Handicapforståelser En oversigt.

Præsentationer af emnet: "Handicapforståelser En oversigt."— Præsentationens transcript:

1 Handicapforståelser En oversigt

2 Det flertydige og svært håndterlige handicapbegreb
Det enkelte menneske kan blive fanget af modsætninger mellem behovet for at modtage kompenserende hjælp og behovet for ikke at blive stemplet som sit handicap (Tue Byskov Bøtkjær)

3 Hvad er et handicap? Handicap er et enkelt begreb, som alle ved, hvad er, hvorfor det ikke er værd at diskutere Handicap er et umuligt begreb, der ikke er til at få hold på (redaktionsgruppen)

4 Den u-undværlige handicaphistoriske dimension
”Hvem gør gal”?, spurgte den danske sindssygelæge Kristian Helweg i 1898 ”Hvad var galt” ?, spurgte eftertiden, da eugenikkens medicinske handicapforståelse og de mange sterilisationer blev diskuteret (Birgit Kirkebæk)

5 Er vi alle mennesker med handicap?
”Nyere handicapteori fremfører ikke sjældent den pointe, at alle mennesker – i varierende grad – er handicappede” (Morten Kurth) To forskellige fremtrædende positioner i britisk handicapforskning er henholdsvis den medicinske model, hvor individuelle funktionsnedsættelser ses som årsag og den sociale model, hvor den sociale situation ses som årsag (Morten Kurth)

6 Handicap som krydsfelt
Handicap er et krydsfelt med en aktuel polarisering på det handicappolitiske område, der inddrager viden, forskning, social service og identitetspolitik – det er et ”vildt” område (Bjarne Richter Bjelke) ”Der eksisterer en række parallelle diskurser, der vedrører handicap, og den ene er ikke nødvendigvis mere sand end den anden, ligesom ingen af disse kan siges at have tilranet sig karakter af et egentligt vidensregime” (Bjarne Richter Bjelke)

7 Er ICF løsningen? ICF- Klassifikation udgør et håb om at finde frem til en objektiv klassificering af handicap Repræsenterer ICF balance, eller er det en glidebane mod en medicinsk forståelse af handicap og funktionsnedsættelse (Inge Storgaard Bonfils og Leif Olsen)

8 Menneskerettighederne er fælles
Det er navnlig menneskerettighederne, der er fælles for mennesker med og uden handicap (Holger Kallehauge) Handicapkonventionen indeholder ikke nye menneskerettigheder, men nye regelsæt (Holger Kallehauge) Otte generelle principper omfatter værdighed, selvbestemmelse, ikke-diskrimination, deltagelse og inklusion, respekt for forskellighed, lige muligheder, tilgængelighed og ligestilling (Holger Kallehauge)

9 Både tilgængelighed, handlemuligheder og deltagelse
” Den funktionshæmmede krop kan fremstå forskelligt i personens bevidsthed alt efter, om den i mødet med omgivelserne opfattes som et problem eller en ressource” (Anne-Merete Kissow) Her er ikke alene fokus på tilgængelighed, men også på det enkelte menneskes handlemuligheder og deltagelse

10 Valg af handicapbegreb
Valg af handicapbegreb bliver styrende for hele forskningsprocessen (Leif Olsen og Inge Storgaard Bonfils) Ifølge Grönvik kan der opstilles fem ”familier af handicapforståelser: den funktionelle, den relative, den sociale, den administrative og den subjektive (Leif Olsen og Inge Storgaard Bonfils)

11 Er det muligt at evidensbasere alt?
”Hvad betyder det i praksis, at noget er evidensbaseret, og er det muligt at evidensbasere så komplekse indsatser som rehabilitering”? (Kjeld Høgsbro) Med idealet om objektiv måling af effekt sker der ”en bemærkelsesværdig dekobling af de subjektive elementer i processen herunder samspillet mellem professionelle og brugere” (Kjeld Høgsbro)

12 Forholdet mellem økonomi og faglighed
Det er nødvendigt at sikre en kobling mellem økonomi og faglighed (Anne Kirstine Svanholt) ”Styring handler om meget mere end budgetter og regnskabstal. Det handler i lige så høj grad om faglighed, holdninger og innovation, ligesom det handler om at være på forkant med udviklingen” (Anne Kirstine Svanholt)

13 Det billede der tegnes Kunst og film spiller en rolle i handicapforståelsen Hvilke arketyper findes i danske spillefilm i perioden (Sarah Glerup) To af disse arketyper er ”Sweet Innocent” og ”Tragic Victim”. ”Eftersom Sweet Innocents og Tragic Victims problemer tilskrives kropslige defekter, kan de groft sagt kun forløses ved at blive kureret eller dø” (Sarah Glerup) Bevægelsen er gået fra ”uskyldig stakkel” til ”uværdigt trængende” (Sarah Glerup)

14 Identitetsmæssige dilemmaer
”Det ene yderpunkt er, at der intet specielt er ved blinde eller ved at være blind, og det andet yderpunkt er, at den blindes situation er så speciel, at den er umulig at forstå for den, som ikke selv er blind” (René Ruby) ”Såfremt normalisering dybest set refererer til normalitet, rummer integrationen en undertrykkelse af det anderledes i den enkelte frem for – som tidligere – en isolering af det anderledes i en gruppe” (René Ruby)

15 Sig ikke bare det, ”de” vil have
Udviklingshæmmedes Landsforbund blev stiftet i ”Selv- og medbestemmelse i botilbuddene, nye og selvstændige medier og retten til seksualitet og eventuelt forældreskab” har stået på dagsordenen (Lisbeth Jensen og Frank Bylov) Et stereotypt billede af ”det evige barn” kan ”forlænge billedet af det uskyldige offer med et tilsvarende billede” af pårørende og medarbejdere som de ædle riddere (Lisbeth Jensen og Frank Bylov)

16 Læring og diagnosticering
Læring og diagnosticering er ”to forskellige men komplementære individualiseringsspor” (Bjørn Hamre) I forhold til diagnosticering er der sket ”et skifte fra at opfatte mennesket som et psykologisk selv til at opfatte det som et biologisk selv” (Bjørn Hamre) Læring positionerer eleven i en potentialitet med forventning om evig udvikling. Diagnosticering er negationen af at være et lærende individ (Bjørn Hamre)

17 Medicin og rehabilitering
”At redde liv” og at ”bedre livskvalitet” er to aspekter af diskussionen mellem medicin og rehabiliering (Liselotte Jensen, Lotte Petersen, Gitte Stokholm) Målet for interventionen er borgernes øgede handlekompetence i forhold til eget liv (Liselotte Jensen, Lotte Petersen, Gitte Stokholm) ”De standarder, der tilbydes lokalt, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med de ønsker og behov, den enkelte borger har” (Liselotte Jensen, Lotte Petersen, Gitte Stokholm)

18 Profession og fag ”Tre forskellige perspektiver sætter sig igennem i måden, hvorpå professionen udøver sit fag” (Susan Tetler) Det er et individorienteret professionsblik rettet mod dysfunktion. Et kontekstorienteret professionsblik rettet mod samfundsmæssige problemer. Og et relationsorienteret professionsblik rettet mod ”den konkrete situation i en relation mellem den enkelte elev og hans eller hendes omgivelser” (Susan Tetler)

19 Situeret professionalisme
Situeret professionalisme defineres som ”lærernes handlinger, vurderinger, skøn, justeringer, refleksioner og teoretiseringer før, under og efter pædagogiske og didaktiske situationer i praksis” (Lotte Hedegaard-Sørensen) Situationer er ikke forudsigelige, hvorfor læreren må være parat til at møde eleverne ”i situationens tid og sted” (Lotte Hedegaard-Sørensen)

20 Egen ansvarlighed eller solidariske læreprocesser
Et uddannelsestilbud rettet til mennesker, der aldrig er kommet indenfor i uddannelsessystemet på grund af funktionsnedsættelser, misbrug eller psykisk lidelse må tage udgangspunkt et andet sted end i slagord som ”egen ansvarlighed” og ”uafhængighed” (John Bertelsen) Hvor undervisningens relation i sagens natur er asymmetrisk (lærer– elev) vil en kommunikativ forståelse, der udpeger bestræbelsen om ”fælles mål” være nødvendig at inddrage i en solidarisk læringsforståelse” (John Bertelsen)

21 Det overskridende som mål
”Pædagogik må professionsfagligt anskues som indsatser, der har det overskridende som mål” (Søren Langager) Er vi gået så vidt i en individualiseret forståelse af den socialpædagogiske opgave, at vi ikke længere tør opstille fælles (overskridende) mål? (Søren Langager) ”Sagsorientering (det der arbejdes for) viger for personorientering (det der arbejdes med)” (Søren Langager)

22 Teater Billedspor ”For kunsten og kunstværket kan evidens virke undertrykkende og som en klods om benet”(Franck Thomas Staub) Teater Billedspor er Danmarks eneste teater, hvor ensemplets medlemmer er psykisk sårbare ”(Franck Thomas Staub) ”Kunstværket skal ikke bevise noget eller overbevise nogen om noget. Kunstværket har en mulig iboende vision om at forvandle, om at stille spørgsmål, om at være uomgængeligt og om at give mening for det menneske, der skaber det, og de mennesker, der oplever det ”(Franck Thomas Staub)