It-arbejdsmarkedet, uddannelse, kurser, muligheder.

Præsentationer af emnet: "It-arbejdsmarkedet, uddannelse, kurser, muligheder."— Præsentationens transcript:

1 It-arbejdsmarkedet, uddannelse, kurser, muligheder.
CSC - SAS

2 Agenda Muligheder i opsigelsesperioden Muligheder som ledig
It-arbejdsmarkedet Hvordan ser det ud? Hvor går det hen? It efteruddannelse Hvad findes der, hvad er mulighederne It kurser/certificeringer Hvad er udbuddet Muligheder i opsigelsesperioden Muligheder som ledig Hvor kan PROSA hjælpe? Hvor kan Ballisager hjælpe? Andre spørgsmål

3 It-arbejdsmarkedet Hvor går det hen?

4 Hvad er konteksten

5 Beskæftigelsen i it-erhvervene
Lidt statistik om hvad vi ved. Landbruget har man meget detaljeret oplysninger om fra Danmarks Statisk It-erhvervet eller it-branchen er noget mere sporadisk – man skal lede efter data. Udviklingen i beskæftigelsen

6 Teknologisk institut (2006), IT- og IT intensive virksomheder.
Fremtidens opgaver Ide- og forretningsudvikling (it-sektoren) Mere fokus på IT design og arkitektur IT strategi og forretningsudvikling Afdækning af brugerbehov Kravspecifikation, dokumentation og kvalitetssikring af IT løsninger Tilpasning af softwareløsninger til forretningsbehov Projektledelse (Internt, nationalt og internationalt) Arb.grup. Undervisningsministeriet. Mest detaljeret og omfattende undersøgelse til dato. Holder stadig Hvad skal de leve af i branchen.

7 Teknologisk institut (2006), IT- og IT intensive virksomheder.
Kompetencebehov Generelt et behov for profiler med IT kendskab, ekspertise og forretningsforståelse Fra strategisk til udførende niveau!!!!! Kombinationer af IT med noget andet, primært: økonomi, markedsføring, sprog, indkøb, HR, projektledelse, brugeranalyse Forretningsforståelse omfatter identifikation, analyse og omsætning af kundens behov til økonomi, markedsføring og kommunikation Også i relation til outsourcing/offshoring Hvilke kompetencer har de brug for

8 DI/ITEK og KU analyse 2009 ”Rigtige it-uddannelser”
Nyere undersøgelse – DI/ITEK & KU Hvilke typer kompetencer.

9 Væsentlige kvalifikationer hos fremtidens it-specialister

10 It-specialistens nutidige og fremtidige kompetencer

11 It-specialistens nutidige og fremtidige kompetencer

12 It-specialistens nutidige og fremtidige kompetencer

13 It-specialistens nutidige og fremtidige kompetencer

14 It-specialistens nutidige og fremtidige kompetencer

15 It-specialistens nutidige og fremtidige kompetencer

16 Udviklingstrends Kravene til det formelle kompetenceniveau er stigende. Overliggeren for at komme ind i faget hæves. Dette stiller nogle krav til hvorledes de ordinære uddannelser skal udvikle sig. Færre af de korte uddannelser, flere af de længere uddannelser. Det forretningsnære, eller forretningsorienteret – eller som den er beskrevet i den seneste undersøgelse – forretningskonsulenterne er en profil der i stigende grad bliver efterspurgt. En profil hvor de forretningsmæssige og kunderelaterede kompetencer er i højsædet. Kommunikation og forretningsforståelse skal være en del af de ordinære it-uddannelser, og det skal være noget den eksisterende arbejdsstyrke også skal have fokus på.  De rene teknologiske kompetence er stadig efterspurgt, men det er ikke her væksten ses. Væksten er inden for de områder hvor it-kompetencerne er kombineret med andre kompetencer. Der er altså tale om en større kompetencemæssig bredde der efterspørges. Både de ordinære it-uddannelser, og den løbende efter-/videreuddannelse skal have et bredere fokus end det rent tekniske. 16

17 Tendenser i It-beskæftigelsen
It-erhvervet It-industri It-engroshandel Telekommunikation It-konsulentvirksomhed Uden for it-erhvervet Den finansielle sektor Systemadministrator i en ikke it-virksomhed It og forretningsprocesser

18 Ledige i PROSA

19 It-efteruddannelse

20 Det Danske Uddannelsessystem

21 Efter-/videre uddannelse i det offentlige system
GVU – Grunduddannelse for voksne: Varighed: Individuelt Adgangskrav: Ufaglærte Afgangsniveau: Faglært Ved en individuel kompetencevurdering, bliver erhvervserfaring vurderet. På baggrund af denne bliver der udarbejdet en uddannelsesplan der fører til et faglært niveau.

22 Efter-/videre uddannelse i det offentlige system
AMU – Arbejdsmarkedsuddannelse Varighed: få dag til flere uger Adgangskrav: Ufaglærte/faglærte Afgangsniveau: Enkeltfagsbevis AMU kurser er efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. AMU kurser er korte kursusforløb, som kan tages enkeltvis eller stykkes sammen.

23 Efter-/videre uddannelse i det offentlige system
VVU – Voksen Videregående Uddannelse: Varighed: 1 års fuldtidsstudie – som regel tilrettelagt på deltid over 2 – 3 år således at det kan tages sideløbende med ordinært arbejde. Adgangskrav: EUD, Gymnasium eller tilsvarende + 2 års relevant erhvervserfaring. Afgangsniveau: Modsvarer en KVU

24 Efter-/videre uddannelse i det offentlige system
Diplomuddannelse: Varighed: 1 års fuldtidsstudie – som regel tilrettelagt på deltid over 2 – 3 år således at det kan tages sideløbende med ordinært arbejde. Adgangskrav: En KVU (eller VVU) + 2 års relevant erhvervserfaring. Afgangsniveau: Modsvarer et MVU niveau.

25 Efter-/videre uddannelse i det offentlige system
Masteruddannelse: Varighed: 1 års fuldtidsstudie – som regel tilrettelagt på deltid over 2 – 3 år således at det kan tages sideløbende med ordinært arbejde. Adgangskrav: En MVU + 2 års relevant erhvervserfaring. Afgangsniveau: Modsvarer et LVU niveau.

26 Efter-/videre uddannelse i det offentlige system – et overblik

27 Private kursusudbydere

28 Private kursusudbydere
Certificeringer i EU Ofte produktcertificeringer Microsoft Cisco Etc.

29 Hvordan…. Er basalt set en ”eksamen”.
Men hvordan kan du kvalificere dig til at bestå den eksamen? Erfaring Kursus (få uger -> flere måneder) Selvstudie Studiegrupper Testcenter…. F.eks. Teknologisk institut

30 Hvad kan det bruges til? Individet kan dokumentere nogle givne kompetencer. Teknologiske færdigheder. Metodiske færdigheder. Virksomheden kan dokumentere nogle givne kompetencer. Salgs argumentet Økonomisk argument

31 Efter-/videreuddannelse i det offentlige system – kontra det private system
Kompetencegivende Generisk Langtidsholdbar Er også personligt udviklende Tager lang tid Kræver relativ høj grad af planlægning Pay off – på langt sigt Private system (certificeringer) Produktorienteret Hurtig pay off Relativ kort plan-lægnings horisont Mange virksomheder er bundet op af at x% medarbejder er certificeret.

32 Muligheder i opsigelsesperioden
Finansiering – et problem! Arbejdsgiver finansiering/selv finansiering Offentlig uddannelsessystem AMU, VVU, Diplom, Master Enkeltfag, priser fra ca til Private uddannelser (certificeringer) Frit marked (dyrt!) Dog, ved køb af enkeltplads på kurser for ledige, ugepriser fra ca

33 Muligheder for ledige Uddannelse/kurser mv. Virksomhedsnær aktivering
Uddannelse på dagpenge 6 ugers selvvalgt Jobcenteret (vejledning og opkvalificering) Virksomhedsnær aktivering Praktik Løntilskud Opkvalificeringsjob Jobrotation

34 Uddannelse på dagpenge
Et a-kasse medlem, der står til rådighed, har mulighed for at deltage i uddannelse og samtidig få dagpenge i begrænsede uddannelser. Traditionel aftenskoleundervisning Folkeskolens 8 – 10 klassetrin, enkeltfag på HF, HHX, HTX eller studenterkursus. Undervisning under 20 timer om ugen (kun hvis uddannelsen ikke berettiger til SU når den udbydes som heltidsuddannelse) Åben uddannelse i højest 6 timer om ugen. Kontakt A-kassen !!!!!!!!

35 6 ugers selvvalgt uddannelse
Selvvalgt skal tages med et gran salt. Krav til den ledige 1. ledighedsperiode (o.25 – første 9 mdr.) Uddannelseskrav Krav til uddannelsen Skal udbydes på fuld tid Del af en offentlig anerkendt uddannelse Fagspecifik kursus

36 6 ugers selvvalgt uddannelse
Lidt mere om fagspecifikke kurser Udbydes ofte i et samarbejde mellem en uddannelsesinstitution og en privat kursusudbyder. Dette giver mulighed for udbud af certificeringsforløb.

37 Jobcenteret Der skal laves en jobplan.
Målet med jobplan er at finde den kortest mulige vej til varig beskæftigelse. Planen kan indeholde vejledning- og opkvalificering og/eller Virksomhedsnær aktivering

38 Jobcenteret Vejledning- og opkvalificering Kan være ordinær uddannelse
Kan være ”særligt tilrettelagt forløb”. F.eks. Et certificeringsforløb hos en privat udbyder. Principielt er alt muligt……. Men, seriøs faglig opkvalificering (f.eks. Certificeringer) er dyre.

39 Hvad kan PROSA gøre for dig?
Som medlem af PROSA kan du; Få vejledning og hjælp til udarbejdelse af jobplan i jobcenteret. Få vejledning og sparring om dine muligheder Deltage netværk, foredrag, workshops mv. PROSA arbejder hele tiden for at: Påvirke lovgivning og ramme for ledige Påvirke et øget og relevant udbud af opkvalificeringsmuligheder.

40 PROSA http://www.prosa.dk/videresammen/

41 Ballisager Coaching Afklaring Bredt arbedsmarkedskendskab
Ingen speciel viden om it-arbejdsmarkedet

42 Hvad kan du gøre for dig selv?
Vær opsøgende på udbud og muligheder Indgå i faglige netværk F.eks. holder PROSA forskellige workshops. Lav selvstudiegrupper F.eks. målrettet certificeringsforløb