PSYKISK SYG OG MISBRUGER – HVORDAN KOMMER MAN SÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET?

Præsentationer af emnet: "PSYKISK SYG OG MISBRUGER – HVORDAN KOMMER MAN SÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET?"— Præsentationens transcript:

1 PSYKISK SYG OG MISBRUGER – HVORDAN KOMMER MAN SÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET?
DANSKE HANDICAPORGANISATIONER AALBORG KONGRES- OG KULTURCENTER 4. MAJ 2009.

2 HVAD HAR VAN GOGH MED DET AT GØRE?

3 DET ER IKKE NOK MED GODE INTENTIONER.

4

5 NØDVENDIGT MED VIDEN OG ENGAGEMENT.

6 VÆSENTLIGT AT KENDE SINE EGNE KOMPETANCER

7 SE VIRKELIGHEDEN I ØJNENE.

8 FRUSTRATIONSHÅNDTERING OG FORMIDLING

9 HOLDNINGSÆNDRING

10 MAN SKAL VIDE, HVAD MAN SKAL GØRE.

11 UNDGÅ AT LADE SIG PROVOKERE TIL GENSIDIG FASTHOLDELSE AF FORDOMME.

12 EUFORI

13

14

15

16 AAB-DEPORTIVO LA CORUNA

17 EUFORIEN FREMMER FÆLLESSKABSFØLELSEN

18

19 MISBRUGSSTOFFERNE ALKOHOL CANNABIS AMFETAMIN KOKAIN ECSTASY LSD
SVAMPE, KAKTUS BENZODIAZEPINER OG DE ANDRE.

20

21 DOBBELTDIAGNOSE 2 SAMTIDIGE DIAGNOSER
PRINCIPIELT - EN PSYKISK LIDELSE I KOMBINATION MED EN MISBRUGSTILSTAND I PRAKSIS – OFTEST – EN MERE BETYDENDE PSYKISK SYGDOMSTILSTAND I KOMBINATION MED EN MERE OMFATTENDE MISBRUGSTILSTAND.

22 DOBBELTDIAGNOSE OFTE MERE END DOBBELT
SIKRE FYLDESTGØRENDE UDREDNING AF SÅVEL DEN PSYKISKE TILSTAND SOM ANVENDELSEN AF MISBRUGSSTOFFERNE – HERUNDER KRONOLOGI, VIRKNING, OMFANG ETC.

23 HVILKE PSYKISKE LIDELSER
SKIZOFRENI (CA. 50 % AF DE SKIZOFRENEPATIENTER HAR SAMTIDIG ET MISBRUG) BIPOLARE SINDSLIDELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PRÆGET AF DÅRLIGERE PERSONLIGHEDSMÆSSIG INTEGRATION ADHD DEPRESSIVE TILSTANDE ANGSTTILSTANDE PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER, ANDRE

24

25

26 ADHD DET STORE DYR I ÅBENBARINGEN, BL.A.,FORDI MAN
KAN SENDE ”ABEN” VIDERE – TROR MAN. TROR, DER ER NEMME LØSNINGER PÅ DETTE SELVRAPPORTERINGSSKEMAER ANTAGES AT VÆRE LIG DIAGNOSTISK UDREDNING KLIENT/PATIENT OG PRIMÆR KAN MÅSKE LETTERE BLIVE ENIGE OM, AT DETTE ER PROBLEMET, NÅR IKKE ANDET LYKKES ELLER KAN LADE SIG GØRE

27 ADHD MEN DIAGNOSEN ER SVÆRERE AT STILLE HOS VOKSNE STOR COMORBIDITET
SÆRLIGE BEHANDLINGSMÆSSIGE OVERVEJELSER VED SAMTIDIGT MISBRUGSPROBLEM OG MEGET ANDET.

28 HVORFOR ANVENDE MISBRUGSSTOFFER?
FOR AT FÅ DET GODT FOR AT FÅ DET BEDRE FOR AT KLARE SIG BEDRE NYSGERRIGHED – GØRE SOM DE ANDRE (EKSPERIMENTERENDE, GRÆNSESØGENDE)

29

30 DET SKER DER SGU DA IKKE SÅ MEGET VED!

31

32 used to be Science has come a long way in helping us understand how drugs of abuse affect the brain.

33 Slide 16: Positron emission tomography (PET) scan of a person on cocaine
Cocaine has other actions in the brain in addition to activating reward. Scientists have the ability to see how cocaine actually affects brain function in people. The PET scan allows one to see how the brain uses glucose; glucose provides energy to each neuron so it can perform work. The scans show where the cocaine interferes with the brain's use of glucose - or its metabolic activity. The left scan is taken from a normal, awake person. The red color shows the highest level of glucose utilization (yellow represents less utilization and blue shows the least). The right scan is taken from a cocaine abuser on cocaine. It shows that the brain cannot use glucose nearly as effectively - show the loss of red compared to the left scan. There are many areas of the brain that have reduced metabolic activity. The continued reduction in the neurons' ability to use glucose (energy) results in disruption of many brain functions.

34

35

36 Dopamine D2 Receptors are Lower in Addiction
Cocaine DA DA DA DA DA DA DA DA DA DA DA DA Meth Reward Circuits Non-Drug Abuser DA D2 Receptor Availability Alcohol DA DA Drug-induced repeated disturbances in dopamine cell activity can lead to long-term and deleterious effects in the brain. These effects can be detected using brain imaging technologies. Positron emission tomography (PET), for example, is a powerful technique that can demonstrate functional changes in the brain. The images depicted in this slide using PET show that similar brain changes result from addiction to different substances, particularly in the structures containing dopamine. Dopamine D2 receptors are one of five receptors that bind dopamine in the brain. In this slide, the brains on the left are those of normal controls, while the brains on the right are from individuals addicted to cocaine, methamphetamine, alcohol, or heroin. The striatum (which contains the reward and motor circuitry) shows up as bright red and yellow in the normal controls, indicating numerous D2 receptors. Conversely, the brains of addicted individuals (on the right row) show a less intense signal, indicating lower levels of D2 receptors. This reduction likely stems from a chronic overstimulation of the second (post-synaptic) neuron (schematically illustrated in the right hand column), a drug-induced alteration that feeds the addict’s compulsion to abuse drugs. DA DA DA DA Heroin Reward Circuits Control Addicted Drug Abuser

37

38 Dopamine Transporters in Methamphetamine Abusers
Motor Task Loss of dopamine transporters in the meth abusers may result in slowing of motor reactions. 7 8 9 10 11 12 13 1.0 1.2 1.4 1.6 1.8 2.0 Time Gait (seconds) 4 6 14 16 Delayed Recall (words remembered) Dopamine Transporter Bmax/Kd Normal Control Memory task Loss of dopamine transporters in the meth abusers may result in memory impairment. Dopamine transporters decrease and mental function is compromised when a person abuses methamphetamine. The brain image at the top is from a normal control. The striatum is brightly lit in red and yellow, indicating the presence of many dopamine transporters. In contrast, the brain of a methamphetamine abuser (bottom) shows much less binding in the striatum, indicating that methamphetamine abusers suffer significant reductions in dopamine transporters. But what does this mean functionally? The graphs on the right side show the impact on motor and memory tasks of this methamphetamine-driven decrease in dopamine transporters. The magnitude of the decline in number of dopamine transporters corresponds to the extent of motor and memory impairment. Methamphetamine Abuser Volkow et al., Am. J. Psychiatry,

39 HEROINHJERNE

40

41 ”MISBRUGSALDEREN”

42

43

44 SYGDOMSMODELLEN KAN I ALT FALD BRUGES KONSTRUKTIVT HVIS MAN DERVED:
UNDLADER AT FOKUSERE PÅ, HVEM DER KAN GØRE FOR DET I STEDET FOKUSERER PÅ, HVAD DER KAN GØRES VED DET – OG AF HVEM – OG PÅ AT ANSVARET FOR AT GØRE NOGET VED DET (OFTEST) ER FÆLLES.

45 Relapse Rates Are Similar for Drug Addiction & Other Chronic Illnesses
Type I Diabetes 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Hypertension Asthma 40 to 60% 30 to 50% 50 to 70% Percent of Patients Who Relapse Relapse rates are similar for drug addiction and other well-characterized chronic illnesses. This slide compares relapse rates for drug-addicted patients and those suffering from diabetes, hypertension, and asthma. Relapse is common and similar across these illnesses (as is adherence to medication). Thus, drug addiction should be treated and evaluated like any other chronic illness. McLellan et al., JAMA, 2000.

46 HVEM GØR HVAD?

47 BEHANDLING. DET VILLE VÆRE SÅ LET, HVIS……

48 FØR

49 EFTER

50 IKKE ALT (INTET) ER SORT/HVIDT.

51 JOBCENTERMEDARBEJDERENS OPGAVE
AT SIKRE HENVISNING TIL RELEVANT FORANSTALTNING – UDREDNING, BEHANDLING, HVIS DETTE IKKE ALLEREDE HAR FUNDET STED. OG OFTE – FØR DETTE – MOTIVERE KLIENTEN FOR DETTE.

52 KRAV TIL UDREDNINGEN AT DENNE BESKRIVER
AKTUELLE SYMPTOMER OG FUNKTIONSKOMPETANCER TIDLIGERE KOMPETANCER SAMSPILLET MELLEM UDVIKLINGEN AF MISBRUGSAFHÆNGIGHEDEN, DEN PSYKISKE LIDELSE OG UDVIKLINGEN AF SOCIALE OG UDDANNELSESMÆSSIGE KOMPETANCER.

53 KRAV TIL UDREDNINGEN NÅR DER ER TALE OM SPECIALLÆGEERKLÆRINGER, SOM KOMMUNEN SELV INDHENTER I DYRE DOMME, BURDE DET VÆRE EN SELVFØLGE. IKKE BLOT SYMPTOMOPREMSNINGER MED FORMULERINGER TAGET DIREKTE FRA DE DIAGNOSTISKE KRITERIER.

54 SHS´S VEJLEDNING DET OVERORDNEDE ANSVAR FOR UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF PSYKISKE SYGDOMME I DE KOMMUNALE MISBRUGSSYSTEMER ER LÆGELIGT.

55 BEHANDLING EN INTEGRERET BEHANDLINGSINDSATS RETTET MOD MISBRUGET OG DEN PSYKISKE LIDELSE MEST VIRKSOM. DETTE GØR SIG MEST MARKANT GÆLDENDE JO MERE UDTALT DEN DOBBELTE PROBLEMSTILLING GØR SIG GÆLDENDE.

56 BEHANDLING EN INTEGRERET BEHANDLING KAN VANSKELIGGØRES AF, AT DENNE NØDVENDIGVIS MÅ FOREGÅ I ET SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG REGION. IKKE SÅ PROBLEMATISK, HVIS DE RESPEKTIVE BEHANDLINGER KAN FORLØBE FASISK.

57 MISBRUGSBEAFHANDLING
MEDICINSK BEHANDLING ABSTINENSBEHANDLING AVERSIONSBEHANDLING (ANTABUS) SUBSTITUTIONSBEHANDLING (METADON, BUPRENORFIN) PSYKOTERAPEUTISK (KOGNITIV) ”TERAPEUTISK”

58 BEHANDLING OG BESKÆFTIGELSESMÆSSIG INDSATS
I DE TILFÆLDE, HVOR DEN MISBRUGSRETTEDE DEL AF BEHANDLINGEN ALENE FORGÅR I KOMMUNALT REGI BURDE DETTE KUNNE INDEBÆRE ORGANISATORISKE FORDELE.

59 BESKÆFTIGELSESRETTEDE TILTAG
BØR IDEELT SET GØRES FASESPECIFIKKE I FHT. DEN ØVRIGE INDSATS OG BEHANDLING.

60 BESKÆFTIGELSESRETTEDE TILTAG
I EN TILSTAND PRÆGET AF FORTSAT MISBRUG OG UTILSTRÆKKELIGT BEHANDLET PSYKISK LIDELSE VIL DET TYPISK KUN KUNNE DREJE SIG OM AKTIVERING. AKTIVERING KAN PÅ DEN ANDEN SIDE MÅLRETTES I FORHOLD TIL FREMME AF MOTIVATION OG BASALT SOCIALT SAMSPIL.

61 BESKÆFTIGELSESRETTEDE TILTAG
JO MERE UDTALT DEN PSYKISKE SYGDOMSGRAD ER, DESTO MERE AFGØRENDE ER DET, AT DENNE PRIMÆRT BEHANDLES – F.EKS. MED ANTIPSYKOTISK MEDICIN.

62 PROGNOSEN SOM UDGANGSPUNKT I BEDSTE FALD SVARENDE TIL, HVAD DEN PSYKISKE LIDELSE ALMINDELIGVIS VILLE INDEBÆRE. MEN DETTE INDEBÆRER JO TYPISK, AT MISBRUGSPROBLEMET SKAL VÆRE NEUTRALISERET – BEHANDLET.

63 PROGNOSEN FINDES DE EGNEDE TILBUD I DAG? TIL AFKLARING
TIL MERE VARIG BESKÆFTIGELSE (HERUNDER HENSYNTAGENDE FORMER)

64 FØLGEVIRKNIGER SUFFICIENT UDREDNING AF DISSE
F.EKS. EN NEUROPSYKOLOGISK US.

65 VÆSENTLIGST AT ETABLERE EN EGNET RELATION

66 DET KAN MÅSKE GODT I STARTEN FØLES SÅDAN

67 TAG UDGANGSPUNKT I DERES SITUATION.

68 HUSK BETYDNINGEN AF DET NONVERBALE UDTRYK

69 ENTYDIG KOMMUNIKATION

70 BEHANDLINGSALLIANCEN

71

72 MAN SKAL SE SIG GODT FOR

73

74 HUSK DET NU

75 MAN KAN IKKE BARE SNAKKE DET VÆK

76

77 EUFORI KAN FREMKALDES AF MANGE TING.

78

79 OG SÅ AF STED

80

81

82

83

84 MOTIVATION MOTIVERET FOR HVAD? OG I HVILKET OMFANG?
MOTIVATION – ERKENDELSE.

85

86 MOTIVATIONAL INTERVIEWING MILLER OG ROLLNICK
EN SÆRLIG METODE, DER TAGER UDGANGSPUNKT I AT ARBEJDE MED PATIENTENS AMBIVALENS. NOGET CENTRALT FOR METODEN ER DEN ”ÅND” SOM HERSKER MELLEM PATIENT OG BEHANDLER. IKKE KONFRONTERENDE OG IKKE DIREKTE RÅDGIVENDE. IKKE OVERTALELSE (MANIPULATION), MEN UDLØSE PATIENTENS MOTIVATION SÅ AT SIGE INDEFRA.

87 MOTIVATIONAL INTERVIEWING
ARBEJDER UD FRA ET OPTIMISTISK HUMANISTISTISK PERSPEKTIV MOTIVATION ER EN TILSTAND, IKKE ET TRÆK (STATE vs. TRAIT). AMBIVALENS ER ET NORMALT, ACCEPTABELT, FORSTÅELIGT ASPEKT FORUD FOR FORANDRING. MOTIVATION ER ET INTERPERSONELT FÆNOMEN.

88 MOTIVATIONAL INTERVIEWING
TERAPEUTEN ER ANSVARLIG FOR AT ØGE KLIENTENS/PATIENTENS MOTIVATION FOR FORANDRING. KLIENTEN/PATIENTEN ER IKKE FORPLIGTET TIL INITIALT AT KOMME TIL TERAPEUTEN OG VÆRE MOTIVERET FOR FORANDRINGEN.

89 MOTIVATIONAL INTERVIEWING
UDTRYK EMPATI ETABLERING AF PERSONLIGE MÅL ARBEJD MED MODSÆTNINGER (AMBIVALENS) GÅ MED MODSTANDEN UNDERSTØT KOMPETANCEN

90 MOTIVATIONAL INTERVIEWING
TO FASER OPBYGGE MOTIVATION FOR FORANDRING. STYRKE KLIENTENS/PATIENTENS ”COMMITMENT” TIL FORANDRING

91

92 MOTIVATIONAL INTERVIEWING
FREMME TALE OM FORANDRING FORVENT MODSTAND KLIENTEN/PATIENTEN ER TERAPEUTENS GUIDE

93 FORDEL-ULEMPESKEMA (IKKE FORULEMPESKEMA)
FORDELE VED FORTSAT STOF-ANVENDELSE ULEMPER VED FORTSAT STOF-ANVENDELSE FORDELE VED STOFOPHØR ULEMPER VED STOFOPHØR

94 MOTIVATIONAL INTERVIEWING ”OARS”-TEKNIK
OPEN-ENDED QUESTIONS AFFIRMATIONS REFLEKTIVE LISTENING SUMMARIZING

95 MOTIVATIONAL INTERVIEWING
PROBLEMIDENTIFICERING: ”I hvilket omfang har dette været et problem for dig?” BEKYMRING: ”Hvor meget bekymrer dette dig?” FORANDRINGSVILLIGHED: ”Hvad får dig til at tænke, at du er nødt til at gøre noget ved dette?” OPTIMISME: ”Hvad får dig til at tænke, at du kan ændre det nu, hvis du beslutter dig for det?”

96 DEN ENESTE TOTALT UMOTIVEREDE ER EN AFDØD PERSON!

97 (Engender Health 2003)

98 MET - MOTIVATIONAL ENHANCEMENT THERAPY
MBDDT - MOTIVATION BASED DUAL DIAGNOSIS TREATMENT LOWER MOTIVATED HIGHER MOTIVATED

99 RISIKOSITUATIONER KORTLÆGGELSE AF SITUATIONER MED STOR RISIKO FOR INDTAGELSE AF RUSMIDDEL. AFDÆKNING AF ALTERNATIVE HANDLEMÅDER

100 TÆNK ANDERLEDES ADVARSELSIGNAL AKTIVITETER U-SVING SLUTTE TIDLIGT RISIKOSITUATION SLIP TILBAGEFALD

101 Counseling and Other Behavioral Therapies
Drug Resistance Skills Problem Solving Skills Replace Drug Using Activities Interpersonal Relationships Motivation

102 Matching services to needs is critical for treatment to be successful.
Child Care Services Family Services Vocational Services Intake Processing / Assessment Treatment Plan Pharmacotherapy Continuing Care Clinical and Case Management Self-Help / Peer Support Groups Behavioral Therapy and Counseling Substance Use Monitoring Detoxification Housing / Transportation Services Mental Health Services Financial Services Medical Services It is critical that treatment services be matched to the needs of the individual for treatment to be successful. Components of drug abuse treatment appear in the rectangular boxes at the center of the slide and include activities such as detoxification, treatment planning, behavioral therapy, and aftercare. Other services, displayed in the ovals surrounding the treatment activities, are equally important in helping a drug abuser address issues critical to maintaining sobriety and establishing a productive life in their communities. Legal Services Educational Services AIDS / HIV Services