NYE VEJE: UDVIKLING AF FORSKERTALENT PÅ HEALTH SEMINAR på AU HEALTH, D

Præsentationer af emnet: "NYE VEJE: UDVIKLING AF FORSKERTALENT PÅ HEALTH SEMINAR på AU HEALTH, D"— Præsentationens transcript:

1 NYE VEJE: UDVIKLING AF FORSKERTALENT PÅ HEALTH SEMINAR på AU HEALTH, D
NYE VEJE: UDVIKLING AF FORSKERTALENT PÅ HEALTH SEMINAR på AU HEALTH, D. 11. APRIL Dilemmaer i arbejdet med talenter – en kommentar fra idrætsverdenen Mette Krogh Christensen, lektor, ph.d. Leder af forskningsgruppen Talentudvikling og ekspertise i sport Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Brug anmeldelsen af Tomas Peterssons bog som introduktion til dilemmaet mellem udvikling og afvikling….system overfor diversitet! For det tredje er ses det, at i årene fra 19-års alderen til 25-års alderen forsvinder halvdelen af de talent, som faktisk blev identificeret af systemet, og denne halvdel er ved 25-års alderen erstattet med spillere, der har været udenfor selektionssystemet på foreningsniveau (se f.eks. diagram 12, p. 63). Samtidig er disse spillere kendetegnet ved at de fleste er født i sidste halvdel af året, og netop fravalgt i de afgørende år (13-15 års alderen) på grund af RAE. Som interviewmaterialet viste, er der tilsyneladende både en ’motorvej’ (selektionssystemet) og en ’bjergsti’ til toppen. Samlet viser bogen, at træfsikkerheden i selektionssystemet er lavere en 50%, og at der findes mange andre veje fra talent til ekspert end via det officielle selektionssystem. Svensk fodboldelite skabes altså mere på trods, og ikke takket være, selektionssystemet. Selvom Petersons bog baseres på svenske studier, er idrætssystemerne i de nordiske lande så sammenlignelige, at der sandsynligvis er flere fællesnævnere end nationalspecifikke kendetegn. Med mit kendskab til talentudvikling i dansk fodbold (både som forsker og som mor til fodboldspillende børn på år) kan jeg umiddelbart genkende bogens problemstillinger. I den almindelige diskurs i dansk fodbold og i den mere overordnede logik indenfor det danske sportsfelt gives der ikke mange valgmuligheder for den unge atlet: enten vælger du systemet (rettelig: systemet vælger dig) eller også har du ikke en chance. Trods de dystre undertoner i Petersons bog, især RAE’s stadige udbredelse, er der et positivt og forfriskende budskab: vejen til eliten er langt mere nuanceret end selektionssystemet kan rumme! Derfor skal vi ikke være bange for at trodse det officielle selektionssystem og understøtte alle de atleter, der på deres egen måde finde vej til eliten. Og med tiden kan vi jo overveje, om ikke systemet i dets nuværende form skal afskaffes – det synes i hvert fald at være Petersons morale.

2 Talentarbejdet i AGF (U13-15)
70 klubber (+4000 spillere) 1000 spillere 216 spillere 156 spillere 66 spillere Rekruttering af 9-12 spillere til AGF Talentarbejdet i AGF (U13-15) Kilder: og d. 3/4 2012 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

3 Talentudvikling er en proces
Talentopsporing - Potentialer - Held/tilfældighed Talentidentifikation - ”Talent” (?) - Systematik (?) Talentudvikling - Elite - Træningsmiljø Person Miljø 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

4 Dilemmaer i talentarbejdet
Arbejdet med talenter Talent: Arv, miljø eller træning? Identifika-tion: Kriterier eller intuition? Specialise-ring: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Felt: Sport eller forsker-uddannelse? 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

5 Felt: Sport vs. Forskeruddannelse
Et felt er et struktureret socialt rum, hvor positioner indenfor feltet uddeler symbolske gevinster og værdier. Kampe mellem positionerne er drivkraften i et felts udvikling. Et felt er: ”…et spillerum med sin egen logik”, og ”…udstyret med sine egne særlige indsatser, sine egne særlige regler, og hvor der skabes og investeres en samlet specifik kultur eller kompetence…” (Bourdieu, 1997, p. 181) 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

6 Felt: Sport vs. Forskeruddannelse
Forskelle De to miljøer refererer til to forskellige overordnede sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået) Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens en træner kan skiftes ud ret pludseligt . Den akademiske talentudvikling finder sted i års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra års alderen. At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere kompleks virksomhed end at blive eliteatlet. 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

7 Felt: Sport vs. Forskeruddannelse
Forskelle Ligheder De to miljøer refererer til to forskellige overordnede sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået) Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens en træner kan skiftes ud ret pludseligt . Den akademiske talentudvikling finder sted i års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra års alderen. At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere kompleks virksomhed end at blive eliteatlet. Eliteatlet og ph.d.-studerende er “high-performers”. Både elitetrænere og ph.d.-vejledere er specialiserede og professionelle talentudviklere. Begge felter: arbejder specifikt med rekruttering, selektionssystemer, politikker, strategier og praksisser for talentudvikling. kræver at både talentet og talentudvikleren investerer 10 års specialisering for at opnå ekspertise inden for deres domæne. er meget kompetitive professioner, hvor kun en forsvindende andel af talentmassen har succes med at opnå en prestigefuld position. 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

8 Dilemmaer i talentarbejdet
Arbejdet med talenter Talent: Arv, miljø eller træning? Identifika-tion: Kriterier eller intuition? Specialise-ring: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Felt: Sport eller forsker-uddannelse? 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

9 Talent: Arv, miljø eller træning?
Fysiologi Psykologi Kultur/ miljø Motorik Antropo-metri Fortæl om hver enkelt faktor i relation til sporten og specifikke sportsgrene. 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

10 En bred definition af talent
”a set of characteristics, competencies and skills developed based on innate potential and multiyear practice, competition and interactions with the environment” (Henriksen, 2010, p. 27) 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

11 Kan f.eks. personlighed forudsige succes i sport?
Kriterier for personlighed Stabilitet over tid og på tværs af situationer Særpræg og egenartet i forhold til andre personer Forskning i personlighed og succes i sport: ingen konsistente fund Alternative veje: personlighedsvariabler (som delvist kan læres!) Perfektionisme, coping-strategier, mental toughness… Svar på spørgsmålet: Nej ”Triumph of hope over experience!” (fx Morris, Journal of Sports Sciences, 2000; Vaeyens et al. Journal of Sports Sciences, 2009) It is intuitively appealing that stable personal dispositions can predict behaviour in sport, but no personality factors have emerged that reliably predict sport participation, choice of sport type, or sport success Mental toughness as a personality profile, hardiness, resilience as coping characteristics, and different aspects of perfectionism show promise Or perhaps research on the current crop of personality variables reflects a triumph of hope over experience, like the eternal search for the fountain of youth! Ultimately, it may be that we should learn from all the research that has gone before and accept that there are no stable, core personality variables that will allow us to predict accurately who will be successful in the ephemeral world of competitive sport 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

12 Talent Succes Myte om talent: En årsag til succes. Problem:
En årsag, der kun er evident i selve succesen. Analytisk fejl af første grad: De afhængige og de uafhængige variable kan ikke måles eller på andre måder konstateres at være separate. (Inge Kryger Pedersen, Dansk Sociologi,1999) 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

13 Andre definitioner af talent…
“Talent is a social construction. It is a label of approval we place on traits that have a positive value in the particular context in which we live” (Csikszentmihalyi, Talented Teenagers,1993, p. 23) “In fact, according to Darwinian models of talent development, an individual’s potential becomes actualized through the evolutionary interaction of innate capacities and “ecological niches” available in family, school, and workplace” (Simonton, Psychological Review, 1999;106(3), p.454) 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

14 Talent er et socialt situeret fænomen
“Although talent may be reserved by some to describe individuals possessing exceptional ability and ability may be described as an internal trait, in our description neither ability nor talent are possessed. Instead, they are treated as equivalent terms that can be used to describe functional transactions that are situated across person-in-situation” (Barab and Plucker, Educational Psychologist, 2002, p. 165) 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

15 Succesfulde talentudviklingsmiljøer K
Succesfulde talentudviklingsmiljøer K. Henriksen: ”The ecology of talent development in sport”, University of Southern Denmark, 2010, p Features Descriptors Training groups with supportive relationships Opportunities for inclusion in a training community; supportive relationships and friendships within the group, despite performance level; good communication. Proximal role models Community of practice includes prospective and current elite athletes; opportunities to train with the elite athletes; elite athletes who are willing to pass on their knowledge. Support of sporting goals by the wider environment Opportunities to focus on the sport; school, family, friends and others acknowledge and accept the athletes’ dedication to sport. Support for the development of psychosocial skills Opportunities to develop skills and competences that are of benefit outside the sporting domain; considering athletes as ‘whole human beings’. Training that allows for diversification Opportunities to sample different sports during early phases; integration of different sports in the daily routines; appreciation of versatile sport profiles and basic sport skills. Focus on long-term development Focus on long-term development of the athletes rather than early success; age-appropriate amount and content of training. Strong and coherent organizational culture Organizational culture characterized by coherence between artefacts, espoused values and basic assumptions; culture provides stability to the group and supports a learning environment. Integration of efforts Coordination and communication between sport, school, family and other components; athletes experience concordance and synergy in daily life. 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

16 Dilemmaer i talentarbejdet
Arbejdet med talenter Talent: Arv, miljø eller træning? Identifika-tion: Kriterier eller intuition? Specialise-ring: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Felt: Sport eller forsker-uddannelse? 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

17 Identifikation af talent: Kriterier eller intuition?
IDE: Forudsatte, veldefinerede, gennemtænkte og offentligt tilgængelige kriterier for talent øger validiteten af kriterierne for talentidentifikation. MEN: Veldefinerede kriterier gør, at validiteten (inkl. outcome og konsekvens) som helhed bliver negativt påvirket! ÅRSAG: Veldefinerede kriterier… …leder til stereotype adfærd og præstationer …mindsker kreativitet, nytænkning og originale udtryk …hæmmer eksperters handlerum og mulighed for ”det bedste skøn” …øger risiko for (over)betoning af målbare faktorer …mindre egnede til vurdering af komplekse, multifacetterede færdigheder (A. Johansson: ”Deciding who is the best”, Umeå Universitetet, 2010) 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

18 En case Om Talentidentifikation i dansk ungdomselitefodbold
Et studie af talentidentifikation i danske herreungdomselitefodbold En case Om Talentidentifikation i dansk ungdomselitefodbold 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

19 Hvem er træneren? Hvad skal trænes?
“Scientists need to determine the nature of the subjective and implicit criteria that coaches and scouts use to identify talented players” (Williams & Reilly, 2000, p. 664). Cushion & Jones 2001, 2006; Potrac, Jones, & Cushion, 2007; Christensen, 2009 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

20 Et studie af træneres smag for talent
Christensen, MK (2009) “An Eye for Talent”: Talent Identification and the “Practical Sense” of Top-level Soccer Coaches. Sociology of Sport Journal. Formål: At udforske elitefodboldtræneres smag for talent. Metode: Dybdegående , livshistoriske interviews 4 landsholdstrænere og 4 talentudviklere Perspektiv: Hvilke kriterier bedømmer trænerne et talent på? Hvad betyder det at kunne ”se” et talent? 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

21 Teoretisk grundlag Praksis DEN “OBJEKTIVE” OMVERDEN
Pierre Bourdieu Refleksiv sociologi DEN “OBJEKTIVE” OMVERDEN SOCIALE STRUKTURER Praksis HABITUS DEN ”SUBJEKTIVE” VERDEN Transformationer Dispositioner Klassifikation Praktisk sans Dybe strukturer Smag 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

22 Spg.: Hvordan vil du beskrive de kvaliteter en talentfuld fodboldspiller har?
AUTOTELISK PERSONLIGHED: Selvstyret og selvbelønnende. Dialektisk balancering mellem LEGENDE udfordring og ARBEJDE med færdigheder. (M. Csikszentmihalyi et al. 1993) FODBOLDSPECIFIK EVNE PERSONLIGE EGENSKABER Mod Spilintelligens Lærevillig Hårdt arbejdende Dedikeret Vilje Vedholdenhed ”Drive” Spidskompetencer Selvreflekterende Eftertænksom 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

23 Spg.: Hvordan ved du at en fodboldspiller er mere talentfuld end en anden? Svar: Jeg kan bare se det! ”et mønster vi kan genkende” SE ”jeg kan bare se balancen” ”en visuel erfaring” ”få et glimt af” ”en indre målestok” ”et lille flash” ”jeg kigger efter…” ”at kigge spillere ud” ”det ser sgu’ rigtigt ud” ”du får nogle billeder ind som et eller andet sted vinder genklang” 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

24 Lakoff and Johnson: “Philosophy in the flesh”, 1999
SE Synet er et sensomotorisk domæne og derfor en primær metafor. FORNEMME Synsindtryk (subjektive erfaringer) evalueres og bliver til billeder og mønstergenkendelse. VIDE Billeder og mønstergenkendelse etableres som viden hos den person, som har set og erfaret disse mønstre. Lakoff and Johnson: “Philosophy in the flesh”, 1999 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

25 Perspektiver for talentidentifikation
Visual erfaring og mønstergenkendelse (intuition) dominerer trænernes smag for talent. Såkaldt ”personlig” smag er ikke så personlig endda, for smag skabes i praksis i et socialt miljø. Smag bruges til at tildele spillerne forskellig kapital. En person kan kun anerkendes som talent i omgivelser, hvor netop dén slags talentfuldhed værdsættes. Derfor får det betydning, i hvilket miljø både talentet og træneren befinder sig. Sidemandsoplæring og miljøskift kan gøre trænernes intuition mere bevidst og fleksibel. 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

26 Dilemmaer i talentarbejdet
Arbejdet med talenter Talent: Arv, miljø eller træning? Identifika-tion: Kriterier eller intuition? Specialise-ring: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Felt: Sport eller forsker-uddannelse? 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

27 Timing og kriterier? Tidlig udvælgelse Udvælgelse af hvad?
Ønske (håb) om at identificere talenter så tidligt som muligt. Større mulighed for at udvikle talenterne over en længere periode. Vanskeligt at identificere præcise, endsige objektive, kriterier for talent (Simonton, 1999, Morris, 2000) Prognosens præcision falder markant med øget kompleksitet i sporten (Vaeyens, et al. , Sports Medicine, 2008) 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

28 Relativ alderseffekt (RAE) i fodbold
Tidligt fysisk udviklede børn Favoriseres p.g.a. deres fysiske størrelse og styrke Får mere positiv feedback og ses mere af træneren Selekteres tidligt (12-13 års alderen) Men spillerne udvikler sig og det samme gør spillet…. Fødselskvartal, selekterede U15-U18 fodboldspillere Helsen et al. Journal of Sports Sciences, June 2005; 23(6): 629 – 636 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

29 Dilemmaer i talentarbejdet
Arbejdet med talenter Talent: Arv, miljø eller træning? Identifika-tion: Kriterier eller intuition? Specialise-ring: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Felt: Sport eller forsker-uddannelse? 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

30 Talentudvikling eller talentafvikling?
Afgørende inklusion/eksklusion sker som 13-årig (RAE). Enten vælger du systemet (rettelig: systemet vælger dig) eller også har du ikke en chance. I års alderen forsvinder halvdelen af de talenter, som blev identificeret af systemet. De bliver erstattet med spillere udenfor selektionssystemet. Spillere blev fravalgt i års alderen på grund af RAE. Vejen til eliten er langt mere nuanceret end selektionssystemet kan rumme! Anbefaling: Nedjuster forventningerne til det systematiske, strategiske selektionssystem! Konklusionerne i bogen er yderst tankevækkende, og her skal nævnes tre af dem. For det første, den afgørende inklusion og eksklusion i fodboldforbundets selektionssystem sker i 13-års alderen som følge af RAE (se f.eks. diagram 4, p. 52). Det betyder at foreningssocialiseringen har trange kår for fodboldspillere allerede i års alderen, hvor de ellers kunne begynde at engagere sig mere aktivt og involverende i foreningens aktiviteter – stik imod statens målsætning om at børne- og ungdomsidrætten skal udformes (demokratisk) med udgangspunkt i børn og unges egne interesser, behov og forudsætninger. For det andet, resultaterne viser tydeligt, at selektionssystemet frem til og med 19 års alderen systematisk stiller spillere født i anden halvdel af året, og i særdeleshed spillere født i sidste kvartal, ringere end andre spillere (se f.eks. diagram 7, p. 56). Der er næste fire gange så stor chance for at tilhøre ungdomslandsholdsgruppen hvis man er født i første kvartal sammenlignet med sidste kvartal. Hvis vi godtager antagelserne, at der i fødselsøjeblikket ikke findes nogen som helst sammenhæng mellem et individs potentielle talent for at udvikle sig til elitefodboldspiller og hvilken dag på året han/hun bliver født, og at der ikke findes nogen sammenhæng mellem fødselsdag og tilbøjelighed til at begynde at spille fodbold i en forening, hvilket i fodboldens tilfælde indebær at de fleste begynder som 5-7-årig, så må vi konkludere, at selektionssystemet fuldstændig irrationelt og kontraproduktivt ekskluderer mulige talenter. For det tredje er ses det, at i årene fra 19-års alderen til 25-års alderen forsvinder halvdelen af de talent, som faktisk blev identificeret af systemet, og denne halvdel er ved 25-års alderen erstattet med spillere, der har været udenfor selektionssystemet på foreningsniveau (se f.eks. diagram 12, p. 63). Samtidig er disse spillere kendetegnet ved at de fleste er født i sidste halvdel af året, og netop fravalgt i de afgørende år (13-15 års alderen) på grund af RAE. Som interviewmaterialet viste, er der tilsyneladende både en ’motorvej’ (selektionssystemet) og en ’bjergsti’ til toppen. Samlet viser bogen, at træfsikkerheden i selektionssystemet er lavere en 50%, og at der findes mange andre veje fra talent til ekspert end via det officielle selektionssystem. Svensk fodboldelite skabes altså mere på trods, og ikke takket være, selektionssystemet. Selvom Petersons bog baseres på svenske studier, er idrætssystemerne i de nordiske lande så sammenlignelige, at der sandsynligvis er flere fællesnævnere end nationalspecifikke kendetegn. Med mit kendskab til talentudvikling i dansk fodbold (både som forsker og som mor til fodboldspillende børn på år) kan jeg umiddelbart genkende bogens problemstillinger. I den almindelige diskurs i dansk fodbold og i den mere overordnede logik indenfor det danske sportsfelt gives der ikke mange valgmuligheder for den unge atlet: enten vælger du systemet (rettelig: systemet vælger dig) eller også har du ikke en chance. Trods de dystre undertoner i Petersons bog, især RAE’s stadige udbredelse, er der et positivt og forfriskende budskab: vejen til eliten er langt mere nuanceret end selektionssystemet kan rumme! Derfor skal vi ikke være bange for at trodse det officielle selektionssystem og understøtte alle de atleter, der på deres egen måde finde vej til eliten. Og med tiden kan vi jo overveje, om ikke systemet i dets nuværende form skal afskaffes – det synes i hvert fald at være Petersons morale. Tomas Peterson: Talangutveckling eller talangavveckling?, SISU Idrottsböcker, 2011. 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

31 Dilemmaer i talentarbejdet
Arbejdet med talenter Talent: Arv, miljø eller træning? Identifika-tion: Kriterier eller intuition? Specialise-ring: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Felt: Sport eller forsker-uddannelse? 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

32 To tankegange om talentudvikling
En evolutionær udviklingstankegang: prioriterer en bred talentmasse i så lang tid som muligt. En strategisk udviklingstankegang: sorterer og udtynder i talentmassen på et meget tidligt tidspunkt. 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

33 Er talent udgangspunktet eller resultatet?
Medfødt gave Naturligt anlæg Født talent ”Agency” timer Tidlig specialisering Målrettet træning (Ericsson and Lehmann, 2006) Miljø Sociale betingelser ”Økologiske nicher” (fx Barab and Plucker, 2002) Held (Gagné 2004) 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

34 Talent afhænger af øjnene der ser
12. april 2012 Mette Krogh Christensen

35 Dilemmaer i talentarbejdet
Arbejdet med talenter Talent: Arv, miljø eller træning? Identifika-tion: Kriterier eller intuition? Specialise-ring: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Felt: Sport eller forsker-uddannelse? 12. april 2012 Mette Krogh Christensen

36 Tak for jeres opmærksomhed
Udvalgte referencer: Christensen, MK (2009) “An Eye for Talent”: Talent Identification and the “Practical Sense” of Top-level Soccer Coaches. Sociology of Sport Journal. Christensen, MK & Sørensen, JK (2009) Sport or school? Dreams and dilemmas for talented young Danish football players European Physical Education Review. Christensen, MK (2008): Elitefodboldtræneres praktiske sans for talent. I: Henriksen, K (red.): Inspiration til talentudvikling – et psykologisk perspektiv. Syddansk Universitetsforlag. Christensen, MK et al. (2008): Unge fodboldtalenters veje mod toppen – evolutionær eller strategisk talentudvikling? Idrætshistorisk Årbog. Christensen, MK et al. (2011): Situated learning in youth elite football: a Danish case study among talented male under-18 football players. Physical Education and Sport Pedagogy. Tak for jeres opmærksomhed …og tak til Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Team Danmark og Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation for finansiel støtte. 12. april 2012 Mette Krogh Christensen