Storylinemetoden Eksemplificeret ved et Harry Potter Storylineforløb

Præsentationer af emnet: "Storylinemetoden Eksemplificeret ved et Harry Potter Storylineforløb"— Præsentationens transcript:

1 Storylinemetoden Eksemplificeret ved et Harry Potter Storylineforløb
Oplæg af Conni Camille Isgaard

2 Storyline praktiseres i dag over hele verden
Litauen Skotland Holland Californien Island Tyskland Bahrain Danmark Hong Kong Australien USA Hvorfor er Storyline filosofien blevet så populær Didaktik i snæver betydning: formål, mål og indhold.

3 Didaktik i bredere betydning tager stilling til form og metode
Kort historisk tilbageblik: Mens mål-middel-didaktikken stod stærkest i USA i 60’erne. Begyndte man i Skotland at finde alternative undervisningsformer bl.a. ved at slå fagene sammen. I USA forsøgte man at styre elevens læring ved at dele undervisningen op i klare elementer/fag, så de kunne målsættes og evalueres. Mål-middel-didaktikken blev bl.a. kritiseret for at have et for snævert læringssyn for at imødekomme målpræciseringen. Powlov, Watson og især Skinner regnes for adfærdspsykologiens grundlæggere. Ralph Tyler var kendt for at arbejde med metoder der styrer og kontrollere målene for undervisningen. Det er vigtigt at gøre sig klar om man underviser ud fra konservativ didaktik eller progressiv didaktik, når der skal vælges evaluerings model De didaktiske retninger i USA var domineret af positivistisk funderet psykologi som ofte kaldes behaviorisme eller adfærdspsykologi. Erfaringspædagogikken blomstre dog andre steder i verden, bl.a. i Skotland.

4 Hvordan opstod Storylinemetoden og hvad kan vi bruge metoden til?
Det skotske undervisningsministerium ændrede allerede retning i 1965 ved at opfinde et ny fag: Environmental Studies (miljøbestemte studier) som skulle sammensættes af flere fag: historie, geografi, videnskab, teknologi og sundhed Det var ikke kun indholdet der blev ændret, men også filosofien bag måden der skulle undervises på. Oversat citat fra den skotske læseplan i 1965: ”Hvordan barnet lærer er undervisningsmæssigt ikke mindre vigtigt end, hvad det lærer… Gennem et bredt udvalg af erfaringer/oplevelser gives eleven mulighed for at deltage aktivt i sin egen læring.” Ekspressive Arts (udtrykkende kunst) i form af håndarbejdsaktiviteter, drama og musik blev foreslået som en del af denne undervisning. Lignende målsætninger har vi i den danske folkeskolelov hvilket ses i forbindelse med Projektarbejdsformen, n/t og nu sammenlægningen af fysik, geografi og biologi. Kritik i Danmark. Håkonsson. Jeg i Skotland Storylinemetoden praktiseres i dag i rigtig mange lande fx Californien, Island, Litauen, Hong Kong, Australien og USA

5 Hvordan tror du en pingvin ser du?
Metoden i praksis Hvordan tror du en pingvin ser du? Eleverne motiveres til at reflektere over et eller andet, hvorpå der laves hypoteser og modeller. Har en pingvin ører? Herved opstår relevante og naturlige elevspørgsmål, da eleverne får afgrænset hvad de tror de ved og hvad de ikke ved! Elevernes hypoteser er i begyndelsen af emnet baseret på, hvad de ved, og hvad de tror de ved/forestiller sig, altså baseret på tidligere erfaringer og ideer. Hvis man laver modeller over noget og når at reflekter, kan man også bedre huske det bagefter. Den naturlig undren bliver så basis for undersøgelse i virkelig/eksisterende viden i fx tekstbøger eller ude i nærmiljøet/samfundet.

6 Metodens læringssyn Assimilativ læring Akkommodativ læring
Metodens læringssyn blev baseret på, at læring skal tage udgangspunkt i elevens eksisterende viden og erfaringer, som igen leder til at eleven lærer noget nyt ved udførelse af aktiviteter. Filosofien ligger tæt op af Piagets adaptions læringsteori om ligevægtsprocessen mellem assimillation og akkommodation. Assimilativ læring Eleven optager indtryk fra omgivelserne og lægger de nye oplevelser til allerede eksisterende strukturer. (elevernes diskussion og hypotesemodeller umiddelbart efter læreren har stillet nøgle- spørgsmål). Akkommodativ læring Eleven skal rekonstruere tidligere etablerede strukturer gennem nedbrydning, frisættelse og reorganisering, hvilket kan være krævende, da der skal ændres opfattelse. (hypotesemodellerne sammenlignes med virkelig/eksisterende viden). 1)Hvordan kunne man integrere disse aspekter fra læseplanen, hvor der skulle var fokus på børne-centreret tilgang med aktiv, opdagende læring samt omlægning til differentieret gruppearbejde? Steve Bell, Fred Rendell og Sallie Coverly Harknes fra Glasgow blev 1967 styregruppen der skulle udvikle strategier til at integrere denne nye filosofi i overensstemmelsen med læseplanen. 2) Filosofien ligger tæt op af: Vygotskijs teori om at læring sker i zonen for den nærmeste udvikling. Reorganisering

7 Filosofien bag nøglespørgsmål
Filosofien bag nøglespørgsmålene er ikke at forvente et korrekt svar. Svaret er ikke det primære mål, men processen som eleven gennemgår for at komme frem til et svar/forslag. Derfor er det vigtigt, at nøglespørgsmålene er stillet korrekt. Man skal fx ikke spørge: Hvad er der i en radiostation? Men spørge: Hvad tror I der i en radiostation? Nøglespørgsmålene skal være være åbne, så alle kan komme med kvalificeret svar. Svarene skal der argumenteres for, de kan lede til diskussion, og noget skal måske undersøges nærmere, og der skal findes dokumentation.

8 De kritiske momenter af et Storylineforløb
1)      Fastlæggelse af sted og tid. 2)      Indførelse af personer/dyr el. andre væsner. 3)      Hvilken livsform der skal undersøges. 4) Begivenheder/problemer der skal løses. 5) Hypotesen/modellen sættes så vidt mulig i relation til virkelig/eksisterende viden. Lærerens nøglespørgsmål er styringsparameter for rammen af Storylineforløbet. Det der kommer ud af spørgsmålene, er op til eleverne! Man kan sige at læreren kender kapiteloverskrifterne som i en bog, men det er eleverne der fremstiller indholdet i kapitlerne.

9 Elevernes hypoteser bliver løbende evalueret og forhåbentlig sker der
erkendelser (akkommodation) når klassen sammenligner deres modeller med virkeligheden fx: politistation butik radiostation museum brandstation avisredaktion Ikke i Storylinebogen

10 Mål med Harry Potter Storyline
Ved brug af Storylinemetoden blev der bl.a. stilet imod at opfylde folkeskolens formål § 1. stk. 2: ”Folkeskolen må søge at skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.” - At få eleverne til at samarbejde i både lærervalgte og selvvalgte grupper. - At få eleverne til at bruge deres fantasi samt udvikle deres kreative sider - At køre et tværfagligt forløb, hvor det kreative samt det faglige arbejde foregår i et samspil. - At processen er lige så vigtig som det endelige produkt. - At eleverne skal lære at fordybe sig i arbejdet. - At alle elever, fagligt svage samt stærke, skal kunne bidrage til projektet på hver deres niveau. - At det er vigtigt, at alle elever føler sig nyttige i samarbejdet.

11 Lærerne planlægger episoder med nøglespørgsmål
Hele forløbet kan findes på Første episode: Introduktion af Harry Potter Nøglespørgsmål: Harry har lige fundet ud af han er en troldmand. Hvad vil du spørge om, hvis du fandt ud af, at du er en troldmand/heks?  Anden episode: Introduktion af Diagonalstræde (Eleverne har nu hørt om Harry, og han træder for første gang ind i den hemmelige troldmandsgade: Diagonalstræde) Nøglespørgsmål: Hvad tror I troldmandsbutikker sælger? Tredje episode: Kollagebaggrund laves Nøglespørgsmål: Hvordan skal baggrunden se ud? Fjerde episode: Butikker i Diagonalstræde Nøglespørgsmål: Hvilke butikker tror I man kan finde i Diagonalstræde? Første elevpræsentation: Hvad tror I, man skal gøre for at lave en god præsentation? Trylle spil, varer: Hvilke magiske evner/kræfter har din ting? Femte episode: Rejse/Hogwartsekspressen (Harry har nu købt de nødvendige ting, og sidder nu på sit værelse og tænker: ”Hvordan kommer jeg til Hogwarts?”) Nøglespørgsmål: Hvordan tror I trolde og hekse kan rejse? Sjette episode: Personer i Harrys verden (dukker laves) (Harry er på vej til Hogwarts skole for heksekunster og troldmandskab, hvor han i toget møder andre elever) Nøglespørgsmål: Hvordan tror I personerne ser ud? Hvordan vil I beskrive jeres person? (personkarakteristik)

12 Skema for Storyline Side 7.
Tema: Harry Potters historie, et fantasi forløb. Storyline- episode Nøgle- spørgsmål Aktiviteter Organisation Materialer Produkt Mål/øvelse (Dansk) 2 lektioner. Femte episode: Rejse/ Hogwarts-ekspressen. Evt. først tirsdag. Sjette episode: Personer i Harrys verden. Harry har nu købt de nødvendige ting, og sidder nu på sit værelse og tænker: Hvordan kommer jeg til Hogwarts? Hvordan tror I trolde og hekse kan rejse? Hvordan tror I, personerne ser ud? Handlespil i engelsk evalueres, f.eks. hvorfor vil det være en god ide at købe Majas tæppe? Skriv mindst 4 forslag ned i jeres logbog (kan suppleres med tegning). Opsamling på klassen. J.K. Rowlings bud på Harrys første rejse: Læs 5 afsnit fra bogen og find den rigtige rækkefølge (Ron introduceres). Lim afsnittene på et blankt stykke papir (de hurtige elever øver et afsnit til højtlæsning for klassen). Uddrag fra Harrys rejse læses højt af læreren (Hermione introduceres). Lektier: Vælg en person fra Harry Pottes verden. Skriv stikord i logbog til hvordan han/hun kan se ud. Logbog. Dagens aktiviteter og samarbejde evalueres. Logbøger. 5 afsnit (udklip) fra ”Harry Potter og De Vise Sten” side Blankt papir + lim. Fra side Logbog. Tingene udstilles. Mindst 4 fantasifulde rejsemåder. Tekst i rigtig rækkefølge. Stikord. Kreativ tænkning. Orienterings- læsning. Højtlæsning. Lytteøvelse. Skriftlig refleksion og evaluering.

13 Hvordan tror du de personer Harry møder ser ud?

14 Hvordan vil du beskrive din person?
Eleverne skulle snakke engelsk med deres dukker.

15 Hagrid bliver forelsket
Personkarakteristik opdateres løbende efterhånden som Storylineforløbet skrider frem… Hagrid bliver forelsket og får en kone Dobby bliver drillet af ny elev

16 What do you think the shops in Diagon Alley sells?
This magic hat is only 10 £ We haven’t got at bank! Welcome to Gringotts You get 20 Gallons for 15 £. 17 silver Sickles to a Gallon

17 Eksempler på nøglespørgsmål
Den filosofiske sten kan lave guld og gøre mennesker udødelige. Hvad tror I fordelene og ulemperne er ved at eje den? Hvordan tror I Dombledore bedst kan beskytte den filosofiske sten?

18 Rocy og Steve ender i fængsel
Rocy har brækket armen! Hvad tror du der er sket? Hvordan kan problemet løses? Rocy og Steve bryder ind hos Magonagal og Dobby. Rocy og Steve ender i fængsel

19 Målsætning og flow FLOW Udfordringer Angst Undervisningsmål Kedsomhed
Læringsmål (inspireret af Knoop, 2002) Kompetencer

20 Storylinemetoden imødekommer krav i Folkeskoleloven og Fælles mål
”Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver.” ”tage udgangspunkt i barnets situation” ”Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg i videst mulig omfang skal foregår i samarbejde med eleverne.” ”undervisningsdifferentiering” ”tværfaglighed” §5 ”Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.” Storylinemetoden forbereder eleverne til at arbejde projektorienteret

21 Oversigt over begrebsdefinition på de 5 didaktiske hovedpositioner
Kritisk erfaringspædagogik (kritisk videnskab) Kritisk-konstruktiv didaktik og dannelsesteori Oversigt over begrebsdefinition på de 5 didaktiske hovedpositioner Nymarxistisk teori: Sociologisk fantasi: Se sammenhæng ml. konkrete samfundsbegivenheder. Kritisk erfaringspædagogik: (ikke baseret på marxistisk teori) Elevernes erfaringer leverer det eksemplariske udgangspunkt. Deltagerstyret projektarbejde Beslægtet med teorierne om handlekompetence Tager udgangspunkt i kulturtraditionen samt eleven Medbestemmelse Handlekompetence Forholde sig kritisk Indsigt i sammenhænge Diskutere og tage stilling Læreren er igangsætter og inspirator og må træde tilbage som traditionel kundskabs formidler. Projektorganiseret undervisning Å n d s & K r i t k V e a b Progressiv didaktik Konservativ didaktik (Naturvidenskab) Udgangspunkt i barnet Gode vilkår for vækst Frihed, Selvregulering, Deltagerstyring Alle sider af barnets potentiale. Kropslig og Musisk- Kreative aspekter Social læring Fællesskab (Mål-middel-didaktikken) Fagdelt undervisning Basale færdigheder Læsning, Skrivning, Regning Paratviden i Historie, Geografi Naturhistorie og Biologi Enkeltaktiviteter Bedømmelse Karakter Godt indhold, som eleverne kan relatere til. Eleverne skal lære selv at arbejde videre og lære mere. Vurdere kritisk, analysere og skabe struktur. Give eleverne adgang til yderligere viden. Lærerens opgave er at stille krav og forventninger, give feedback og skabe varm og frugtbar atmosfære. Kritisk erfaringspædagogik er resultatet af mødet mellem progressivisme og en kritisk, nymarxistisk samfundsteori. Kritisk erfaringspædagogik ser det som deres opgave at lære elever at se sammenhæng ml. konkrete samfundsbegivenheder og give eleverne handlekompetence til at ændre samfundsproblemerne. Her skal eleverne tage udgangspunkt i deres egne erfaringer. Miljø- og sundhedsemner. Kritisk-konstruktiv didaktik og Dannelsesteori mener at målet ikke er at kvalificere til arbejsmarket eller til en bestemt politisk eller interessepræget samfundsopfattelse, men at der skal tages udgangspunkt i kulturtraditionen. Den kognitive didaktik (relationstænkning, ånds- og kritisk videnskab samt lidt humanisme)

22 Hvad skal jeres Storyline/undervisning bære præg af?
Hvilke evalueringsmetoder passer bedst til hvilke didaktiske tilgange og mål? Mål: Evaluerings metoder: Didaktiske tilgange: Hvad skal eleven lære? Læsning Skrivning Fakta viden Grammatik Regnearter Praktiske fag Paratviden Selvregulering Socialisering Kreativitet Se sammenhænge Medbestemmelse Samfundsforståelse Forholde sig kritisk Handlekompetencer Diskutere og tage stilling Analysere Skabe struktur Lukkede eller åbne problemstillinger Processen Samarbejde Ansvar for egen læring osv. Samfundsforandring Hvordan skal eleverne og lærerne evaluere? Test Prøver/karakter Eksamener Portfolie Afleveringer Logbøger Spørgeskemaer -Sammenligninger Mundtlige evalueringer i kl. Respons Elevsamtaler Classroom management med belønning Café evaluering Kollegarespons SMTTE-model Supervision Andre? X kritisk erfaringspædagogik (X marxistisk) X kritisk konstruktiv X progressiv Viden kognitiv Eleven X X konservativ (X nyhumanisme) Traditionsformidling

23 Storylinens indhold evalueres løbende
Målene i Harry Potter projektet blev evalueret med individuel spørgeskema efter forløbet: Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Hvordan har det været at arbejde med Harry Potters verden? Hvordan har det været at lave collage? ___________________________________________ ___________________________________________________________________ Hvordan har det været at skrive personkarakteristik? Hvordan har det at været svare på lærernes spørgsmål? Hvordan har det været at lave Diagonal Stræde? Hvordan har det været at arbejde i grupper?

24 Hvordan kommer vi i gang?
            Tænk på jeres årsplan/læseplaner.   Hvilket emne passer godt til et Storylineforløb?   Kan de 5 momenter i et Storylineforløb indgå?   )      Fastlæggelse af sted og tid )        Indførelse af personer/dyr el. andre væsner )      Hvilken livsform der skal undersøges ) Begivenheder/problemer der skal løses ) Hypotesen/modellen sættes så vidt mulig i relation til virkelig/eksisterende viden.   Hvilke overordnede områder skal eleverne omkring?   Prøv at stille nogle nøglespørgsmål til emnet. Husk spørgeteknikken!     Hvad skal evalueres? Brug det ”Didaktiske univers” og beslut, hvilke fokuspunkter der skal være i jeres undervisning/elevernes læring.