Café Zusammen i København

Præsentationer af emnet: "Café Zusammen i København"— Præsentationens transcript:

1 Café Zusammen i København
SÅDAN FASTHOLDER VI MANGFOLDIGHEDEN BLANDT VORES FRIVILLIGE I UNGDOMMENS RØDE KORS ” Det handler om tryghed. De frivillige skal vide præcist, hvad der forventes af dem, og hvordan man er en god frivillig ” Terkel, frivillig i Café Zusammen i København 1

2 DET SKAL VI TALE OM I DAG Vi skal tale om, hvordan vi fastholder en mangfoldig frivilligskare på vores aktiviteter. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter på dagsordnen: 1 Hvad motiverer vores frivillige? 2 Hvad kan vi gøre? 3 Hvem gør hvad? For at huske hvad vi aftaler, skriver vi hver især stikord på dagsordenen efter hvert punkt. Men først skal vi varme op 1 2 2

3 OPVARMNING Sådan varmer vi op:
1 Gå ud på gulvet og find en makker. Sæt stopuret. Fortæl på et minut om dine bedste oplevelser som frivillig. Lyt derefter til din makker i et minut. Alle finder hurtigt en ny makker og gentager øvelsen. Nå gerne fem omgange. Tal i fællesskab om hvad der er med til at fastholde os som frivillige. Nu skal vi til første punkt på dagsordenen 2 3

4 HVAD MOTIVERER VORES FRIVILLIGE?
Her kommer en lille optakt til emnet. Det er forskelligt, hvad der motiverer frivillige, og deres motivation kan ændre sig over tid. Derfor er det værd at undersøge, hvor de frivilliges motivation ligger og hvad deres forventninger er. Kan man komme forventningerne i møde, er chancen for at fastholde dem størst. Ligesom alle har forskellige kompetencer, viden og perspektiver at bidrage med, så har alle også forskellige behov og forudsætninger. ” Mangfoldighed er aktivt at anerkende og anvende forskelle ” I den næste øvelse skal vi se på, hvad der motiverer frivillige 3 4 4

5 ØVELSE 1 Sådan gør vi: 1 Skriv et postkort fra fremtiden. Forestil dig at vi er to år fremme i tiden, hvor fastholdelse lykkes rigtig godt hos os. Skriv stikord til hvad vi gør, som virkelig motiverer de frivillige (for eksempel aktiviteter, ansvar, anerkendelse). 2 Send dit postkort rundt til de andre og læs deres. Sæt en streg ud for de stikord, du synes er vigtigst. En tovholder indsamler kortene og læser de stikord op på hvert kort, som har fået flest streger. Tal om dem og skriv de vigtigste ned på dagsordenen. Nu skal vi til andet punkt på dagsordenen 4 5 5

6 Stina, frivillig i Odense
2. HVAD KAN VI GØRE? Nu har vi fundet ud af, hvad der virkelig motiverer frivillige. Men hvordan kommer vi derhen? Her er inspiration fra andre aktiviteter og en værktøjskasse, vi kan plukke fra. ” Jeg tror, det sociale aspekt er vigtigt for at fastholde frivillige, da man lærer folk fra andre aktiviteter at kende. Man får en større tilknytning til organisationen og får lyst til at bruge tid sammen på kryds og tværs af aktiviteter og udvalg ” Stina, frivillig i Odense Nu skal vi se, hvad andre aktiviteter har gjort 5 6 6

7 FRI TIL AT VÆRE FRIVILLIGE Line, frivillig i København
På Tagensvej i København havde de frivillige allerede i startfasen fokus på fastholdelse, da de skulle starte tre nye børne- og ungdomsklubber. Brug af frivilligkontrakt Et af tiltagene var, at de frivillige skulle underskrive Ungdommens Røde Kors’ frivilligaftale, som indeholdt information om, hvilke opgaver de frivillige skulle varetage. Frivilligaftalen har en signalværdi, der viser, at frivilligarbejdet bliver prioriteret og skal tages seriøst. De rette aktivitetsledere Derudover havde de frivillige fokus på at finde de rette aktivitetsledere til at lede klubberne. De frivillige har skabt struktur i klubberne og sørget for, at der er styr på økonomien. Det har gjort det sjovere og lettere for de andre frivillige, som har kunnet koncentrere sig om aktiviteterne med brugerne. ” Det betyder noget for de frivillige, at der er én, der er tovholder, og at de ikke skal bekymre sig om budgettet – også selvom det er en dyr aktivitet, man skal afholde ” Line, frivillig i København Der er cirka 27 frivillige og 32 brugere i klubberne på Tagensvej. Nu kommer endnu en erfaring fra frivillige i Ungdommens Røde Kors 6

8 SOMMERHUS OG JULEFROKOST SKABER GOD STEMNING
I Roskilde har de frivillige gode erfaringer med at fastholde frivillige igennem sociale aktiviteter. For eksempel spiser de aftensmad sammen inden deres månedlige møde, og når de afholder årsmøde, lejer de et sommerhus. Desuden holder de årlige sociale arrangementer som julefrokoster og hyggedage. Færre aflysninger Det sociale fundament har gjort det mere hyggeligt at være frivillig i Roskilde. Det betyder blandt andet at færre aktiviteter bliver aflyst. De frivillige er opmærksomme på også at gøre plads til dem, som ikke har lyst til at engagere sig socialt. ” Hvis de frivillige kender hinanden, og har det godt sammen, så smitter det jo også af på brugerne, der kan mærke den gode stemning ” Julie, frivillig i Roskilde Nu skal vi videre til en værktøjskasse 7

9 VÆRKTØJSKASSE Her er nogle bud på, hvad man kan gøre for at fastholde frivillige. Læs dem som inspiration til næste øvelse. Anerkendelse Alle har brug for anerkendelse. Det er forskelligt fra person til person, hvordan man gerne vil anerkendes, og ofte er behovet særligt stort hos dem, der adskiller sig fra flertallet. For eksempel kan man adskille sig ved at være ny, have en anden alder, have et handicap, have en anden etnisk baggrund, være færdiguddannet osv. Vi skal huske at blive ved med at rose hinanden for godt arbejde. Synliggørelse Synliggør hvordan vi som frivillige gør en forskel ved for eksempel at ophænge fotos fra succesfulde arrangementer og oplevelser. Værktøjskassen fortsætter 8

10 VÆRKTØJSKASSE Personlig udvikling
Hjælp de frivillige med at udvikle deres kompetencer. Inddrag dem i udviklingen af aktiviteterne Informer de frivillige om mulighederne for kurser og workshops via Ungdommens Røde Korsø online kursuskatalog URK Academy. Tjek Hold årlige frivilligudviklingssamtaler om trivsel, ønsker og behov. Find en skabelon på Er der plads til alle? Overvej om der er variation i vores fælles arrangementer. Kan man deltage uden at drikke alkohol? Er det muligt for frivillige med fuldtidsjob at deltage? Kan frivillige med børn tage dem med til nogen af arrangementerne? Er de fysiske rammer sådan, at frivillige med handicap kan deltage? Værktøjskassen fortsætter 9

11 VÆRKTØJSKASSE Giv plads med fleksibilitet
Vær fleksibel i forhold til de frivilliges privatliv i for eksempel eksamensperioder og omkring helligdage. Fællesskab og netværk Styrk venskab og sammenhold gennem filmaftener, grillaftener, udflugter og fællesspisning Hold møde en gang om måneden, hvor de frivillige kan dele erfaringer, oplevelser og hygge Skab netværk, dialog og erfaringsudveksling med andre aktiviteter på organisationens landsmøde og andre arrangementer. Brug erfarne frivillige til at støtte og vejlede nye frivillige, så forskellige oplevelser kan bearbejdes . Værktøjskassen fortsætter 9

12 VÆRKTØJSKASSE Sæt ansigter på de frivillige
Skab fællesskab ved at alle nye frivillige får en side i en Blå bog eller lav en fotocollage med billeder af de frivillige. I kan for eksempel ligge den Blå bog i fælleslokaler. Hver frivillig udfylder en side, som fortæller lidt om vedkommende. Det kunne for eksempel være: Hvis jeg skulle præsentere mig ud fra, hvad der gør mig glad, ville jeg sige, Tre ting som, jeg tror, at andre synes, at jeg er god til, Tre af mine yndlingsting, Jeg er frivillig i Ungdommens Røde Kors fordi osv. Husk fakta som navn, mail og telefonnummer. Rotation Undgå at frivillige kører træt i en opgave ved for eksempel at lave en jobbørs eller en turnusordning, hvor arbejdsopgaver byttes eller roteres. Så får de frivillige også mulighed for at udvikle sig personligt og fagligt gennem forskellige opgaver og ansvarsområder. Inden vi beslutter, hvilke idéer vi vil føre ud i livet, holder vi en pause 10

13 Terkel, frivillig i Café Zusammen
PAUSE ” Vi forsøger at lave forskellige sociale arrangementer som grillaftener, hvor venner og familie også er velkomne ” Terkel, frivillig i Café Zusammen i København 12

14 ØVELSE 2 Nu har vi set, hvad man kan gøre for at motivere og fastholde frivillige. Hvad kan vi bruge på vores aktiviteter? Sådan gør vi: Gå sammen med en makker. Stil jer op ved fremtidsplanchen og hæng jeres postkort op for enden af pilen. Vi er igen to år fremme i tiden Interview hinanden på skift om de tiltag, vi gjorde for at nå den ønskede fremtid. Stil spørgsmål som: Hvad gjorde vi helt konkret undervejs? Hvordan løste vi udfordringerne? Skriv konkrete tiltag og løsningsforslag ned på Post-it sedler. Fordel dem ud på tidslinjen. Præsentér tiltagene for de andre. Vælg i fællesskab de bedste ud og skriv dem på dagsordenen. Nu skal vi videre til sidste punkt på dagsordnen 13 14 14

15 3. HVEM GØR HVAD? Nu har vi fundet frem til, hvad vi kan gøre skridt for skridt for at fastholde vores frivillige i fremtiden. Men hvordan kommer vi fra ord til handling? Diskutér: Hvad kræver det af vores aktivitet? Hvad kræver det af mig? Hvad skal vi melde ud til de andre på vores aktivitet, der ikke har deltaget i dette møde? Nu skal vi til den sidste øvelse 14 15 15

16 ØVELSE 3 Nu skal vi finde frem til, hvem der gør hvad for at fastholde frivillige i Ungdommens Røde Kors. Sådan gør vi: Skriv i det sidste felt på dagsordenen: Én ting vi straks skal sætte i værk for at fastholde de frivillige. Én ting du vil begynde på i morgen. Præsentér det for hinanden. Find i fællesskab frem til hvad vores lokale udviklingsråd skal sætte i værk. Skriv det ned på opslaget “Hvem gør hvad?” og hæng det et synligt sted. Se sidste side 15 16 16

17 SKAL VI MØDES IGEN? TAK FOR I DAG.
Hvornår følger vi op på indsatsen? Er der andre emner, vi vil tage op? På er der mødeguides om: Hvem vil eventuelt stå for undervisningen næste gang? TAK FOR I DAG. 16 17