Introduktion til Digitalisering af Samlinger

Præsentationer af emnet: "Introduktion til Digitalisering af Samlinger"— Præsentationens transcript:

1 Introduktion til Digitalisering af Samlinger
Nuuk, 20. februar 2008

2 Hvorfor digitalisere? Nem tilgang ”Døgnåbne” samlinger
Sikring og aflastning af de originale fotografiske samlinger Fotografiets natur Kemisk ustabilt Miljøpåvirkeligt Forventet kort holdbarhed

3 Ændringer i arbejdsprocesser
Indsamling billedkvalitet, lagringsmedie Registrering metadata, filnavne, tilgængelighed, rettigheder Bevaring Back-up, genskabe originaler, migrering Formidling Publikation, webformidling, mangfoldiggørelse

4 Digitale billeder - de næste skridt
Billed- & Plakatarkivet, Det Dansk Filminstitut

5 Planlægning Start med slutningen! Hvad skal de digitale billeder bruges til? Hvem er brugerne? Udveksl erfaringer og ideer med andre arkiver, der findes ingen standardiserede retningslinier Økonomi. Små samlinger har andre problemstillinger end store samlinger. Ekstern job?

6 Samlingen Hvor stor er samlingen? Hvad indeholder den?
Identificering og kategorisering Tilstandsvurdering. Tal med konservator Bevaringsplan Udvælgelsen og klargøring

7 Tidshorisont 30% forarbejde 20% Udvalg af materiale til digitalisering
20% konvertering (scanning, fotografering) 10% digitalt efterarbejde (metadata) 10% kvalitetskontrol 10% Lagring (cd brænding eller overførelse til magnetiske eksterne harddrive) (Digitalisering av fotosamlinger af Hege Oulie, Norsk rapport)

8 Økonomi Uddannelse af personale og brug af ekstern ekspertise
Behov for øget arbejdskraft Indkøb og vedligeholdelse af teknologi/udstyr Drift og opgradering af billeddatabase Bevaring af analog og digitalt materiale (Digitalisering av fotosamlinger af Hege Oulie, Norsk rapport)

9 Ophavsret Tal med advokat Lav standard kontrakter med private etc.

10 Udstyr Flatbed-scanner Digitale kameraer Indretning af scanner-rum
Farvekalibrering af udstyr

11 Arbejdsgange - bevaring
Scannerpersonalet skal kunne vurdere tilstanden af det fotografiske materiale undervejs og frasortere nedbrudte materialer eller tale med konservator om specielle foranstaltninger. Efter scanning ompakkes originalerne i gode opbevaringsmaterialer og returneres til arkiv / magasin.

12 Digitale billeder SAGLIG VURDERING Tonal reproduktion – BITDYBDE
Detalje og kantreproduktion – OPLØSNING Støj og skidt – MEKANISK OG DIGITAL STØJ Farvereproduktion – KRAV TIL UDSTYRET, KALIBRERING

13 Hvad er et digitalt billed?
Bit dybde Opløsning Farve system Komprimering Platform kompertibel

14 Hvad er et digitalt billed?
Et digitalt billede består af pixels Pixel = Picture Element Definition: Et singulært punkt, som udgør den mindste byggesten i et digitalt billede Digitale billeder produceres med scanner eller digitalt kamera Pixels eksisterer i forskellige størrelser og former!! Pixels kan forstås som celler eller sensorer eller punkter, hvori lys optages (CCD) eller afgives (Skærm) Både scanner og kamera producerer pixels

15 Digital opløsning Angiver det antal pixels et billede er opdelt i (brede x højde)

16 Digital opløsning Eksempel Scanner: 600 ppi (pixels per inch)
Monitor: 72 dpi (dots per inch) Digital kamera: 480 x 640 pixels

17 Digital opløsning Et 8 x 10 print scannet ved 300 ppi giver en fil med 2,400 x 3,000 pixels Et 35mm negativ scannet ved 2,100 ppi giver en fil på 2,000 x 3,000 pixels Dvs antal pixel gange størrelse på billedet

18 Bitdybde – den 3. dimension
En bit er et binært ciffer med værdien 1 eller 0 Betegnelsen bitdybde definerer mængden af information i hver pixel Bitdybde er synonym med farvedybde eller billeddybde

19 Bitdybde – den 3. dimension
I et sort/hvid-billede vil bitdybden være 1, da hver pixel kun skal være sort (0) eller hvid (1) I et gråtone-billede vil bitdybden normalt være 8, hvorfor hver pixel kan indeholde (2x2x2x2x2x2x2x2) = 256 nuancer af grå I et farvebillede med en bitdybde på 24 (3x8), kan hver pixel indeholde = 16,7 millioner (256x256x256) farver Ved 1 bitdybde er der kun to muligheder sort eller hvid, dvs en dybde i billedet.

20 Bit gengivelse sort-hvid
2 bits gengivelse. Kun to nuancer, sort eller hvidt 8 bits gengivelse. Fuld acceptabel gråskala gengivelse til et sort-hvidt billede

21 Bit gengivelse farve 8 bit gengivelse. Ikke godt nok til fuld nuancering 24 bit (True Color) eller 16,7 mil nuancer

22 Fil størrelse Filstørrelser angives i bytes
Størrelse af billedfilen = antal pixels (brede x højde) x bitdybden / 8 bits (1 byte = 8 bites) Eks.: 3072(b) x 2304(h) x 24 / 8 = bytes eller 21.2 Mb

23 Filstørrelser og kvalitet
Højeste kvalitet arkivet har råd til at lave, opbevare og vedligeholde over tid Masterfiler - bevaringsfil TIFF, ikke fremstillet med henblik på output (web, publisering, etc.), ingen eller tabsfri komprimering Brugskopier - til daglig brug JPG, komprimeret til bestemt output

24 Data komprimering For at spare plads og download tid
Muligt at komprimere med tab af data eller tabsfrit (Lossy and lossless)

25 Data komprimering Tabsfri Tabsgenereret
Muligt at genskabe fil identisk med original filen Tabsgenereret Original data udsmides ved komprimeringen, kan ikke genskabes

26 Data komprimering LZW (tabsfri) JPEG (tab) Lempel-Ziv-Welch
Joint Photographic Experts Group

27 Data komprimering

28 Filformater RAW – det eneste 100% ukomprimerede filformat, samtlige data i en fil, forskellig for hver kamerafabrikant TIFF – højkvalitets grafisk format, understøtter alle farver, krydskompatibelt, ukomprimeret, kan komprimeres i LZW JPG – komprimeret filformat, fylder ikke, understøtter alle farver, krydskompatibelt PDF – multiplatform, flere filer sammen, tekst/billeder, farveakkurat

29 Filformater - Hold øje med disse!
JPEG bedre komprimering end JPG DNG Digital Negative Adobe konvertibelt med Tif kan læse alle RAW formater

30 JPG TIF

31 Anbefalet standard for scanning:
3000 ppi (punktopløsning) på den lange led Bitdybde på 24 bit RGB for farve og 8 bit for s/h Adobe RGB (1998) farveprofil TIFF format (ukomprimeret), PC brugervenligt (MAC åbner alt!)

32 Ved fotografering: Lav ISO-værdi (minimere støj, ”grovkornethed”)
RAW eller TIFF Adobe RGB (1998) farveprofil Højest opløsning muligt

33 Vælg rigtig dpi - ved out-put
Web dpi Avis 185 dpi Magasin 250 dpi Bogtryk 300 dpi Printer 300 dpi I 100% størrelse

34 Så stort kan et billede blive:
2160x1440 pixels ~ 3 mio. pixels: Opløsning Bredde Højde 72 dpi 76 cm cm. 185 dpi cm cm. 200 dpi cm cm. 250 dpi cm cm. 300 dpi cm cm.

35 Filenavne Undgå mellemrum i filnavne 2007-10-04 Oplæg Bibliotek.jpg
vil se sådan ud i en internetadresse: %20Oplæg&20Bibliotek.jpg Brug punktum, underscore eller bindestreg i stedet for mellemrum Begræns filnavnet til 64 karakterer Brug aldrig specielle karakterer som / : * " < > |, samt æ, ø og å

36 Sisimiut.Hundeslaede.Tepause.tif

37 Metadata Metadata er data, der leverer information om anden data.
I forbindelse med billedbevaring er 3 typer af metadata centrale: Deskriptive (Navngivning og katalogisering) Administrative (Tekniske data) Strukturel (Placering)

38 Metadata Eksempel: Deskriptive: dato, titel, type, emne, etc.
Administrative: bit-dybde, dpi, filformat, filstørrelse, scanner hardware og software etc. Strukturel: Forside/bagside, placering på albumside, sidenummer, etc.

39 Datering af billeder Muliggør kronologiske søgninger og katalogiseringer. Kun formatet åååå-mm-dd oplister filerne i korrekt rækkefølge

40 Digital arkivering – hvad går galt?
Media Alder Slid og håndtering Hardware ikke mere på markedet Software udgået af produktion Brugerfejl Hvem skrev hvad, hvor og hvordan? If the storage media is too old it will often be impossible to read the media, as no equipment is available that can read the format in question. How many people have a computer that can read a floppy disk? How many can read a 720kb disk although it is the same size as a 1.4 Mb disk? How many have a disk drive on their computer? This is why you must pay special attention to the storage media. Of course in case of images the sizes are quite different, but nevertheless I have used this as a simple explanation of the problems there may be.

41 Digitale optiske lagringsmedier
DVD-R Medium: < 10 år Format: 2-5 år Håndtering CD-R Medium: 2-30 år Format: 10 år

42 Digitalisering på Konservatorskolen

43 Fra passiv til aktiv arkiv
Konventionelle arkiver er passive arkiver Fremtidige arkiver skal være mere aktive for at overleve Bliv tekniknørd!!

44 Præventiv forebyggelse er bedre – også for digitale data
Backup, backup, backup Brug data Kontroller medie Kopier i tide Migrer i tide

45 Langtidsopbevaring Gem som .tif Gem i 300 dpi Gem i maksimal størrelse
Mindst 2 kopier Gem på forskellig teknologi (CD, DVD, magnetiske eksterne harddrive) Gem et tørt og sikkert sted Gem cd’er ved konstant temperatur Stue eller derunder – aldrig frost Spred kopier i forskellige bygninger Årlig kontrol af filerne Kopier hvert 3-4. år

46 HJÆLP OG VIDEN på WWW Digital bevaring overordnet – følg udviklingen i USA IPI - Forskningsinstitution, der udelukkende beskæftiger sig med fotografi i alle dets aspekter Hurtig afklaring af tvivlsspørgsmål Digital tutorial fra de amerikanske arkivarer – SAA Digitale standarder – en ressourceliste med relevante sites man kan følge

47 HJÆLP OG VIDEN på WWW Best practices for digital billedbehandling
In the picture - Preservation and digitisation of European photographic collections Det Kongelige Bibliotek – Afdelingen for digital bevaring Fotograf Vagn Ebbe Kier – ekspert i photoshop, scannere, kalibrering, outputformater m.m. Powerpoint fra foredrag i Silkeborg

48 Kontaktpersoner Ulla Kajser Bøgvad, Kongelige Bibliotek, ukb@kb.dk
Mogens Koch, Konservatorskolen, Lene Grinde,