Praksisrettet og udfordrende efter – og videreuddannelse i VIA

Præsentationer af emnet: "Praksisrettet og udfordrende efter – og videreuddannelse i VIA"— Præsentationens transcript:

1 Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi
Praksisrettet og udfordrende efter – og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse og kompetenceudvikling Social – og sundhedsområdet

2 Disposition praksisrettet og udfordrende Efter- og videreuddannelse
Udfordringer i det borgernære sundhedsvæsen Formål med indsatserne Krav til fremtidens sundhedsprofessionelle Formål diplomuddannelser det sundhedsfaglige område Hvad kan man så dygtiggøre eller specialisere sig indenfor? Form - Indhold - Arbejdsformer Eks. på relevante aktuelle moduler Struktur Adgangskrav Hvordan vurderer de studerende diplomuddannelserne ? Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger?

3 Udfordringer I det borgernære sundhedsvæsen praksisrettet og udfordrende Efter- og videreuddannelse
Demografiske udvikling - Hvor der i dag er 4 personer i arbejdsstyrken for hver ældre, vil der om 30 år kun være 2 (Brug teknologien! – muligheder på det sociale område” Socialministeriet og KL.) Fremtidens accelererede forløb Behov for større gennemsigtighed/ hvem gør hvad Behov for nytænkning Behov for forandring, Behov for at handle ud fra fremtiden frem for at reagere på fortiden ?

4 Udfordringer I det borgernære sundhedsvæsen praksisrettet og udfordrende Efter- og videreuddannelse
Formål med indsatsen Ældre/handicappede/borgere blive længst muligt i eget liv Borgeren i centrum

5 Krav til fremtidens sundhedsprofessionelle
Tilegne sig ny viden Deltage aktivt i udvikling og implementering af velfærdsteknologier, der kan give borgerne større frihed, forbedre arbejdsmiljøet og frigøre tid for den enkelte medarbejder Faglig dømmekraft Kunne arbejde kreativt og innovativt , skabe forandring Gribe det nye, de uforudsigelige udfordringer Opgaveoverdragelse, hverdags rehabilitering, ….. Læring og aflæring? Teknisk indsigt – IT færdigheder Turde – ‘prøve-fejle’

6 Formålet for det sundhedsfaglige område
Rammebekendtgørelsens tekst: Diplomuddannelser inden for det sundhedsfaglige område har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver inden for den sundhedsfaglige og ernæringsfaglige praksis samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v

7 Hvad kan man så dygtiggøre eller specialisere sig indenfor?
Sundhedsfaglige diplomuddannelser Professionspraksis: for dig der vil skærpe din faglige profil eller supplere din faglige ballast med andre perspektiver. Ud over det faglige indhold arbejdes der med analyser og perspektiveringer af din faglighed. Indholdet på de enkelte moduler spænder lige fra inkontinens over palliativ indsats til kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse: for dig, der ønsker at fordybe dig i profylaksen og arbejdet med at støtte borgere og brugere til at forholde sig til og arbejde konstruktivt med egen sundhed. Sundhedsformidling og klinisk uddannelse: for dig, der er optaget af at formilde din faglige viden til andre; vejlede borgere, patienter eller studerende, og formidling er det, der karakteriserer dine interesser.

8 Hvad kan man så dygtiggøre eller specialisere sig indenfor?
Eksempler på en række specialiseringer indenfor følgende områder: Ernæring Psykiatri Ældrepleje Demens Tværgående moduler f.eks Etik kommunikation med fokus på supervision og vejledning med træning Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis

9 Form og indhold Arbejdsformer
Modul opbygget af 5 ,10 og 15 ECTS moduler Afvikles som hel- eller deltids studie Udbud eller rekvirerede forløb Studieordning: Formål, læringsmål, indhold og bedømmelse Moduler kan tones indenfor studieordningens rammer Arbejdsformer: undervisning, selvstudie, studieopgaver/-øvelser, vejledning og bedømmelse Tilkoblet studienet – en integreret del på alle mobiler Åben uddannelse Der kan søges SVU (statens voksenuddannelsesstøtte) ved heltids studie Kompetencegivende uddannelse 5 ECTS: 3 uger og 2 dage på heltid 10 ECTS: 6 uger og 3 dage på heltid Deltid: kan være op 5 – 6 måneder Typisk: 22/40 lektioner Obs på at studieordningen er rammen vi skal leve op til Mulighed for at tone modulerne: dvs. udvalgt brugergruppe: ældre, kronikere Identificere udviklingsbehov => fokusere på/afgrænse ift. kommunalområde, … Studienet: En integreret del af diplomudd.: de skalselv hente indformationer, studieplaner, litteratur osv, og selv lægge opgaver ind, deltage i drøftelser/indlæg Erfaring at det stiller krav til deltagerne, er en sidegevindst – en del lærer bliver faktisk IT kyndige – opnår IT færdigheder ‘NØD LÆRER NØGEN KVINDE AT SPINDE’ I rotation Randers => oplevet enkelte, der ikke selv har PC’er => at nogen har investeret i egen PC’er Fået færdigheder i IT som arbejdsredskab, Internet som et mulighedsrum  søge viden Studieøvelser: tage fat i egen praksis – fordybelse i en relevant praksisproblemstilling, evt. afklaret med leder, at det område vil jeg fordybe mig i ift. de givne muligheder på studiet. Implementering: vigtigt at leder er bekendt med diplomudd., kan støtte før og undervejs, samt følge op mhp. implementering af ny viden, nye metoder og evt. ændringer Transfer:

10 Eksempler på relevante aktuelle moduler
Teknologi i sundhedsvæsenet Rehabilitering i forhold til en udvalgt gruppe Udvikling i klinisk praksis – identificering af udviklingsbehov Sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsenet Tværfagligt samarbejde og organisering i sundhedsvæsenet Kvalitetsstyring og innovation Metoder i klinisk kvalitetsudvikling

11

12

13 Adgangskrav Kort eller mellemlang videregående uddannelse, som fx sygeplejerske To års dokumenteret relevant erhvervserfaring efter afslutning af ovenstående uddannelse

14 Hvordan vurderer de studerende diplomuddannelserne
”Jeg oplever, at uddannelsen er udfordrende, og at jeg bruger andre sider af mig selv”. ”Jeg nyder muligheden for at fordybe mig i et stofområde, men oplever også at det sætter mig bedre i stand til at hæve mig op over min praksishverdag og se den i et nyt og større perspektiv”. ”Jeg er blevet mere optaget af udvikling og kvalitetssikring i dagligdagen, og jeg involverer mig mere i denne type opgaver”. ”Jeg oplever, at jeg bliver mere analytisk og mere kritisk i forhold til den praksis, der udøves, men på den gode måde”. ”Det giver en saltvandsindsprøjtning og masse af fornyet energi, som man kan tage med sig tilbage på arbejdet”. ”Det er nemt at relatere teorien til praksis. Undervisningen er i høj grad bygget op om at drage praksis ind og underviserne er gode til sætter teorien i relation til deltagernes praksiseksempler”. ”Diplomuddannelsen har givet mig en større viden om og forståelse for hvilke faktorer, der er i spil, når forandring og nye tiltag skal lykkes i praksis. Her i blandt også metoder til kvalitetsudvikling og implementering”

15 Hvor kan jeg finde oplysninger?
Diplomuddannelser: vælg videreuddannelse => sundhed Kurser: vælg videreuddannelse =>sundhed => kurser Du er endvidere velkommen til at kontakte studievejleder Milter Fly på mail eller tlf Nyhedsbrev: vælg videreuddannelse => nyhedsbrev (nederst på siden) eller Inge Møller Madsen; tlf Kirsten Roelsgaard; tlf