Kystforvaltning I Danmark

Præsentationer af emnet: "Kystforvaltning I Danmark"— Præsentationens transcript:

1 Kystforvaltning I Danmark
Per Sørensen, Kystteknisk chef

2 Erosion, ligevægt, sedimentkilde

3 Regulering

4 Hvor reguleres hvad ? MHL 100 m Mulighed for fysisk planlægning
Statens højhedsret over søteritoriet Fodringer (strandnær og revle) Høfder og bølgebryder udenfor daglig højvandslinie Havneanlæg Opfyldninger, dæmninger m.v. Bade og bådebroer Kystbeskyttelsensloven Kystbeskyttelse generelt Terrænreguleringer

5 Ny kystbeskyttelseslov
Formålet med loven: ”Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvøm- melser samt ejendom mod oversvøm- melser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet”

6 Kystbeskyttelseslovs formål
Afvejning af hensyn: 1) Behov for kystbeskyttelse 2) Økonomi 3) Teknisk og miljømæssig kvalitet 4) Kystlandskabets bevarelse 5) Naturens frie udfoldelse 6) Rekreativ udnyttelse 7) Adgang til kysten 8) Andre forhold

7 Kommuner – en central rolle

8 §1 Proces i større sager

9 Proces i mindre sager Sagsforløbet i en § 16 – sag Ansøgning fra én eller flere enige grundejere til Kystdirektoratet Indhentning af supplerende materiale Høring: Hvornår: Kommune Farvandsvæsenet Fiskeriinspektoraterne Skov- og Naturstyrelsen Kulturarvsstyrelsen Miljøcentre Altid Anlæg på søterritoriet og kystfodring Ved gravning Kystdirektoratet Teknisk behandling Orientering ved kopi af tilladelse eller afslag: Hvornår: Alle høringsparter Naboer Danmarks Naturfredningsforening Evt. andre klagere Altid Ved klager Tilladelse eller afslag

10 Kystbeskyttelsespuljen
Type 1 - projekter omfatter nye kystbeskyttelsesprojekter Type 2 - projekter omfatter kystbeskyttelsesprojekter, der indebærer en renovering eller fjernelse af gammel, skæmmende og/eller uvirksom kystbeskyttelse Type 3 - projekter omfatter reparation af skader på diger og anden kystbeskyttelse som følge af stormflod

11 Eksempel: §1 sag, flere grundejere

12 Resultatet Bølgebrydere Skråningsbeskyttelse og fodring Høfder
Ingen beskyttelse

13 Basale kystplanlægning CZM
Kystzonen er dynamisk og undergår kort- og langtidsvariationer. Derfor skal menneskelig intervenering ske efter grundig planlægning. Kysterosion er et almindeligt fænomen som påvirker mange kyster. Det bedste tidspunkt at adressere kystproblemer er I planlægningen af aktiviteter nær kysten. Kyst erosion management må ikke ske uden at være en del af en hollistisk tilgang til kystzonen. Det er hverken teknisk realisabelt eller økonomisk forsvarligt at forhindre al kysterosion. Enhver ændring af kystlinien bør kun ske efter at littoral processerne er forstået.

14 CZM på de indre kyster Diger: 935 km Skråningsbeskyttelse: 700 km
Høfder, bølgebrydere

15 Visualisering af ny kystbeskyttelse

16 Formål omsat til praksis

17 Back to nature !

18 Borger involvering 300 Kystforvaltere, politikere, konsulenter blev inviteret til at diskutere visioner for de indre kyster. Agenda: Hvad ønsker vi, hvilken udvikling ønsker vi og hvordan passer det ind i lovgivningen? Hvilke typer og hvor meget kystbeskyttelse ønsker vi? Skal vi rydde op og hvordan? Hvordan integreres kysten og kystbeskyttelsen i arealplanlægningen.

19 Fællesaftale på den jyske vestkyst

20 Vadehavet

21 Teknisk styregruppe Bestod i 2006 af Ribe Amt Sønderjyllands Amt
Kystdirektoratet Diskussion og formulering af strategi for oversvømmelses beskyttelsen i Vadehavet. Implementering er også en fælles opgave.

22 Forskellige sikkerhedsniveauer
Darum-Tjæreborg dige MT=190 år Ribe dige MT>500 år Rejsby dige MT=23 år Ballum dige MT= år Ballum-Koldby dige Fremskudt dige MT> 500 år Højer dige Snur-om diget Forklar kort om digernes forskellige styrker. Forklar generereringen af lokale bølger og globale. Brydende bølger 0,8*vanddybden

23 Thank you

24 Fremtidens klima år 2100 Vandstanden i de Danske farvande stiger ca. 40 cm de næste 100 år. Maksimal vandstanden i Nordsøen stiger cm de næste 100 år, heraf mest de sidste 50 år. Flere kraftigere og hyppigere storme giver yderligere en forøgelse af vandstanden. 25 % forøget nedbør om vinteren, mere intensive regnskyl. 10% forøget afstrømning i vandløb.

25 Konsekvenser ved kysterne
Øget erosion af kysterne. Der er i alt 7300 km kyst. Højere oversvømmelsesrisiko, 1100 km kyste er beskyttet af diger. For lav sikkerhed af kystbeskyttelse. Ved kystnær bebyggelse og ved havne også grundvandsproblem, som kan give opdrifts- og stabilitetsproblemer. Indvandsproblemer. Slusekapacitet. Kloakering måske underdimensioneret. Naturområder, kan de følge med op i niveau?

26 Mulig øget erosion til 2050

27 Anbefalinger Lad fornuften råde.
Analyser problemstillingerne grundigt, er der et problem? Sørg for gode data til at støtte beslutninger. Indfør begrebet ”levetid”. Differentier mellem om det er enkelt eller svært at løse problemerne. Mulighed for spontan tilpasning. Følg udviklingen og lær af andre. Ikke kun problemer, også muligheder. Problemstillinger og levetid: Brug Metro nedgang som eksempel Svært eller let at løse: Brug Metroen og kloakker Enkelt at løse er forhøjning af diger, mure Svært at løse er : kloakker sokkelkoter, stabilitet Mange politiske udmeldinger skal virke momentant, mens forvaltninger skal planlægge langsigtet. Se om prognoserne holder

28 Interesser i kysterne Aktørerne Naturmæssige Rekreative Økonomiske
kystnærbebyggelse Kystnært erhverv Turisme Havne Naturmæssige Enestående natur Naturbevarelse Naturgenopretning Rekreative ”Gæst” på kysterne Naturoplevelse Kystpleje kulturlandskaber Kystgrundejere Bevare ejendom Miljøcentre Naturbeskyttelses- loven Natura 2000 planlægning Kommunerne Fysisk planlægning Lokale interesser Erhverv Skov & Naturstyrelsen Råstof M. v. Fredningsnævn Fredningssager Interesseorganisationer Alle aspekter KDI Kystbeskyttelsesloven Højhedsretten over søterritoriet Aktørerne