Kvantitativ metode og spørgeskemaer

Præsentationer af emnet: "Kvantitativ metode og spørgeskemaer"— Præsentationens transcript:

1 Kvantitativ metode og spørgeskemaer
Formidling og metode – uge 44, efterår 2008 Henriette Lungholt

2 Lidt historie Kilde: http://www. clbs. dk/userfiles/pdf/metoder_opslag

3 Formålet med kvantitative undersøgelser
”Formålet med kvantitative stikprøve-undersøgelser er at finde mønstre i mangfoldigheden. Disse undersøgelser fokuserer på et mindre antal kendetegn hos mange respondenter, hvor den kvalitative undersøgelse fokuserer på et større antal kendetegn hos få undersøgte enheder.” (Sepstrup, Preben (2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 19)

4 Måle og veje Den kvantitative metode antager, at de undersøgte forhold kan måles og værdisættes eks: Hvor hyppigt taler du i mobiltelefon? Hvor vigtig er din mobiltelefon for dig på en skala fra 1-5?

5 Styrke og svagheder Metodens styrke Metodens svaghed Klarhed Overblik
Tal (– en undersøgelse viser…) (Anerkendelse) Metodens svaghed Reduceret forståelse Minus nuancer Minus dybde

6 Hvad kan vi ikke-matematikere bruge kvantitative metoder til?
Måle tendenser - Mænd dropper smøger oftere end kvinder Generalisere - Mange unge drikker for meget Lave prognoser - Ved f.eks. valg eller nye produkter Triangulering - Brugere af nyhedsbrev i en organisation Få et fingerpeg, en stikprøve - Kendskab til hjemmeside Udvælgelse af interviewpersoner

7 Population og delmængder
Hvis det er for omkostningsfuldt at spørge hele populationen, kan man lave en stikprøveundersøgelse - en delmængde. 2 typer af stikprøver: 1) Repræsentative stikprøver 2) Ikke-repræsentative stikprøver Helge Østbye et al.: Metodebok for mediefag, Bergen-Sandviken, 1997

8 Ikke-repræsentative stikprøver
Når man ikke kender populationen, ex. Skypes brugere, må man nøjes med at lave ikke-repræsentative stikprøver: ”Den ikke-repræsentative stikprøve er defineret ved, at udvælgelsen ikke er tilfældig, og at sandsynligheden for, at et medlem af populationen udvælges, ikke kendes.” (Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 27) Det kan i disse tilfælde være væsentligt, at man har spurgt til fakta; køn, alder, herkomst, indkomst, bopæl, uddannelse etc.

9 Repræsentative stikprøver
Når man kender populationen, kan man lave repræsentative stikprøver: ”..en sandsynlighedsbaseret stikprøve, der defineres som en tilfældig udvalgt stikprøve med en kendt sandsynlighed for, at det enkelte medlem af populationen indgår i stikprøven.” (Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 26) En miniaturegruppe af de mennesker, man gerne vil undersøge noget om.

10 Validitet og repræsentativitet
Den gruppe, man spørger, skal repræsentere den gruppe, man vil vide noget om Validitet: Kan man tro på svarene? Forstås de rigtigt og ens – eks. ”bjørnetjeneste” Et eksempel med hjemmehjælp: Spørger man på biblioteket, er det de stærke ældre, der svarer. Sender man skemaet ud til pensionisterne i kommunen, er det måske dem, der har behov eller er utilfredse, der svarer.

11 Hvor mange og hvem skal man vælge. Kilde: Rasmussen, Viktor R. m. fl
Hvor mange og hvem skal man vælge? Kilde: Rasmussen, Viktor R. m.fl.: Målgruppeanalyse, teknisk forlag, 2008, side 121

12 Et eksempel – tænk i mindste enhed
Kilde: Hansen, Niels Henrik m.fl.: Spørgeskemaer i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 48

13 Udvælgelse af svarpersoner
Simpel tilfældig udvælgelse Systematisk udvælgelse (ex. hver 10’ende husstand eller computergeneret), CPR-numre (koster penge), medlemslister (eks. hver femte), Nørreport, arbejde etc. Klyngeudvælgelse Populationen opdeles i delgrupper – klynger, der er repræsentative. Ex. hele 8. klasser i Nordjyllands amt.

14 Stikprøvens størrelse
Gallup bruger 1000 enheder til at sige noget om den danske befolkning I USA bruger de 2000 enheder Tommelfingerregel = ikke færre end 100 enheder

15 Konstruktion af strukturerede spørgeskemaer
Vær klar over formålet; hvad skal det bruges til? Begrænsningerne: Hvad kan man ikke forvente at få besvaret ved denne metode? Spørgeskemaerne kan være åbne, lukkede, semilukkede. Med efterfølgende konsekvenser for bearbejdningen.

16 Spørgsmål 1) Spørgsmålene skal være entydige
2) Spørgsmålene må kun have én dimension 3) Spørgsmålene må ikke være ledende 4) Spørgsmålene skal være korte, præcise og forståelige 5) Spørgsmålene må ikke være provokerende 6) Successive spørgsmål skal være enslydende 7) Undgå hypotetiske spørgsmål Vær meget opmærksom på ledende spørgsmål

17 Svarmuligheder De skal være gensidigt udelukkende
De skal være relevante De skal være ensartede De skal være tilstrækkeligt findelte Undgå for mange svarmuligheder Åbne spørgsmål kan bruges, hvis en kategorisering bliver for kluntet eller til sidst til f.eks. evaluering Kortfattet kan man sige, at svarmulighederne skal være fornuftige og væsentlige. Der skal være nok og ikke for mange muligheder (max 7 kategorier)

18 Rækkefølgen 1) Rækkefølgen må ikke være ledende
2) Gå fra det generelle til det specielle 3) Gå fra det kendte til det mindre kendte 4) Spørgsmål om samme emne bringes sammen 5) Spørgsmål, der kan forventes mindre svarvillighed på, bringes til sidst

19 Opstilling af spørgeskema
Kilde: Hansen, Niels Henrik m.fl.: Spørgeskemaer i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 68

20 Spørgmålsrækkefølge Kilde: Hansen, Niels Henrik m.fl.: Spørgeskemaer i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 63

21 Adfærdsundersøgelser og ærlighed
Adfærdsundersøgelser; eks. arbejdsulykker (definitionen af ”alvorlig) ”Danskerne pjækker ikke”; Sort arbejde (bedre at spørge: Hvis du fandt ud af, at din nabo benyttede sort rengøring, ville du melde ham/hende til politiet?) Hvor mange penge bruger du på prostitution?

22 Brugen af pendulord Bjørnetjeneste: Klokken er godt 11 Forfordele:
Ældre: Tjeneste, der gør mere skade end gavn Yngre: Stor tjeneste Klokken er godt 11 Ældre: Lidt over tolv Yngre: Lidt i tolv Forfordele: Ældre: At blive snydt Yngre: En fordel

23 Kreativitet Køn? Ja Stilling? Siddende

24 Eksempel på spørgeskema

25 Brugen af ved ikke-kategori
Hvis man ikke har dækkende svarkategorier Ulempe: Magelighedsrespondenter Går efter gaven Tager ikke stilling Ikke validt

26 Talkategorier Enig - uenig
Fra normalt opfattes 5 som det bedste Hvor enig er du i?... Det er ikke ok at være uenig Helt uenig – Uenig - Hverken eller – Enig – Helt Enig

27 De laaaangeeee… Kilde: Hansen, Niels Henrik m.fl.: Spørgeskemaer i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 63

28 Opsamling: Det gode spørgsmål, 1
Sprog, som respondenten forstår Brug målgruppens terminologi Undgå dobbelt negationer (Undlader du aldrig at hjælpe en…) Undgå lange spørgsmål Undgå ledende spørgsmål– eks. Bortset fra mord, hvornår mener du så, at dødsstraf bør anvendes? Undgå upræcise spørgsmål – eks. hvor ofte holder du rygepause? Indføj kontrolspørgsmål – trives på arbejdspladsen/sygedage Tag højde for respondentens selvværd – eks. spørgsmål om, hvad en præsident hedder Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 55-61

29 Opsamling: Det gode spørgsmål, 2
Spørg positivt først, så evt. negativt: hvad kan du godt lide/ikke lide Afgør gradbøjningen af spørgsmål Formuler spørgsmålene, så de ikke virker nedværdigende Personlig – upersonlig stil: man/du – passiv/aktiv Generelt – specifikt Begræns spørgsmål (max 30) Gør plads til svar Overvej brugen af lukkede og åbne spørgsmål Beskriv emneovergang – eks. de næste 10 spm. handler om… 7 svarkategorier Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 55-61

30 Øgning af svarprocent Kort spørgeskema bedre end langt
Udsendelse af rykkere/mails Officiel afsender Objektive/faktuelle informationer (eks. til forskning af sygdomme) Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 62

31 Online-undersøgelser
Efterhånden meget brugt - til målgrupper, der er: Vante internetbrugere, f.eks. online fællesskaber/spil Afgrænset som population - ansatte i en virksomhed Vanskeligt tilgængelige – f.eks. i udlandet eller skifteholdsarbejdere, følsomme emner Bred geografisk tilgang - hele landet Desuden godt til indledende eksplorative undersøgelser. Tids og ressourcebesparende Ex. transportudgifter, transskribering.

32 Online-undersøgelser, 2
Minus: Man ved ikke, om man får de rigtige respondenter Seriøsitet Forståelse Plus: Billige Hurtige Kontrol – hvis du glemmer at sætte kryds, kommer der en lille boks op med information – det gør også nogen irriterede Der findes software-pakker inden for området Open source-løsninger

33 Online-undersøgelser, 3
En af de mere oplagte metoder er online spørgeskemaer, men i princippet kan de fleste andre metoder overføres til en virtuel udgave. Online standardiseret interview Struktureret interview Online spørgeskema Online ikke-standardiseret interview Semi-struktureret/åbent interview Chat

34 Generelt: Lav en pilot Får luget ud i fejlene og spørgmålsforvirring