Social- sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør

Præsentationer af emnet: "Social- sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør"— Præsentationens transcript:

1 Social- sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør
”Hvad risikerer man at tabe på gulvet?” Hvordan skal kommunerne sikre de øvrige sociale hjælpeindsatser, hvis misbrugsbehandlingen adskilles fra de øvrige sociale hjælpeindsatser?” Social- sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør Henning Daugaard, Foreningen af kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark

2 Stof- og alkoholbehandling – hvor skal det forankres?
I regionerne? I kommunerne? Hos borgeren? I en organisation? I en relation?

3 Hvad er det vigtigste fokus?
Misbruget? Den psykiatriske dobbeltdiagnose? De sociale udfordringer? Mestringen af eget liv?

4 Hvorfor drikker Jeppe? Fordi Nille slår? Fordi fæstebonden er unfair?
Fordi Jeppes far drak? Fordi Jeppe er syg? ……? Er det entydigt?

5 Åbenbart godt bevarede hemmeligheder om kommunernes sundhedsopgave
Hovedansvarlige og koordinator for tusindvis af kronikere i eget hjem Rehabilitering, pleje og omsorg til hjerneskadede Pleje og omsorg til demente borgere i eget hjem /plejebolig Brugerstyret personlig assistence til (multi)handicappede Hjemmepleje til alvorligt syge/døende i eget hjem Og så videre…..

6 Hvor er pointerne for en forankring i regionerne?
Forankring i regionen sikrer faglighed og effektivitet, regionen er garant for: Faglighed (videnskabelighed) Evidensbaseret metode Brug af bedste viden om metoder og indsatser Viden udvikles og sikres bedst via akkreditering Borgeren udredes og diagnosticeres i et lægeligt regi OG alle gives denne ensartede mulighed (i hele landet)

7 Hvor er pointerne for en forankring i regionerne?
Misbrug er en psykiatrisk lidelse og Misbrugeren ”fortjener” en behandling i det specialiserede sundhedsvæsen Misbrugerne er udsatte og sårbare mennesker, hvoraf en del (flertallet) lider af andre psykiske sygdomme Social problematikker ses som afledte effekter af misbrug Volumen, regionerne har en vis størrelse (øvelse gør mester)

8 Men….. Set fra borgerens perspektiv er der tale om max. to synsvinkler i en regional forankring: Misbrugsbehandlingen i snæver forstand Den psykiatriske behandling Berlinske kørte et interessant tema og evaluering i forrige uge

9 Borgernes perspektiv er langt bredere
Forebyggelse Unge Voksen/Ældre

10 Borgerperspektiv: Forebyggelse
En ny organisering kan betyde, at KRAM på folkeskoler, ungdomsuddannelser arbejdspladser, institutionspersonale, sundheds- og hjemmepleje, o.a. myndighedspersoner, egen læge o.a. frontpersonale sættes tilbage en tid Grænsefladerne mellem forebyggelses- og behandlingsopgaver: hvem gør hvad, skal redefineres

11 Borgerperspektiv ungeområdet:
Nærhed til kommunens Familieafdeling (unge under 18 og unge ml ) Myndigheds og pårørendeinddragelse Samarbejde med de kommunale jobcentre

12 Borgerperspektiv voksen/ældreområdet
Nærhed til det specialiserede voksenområde Hjemmepleje ( hvor der ofte skal ”banes vej”) Dag-og døgnbehandling. Visitation, betaling og opfølgning SKP ordninger, etablering, visitation og opfølgning Skæve boliger, opgangsfællesskaber o. lign. Etablering, visitation og opfølgning Væresteder, visitation og opfølgning Omsorgs- og plejehjemlignende ophold, visitation og opfølgning Førtidspensionsreform; ressourceforløb – regeringen HAR taget stilling (!)

13 Hvad risikerer vi ved en placering i regionerne:
Problemforståelsen kan blive domineret af en mere entydig lægefaglig tilgang, der i begrænset omfang vil blive udfordret af andre fag. Flere behandlingsforløb med ensidigt fokus på den medicinske del af behandlingen. Samarbejdet og fokus på koordination og overgange mellem region og kommune udfordres. Det kommunale samarbejde ”på tværs” udfordres. Alkoholbehandlingen vil blive prioriteret. Den er udviklet og tilpasset den medicinske problemforståelse. Stofbehandlingen vil blive nedprioriteret. Regionen er uvant med målgruppen (der repræsenterer flere ”vilde” problematikker) og den sociale indsats skal vægtes.

14 …og er organisering vigtig?
Hvad hindrer behandlingspsykiatrien i at samarbejde med rusmiddelbehandlings- enhederne om screening og udredning for psykiatriske diagnoser i dag? Center for misbrugsbehandling Aarhus Kommune, 2010 ASI: Addiktive Severity Index

15 ”Projekt bedre udredning” fra Aarhus
Er et godt eksempel på eksisterende samarbejde omkring psykiatrisk udredning af personer med psykiske lidelser og misbrug baseret på internationalt anerkendt monitorering og udredningsmetode Effektfokus – borgerfokus – og fokus på Kommuner og region i partnerskab Ad 3.der er massive vanskeligheder med at rekruttere og fastholde lægefaglige ressourcer både i misbrugsbehandling(kommune) og i psykiatrien (region)

16 Hvad virker? Forankring i region eller kommune giver ikke i sig selv bedre resultater. Det gør kompetencer og samarbejde!

17 Personalet skal have viden om:
Lovgivningen på områderne Sundheds- og socialfaglige forhold, Samspil mellem fysiologiske, psykiatriske/psykologiske og sociale faktorer Metodemæssige kundskaber: motivations-, fastholdelses- og ændringsteorier Samarbejde Kendte politikker (20+ kommuner!) SST-kursusbølge – massiv indsats koordineret

18 Hvilke andre ”forhindringer” står i vejen for samarbejde
Umiddelbart ses tre forhindringer: Volumenkrav Forskellige videnspraktikker/konkurrerende problemforståelser Mangel på læger

19 Volumen Kan løses ved kommunalt samarbejde
Holstebro og Herning har f.eks. valgt at samarbejde om fælles tilbud til klienter, personaletræning og vidensdelig I praksis mange, lokalt tilpassede modeller Strategisk køb hos 2. aktør

20 Forskellige/konkurrerende videnspraktikker/problemforståelser
Når vi drøfter rusmiddelbehandlingens placering drøfter vi også hvilket fagområde, der skal dominere, have vidensmonopol Alkohol og stofbehandlingen er defineret i hhv. SL§141 og SEL §101. Alkoholområdet ser arbejdet med de socialt afledte problematikker som ”hjælpeydelser” Stofområdet har set arbejdet med de lægefaglige ydelser som ”hjælpeydelser” Forslaget om specialistuddannede sygeplejersker skal ske i samarbejde med Sundhedsstyrelse, KL og Regioner

21 Lægemangel Med baggrund i massive vanskeligheder med at rekruttere og fastholde læger både i den kommunale rusmiddelbehandling og regionernes psykiatriske enheder må flere kommuner slå sig sammen og dele læger. Skal flere klienter/patienter ses af sundhedsfagligt personale, skal der tænkes nyt. En mulighed er at uddanne/træne ”specialist”-sygeplejersker, der arbejder med reference til læge – er kommunal kernekompetence….. I dag et kommunalt ansvar defineret i SL § 119 KRAM ( A’et er alkoholindsatsen)

22 Hvor blev borgeren af? Borgernes (og Jeppes!) perspektiv kræver kvalitet, kommunal forankring og samarbejde. Brug for konkret handleplan med det udgangspunkt

23 Hvad kan der gøres – hvad skal der gøres?
Kommunerne skal samarbejde og dermed opnå større volumen: flere tilbud, kompetenceudvikling, vidensdeling og ansættelse af ”specialister” Udforme Sundhedsaftaler, der definerer samarbejdet om mennesker (voksne) med sindslidelser mellem region, psykiatrisk center og kommune Uddannelse/træning af ”specialist” sygeplejersker, der kan løfte de sundhedsfaglige opgaver på rusmiddelbehandlingsstederne med reference til læger, der kan dække store områder.

24 Hvad kan der gøres – hvad skal der gøres?
Flere fælles manualer og guidelines – regionalt forankret – bundet op af KL Ensartede standarder for behandling, og evidensbaserede metoder, der skal bruges Kompetent visitation i hver kommune eller ”kommuneklynge” Sikre udarbejdelse af de sociale handleplaner Rette fokus på ledelsesansvar for gode overgange mellem region og kommune Dokumentation – og opfølgning