Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas

Præsentationer af emnet: "Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas"— Præsentationens transcript:

1 Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas

2 Olie migration Hypotese: Migration af olie: Sand Olie Vand
Olie Sand Vand Hypotese: Migration af olie: Sand Olie Vand Der blandes sammen, hvad er resultatet af denne kombination? Hvilket lag ligger øverst eller nederst?

3 Hvad bruger vi energien til?
Elektricitet Varme Transport Hvem bruger energi i Danmark? Husholdninger – ca. 25% Virksomheder – ca. 40% Transport – ca. 25 % Andet, f.eks. indvinding – ca. 10%

4 Hvor får vi energien fra i Danmark?
Hvad er de vigtigste energikilder for Danmark? Hvad kaldes de tre vigtigste kilder under et? Giv et bud? Hvad er grunden til reduktion af olie forbruget fra 1973?

5 Hvor får vi energien fra - globalt set?
Danmarks energiforbrug er ca. 0,18 % af verdens samlede forbrug i 2003.

6 Hvem bruger mest energi?

7 Vejen ud af olieafhængighed: Danmarks energipolitik fra 1973
1973 og 1979: Markant fald i olieforbrug – hvorfor? Omstilling til andre energikilder – hvilke? Og hvorfor?

8 Alternative energikilder
Vindkraft Vandkraft Solenergi Bølgeenergi Geotermiske varme Atomkraft Biobrændsel CO2-fri, vedvarende CO2-fri, ikke-vedvarende CO2-neutral, semivedvarende Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem CO2 neutral og CO fri?

9 Sammenhæng mellem atmosfærens CO2-indhold og temperatur

10 COCA COLA Forbruget af energi til produktion af en dåse cola.
national geographic ultimate factories coca cola

11 Olie og gas – vigtige råstoffer med begrænsninger

12 Disposition Hvad er olie/gas og hvordan de dannes?
Hvor gemmer olien/gassen sig? Hvordan finder man olien/gassen? Hvor er olien/gassen i Danmark

13 Hvad er olie/gas? Organisk materiale plankton (alger) og plante plankton er udgangsmateriale for dannelse af olie og gas. I det organiske materiale findes brint(H), svovl(S), ilt(O2) kulstof (C) og en del Kvælstof(N). Når organisk slam i en aflejring udsættes for højt tryk og temperatur sker en omdannelse af det kemiske forbindelser. En langsom proces, hvor ilt og brint frigøres far slammet og bevæger sig opad. Noget er i gas form (gas) og noget er i væske form(olie og vand).

14 Hvad er organisk materiale?
Planter og specielt planteplankton er vigtige kilder til organisk materiale. (Planter bliver til kul, mens plankton og alger bliver til olie)

15 Hvor forefindes større mængder dødt organisk materiale
Hvad skal der til for at danne olie/gas? Hvor forefindes større mængder dødt organisk materiale Alger Planter GAS/(kul) OLIE/GAS

16 Hvad skal der til for at dannes olie/gas?
Der skal være tilstrækkeligt dødt organisk materiale. Aflejringer skal ske tæt på land. Der skal være den rigtige temperatur. Stillestående vand. Der skal være nok tid med den rigtige temperatur.

17 Olie- og naturgasdannelse
Krav til dannelsen: Kildebjergart med organisk materiale – typisk gammel havbund (f.eks. skifer) Tryk på kildebjergarten fra overliggende sediment, så organisk materiale omdannes til olie og gas. Reservoirbjergart tæt ved kildebjergarten, der kan opsamle olien og gassen i hulrum (f.eks. porøs sandsten eller kridt) En fælde(et uigennemtrængelig lag), hvor olien samles En tæt dæk(kappe)bjergart, der holder olien nede i jorden. Alle fem krav skal være til stede, ellers får vi ikke olie eller gas.

18 Hvad er en kildebjergart?
Hvordan begraves organisk materiale? Hvad er en kildebjergart? En kildebjergart indeholder de organiske bestanddele (materiale), der i løbet af geologisk tid vil kunne omdannes til olie og gas. Kildebjergarten er typisk en lersten, en kalksten eller en skifer med et indhold af organisk materiale på 2-5%. Kildebjergarten for olie og gas i Danmark er hovedsageligt skifre/kalk fra Jura-perioden med aldre fra 142 til 155 millioner år.

19 Den rigtige temperatur og hvor den forefindes
Hvad skal der til for at danne olie/gas? Den rigtige temperatur og hvor den forefindes I iltfattigt miljø og under stigende temperatur og temperatur vil organisk materiale efter millioner af år blive omdannet til kulbrinter (olie og gas). Omdannelsen til olie begynder ved ca. 60ºC og forløber bedst ved 100 – 150 ºC. Ved temperaturer over 150 ºC dannes gas. I Danmark stiger temperaturen ned igennem jorden med ca. 2 grad pr. 100 m. Det vil sige, at oliedannelsen starter i ca. 2 km´s dybde mens de optimale betingelser er på 3 – 5 km´s dybe.

20 Hvordan begraves organisk materiale?
Erosion Sediment Sediment begraver det organiske materiale Erosion danner ved hjælp af rindende vand, vind, bølger og gletscher Sediment ud fra fremsætte grundfjeld (eksempelvis bjerge). Sedimentet bliver med tiden transporteret mod havet og andre bassiner. Disse bassiner kaldes for sedimentære bassiner.

21 Sediment bliver naturligt sorteret
Hvordan begraves organisk materiale? Sediment bliver naturligt sorteret Grus Sand Ler Store kornstørrelser transporteres ikke så langt som små

22 Hvor gemmer olien/gassen sig?
I hulrum i begravede bjergarter Hvad er et hulrum og hvordan dannes de? Kan I komme med nogen forslag?

23 Porøsitet Porøsitet er et udtryk for, hvor stor en del af
Hvor gemmer olien/gassen sig? Porøsitet Porøsitet er et udtryk for, hvor stor en del af bjergarten, der er hulrum. Porøsiteten angiver porernes andel (rumfanget/volumen) af bjergartens samlede rumfang.

24 Sukkerknaldseksemplet
Porøsitet Hvor gemmer olien/gassen sig? Sukkerknaldseksemplet

25 Permeabilitet gennemstrømmelighed
Hvor gemmer olien/gassen sig? Strømning (migration) gennem porer og sprækker Migrationen stopper ved et impermeabelt (uigennemtrængeligt) lag (ex. ler)) Høj-permeabel sandsten Lav-permeabel sandsten med ler

26 Migration af olie/gas i undergrunden
Hvor gemmer olien/gassen sig? Migration af olie/gas i undergrunden Olie og gas fra kildebjergarter migrerer (bevæger sig) ofte ind i fælder i porøse kalk- og sandstenslag. Der kan dannes enorme samlinger af olie eller gas der kan blive så store, at man kan få op til 1 milliard m3 op af undergrunden. Man kan se ud fra boreprøver om en aflejring har afgivet olie/gas, selve olien/gassen befinder sig for det meste længere oppe da det jo migrerer opad.

27 Migration af olie/gas i undergrunden
Hvor gemmer olien/gassen sig? Migration af olie/gas i undergrunden Olie og gas har begge lave densiteter. Olie har f.eks. en densitet på 0,8.g/cm3. Derfor vil olien søge op mod overfladen og migrere op gennem forskellige permeable bjergarter, hvis den kan. Støder olien på et impermeabelt lag (ler) kan olien samle sig i en fælde, hvis forudsætningerne er rigtige. Organisk rige skifre Porøst sand impermeabelt ler Forkastning Olie-reservoir $ fælde Olie D=0.8 g/cm3 Vand D=1.0 g/cm3

28 Fældetyper Hvor gemmer olien/gassen sig? Forkastning Saltdiapir Folder

29 Fældetyper Forkastning Hvor gemmer olien/gassen sig? Impermeabelt lag
ler Migrationsretning af olie Porøst lag Kildebjergart

30 Fældetyper Saltdome Hvor gemmer olien/gassen sig? Impermeabelt lag
Porøst lag Kildebjergart

31 Fældetyper Folder Hvor gemmer olien/gassen sig? Impermeabelt lag
Porøst lag Kildebjergart

32 Fordele og ulemper ved de enkelte fossile brændstoffer
Kul Billigt Findes i store mængder Jævnt fordelt over hele verden Olie Kan omdannes til benzin mm. Naturgas Ren afbrænding (undtagen CO2) Kul Indeholder svovl, der kan skabe syreregn Risiko for CO2-dannelse Smog Forurening ved minedrift Olie Meget ujævn global fordeling Begrænset ressource Smog (røg og tåge) Olieudslip ved udvinding og transport Naturgas Begrænset ressource, Ujævnt global fordeling Eksplosionsrisiko ved indvinding og transport

33 Olieudvinding i 2006 Hvad er forskellen mellem platform og borerigge?
Hvordan finder man så olie og gas? Hvad er forskellen mellem platform og borerigge? platform Borerig