Sproghistorie.

Præsentationer af emnet: "Sproghistorie."— Præsentationens transcript:

1 Sproghistorie

2 Hvad er det - er det dansk?
Ek hlewagastiR holtijaR horna tawido Jeg Lægæst fra Holt gjorde hornet Guldhornene er fra 400-tallet og fundet ved Gallehus nær Møgeltønder i hhv.1639 og 1734. Indskriften i runer (urnordisk)

3 Jyske Lov Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvede man ikke nogen Lov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor man er i Tvivl om, hvad der er sandhed, der skal Loven vise Sandheden. Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest. Derfor skal Loven gøres efter alles Tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i Loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den Ondskab, som de har i (Sinde.) (ældre middeldansk)

4 Saxo – Angersfragmentet 13.årh.
Skriver Saxo på dansk? Næh, han skriver på latin. Forsiden af det berømte fragment, hvor Saxo fortæller om kong Skjolds bedrifter; i margen og mellem linjerne er der angivet varianter og tilføjelser. Det kaldes Angers-fragmentet efter den franske by, hvor manuskriptet blev fundet som fyld i et bogbind i 1863

5 Den første danske avis 1666 Det var en morgenstund før dagen ret begyndte, da svensken sig udi fulde rustning skyndte til Løddes frosne vand, hvor han straks overgik, før nogen på gav agt, og derom kundskab fik. Eksempel på Bordings ”journalistik.” Anders Bording ( ) udgav efter fransk forbillede en månedsavis på vers (rimede alexandrinere) med europæiske nyheder

6 Hvor er I heldige! Fra oldislandsk til nudansk:
De fire kasus blev reduceret i Middelalderen. mask fem neutr sing nom hestr stund dýr akk hest dat hesti stundu dýri gen hests stundar dýrs plur hestar stundir hesta hestum dýru stunda dýra

7 Nudansk har stadig minder om de gamle kasus
dat.sing: ad åre, fra borde, i hænde, på tinge gen.sing.: til bords, til søs, udenlands gen.plur.: til hånde, tage til orde dobb.genitiver: Ih du fredsens, du er dødsens, al landsens ulykker, af hjertens lyst

8 Arveord - låneord Arveord er fællesindoeuroplæiske, germanske, nordiske ord, der uden afbrydelse er bevaret i sproget; fx smed, skov, hoved, øre, øje, næse, mund, mand, kone, fader, moder, barn, søn, datter… Låneord er indlånt fra andre sprog; fx kirke, papir, gevær, charme, speaker..

9 Hvad er forskellen på et låneord og et fremmedord?
Oprindelig danske ord har tryk på første stavelse, så hvis et ord har trykket på en anden stavelse er det nok et fremmedord: banan, elegant, kontrol, Et fremmedord ser tit ”fremmed” ud: quiz, bowle, cykel, striptease, valuta, decideret. De fleste af disse fremmedord kommer fra latin, græsk, fransk og engelsk. Et låneord er også kommet ind i sproget udefra, men det skrives og bøjes som danske ord og føles danske: brev, sjal, strejke, kø, opfatte

10 Kan du gætte, hvilke sprog disse ”danske” ord kommer fra?
frisør madras konto gaffel sonate erstatte sofa ambulance bestemme massage kaffe alkohol

11 Den germanske lydforskydning – hvad er det for noget?
Nogle konsonanter bliver udskiftet med andre konsonanter: fx latinsk p bliver til germansk f pater/fader latinsk d bliver til germansk t dens/tand latinsk f bliver til germansk b frater/broder

12 p i græsk, latin, fransk etc.= f i nordisk, engelsk og tysk.
gr.: pús gen.: podós lat.: pés gen.: pedis fr.: pied sp.: pie it.: piede da.: fod no.& sv.: fot eng.: foot ty.: Fuß

13 p i græsk, latin, fransk etc.= f i nordisk, engelsk og tysk.
lat.: piscis fr.: poisson sp.: pez It.: pesce da.: fisk eng.: fish tysk: Fisch

14 d i græsk, latin, fransk etc.= t i nordisk, engelsk og tysk.
lat.: dens – dentis (gen.) fr.: dent sp.: diente ital.:dente da: tand eng.: tooth ty.: Zahn

15 Uddrag af Benny Andersen: Verdensborger i Danmark
… Da jeg skrev mine første kærlighedsbreve Ristede jeg aldrig runer Som de gamle nordboere Faktisk er jeg ret sløj til runer Jeg brugte latinske bogstaver Og dem ku hun godt forstå!   … Og sproget jeg synger og taler Er vævet sammen af ord fra hele verden Ikke bare fra tysk, engelsk og fransk Næ, hør mit grønlandske: Anorak - kajak - tupilak Tyrkisk: yoghurt - kiosk Finsk: sauna Arabisk: almanak - kaffe Kinesisk: te Mexicansk: tomat Australsk: boomerang - kænguru Sydafrikansk: apartheid Jeg ku blive ved - så det gør jeg: Japansk: kimono - karate Malajisk: bambus - asie Indisk: bungalow - pyjamas Jeg kan dem udenad i søvne Ord fra hele den kværnende klode Mødes i min mageløse mund Og for hver gang jeg udtaler dem Lyder de mere og mere som danske