikere ”tilpasser” sig udvidelsen af vælgerkorpset? Sænkelse af stemmeretten i andre politiske sammenhænge f.eks. i foreningslivet Unge bliver mere opmærksomme og engagerede i forhold til andre demokratiske arenaer Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

20 Referencer og litteratur til inspiration
Bhatti, Yosef & Kasper M. Hansen (2010) Turnout and mobilization of first-time-voters ECPR Conference paper. (Unpublished ) Chan, Tak Wing & Matthew Clayton (2006). Should the Voting Age be Lowered to Sixteen? Normative and Empirical Considerations, Political Studies, Vol. 54, pp. 533–558 Cowley, Philip and David Denver (2004) 'Votes at 16? The Case Against,' Representation 41(1): Flanagan, Constance, Peter Levine & Richard Settersten (????). Civic Engagement and the Changing Transition to Adulthood, CIRCLE, Jonathan M. Tisch College of Citizenship and Public Service, Tufts University. Folkes, Alex (2004) 'The Case for Votes at 16,' Representation 41(1): Hauser, Benedikt (????). Kommunales Wahlrecht ab 16, Kommunalpolitik, nr. 8. Konrad Adenauer Stiftung. Hyde, Martin (2001) Democracy Education and the Canadian Voting Age. PhD dissertation: University of British Columbia. Levinsen, Klaus & Carsten Strømbæk Pedersen (2006). Unge og kommunalpolitik – engagement og politisk viden. Politica, 38, nr. 1, pp Levinsen, Klaus & Nanna Muusmann (red.) (2008). Unge stemmer: Nyt engagement i demokrati og samfund? Odense: Syddansk Universitetsforlag og Ungdomsringen. Plutzer, E. (2002). Becoming a Habitual voter: Inertia, essources, and Growth in Young Adulthood, American Political Science Review, 96 (1), Reeves, Richard & Thishani Nadesan (2010), The New Frontier. Votes at 16. London: Demos. Svensson, Palle (1978). De unges valgret. Om baggrunden for og argumenter omkring nedsættelsen af valgretsalderen til 18 år. Aarhus: Forlaget politica. Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU