Faglig læsning Oplæg & dialog

Præsentationer af emnet: "Faglig læsning Oplæg & dialog"— Præsentationens transcript:

1 Faglig læsning Oplæg & dialog
Et indsatsområde, der vedkommer alle fag og lærere Pernille Christensen, Bagterpskolen, Hjørring Anne Bak, Sæbygaardskolen, Sæby Hanne Beermann, Læreruddannelsen, Hjørring, UCN

2 Vi læser for livet Danmarks Lærerforening har taget initiativ til læseprojektet ”Vi læser for livet” for at styrke elevernes læsekundskaber. Som en del af projektet tilbyder foreningen skolerne gratis oplæg og konsulentstøtte. Læs mere om faglig læsning og skrivning på læseprojektets hjemmeside hvor du kan finde artikler, materiale til brug for forældremøder mv. Læseprojektet’s aktivitet ”Lån en ekspert” er venligst støttet af Lærerstandens Brandforsikring,

3 MÅL: At tydeliggøre hvorfor arbejdet med faglig læsning på alle klassetrin er væsentligt. At give såvel dansk- som faglærere indsigt i, hvordan den udfordrende fagtekst stiller eleverne overfor særlige læsekrav. At eksemplificere ideer til, hvordan alle kan arbejde med faglig læsning i fagene. At eksemplificere hvordan samarbejde i klasseteam kan udvikles. Hvad gør dansklæreren, og hvad gør faglæreren? Møde med rep. og ledelse

4 Samfundsudviklingen - Videnssamfund
Internationale undersøgelser (fx PISA) Politisk vilje (læsevejlederuddannelsen, Fælles Mål 2009) Forskningsresultater indenfor læsning og didaktik, der kan omsættes til undervisningstiltag. Et hvert oplæg … You Tube Denne lille film peger på lærerens udfordring anno 2011 Teknologien har gjort at det tegn (tekst, lyd og billede + samspil) skaber betydning i vores samfund – det kræver læsekompetence Det betyder at jeg hermed har peget på at jeg definerer læsning som læsning af tegn.

5 en opslagstavle i Kina, Wikipedia, ”Videnssamfund”
Et hvert oplæg … You Tube Denne lille film peger på lærerens udfordring anno 2011 Teknologien har gjort at det tegn (tekst, lyd og billede + samspil) skaber betydning i vores samfund – det kræver læsekompetence Det betyder at jeg hermed har peget på at jeg definerer læsning som læsning af tegn. en opslagstavle i Kina, Wikipedia, ”Videnssamfund”

6 PISA (Programme for International Student Assessment)
Formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. 502 relateret til 495 – mens 492 relateret til 493 og 493 relateret til 494

7 Er faglig læsning skrevet ind i alle fag?
Ja Nej Naturfagene Dansk Kristendom Historie samfundsfag Faglig læsning er en snydebetegnelse: Vi lægger hovedtrykket på læsning, som om det i hovedsagen handler om tilegnelse af viden gennem læsning af tekst. I begrebet faglig læsning er der i realiteten meget mere fokus på læring og faglig indsigt end på læsning. Elisabeth Arnbak ”Faglig læsning – hvad er fag, og hvad er læseundervisning” in: Dansk, marts 2009

8 Læsning i skolen Den australske språkforskeren Michael A.K.
Halliday har sagt at ”educationel failure is linguistic failure”. Med det mener han at eleverne må kunne lese og skrive i faget for å lykkes. Å mestre fagets språk er på mange måter det samme som å mestre faget. (Citat fra Forord i ”Å lese i alle fag”, side 9)

9 Hvorfor faglig læsning – Hvilke problemer ses i praksis?
Faglæreren: Dansklæreren Det kræver samarbejde Fagets omfang giver tidsproblemer Udvælgelse af tekster er væsentligt, men svært Det kræver, at eleverne skal blive bevidste om, at de skal være indholds- og forståelseslæsere Det skal tages individuelle hensyn, men man bør lære alle generelle værktøjer Skal der arbejdes med ”kursus-tekster”/ danskfagets fagtekster eller andre fags tekster?

10 Henvis til HMH’s oplæg om læsebånd og læselyst
9.30

11 National Reading Panels forskningsreview fra 2000
At kunne besvare spørgsmål til en tekst At kunne stille spørgsmål til en tekst At kunne anvende viden om tekststrukturer At kunne opsummere en tekst At bruge grafiske fremstillinger + Multistrategiprogrammer, Reciprok undervisning Cooperative learning

12 Reciprok undervisning (gensidig undervisning) Palinscar & Brown 1984,1987
4 forståelsesstrategier: At forudsige, hvad de næste afsnit indeholder (anvende overskrifter, illustrationer, skimning mv.) At finde løsningen på/afhjælpe forståelsesproblemer (analyse af svære ord og sætninger) At opsummere indholdet (fokusere på centrale dele) At stille spørgsmål til indholdet (identificere centrale/vigtige informationer)

13 CSR, Cooperative Strategic Reading, Klingner og Vaughn, 2000
Gruppelederen (the leader): Guider kammeraterne i gruppen til at holde fokus på at fire strategier bliver brugt på det rigtige tidspunkt og at alle gruppens medlemmer får mulighed for at være aktive. Gruppelederen vælger den elev, der skal læse afsnittet højt. Problemløsningseksperten (The clunk expert): Minder gruppen om, hvad man kan gøre for at forstå et svært ord eller afsnit ved hjælp af problemløsningskort. Via kortene bliver eleverne bedt om at: genlæse sætningen før og efter problemordet og kigge efter spor, der kan forklare ordet; genlæse sætningen uden problemordet og tænke på, hvilket ord, der ville passe ind i sætningen; se efter præfix og suffix; dele ordet i mindre dele og se efter ord, de kender. Problemløsningseksperten opsummerer, hvad ordet eller afsnittet betyder og alle skriver det ned i en logbog.

14 Fokusér på det vigtige-eksperten (The gist expert): Minder kammeraterne om, hvad de skal gøre for at finde de vigtigste budskaber i teksten og sørger for, at gruppen diskuterer forslagene og bliver enige om, hvad der er de vigtigste dele i teksten. Diskussionslederen (The announcer). Eleven repræsenterer gruppen i klassediskussioner og når læreren beder grupperne om at fremlægge for klassen.

15 Den udfordrende fagtekst
fokus på sprog, teksttyper og multimodalitet

16 Hvad kendetegner fagsprog?
Fagterminologi Hverdagsord får særlige betydninger Abstrakt sprog Meget information i en sætningen Definitioner Begrebshierarkier Mangel på et ”jeg” Passiv udtryksmåde Eksemplificere de enkelte kendetegn … Kilde (insp.) Maagerø, Å lese i alle fag

17 Fra: Letlæsningsbog, Dansklærerforeningen
Fagterminologi, bøgetræ, stilk, nerver, bladkød, men der er også hverdagsord som får særlig betydning fx bladkød Fra: Letlæsningsbog, Dansklærerforeningen

18 Fra: Ind i Biologien, 9.klasse
Abstrakt sprog: metaforer: bombardement og nominaliseringer: opvarmning. Substantiver kan dannes af verber og adjektiver: læsning og frihed. Processen er indlejret. Meget information i en sætning: nominaliseringer. (før og efter verbum) LANGE Fra: Ind i Biologien, 9.klasse

19 Jordens masse og massefylde
I 1700-tallet udregnede Henry Cavendish Jordens masse til ca. 5,97 ∙ 1021 ton (5,97 ∙ 1027 g). Jordens volumen er ca. 1,08 ∙ 1021 m3 (1,08 ∙ 1027cm3). Når man kender jordens masse og volumen, kan man regne ud, at Jordens massefylde er ca. 5,5 g/cm3. Det tal er lidt overraskende, fordi massefylden af de materialer, der er i jordskorpen, kun er omkring 2,5 g/cm3. Derfor blev man klar over, at der måtte være meget mere metal i Jordens indre, fordi de fleste metaller har en højere massefylde end 5,5 g/cm3. (svær) Jordens masse og massefylde I 1700-tallet udregnede Henry Cavendish Jordens massefylde til at være 5,5 g/cm3. Det tal blev man lidt overrasket over, fordi massefylden af de materialer, der er i Jordskorpen, kun er ca. 2,5 g/cm3. Derfor blev man klar over, at der måtte være meget mere metal i Jordens indre, fordi de fleste metaller har en højere massefylde end 5,5 g/cm3. (let) Et eksempel på dette i denne tekst. Ellers er digitale tekster ikke anerledes end tekster i bøger... Hvordan er teksten lettet? Udeladelse af detaljer og faglige metoder. Grad af viden Og sætningen: er lidt overr… / blev man lidt overr… Mange måder at gøre det på… ikke alle er lige gennemtænkte… Fra:

20 Teksttype: Formålet: Typiske træk: Beretning Beskrivelse
At genfortælle, med det formål at informere eller underholde Indledning- kronologisk beretning - slutning Beskrivelse At beskrive hvordan En klassificering + beskrivelse af fx karakteristika mm. Forklarende tekster At forklare processer eller hvordan noget fungerer Introduktion + en række logiske trin Instruerende tekster At beskrive hvordan noget skal udføres Udsagn om endemålet + liste + en række trin. Overtalende tekster At være fortaler for bestemte synspunkter eller argumenter Budskab + argumenter for, argumenter imod Diskuterende tekster At præsentere synspunkter eller argumenter Emne + for, imod Fagtekster er blandinggenrer i større grad end vi kender fra danskfaget – drama – epik – lyrik Eksemplificere … Men eksemplariske tekster findes: Historie, biografier i dansk Opslagsbøger i fx biologi Fysik, biologi, samfundsfag, fx jordens skabelse Hjemkundskab og fysikforsøg Avisens genre Samfundsfag, religion, politik mv. Kilde (insp.): Elisabeth Arnbak, Faglig læsning

21 Fra. NY Historie i sjette
Beretning om et hændelsesforløb Kronologi Hvornår og hvor i begyndelsen… Hvert afsnit … en ny begivenhed … Ord signalerer tidslige udvikling … Slutter med resultater Fra. NY Historie i sjette

22 Ordklasser De basale byggesten til sætningen er ordene. Disse byggesten kan deles op i en række forskellige slags efter funktion, nemlig det vi til daglig kalder ordklasser. På dansk, og en række andre sprog, er det praktisk at operere med 10 ordklasser + en særlig ordklasse til ’at’ foran infinitiv.  Herunder vil ordklasserne, visse af deres funktioner og ganske lidt af deres morfologi (bøjning) blive gennemgået. Dette er en almen grammatik, og de fleste eksempler er fra dansk grammatik. Hvis det du leder efter, er de særlige regler der gælder for dansk syntaks (ordføjning) og morfologi (bøjning), henvises du til en dansk grammatik. En sådan findes på dette websted under dansk morfologi og syntaks. Fra: En informativ, beskrivende tekst … klassificering af hvad er ordklasser, men findes i mange fag…. Berettende træk (herunder … gennemgået) og instruerende træk (henvises du … link)

23 Fra: Bios, Grundbog A, 7. – 8. kl.
En fagtekst har oftest et overordnet formål som understøttes af teksttypen, men det kan være rodet. Hvad vil denne tekst? (formål) –– informativ/beskrivende (hvad er kondition) og også forklarende tekst (hvad sker der når vi dyrker sport?) . Berettende eller endda fortællende træk (Jonas og Oliver). Instruerende (nyttige begreber) Diskuterende (starten) eller endda overtalende (i rette mængder). Er dette er god tekst?

24 Hvad er forskellen på bogen og skærmens tekster?
Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede. Man kan skimme og nærlæse. Fra øverst til venstre til nederst til højre. Man kan læse lange tekster Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. Skærmens tekster er centralt orienterede Man kan ofte ’gøre noget’ med dem Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra Man skal ofte vælge tekster fra Osv. (Dias lavet af Jeppe Bundsgaard) Osv. Flere muligheder med digitaliseringer … udvikles hele tiden. Kan man klare sig med digitale tekster? 24

25

26 Indholdslæsestrategier Dias lavet af Jeppe Bundsgaard
Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Nærlæsning Hvor læseren læser teksten Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket. Hvordan læses denne side? Hvordan hjælper man eleverne med at læse denne side? Oplæsning, udskriv – hjælp Nærlæsning får ikke samme betydning .... Men det er måske vigtigt at fortælle hvad de skal nærlæse? Lav læsevejledning 10.00 – 10.10 26

27 Det betyder at lærere må analysere og vurdere fagets tekster
Problemstillinger: Lay-out Hvad er væsentligst at fokusere på? Hvad gør teksten svær at læse og forstå? Før man vælger teknik, må ….

28

29

30

31 Før, under og efter aktiviteter/ læseforståelsesstrategier http://pub
Før: Aktivere baggrundsviden om fx fagbegreber skimme overskrifter og grafik mv. overveje tekstens opbygning opstille et læseformål Under: tjekke læseforståelse opbygge ordkendskab fastholde centrale elementer Efter: bearbejde stoffet anvende det læste evaluere udbyttet at læsningen Uanset om teksten er digital eller i en bog… Henvis til HMH, flere teknikker kan bruges både før undervejs og efter læsning, fx

32 VØLMODELLEN

33

34

35

36 Find Samtaleguide – appellerer til fordybelse og nærlæsning:
Fagbegreber og -udtryk gentagelse abstrakte ord sammensatte ord nominaliseringer metaforer Noter/marker ordet Genlæs teksten omkring ordet Forklar med egne ord

37 1. BESTEMMER Er det en bestemt sag? Hvis er det? Hvor mange er der? 2.
BESKRIVER Hvordan er sagen? 3. TING/SAG Hvad handler det om? 4. TILFØJELSE Og hvad så mere? en klode med en fast jordskorpe, flydende vand og en atmosfære af forskellige gasser Eller man nærlæser lange sætningspassager …

38 Tanker om teksten - FORSTÅELSESSTRATEGIER
Teksten læses i fællesskab og ved aftalte steder tænkes der højt ved brug at flg. strategier: Fotografen Profeten Lighedstegnet Spørgsmålstegnet Problemknuseren Kilde: Arnbak, Faglig læsning Tænk mens du læser! Metakognition

39 To-kolonnenotat

40 Fra: Læsedetektiven 2, Arnbak

41 Vi aftalte i fagteamet:
Hvilke tekster- og hvad gør de konkrete tekster svære at læse? Hvilke teknikker og metoder vil vi introducere? Hvordan kan der arbejdes med teksterne i dansk og andre fag? Hvordan prøver vi at engagere eleverne? Punkt 4 – Måske har I erfaringer fra forløb med HMH 10.30 Jeg kommer rundt til de forskellige grupper. Så kan I stille spørgsmål spørge ind til andet, hvis I ikke synes jeg har talt til jer…. osv. 10.45 matematik osv.

42 C O R I Undersøgende metode: Strategiarbejdet: Videns-overblik
Fagligt vidensområde indkredses At aktivere sin baggrundsviden Hands- on/observation At stille spørgsmål Videns-opbygning Indsamling af viden - At svare på spørgsmål At opsummere Viden-deling Fremlæggelse af viden At organisere C O R I I vores forløb Indlagde vi et kursus før læseaktivitet- erne

43

44

45

46 Motiverende faktorer i undervisningen (Guthrie 2008)
Eleverne skal kende til mål og selv sætte mål. Formålet med læseaktiviteter må være mål- fremfor teststyret. Eleverne skal træffe undervisningsrelaterede valg. Gennem forskellige valg og muligheder styrkes ejerskabsfølelsen. Eleverne skal lære at samarbejde. Det at arbejde med forskellige organisationsformer skal styrke den sociale motivation. Eleverne skal mestre. Selvstændigt arbejde med lærestøtte styrker tilliden til egne evner. Eleverne skal være aktive. Interessen skal styrkes gennem variation i undervisningen.