Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske

Præsentationer af emnet: "Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske
Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske? - praktiske forslag til øvelser og arbejdsformer med afsæt i danskundervisningen for indvandrere i Danmark - Af Peter Raagaard, udsendt dansk lektor ved Islands Pædagogiske universitetsskole

2 Oplægget handler om følgende:
De vigtigste forskelle mellem dansk og islandsk udtale, og en beskrivelse af nogle de problemer det kan give Forslag til udtaleundervisning i grundskolen hentet fra undervisningen i dansk som andetsprog Introduktion af nogle af de materialer, der anvendes i udtaleundervisningen Idéer til et undervisningsforløb for grundskolen

3 Det følgende tager afsæt i mine egne erfaringer fra udtaleundervisningen på universiteter og sprogcentre. Udlændinge, der lærer dansk, finder altid at udtalen og forståelsen af det mundtlige sprog er det sværeste. Derfor vil mange islændinge ofte vælge den letteste strategi, når de taler med modersmålstalende danskere, nemlig at tale engelsk. Årsagen kan være præstationsangst og frygt for misforståelser. Kan udtaleundervisning i grundskolen hjælpe på dette?

4 Kan man lære noget af undervisningen i dansk på de danske sprogcentre?
I undervisningen i dansk som andetsprog introduceres udtalen som regel som en fast del af introduktionen til nyt stof – der hører en sektion om udtale med til hvert kapitel i øvebøgerne (her fra lærebogsserien ”På banen”) Ofte starter danskundervisningen med et rent udtaleforløb

5 De vigtigste forskelle mellem dansk og islandsk udtale:
Islandsk y udtales som dansk i: (”kylling” bliver til ”killing”) Det islandske E ligner det danske æ: (”elever” bliver til ”ælæver”) Islandsk har kun det mørke A, som i ”far”, Islandsk har ikke Ø som i ”sød”, men som i ”søn” Det islandske R er et ”rulle-r”, der udtales ens, uanset, hvor det står i ordet. Islandske ord har altid tryk på første stavelse, mens dansk har frit tryk. Islandsk har ikke stød. Islandsk har ikke det danske ”scwha” eller slut-e, som i ”kaffe” og ”tale” m.m. Islandsk er et kasussprog med mange bøjningsendelser. Islændinge vil derfor ofte være omhyggelige med at udtale ordenes endelser. I daglig dansk tale forsvinder ordenes endelser + småord, der ikke betyder så meget.

6 Hvorfor lære udtale lige fra begyndelsen?
Det øger forståeligheden begge veje – de islandske elever bliver lettere at forstå for danskerne og danskerne bliver lettere at forstå for islændingene. Eleverne får allerede fra begyndelsen af deres danskundervisning en forståelse af forskellene mellem: A) Dansk og islandsk udtale B) Skrevent og talt dansk Eleverne får lettere ved at overvinde tærsklen med at tale dansk med modersmålstalende danskere – de kan lege med sprogets lyde, fjolle og dumme sig i klasseværelsets kontrollerede miljø. Det gør ikke noget, at eleverne ”fjoller” og leger med de lyde, de har lært – det skal måske ligefrem opmuntres – så får de nemlig prøvet sproget og udtalen af! Eleverne får generelt en større sproglig bevidsthed, der kan komme dem til gode senere.

7 Hvad kræver det af læreren?
Hvad skal man sætte sig ind i – er et helt kursus i dansk fonetik nødvendigt? – nej, man behøver ikke at kende andet end hovedtrækkene af dansk udtale og være i stand til at demonstrere for eleverne, hvordan de siges i praksis. Læreren kan trække på sine egne erfaringer med at lære dansk? – Hvilke lyde var problematiske at lære og hvad gjorde danskernes dansk svært at forstå? Det er let at lave sine egne øvelser, og der ligger masser af lydfiler m.m. på internettet. Se fx de links, som findes på Tungumálatorg.

8 Forslag til øvelsestyper og forløb for skolebørn:
Start i 7. klasse – allerede i de første dansktimer, før eleverne går alt for meget i pubertet og ikke længere synes det er ”sejt” at synge, lave remser m.m. Introducér de problematiske former og demonstrér hvordan lydene siges – undlad dog de teoretiske forklaringer! Lav øvelserne i sammen i kor eller lad eleverne arbejde sammen i grupper eller par, hvor de kan lytte til lydfiler eller læse op for hinanden og gentage sammen eller rette hinanden (cooperative learning). ”Afhøring” af en enkelt elev foran hele klassen øger kun nervøsiteten og angsten for at dumme sig. Det er ikke meningen, at udtalen skal være perfekt, men forståelig for en dansker. Indsatsområder: tryk og assimilation uvulært og vokalisk r A-kvaliteter

9 Tryk: Både dansk og islandsk er tryksprog, men islandsk har tryk på første stavelse i ordene, mens dansk har frit tryk. Dette gør, at islændinge kan få en stakkato-udtale med for mange tryk, samt at trykket i enkeltord ofte lægges forkert. Fx bliver ”motion” ofte til noget, der lyder som ”MÅWsjen”, og ”kultur” bliver til ”KULtur” m.m. Dette kan give anledning til misforståelser. Metode: Træn de første ytringer, eleverne skal lære fælles i kor som diktat – uden bog – bed dem klappe trykket og lad dem bagefter tage sætningerne i par som dialog. Eksempel, præsentationsdialoger: ”Hvad hedder du/Hvad hedder du/Hvad hedder du” – ”Jeg hedder …” ”Hvor kommer du fra?” – ”Jeg kommer fra Island..” Øvelsen kan også bruges til indlæring af pronomener og andre grammatiske udtryk: ”Hvem er det”, ”hvad laver han”, ”hvor kommer de fra?” m.m. Se også for inspiration

10 R og A Problemer: Islandsk har kun ”rulle-r” uanset placering i ordet, modsat dansk, hvor bogstavet r har mindst to forskellige udtalemuligheder alt sin efter position i det enkelte ord, som i ”rive” og ”mor”. Islandsk har kun det ”mørke” a som i ”far”, mens dansk har tre a-kvaliteter: A som i ”har”, ”lave” og ”nat” + stød: ”fars/fárs (kød) Øvelsesforslag: Start med enkeltord og minimale par, gå videre til længere udtryk og sætninger og end med egenproduktion. Den såkaldte PPP-metode (Presentation, Practice, Production)

11 Tryk og assimilation. En måde at øve tryk og assimilation på er ved at lave lytteøvelser/diktater, hvor eleverne skal strege de bogstaver ud, de ikke kan høre i ordene. Sådanne øvelser skaber en bevidsthed om, at dansk ikke altid siges som det skrives. Læreren kan selv lave sine egne øvelser og diktere eller anvende lydfiler fra internettet.

12 Fase 1: Eksempler på øvelser med R fra danske lærematerialer:

13 Fase 1. Øvelser med A:

14 Fase 2: Længere forløb med R og A – rim og remser:

15 Halfdans ABC Halfdans ABC – er en gave til alle udtaleundervisere
Findes med lyd-CD til

16 Fase 2: R – eksempler fra Halfdans ABC

17 Fase 2: A – eksempler fra Halfdans ABC

18 Fase 3: Egenproduktion Som afslutning på et sådant forløb kan man bede eleverne om i grupper at lave deres egne rim, vrøvlevers eller historier med de bestemte lyde (med hjælp af lærebogen, en ordbog, computeren m.m.). Eleverne skal så fremføre deres produkt eller klassen kan sige det i kor sammen. Teksterne samles i en bog eller mappe, som hver elev i klassen får et eksemplar af.

19 Forbehold: Danskundervisningen i Island og Danmark har to forskellige mål – i Danmark skal lørnerne tilegne sig en modersmålslignende udtale, i Island skal det være en forståelig udtale. Er den stærke skriftlige og grammatiske tradition i det islandske undervisningssystem helt forkert? Skal alting laves helt om? – Nej, bestemt ikke. Det mundtlige kan sagtens kombineres med det skriftlige. Tekstlæsning og udtale fungerer fint sammen. Man kan altid designe sine egne øvelser til de tekster, der arbejdes med (fx øvelser med at overstrege bogstaver, der ikke siges gruppere ord efter, hvordan r og a udtales, finde ord der rimer el.lign)