BØRN OG SEKSUALITET AUGUST 2013

Præsentationer af emnet: "BØRN OG SEKSUALITET AUGUST 2013"— Præsentationens transcript:

1 BØRN OG SEKSUALITET AUGUST 2013
FYRAFTENSMØDE BØRN OG SEKSUALITET AUGUST 2013

2 PROGRAM FOR MØDET Børns seksuelle udvikling
Børnehavens praksis, pædagogik og holdninger. Forældreinddragelsen – kommunikation Refleksion over emnet og fælles læring.

3 Mål med mødet: Nyt forum for fælles refleksion og læring
Hvorfor emnet! Målet er at udbrede kendskab til emnet og hvordan vi arbejder med det i vores pædagogiske praksis. Kvalificere vores praksis gennem dialog og forskellige perspektiveringer.

4 Børns seksualitet – almen udvikling
”Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed”. ”Det er et basalt behov, der ikke er adskilt fra andre aspekter i livet” ”seksualitet er ikke synonymt med samleje, orgasme, summen af vores erotiske liv” ”Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og er derved en del af vores mentale og fysiske helse” (WHO) Det handler om at udvikle vores medfødte trang til tilknytning, intimitet og fysisk nydelse Barnet er ikke bevidst om at det har en seksualitet Barnets forhold til seksualitet består af nysgerrighed, glæde ved følelser og fornemmelser i kroppen som det ikke selv forstår og har sprog for. Barnet har ikke den voksnes forståelse Barnets erfaringer med relationer, tilknytning, kærlighed, påvirkninger former dets udvikling som ung/ voksen.

5 Barnets udviklings trin
Det lille barn: oplever spontane og tilfældige fornemmelser af lyst/behag når kroppen stimuleres ved berøringer. Tumlingen/ lille børnehavebarn: begynder evt. selv at stimulere sig . Børnehavebarnet/skolebarnet: eksperimentere og undersøger krop og fornemmelser sammen med jævnaldrene i rollelege, hvor de indgår seksuelle lege. Spænding og ophidselse knyttes sammen med disse oplevelser. Skolebar/før pubertetsbarn: Begynder at blive tiltrukket af andre mennesker forelskelse. Pubertetsbarn: begynder at få konkrete forestillingen om sex, forbinder sig med handlinger og fantasier. Teenageren: begynder at omsætte lyst og fantasier/forelskelser i handling med en partner.

6 Seksuelle lege: Numselege, bollelege, doktorlege: hvor barnet undersøger, leg der involvere kønsorganer, numser, viser tissekoner og tissemænd frem. Er som regel lege der er en del af generelle rollelege, hvor det blot bliver et element i legen. Børn fornemmer det er tabuområder og det er sjovere at udforske sammen med jævnaldrende, væk fra de voksne. Børn begynder at skeldne mellem åbne og socialt accepteret lege og lege man holder lidt for sig selv. ”Forbudte lege”, uden de ved hvad de voksne forhold til seksualitet er.

7 Accept og forståelse af barnets seksualitet.
Ikke møde børnene med seksualiserende ord. Som voksen at se Barnes udvikling som noget naturligt og adskilt i forhold til vores seksualitets begreb. Ikke ”stjæle barnets frirum” ved at forveksle det med voksnes seksualitet.

8 Opmærksomhed og forståelse for barnets leg:
Legen og adfærden bygger på nysgerrighed Forgår jævnbyrdigt og mellem jævnaldrende/nære venner Legen er frivillig og gensidig – hvis et barn siger fra standser legen. Interessen for legen er afbalanceret i forhold til andre lege/aktiviteter, kan være interessant i perioder og forsvinder så igen. Adfærden er spontan og legende, børn fjoller/finser, kan være ophedede men ikke pågående. Børnene holder op med legen hvis den voksne siger de skal, men reagere ikke med skam eller angst.

9 Almen adfærd hos 3-6 årige
Begrænser seksuel leg med jævnaldrende Undersøger sig selv Selvstimulerer Kigger på og piller ved andre Viser sig frem Er interesseret i og spørger om toiletfunktioner Er interesseret i og spørger om voksnes bryster, tissemænd/koner mm Leger imiterende rollelege, doktorleg mm Afprøver at putte ting i hinanden Kan have erektioner 3-7 år: Leger rolle lege med seksuel indhold Stimulere sig selv Undersøger, kigger og piller ved sig selv og andre Bliver bevidste om at numselege er ”private” Bruger frække ord/fortællinger, synes det er spændende og frækt Kan lokke andre til at vise sig frem Tiltrukket af andre Spørge om sex og køn Putter ting i numse på sig selv eller andre Eksperimentere med egen kønsidentitet

10 Børnehavens pædagogiske holdning:
Fælles pædagogisk praksis i børnehaven Børn skal have mulighed for at udvikle sig til hele mennesker både psykisk og fysisk. Børn skal have mulighed for at opbygge et positivt forhold til deres kropslige udvikling og til deres kønsidentitet. Bevidsthed om vores egen udsagn, ikke skabe tabu. Støtte børn i at der er naturligt at interessere sig for krop, køn og seksualitet. At vores opgave er at støtte børn i at vise respekt for både egne og andres grænser. Opmærksomhed på ligeværdigheden i legen., og særlig fokus på forhold vedr. grænser og relationer. Møde børnenes naturlige spørgsmål om krop og køn, formering og sex. Tale og læse om emnet. Acceptere at børn i perioder søge jævnalderene og nysgerrigt undersøger sig selv og hinanden. Tager ansvar for at børns leg ikke er grænseoverskridende og man ikke må gøre hinanden ondt/skade i leg. Stoppe leg som ikke er godt. Regler og normer for hvordan vi omgås i Børnehaven uden at krænke og overskride grænser. Skærme børn fra de der kan være meget seksuelt orienteret i deres adfærd. Normdannelser i forhold til hvilket sprogbrug vi accepterer i almindelighed Ansvar for at informere forældre om børns udvikling. Inddrage forældre når barnet er optaget af disse lege, aktuelt indgår i legene.

11 Fælles refleksion: Hvordan informere vi bedst muligt om børns seksuelle lege i hverdagen? Hvordan kommunikere vi bedst om emnet til jer i hverdagen? Hvilke opmærksomheder tænker I vi særligt skal inddrage når vi taler om værdier og holdninger til børns seksuelle leg i daginstitutionen? Balancen mellem det almen/krænkende – frygt/tillid. Samfundstendenser der påvirke vores adfærd og måder at tænke på.

12 Opsamling fra Fyraftensmødet
Vigtigheden af almene overleveringer fra hverdagen, hverdagsglimt/fortællinger til forældrene. Vedr. børns seksualitet er det ikke sikkert alle forældre er klar over deres udvikling og deres nysgerrighed og undersøgelser som en del af den almindelige udvikling. Vi skal være gode til at oplyse og fortælle om det. Oplever at vi godt kan blive bedre til at give små tilbagemeldinger i hverdagen. Forældre kan altid bede om en snak hvis der er ting de er i tvivl om eller har brug for at vi taler om. Vigtigheden af at få billeder på ”hvem er mit barn i børnehaven” hvordan ser vi barnets udvikling. Vigtigt at forældre også orientere os om hvad de oplever, fx hvis børn fortæller om noget vi ikke nødvendigvis ved her i børnehaven. Vi skal være gode til at dele viden og give hinanden de vigtige oplysninger vi hver især har. De voksne i børnehave skal turde kropsligheden. Give plads til børns udvikling og naturlige undersøgelser og sanselighed. Vigtigt at vi kan vise børnene nærhed også uden at frygt at vi bliver misforstået. Ikke gøre det til et tabu, men gøre opmærksom på at I går ind i det hvis børns leg går over grænsen Det vigtige er at lære børnene at sige fra, udtrykke egen grænser. Forældrene oplever ikke bekymring generelt over børns seksuelle lege, men har brug for at vi er tydelige når ”store” dominere/lokker mindre. Vores arbejde med at håndtere de konflikter der måtte være. Vigtigheden af at være i dialog med forældrene hvis der har været lege vi har grebet ind overfor og børn de ikke kender grænsen. At vi kun orientere de forælde hvis børn pt. er optaget af seksuelle lege, og forældre orientere også børnehaven hvis de oplever ændret adfærd eller har viden om at børnene er afprøvende. Særligt hvis det er episoder børnene fortæller om som kan virke konfliktfyldte. Godt at vi er tydelige i vores beskrivelser af vores pædagogiske praksis omkring børn og seksualitet, så forældre kender vores holdninger, strategier og værdier for arbejdet (kan læses i dette oplæg og personalet arbejder videre med at udvikle og beskrive det.)