Ph.d. Jeppe Bundsgaard jeppe@bundsgaard.net www.jeppe.bundsgaard.net Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. IT og.

Præsentationer af emnet: "Ph.d. Jeppe Bundsgaard jeppe@bundsgaard.net www.jeppe.bundsgaard.net Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. IT og."— Præsentationens transcript:

1 Ph.d. Jeppe Bundsgaard Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. IT og læsning

2 Struktur på kurset I dag Torsdag Den mellemliggende tid November
Foredrag og eksempler. Diskussioner og afprøvning. Torsdag Ideer til forløb i den kommende tid: Diskuteres og kvalificeres. Evt. samarbejde etableres. Den mellemliggende tid I arbejder med it og læsning… Melder meget gerne tilbage til mig November I fremlægger jeres erfaringer Evt. på baggrund af jeres ønsker: Foredrag og eksempler

3 Skrivning og læsning med computere i indskolingen

4 Indkulturering Kjeld Kjertmann Er Danmark et u-land?
Nej. Der er jo fyldt med skrift i vores dagligdag. Skriftsproget er blevet en social overlevelsesbetingelse. Ordblind er en bekvem etikette Førskolelæsere lærer at læse gennem indkulturering Så en læsevejleder skal også være vejleder for forældrene og børnehavepædagogerne.

5 At skrive sig til læsning
Arne Trageton Legeskrivning Spille klaver på tastaturet Opdage bogstaver og skrive ord – navne eller ord kopieret fra bøger, tekster i klassen osv. Formning med hånden vs. tryk på tastatur. Computeren et stærkt redskab fordi det er så let at lave udkast, gemme, rette, arbejde med layout, indsætte billeder osv. Video: ”Tekstskaping på computer i børnehaveklassen”

6 Videnskabeligt belæg Aktionsforskning i 14 klasser i Norge, Danmark, Finland og Estland ( ) med legeskrivning på computer. Tekstbøger blev unødvendige i 2. klasse Eleverne producerede selv tekstbøger ved at lege forlag og avisredaktion I 3. klasse var eleverne “professionelle forfattere” og skabte bøger i forskellige genrer og udarbejdede avancerede aviser. Skrivningen stimulerede intensiv læsning Computerklasser blev bedre til at producere eventyr og sagprosa end klasser med undervisning i håndskrift. Også når de skulle skrive i hånden, var børnene fra computerklasserne bedst. På trods af at de først starter senere med at skrive i hånden og har kortere tid at øve sig i. Kilde: Arne Trageton: Playful computer writing. Grade (6- 9 year olds) Læs mere i Arne Trageton: At skrive sig til læsning. Gyldendal.

7 1.b har troldeemne Alle er iført troldehale og navneskilt med deres troldenavn. I læsekrogen lytter eleverne til historier på bånd. Nogle bruger bog-bånd hvor de følger med i teksten mens andre lytter til højtlæsning. Klassens to habile læsere læser stille eller højt for kammerater. I et andet hjørne af lokalet producerer nogle elever troldehistorier med illustrationer og "legeskrivning”.

8 1. B har troldeemne II Andre elever scanner billeder ind i computerens tekstbehandlingsprogram eller finder billeder på internettet og skriver tekster i form af bogstavrækker. Historierne læses højt for kammeraterne i skolen og for forældrene derhjemme. Ved klassens anden computer lader to elever deres troldedukker fortælle eller spille hjemmedigtede troldefortællinger til computerens webcam. Filmene lægges på klassens hjemmeside så andre elever og forældrene kan se dem.

9 Skrivning i kommunikative sammenhænge
Breve til og fra bedsteforældre 2. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre. En del går i gang med krum hals. Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften. Peter siger: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!”.

10 Peter har fat i den lange ende
For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om. Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst.

11 Forfra: 2. a arbejder med samfundskendskab.
De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages. Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle almindelige jobs op på tavlen. Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår hun at eleverne skriver s til deres bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.

12 Skrivning med mål Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne deres bokse og går i gang med at læse. Læreren deler tavlen op i fire kategorier: Laver ting og mad, sælger, holder styr på ting og mennesker, passer på og underviser. Ved hver kategori tegner hun en figur (en landmand, en købmand, en person ved et skrivebord, en lærer/pædagog/sygeplejerske/politimand).

13 Læsning med mål Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og hvilke kategorier de findes inden for. De læser deres tekster igen – denne gang skal de finde og kategorisere information

14 Hvorfor er det smart? Autentisk kommunikationssituation
betyder: Klar kontekst at skrive inden for. Genren, indholdet og tiltaleformen giver næsten sig selv. Det er motiverende at kommunikere på grund af de sociale relationer og de klare mål. Når -ene kommer tilbage er det til at forstå hvorfor man skal læse. Og det giver sig selv hvordan man skal læse. Masser af skrivning Masser af læsning med et formål – betyder at eleverne kan øve sig i at udtrække relevant information fra en tekst.

15 Hvad er lærerens rolle? Hjælpe dem der har problemer med at finde på eller formulere sig få eleverne til at hjælpe hinanden Rette stavefejl? Nej! Læse og se om det er til at forstå med stavefejl og det hele. Få eleverne til selv at læse deres tekster. Få dem til at læse hinandens tekster - så de kan blive inspireret og skrive videre på deres egne. Og så de kan rette dem til efter spørgsmål.

16 Lidt teori Motivation: Mål x Personlig handleselvtillid x Følelser
Martin Ford: Motivation: Mål x Personlig handleselvtillid x Følelser Jean Lave & Etienne Wenger: Praksisfællesskaber. Legitim perifer deltagelse Lev Vygotsky: Nærmeste udviklingszone

17 Hjemmeside i det små Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen og skriver oversigten rent derhjemme. Hun lægger oversigten på hjemmesiden. Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver deres side på hjemmesiden. De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de bliver store. Læreren sætter en gæstebog ind på hver af elevernes sider.

18 Kommunikationen fortsætter
Tredje dag sender eleverne endnu en til bedsteforældrene og forældrene. Med tak for svaret og en link til klassens hjemmeside. Der går et par dage og elevernes gæstebøger bugner efterhånden af kommentarer for forældre og bedsteforældre.

19 Hvorfor er det smart? Forældre (og bedsteforældre) får et indblik i skolens hverdag og en lejlighed til at tale med deres børn om hvad de laver i skolen. Eleverne oplever skrivning og læsning som meningsfyldt.

20 Anden simpel brug af hjemmesiden
Skrive små bøger

21 Eller integreret i projektarbejde
Projektarbejde i 2. klasse. Rammer: Hvad er et projektarbejde Ældre elever om projektarbejde Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder Et meget vigtigt mål for et projektarbejde, er at eleverne skal udvikle deres læsestrategier og kende til hvilke strategier, man benytter i forbindelse med faglig læsning. Hvis skolen har en læsevejleder, er det oplagt at bruge hendes kompetencer her. Alternativt kan læreren selv lave et kort oplæg med tilhørende opgaver. Inspiration: Faglig læsning i bøger efter eget valg: Bed evt. bibliotekaren om at lave en lille inspirationsudstilling med fagbøger, som eleverne kan bruge til at orientere sig i, efter oplægget om faglig læsning. Overemnet præsenteres, brainstorm, ”det ved vi”, valg af underemne, probemformulering Søgning på nettet og i faglitteratur Kilde: Rikke Bundsgaard: Inspirationspapir: ”Tværfagligt forløb: Projektopgave”

22 Fagbog på nettet Eleverne fremlægger deres arbejde ved at skrive en fagbog på nettet. Bogen skal formidle den viden eleverne har fået om deres emne, og der skal sættes flotte billeder ind der kan illustrere det de skriver om. Fremlæggelse Elevernes bøger vises på smartboard og eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle deres klassekammerater om. Til sidst kan alle elever få mulighed for at sidde ved en computer og gå på opdagelse i fagbøgerne.

23 Lidt teori Motiverende muligheder for differentiering og fordybelse,
dels ved at eleverne præsenterer deres produkter og derved synliggør deres arbejde og udvikling for sig selv og andre, og dels ved at lærerne lægger forskellige opgaver ind til forskellige grupper af elever. Dygtige elever kan selv udforme undermenuer og udarbejde tekster om selvvalgte områder, svage læsere kan få læst tekster højt på computeren og på den måde arbejde mere selvstændigt. Endelig giver arbejdet med hjemmesider en begyndende forståelse af, hvordan hjemmesider er opbygget og produceret menuopbygningens grenstruktur, de enkelte siders elementer af skrift, billede, interaktivitet osv.

24 At komponere en hjemmeside
At komponere en hjemmeside er at komponere en tekst I starten: Et additivt princip: et menupunkt her og så et til der. Med tiden: Hvordan kan stoffet bedst struktureres således at modtageren kan overskue indholdet, navigere på hjemmesiden og bruge den i sine egne projekter. Der er altså tale om to danskfaglige aspekter: modtagerbevidsthed og komposition.

25 Modtagerbevidsthed Består i at sætte sig i forskellige typer modtageres sted og bl.a. spørge: Hvad skal de bruge min tekst til? Hvad vil de gøre når de kommer til den? Hvordan kan de finde vej (navigere på hjemmesiden)?

26 Komposition En hjemmeside kan betragtes som et mindmap,
kompositionen kan fx foregå ved at tegne et eller flere mindmaps som bliver udgangspunkt for menustrukturen. Øvelsen består i at få organiseret konkrete emner i et lille antal mere abstrakte kategorier.

27 En hjemmeside om Grønland
Lav et mindmap Byg menustrukturen op på baggrund af mindmappet Gå ind på Log jer ind forneden med test og test. Gå ind på jeres gruppes side Klik på den orange pil i menuen og opret jeres menupunkter HUSK! at nye punkter oprettes under det menupunkt I står i. I kan skrive tekst ved at klikke på den orange pil i højre side og vælge tekst.

28 Fagligt relevant? Bevægelse fra det konkrete til det abstrakte: begrebsdannelse. Grundlaget for al boglig lærdom Samtidig en vej ind til forståelse af hvordan andres hjemmesider kan læses – hvor bevægelsen går fra det abstrakte til det konkrete: Her er et menupunkt der hedder ”aktiviteter”: Mon jeg kan finde noget om at blive malet i ansigtet her? Skrivning i autentiske situationer

29 Et forløb om Grønland 3. klasse. Tværfagligt forløb om Grønland.
Praktiske og teoretiske værksteder hvoraf det ene ligger på klassens hjemmeside. Lærerne har på forhånd fundet en række relevante links som i indhold, form og sværhedsgrad dækker spredningen i klassen. Opgaven at orientere sig kort på nogle af de sider der linkes til (højst 15 minutter) at vælge et emne de vil undersøge og fortælle om. Eleverne opretter et undermenupunkt på siden og skriver deres egen tekst om emnet. Således opstår efterhånden klassens egen hjemmeside om Grønland:

30 Søgning er Læsning

31 Læsning Tidligere: Lineær læsning Informationssøgning
fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og Informationssøgning fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

32 Hvordan læser man en hjemmeside?
Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.

33

34 Hvad så I?

35

36 Hvad så I?

37

38 Hvad så I?

39 Hvordan orienterer vi os?
Hvad husker vi? Hvor kigger vi først?

40 Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster?
Bogens tekster er top-down-orienterede. Man kan skimme og nærlæse. Fra øverst til venstre til nederst til højre. Man kan læse lange tekster Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. Skærmens tekster er centralt orienterede Man kan ’gøre noget’ med dem Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra Man skal ofte vælge tekster fra. Osv.

41 Orienteringslæsestrategier
Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre

42 Indholdslæsestrategier
Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Nærlæsning Hvor læseren læser teksten Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.

43 Læse-aspekter, surfing
At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. At kunne forestille sig et ”rum bag et link”, dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

44 Søgning på nettet Fuldtekstsøgning er det man gør med Google.
I de første klasser anbefaler jeg at man nøjes med surfesøgning. Eleverne i Grønlandseksemplet indledte med at klikke sig ind på nogle hjemmesider for at lade sig inspirere til et projekt. Det er afgørende at man har et projekt med sin læsning og skrivning – ellers bliver surfing og skrivning planløs og uden fokus, det vil sige tidsspilde – man farer let vild på nettet.

45 Hvordan surfesøger man?
Hvor skal man starte sin surfesøgning? Linksamling Som i Grønlandseksemplet Et kendt indholdssite fx Zoos hjemmeside, danskedyr.dk En faglig linksamling som Nielsens Litteratur Information Et alment register som Fagenes infoguide eller Jubii.

46 Kategorier Projekt! Kategorier
Når man har et projekt, har man også kriterier for sin læsning. Et projekt kan fx være ”Grønlandske sælers liv og jagten på dem”. Kategorier Hvis ikke man får leveret en linksamling med links inden for kategorien, skal man surfe sig vej gennem en række kategorier til den eller de kategorier man kan bruge oplysninger fra. Man går altså fra det abstrakte til det konkrete. At læse en række abstrakte kategorinavne og spørge: Kan mit konkrete projekt, mit emne, findes inden for denne kategori?

47 Jubii, Yahoo, Infoguide Generelle netregistre kræver en række læsekompetencer: at kunne skimme mange kategorier, læse korte beskrivelser, vurdere kategorien i forhold til eget projekt afprøve om man er på rette vej og vende tilbage hvis ikke man er. Så det er ikke på Jubii man skal starte med at kaste børnene ud! - og heller ikke infoguide (”Målgruppen er lærere og elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne”)

48 Surfesøgning I har fået besked af jeres lærer på at gå på og finde noget om jeres dyr. I må ikke bruge søgefunktionen! Jeres dyr er … emuen. I må også gerne finde noget om Nanduen.

49 Eksempel Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet. Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske. De klikker sig ind på Fyrtøjet (

50 Sofie: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne.
Janne: Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over bøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop… Sofie: Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en bog med teksten til og højtlæsning af H.C. Andersens Tommelise). Søren: Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage). Janne: Hvad skal vi så? Sofie: Skal vi prøve nyheder? Janne: Ja, det kan vi godt. Søren: Det skulle jo stå der på sedlen. Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.

51 Surfesøgning fordrer at man…
Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart hvad man vil eller skal finde, og hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.

52 Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling
Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling? Efter lidt diskussion når eleverne frem til sminke. Hvornår bruger man ansigtsmaling eller sminke? Eleverne foreslår: Når man leger, når der er fest, når man spiller teater... Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge efter på hjemmesiden? Eleverne kigger igen på siden…

53 Surfesøgning fordrer at man…
Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under, gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.

54 Søren: Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i topmenuen).
Sofie: Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med et billede af en pige der er sminket til skuespil). Søren: SÅ! Nu har vi fundet det! Lærer: Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet? Sofie: Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse det. Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en adresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs ende!

55 Surfesøgning fordrer at man…
Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.) ved at prøve sig frem, og/eller ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder, vurdere den nære kontekst til et link.

56 Find noget om emuen… Gå på og find noget om emu-fuglen
Find derefter ud af hvor hurtigt den kan løbe

57 Google: Fuldtekstsøgning
I princippet en kopi af hele internettet Finder de sider søgeordene optræder på Læsestrategi: Tænk på de ord der findes på den søgte side og ikke på særlig mange andre sider. At forestille sig eller ”læse” en potentiel tekst

58 Søgeordsudvikling, del I
Søg efter nøgleord og andre ord der med stor sandsynlighed står på siden, undlad emneord, undlad – i første omgang – ord der kun måske står på siden, og varier ordenes staveformer og forsøg med synonymer.

59 Søgeordsudvikling, del II
Udvikling af søgeord på baggrund af forhåndsviden om emnet samtaler med mere vidende undersøgelser i bøger osv. undersøgelser på nettet, svarende til punkt 2: Forsøg. Forsøg med søgeord indskrænkning af søgning gennem undersøgelser af linksider og sider der ikke umiddelbart kan anvendes til det endelige formål.

60 Søgeoperatorer i Google
-ord Finder sider hvor ordet ikke optræder. stave-ord Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. ”flere ord” Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge Jeg * ikke * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: Jeg har ikke, jeg tror ikke osv. 1450…1470 Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til findes site:url Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url +/AND … behøves ikke i Google, for det er underforstået

61 Fragmentlæsning

62 At vælge fra og måske til
Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst

63 Tekstuel og kontekstuel viden I
Intertekstuel genreviden; for eksempel kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: En forside som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere? En side den beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet end søgt efter? En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og ikke svaret? En kommerciel side, fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen? En side som refererer til en anden side som inkluderer søgeordene En personlig hjemmeside som fx er under udarbejdelse

64 Tekstuel og kontekstuel viden II
Tekstuel viden om sværhedsgrad og stil; fx kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: For informelt sprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt I dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant osv.

65 Overblikslæse fragmenter
Ikke det samme som at overblikslæse sammenhængende tekster Er et første indtryk af søgeresultatet Som kan bruges til at beslutte om man vil gå nærmere ind på hitsene, eller Til at forfine søgeordene. Meget vigtigt at være i stand til at beslutte hvad man ikke skal læse

66 At finde en relevant side
Tjekke siden med skimning og vurdering af layout, sværhedsgrad og dybde (overblikslæse). Undersøge siden nærmere med fokuslæsning. Kritisk granske sidens oplysninger og analysere kommunikationssituationen (kildekritisk læsning).

67 Eksempel Webinterview om Ringenes Herre Tre 9. klasseelever
Hvad betyder ordet Amon på Sindarin-sproget?

68 Michael: Fordi... (skriver)... man søger på.
(De klikker ind på søgeopgaven. De læser i tavshed, dog høres en af pigerne sige lavt: "Sindarin") Michael: Fordi... (skriver)... man søger på. Eva: Jeg tror bare du skal skrive... (peger på skærmen) Michael: Ringenes Herre eller? Susanne+Eva: Ja (Michael skriver søgeordet. Klikker og Google åbner). Susanne: Hvordan er det man kan se... (peger langt fra skærmen). Michael: Jaer [uforståeligt] ... fakta. Eva: Undervisningsmaterialet, hvis du lige prøver det (peger på et af de øverste links (Ringenes Herre – undervisningsmateriale)). Michael: Joe, det kan vi godt prøve. Eva: Okay, det var ikke lige... (efter at have kigget meget kort på siden – 2 sek.).

69 Michael: Nej. Eva: Det kan selvfølgelig godt være det står der (mens Michael klikker tilbage til søgeresultatet). Susanne: Så skulle man hen og komme ind på et eller andet sted hvor man kan søge [underforstået: På sitet]. Eva: Mnn. Michael: Amon (siger ordet for sig selv – det er det de skal finde. De vender tilbage til linksiden). Amon (kigger efter ordet blandt linkene). Eva: Nej, deee [mumler uforståeligt]. (Michael fører musen nedad, Eva trykker på pilned-tasten, så siden ruller nedad til de sidste resultater). Michael: Fakta... (Susanne peger på et link på siden). Michael: Eventyret om ringen. Eva: Bare prøv. Det kan være vi...

70 (Efter ca. 30 sekunder på linksiden
klikker Michael ind på et nyt link (Scope > Fakta). Fører musen lidt rundt på siden til forskellige links). Eva: Okay [uforståeligt – måske imponeret over sidens mange tekster og billeder]. Susanne: (Peger på søgefeltet øverst i venstremenuen – herunder står avanceret søgning) Prøv at trykke neden under søgning. Eva: Det er øh... (Susanne vender hovedet mod Eva, men Eva stopper sætningen). Michael: (Kigger hvor Susanne peger, men kigger hurtigt videre på siden, ruller siden ned med musehjulet, mens han tilsyneladende afviser Susannes forslag) [uforståeligt]. Eva: Prøv i stedet med [uforståeligt].

71 Michael:. (Michael klikker på tilbageknappen. Kigger på siden før den
Michael: (Michael klikker på tilbageknappen. Kigger på siden før den skifter, og ser et "fakta"-link midt på siden under infoboksen om filmen. Peger med musen). Hov. Der var "fakta" der ... Hvad tror du det var? Eva: Bare frem (peger på fremknappen. Michael klikker og klikker så på "fakta"). Michael: Hvad tror I vi skal her? (Det viser sig at fakta ikke er aktivt – de er allerede på siden med faktaoplysningerne). Eva: Der står ikke rigtig noget. Michael: (Klikker tilbage. Ser tænksom ud) Måske der stod det der, at det var fra Simanrin eller sådan noget. Eva: Det tror... Michael: Se (Klikker på opgavesiden i bundbjælken). Michael: Det er (Eva istemmer) sindarin-ord. Sindarin – skal vi prøve at skrive det? Susanne: Det kan vi da godt. Michael: (Sætter musen i opgavesidens Googlesøgefelt) Skal vi så skrive det hernede? ... Eller: Ringenes Herre? (slår spørgende ud med armene).

72 Eva: Ja (Michael skriver Ringenes Herre).
Michael: Og så i parentes. Eller hvad? Eva: Nej bare skriv det... Michael: Sindarin. Eva: Ja. Michael: [Mumler i sin hånd] (Klikker et forkert sted hen). Eva: Prøv lige at gå tilbage en gang (peger på tilbageknappen). Michael: Der? Eva: Mnn, jeg tror du er gået forkert. Og så søg med Google (Peger på knappen på opgavesiden til åbning af Googles søgeside med de skrevne søgeord. Michael klikker og efter en rum tid kommer siden frem). Michael: (De kigger kort på siden, Michael og Eva siger noget uforståeligt i munden på hinanden og peger begge på det samme link midt på siden) Skal vi prøve under det? Eva: Ja (Michael klikker og de kommer til Chaias hjemmeside).

73 Michael: Udtale i elversprog.
Eva: Ja, den der (Michael klikker ind på siden. De kigger på siden ca sekunder, Michael maksi- merer siden og kører lidt nedad med musehjulet). Nej, jeg tror ikke det er den der. Der var en anden en der var god. Michael: Eje [uforståeligt] (Klikker på tilbageknappen. Eva peger på bundbjælken). Susanne: Der var en anden en hvor der stod Sindarin. Eva: Var der? (Peger på linket Elementer i navne på Quenya og Sindarin). Michael: (Klikker). Det er så A jo. Eva: A. (De læser lidt) (Michael istemmer) Amon. Høj bakke. Et sindarin- ord som findes... Michael: ... som første del af mange navne. Flertal... Men det er: Høj bakke. Eva: Ja.

74 Var det det jeg søgte? Overblikslæsning Fokuslæsning
Skimning Nærlæsning Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk læsning

75 Vurderingsprocessen En forberedelsesfase En overbliksfase
hvor eleverne gør sig klart hvad det er de skal, og hvor de kan foretage en foreløbig vurdering på baggrund af forhåndsviden om siderne, sidens navn og webstedets adresse. En overbliksfase hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. En nærmere undersøgelse hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed.

76 Tekstuel og kontekstuel viden III
Kontekstuel viden om producenten og produktionsomstændighederne; fx kan læseren spørge: Hvad ser ud til at være producentens forudsætninger Hvilken art hjemmeside er dette (universitet, nyhedsgruppe, personlig hjemmeside, forening etc.) Hvad kan være producentens interesser og mål med at udarbejde hjemmesiden. Osv.

77 Spørg eksperten  Hvor gamle bliver emu-er?

78 Læseaspekter, fuldtekstsøgning
Læse en potentiel tekst Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning

79 Den typiske fuldtekstsøger
forbereder ikke sin søgning, søger med ét eller to søgeord, vælger et af de første søgeresultater uden at undersøge det nærmere, læser mere eller mindre mekanisk fra en ende af, forholder sig ikke til producentens forudsætninger, interesser og mål, lader sig let aflede, begynder ofte at surfesøge efter oplysningerne, er ikke opmærksom på modstridende oplysninger og opgiver efter forholdsvis kort tid.

80 } Interaktive assistenter
Hvordan gør man det? I funktionelle sammenhænge Som ”dramatisering” Internettet ned på gulvet: } Interaktive assistenter

81 Faglige loops i projektarbejde

82 Interaktive assistenter
Computerprogram, der tager udgangspunkt i en konkret opgave, som en elev – eller gruppe elever - skal løse Eller en problemstilling, de skal forstå Assistenten leder eleven gennem arbejdsgangen eller erkendelsen Computeren strukturerer – eleven tænker Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs - integreret

83 Interaktive assistenter II
Computeren sidder ikke med alle svarene – de er ikke ”multiple choice” Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål, så eleven tænker videre Computeren integrerer elevens respons i den videre proces Computeren styrer processen Computeren er god til at strukturere Eleven er god til at tænke

84 Og den kritiske… Hvad er dansk kultur? Søg på Google.
Eller søg efter danske skikke… fx børnelege og find dem på Grundspørgsmålene til producenten: Interesser Forudsætninger Mål Intenderet målgruppe

85 Det videre forløb

86 Opgave til på torsdag Tænk over et forløb med it som I vil arbejde med i en periode i de kommende måneder Det må gerne indeholde samarbejde på tværs af klasser – måske I kan finde nogle der vil være med, her på kurset? På torsdag kvalificerer vi ideerne.

87 Ideer til samarbejde Webparlament (www.webparlament.dk)
Dynamitbogen ( Skriv en avis ( Hjemmesider – fx med

88 Klassens Avis En gruppe elever skriver en artikel om ugen der gik
Tirsdag gives det første udkast til klassen som læser og giver respons i fællesskab. I en periode kan der være fokus på specifikke faglige træk. Fredag er artiklen klar, en anden gruppe har læst korrektur og tjekket at kommentarerne fra klasseresponsen er indarbejdet Artiklen lægges på nettet og kan læses af forældre og kammerater. Eksempler: så er det endelig blevet jul, Tandlægen opererer, vold på Tallerupskolen Adskiller sig fra traditionel respons (lærer-elev eller elev-elev) ved at der kun er én tekst som hele klassen og læreren har opmærksomheden på, at teksten indgår i en reel kommunikationssituation (under forudsætning af at der er forældre og andre der læser den - og meget gerne giver feedback), at det er en tekst som i en forstand er alles ansvar fordi den skal på nettet som en artikel i klassens avis, at læreren kan vise eleverne faglige metoder og begreber gennem sine eksemplariske responser og gennem elevernes forsøg på at gøre det samme, at det giver mening for eleverne at arbejde videre med teksterne (fordi der er et mål om publicering).