Den professionelle samtale

Præsentationer af emnet: "Den professionelle samtale"— Præsentationens transcript:

1 Den professionelle samtale
Unge-Teamet Den professionelle samtale

2 Forskellige samtaleformer
Unge-Teamet Forskellige samtaleformer Klientcentrerede samtaler Dialogprægede på den unges præmisser Også i ft. emne Ikke problemati- serende Motiverende samtaler Styrende, men dialogprægede Åbne men fokuserede Problematiserende, men ikke konfronterende Konfronterende samtaler Styrende Problematise-rende Behandleren anvender magt til at få sit budskab frem Frit efter Morten Hesse

3 Samtalens struktur Det almene Det specifikke Brug af rusmidler PROBLEM
Unge-Teamet Samtalens struktur Det almene Brug af rusmidler PROBLEM Det specifikke

4 Samtalen med unge om misbrug Det almene og det specifikke
Unge-Teamet Samtalen med unge om misbrug Det almene og det specifikke Det almene forstås som: Viden og facts (f.eks. Hash lammer fedtvævet i hjernen og forstyrrer derved vores hukommelse og evne til indlæring mv.) Andres erfaringer (f.eks. ”jeg kender en, der siger, at når han ryger hash så…..” eller ”andre der ryger hash har fortalt mig…..” Holdninger til stoffet (f.eks. ”jeg mener at….”) Myter om stoffet (f.eks. ”mange siger, at man ikke bliver afhængig af at ryge hash!”) Psykologisk viden (f.eks. ”de typiske reaktionsmønstre er….”, ”mange unge der ryger hash oplever…..”) Det specifikke forstås som: Den unges egen oplevelser med et givent rusmiddel

5 Den professionelle dialog
Unge-Teamet Den professionelle dialog bevæger sig både på det almene og specifikke niveau Brug af rusmidler som generelt fænomen (det almene) Den unges tidl. erfaringer med brug af rusmidler (det specifikke) Den aktuelle situation her og nu (det specifikke) Den professionelle tilgang er: ”Dette gælder for mange – hvordan ser det ud for dig?” Den professionelle tilgang må aldrig være: ”Når det gælder for andre – så må det også gælde for dig!”

6 Unge-Teamet Det fælles rum – Det vigtige er ikke, at få den unge til at overtage den professionelles holdning, men der imod at den professionelle skaber det rum, hvor den unge sammen med den professionelle kan forholde sig til forholdet mellem brug af rusmidler og egne problemer i øvrigt. Den professionelle ønsker som udgangspunkt at tale om: - det negative ved brug af rusmidler - det positive ved at holde op Den unge vil som modvægt hertil argumentere for: - det positive ved brug af rusmidler - det negative ved ophør med brug af rusmidler

7 Der hvor den unge typisk fokuserer
Unge-Teamet Det fælles rum – Er det rum, hvor man både kan tale om det positive og det negative ved brug af rusmidler og ophør med rusmidler. Tegn f.eks. sammen med den unge og snak ud fra tegningen og snak om alle kasser i tegningen. der hvor den professionelle/bekymret forældre typisk fokuserer Der hvor den unge typisk fokuserer Det positive ved brug af rusmiddel Det negative ved brug af rusmiddel Det positive ved ophør m. rusmiddel Det negative ved ophør m. rusmiddel

8 Unge-Teamet Samtalens start Før man som professionel indleder en samtale med en ung om den unges rusmiddelbrug, er det vigtigt at starte med at: Lave en tydelig aftale med den unge om rammer og indhold Temasætte selve samtalen.

9 Rammerne og formålet Man laver en tydelig aftale (kontrakt) med
Unge-Teamet Rammerne og formålet Man laver en tydelig aftale (kontrakt) med den unge: Hvad skal vi tale om? Hvad er vigtigt for dig at tale om? (Formålet for dig) Hvad er vigtigt for mig at tale om? (Formålet for mig) Hvordan skal vi tale sammen? Hvor længe ad gangen og hvor ofte? Hvor skal vi tale sammen?

10 At temasætte selve samtalen
Unge-Teamet At temasætte selve samtalen Hvordan har du det med samtaler? Har du prøvet noget lignende før Var det noget, du synes du fik noget ud af Er det mest de voksne der får noget ud af samtalerne? Nu sidder vi her og skal snakke om rusmidler. Hvad mener du om det?

11 Den motiverende samtale
Unge-Teamet Den motiverende samtale

12 ”Folk lader sig almindeligvis lettere
Unge-Teamet ”Folk lader sig almindeligvis lettere overtale af de grunde, som de selv har opdaget, end af dem som andre har optænkt” Pascal

13 Grundtanken i Motivationssamtalen
Unge-Teamet Grundtanken i Motivationssamtalen # At finde ressourcer til forandring hos den unge selv # At tage udgangspunkt i den unges egne holdninger, overvejelser og ønsker # At undgå konfrontation og modstand i samtalen # At hjælpe den unge med at blive frigjort nok fra ambivalensen til at kunne starte en forandringsproces # At anerkende den unges ret til selv at bestemme # At styrke troen på, at forandring er mulig

14 Motivationssamtalens vigtigste mission
Unge-Teamet Motivationssamtalens vigtigste mission Maksimere forandringsudsagn Minimere modstand

15 Unge-Teamet Forandringsudsagn Kliniske undersøgelse har vist, at chancen for en adfærdsforandring øges betragteligt efter samtaler med mange forandringsudsagn.

16 Forandringsudsagn og modstandsudsagn
Unge-Teamet Forandringsudsagn og modstandsudsagn Forandringsudsagn Modstandsudsagn * Ulemper ved status quo * Fordele ved status quo * Fordele ved forandring * Ulemper ved status quo * hensigt om a ændre sig * Hensigt om ikke at ændre sig * Optimisme over forandring * Pessimisme over forandring

17 Tjekliste til en motivationssamtale
Unge-Teamet Tjekliste til en motivationssamtale # Brug aktiv lytning # Stil åbne spørgsmål # Brug simple spejlinger # Brug dobbelte spejlinger (udforske ambivalens) # Udtryk empati # Styrk håbet # Støt den unges oplevelse af kompetence # Opsummer # Tydeliggør, at det er den unges eget valg

18 Faldgruber i en motivationssamtale
Unge-Teamet Faldgruber i en motivationssamtale Konfrontation Hvis du taler for at der er et problem, vil den unge holde på, at det er der ikke (benægte). Ekspertrollen Giver konkrete råd, svar og løsninger. Lukkede spørgsmål Fører til korte undvigende svar. Løftede pegefingre Fordomme og etiketter som ”du er misbruger”. En naturlig reaktion er at den unge sætte sig til modangreb. Påtvungen motivation ”Du er nødt til……Du burde….” Fremhæv i stedet, at det er den unges valg, men at der altid er et valg.

19 Fordele / ulemper Fordele Ulemper Unge-Teamet
Som fokusperson skal du tænke på en adfærd, som du overvejer at ændre. Det kan f.eks. være at holde med at ryge, spise færre flødeskumskager, begynde at cykle på arbejde eller slukke din arbejdsmobil, når du har fri fra arbejde. Vælg en adfærd du er villig til at diskutere med de andre. Interviewer forsøger at kortlægge fordele/ulemper sammen med fokuspersonen. Fordele Ulemper

20 Fordele / ulemper Fordele Ulemper Fortsætte adfærd Ophøre/ændre adfærd
Unge-Teamet Fordele / ulemper Som fokusperson skal du tænke på en adfærd, som du overvejer at ændre. Det kan f.eks. være at holde med at ryge, spise færre flødeskumskager, begynde at cykle på arbejde eller slukke din arbejdsmobil, når du har fri fra arbejde. Vælg en adfærd du er villig til at diskutere med de andre. Interviewer forsøger at kortlægge fordele/ulemper sammen med fokuspersonen. Fordele Ulemper Fortsætte adfærd Ophøre/ændre adfærd

21 Unge-Teamet Trang

22 Den kognitive tilgang til misbrug
Unge-Teamet Den kognitive tilgang til misbrug # Tanker om rusmiddelindtagelse går ofte forud for selve indtagelsen. # Derfor bliver det vigtigt at undersøge den unges tanker, hvis man vil forstå trang, rusens funktion, den unges forventninger til rusen og hvis man vil arbejde på at forebygge tilbagefald.

23 Den kognitive model Følelse Situation Tanke
Unge-Teamet Den kognitive model Følelse Situation Tanke Ex: Går rundt inde i et supermarked. ”Sikke en idiot” ”Andre folk lægger da heller aldrig mærke til mig” ”Der er ikke nogen mennesker, der regner mig for noget” Bliver irriteret, vred, i dårligt humør En fyr maser sig ind foran mig og tager en liter mælk fra hylden.

24 Den kognitive model Situation Følelse Tanke
Unge-Teamet Den kognitive model Situation Følelse Tanke Ex: Går rundt inde i et supermarked. ”Hold da op, han har vel nok travlt” ”Godt det ikke er mig” ”Stakkels ham, som han stresser af sted” Godt humør. Overskudsfølelse. En fyr maser sig ind foran mig og tager en liter mælk fra hylden.

25 Trang ” Jeg må ha’ det nu!”
Unge-Teamet Trang ” Jeg må ha’ det nu!” # Rusmiddeltrang kommer sjældent af sig selv, men typisk i forbindelse med en ”trigger”. # En ”trigger” kan f.eks. være: Bestemte tanker Synet af rusmidlet Mødet med bestemte mennesker Lytte til noget bestemt musik

26 ”Her og nu”-redskaber ved trang
Unge-Teamet ”Her og nu”-redskaber ved trang # Bevidst afledende adfærd. Flyt dig fysisk fra der, hvor du oplever trang, løb eller gå en tur m.m. # Udsættelse. Udsæt indtag af rusmidler 1 time, i håb om at trangen da er mindsket # Tænk på konsekvenserne af tilbagefald. Tænk på hvad der skete sidst. Hvilke negative konsekvenser havde det? # Åbenhed. Ring til en god ven og fortæl, hvordan du har det lige nu. Få fat på din kontaktpædagog m.m. # Stresshåndtering. Lyt til afslapningsbånd, koncentrerer dig om din vejrtrækning lav visualiseringsøvelse m.m. # Undersøg din rusmiddeltrang. Situation, tanke, følelse.

27 Øvelse: Undersøgelse af trang
Unge-Teamet Øvelse: Undersøgelse af trang Gå sammen to og to. Fokusperson fortæller om en situation, hvor vedkommende har oplevet stor trang efter alkohol, cigaretter, Matador Mix, flødeskumskager eller andet. Interviewer spørger til situation, tanker, følelser, grad af trang fra Til sidst spørger interviewer fokusperson, om han/hun kan komme på alternative tanker eller handlinger. (Se bilag med forslag til spørgsmål).

28 Unge-Teamet Alternative tanker / handlinger Grad af trang 1-10 Situation Tanker Følelser

29 Inspiration til spørgsmål
Alternative handlinger Er du tilfreds med den måde du håndterede situationen på? Hvad ville have været bedre at gøre i situationen? Hvad hindrede dig i at gøre det? Hvad skal til, for at du evt. kunne handle sådan en anden gang? Hvis ikke du tog rusmidler – hvad var det du gjorde, som var medvirkende til at du lod være? Alternative tanker Er din tanke 100 % sand? Hvor overbevist er du? Hvad taler for tanken? Hvad taler imod tanken? Hvad er det værste, der kunne ske? Hvad nu hvis du tænkte …., hvordan ville du så have det? Er det din skyld / dit ansvar alene? Hvad beviser det modsatte? Hvad beviser at det ikke er 100% sandt? Hvis din bedste ven havde den tanke, hvad ville du sige til ham/hende? Hvad kan du sige til dig selv næste gang? Hvis ikke du tog rusmidler, hvad var det du sagde til dig selv, som var medvirkende til at du lod være? Situation Hvor foregår det? Hvem er til stede? Hvornår på dagen? Fortæl kort hvad der skete og hvad der er sket op til? Tanker Hvilke tanker fløj igennem hovedet på dig i situationen, før du oplevede trang? Hvad tror du, at du tænkte i situationen? Hvad er du bange for kunne ske? Hvis det er rigtigt, hvad vil det så betyde? Hvad siger det om dine forventninger til dig selv? Hvad siger det om andre mennesker generelt? Følelser Hvad følte du i situationen? Hvordan mærkede du følelsen i kroppen? Grad af trang På en skala fra 1-10, hvor voldsom oplevede du trang? Hvornår begyndte trangen, hvornår ophørte den?

30 Unge-Teamet Højrisikosituation # Situationer hvor man er særlig i risiko for at ”falde i vandet”/tage et tilbagefald. # Der er typisk tale om en stressfyldt situation, hvor man tidligere har taget rusmidler eller oplevet voldsom trang.

31 Almindelige højrisikosituationer
Unge-Teamet Almindelige højrisikosituationer # Negative følelsesmæssige tilstande # Positive og behagelige følelser # Ubehagelige fysiske symptomer # Konflikter med andre mennesker # Ønsker at afprøve sin personlige kontrol # Socialt pres

32 Unge-Teamet Hvorfor er det vigtigt at have overblik over sine højrisikosituationer? De unge bliver mere realistiske i deres billede af deres stoftrang. Undgåelsesadfærd kan indlæres Øget bevidsthed om højrisikosituationer kan medføre øget ”psykisk alarmberedskab” i situationen. Hjælp den unge med at analysere højrisikosituationerne. Lav plan med den unge for hvordan de vil håndtere fremtidige krisesituationer.

33 Undersøgelse af højrisikosituationer
Unge-Teamet Undersøgelse af højrisikosituationer Hvad er det for situationer Morten, som er dine højrisikosituationer? Der hvor du er i størst risiko for at anvende rusmidler? Aner det ikke. Lad os prøve om vi kan finde frem til nogle af dem, så du kan være bedre forberedt næste gang de situationer opstår. Okay. Prøv og fortælle mig om dit sidste tilbagefald. Hvordan startede det? Jeg havde ikke røget i 14 dage. Pludselig fik jeg voldsom trang og inden jeg fik set mig om sad jeg sammen med Peter og Hans og røg noget rygeheroin. Prøv at tænke dig godt om. Hvad skete der mere præcist den aften. Jeg vil gerne høre detaljerne. Okay. Jeg var hjemme på værelset. Søren der bor ved siden af kom ind på mit værelse. Han var i dårligt humør. Alt hvad jeg gjorde var bare forkert. Hvad skete der? Jeg blev skide sur. Hvad skete der så? Han begyndte at råbe om at han ikke kunne finde den t-shirt han lige havde købt, og at det med garanti var mig der havde snuppet den. Hvad gjorde du så? Jeg stod bare der og tænkte at det kunne han ikke være bekendt. Jeg troede jeg havde en ven, men det var åbenbart løgn. Jeg har ingen venner. Hvad skete der så? Han fortsatte med at kæfte op om, at det fandme var for meget, at jeg ikke kunne holde snitterne fra hans ting. Jeg kunne sgu ikke holde det ud og styrtede ud af huset og tog ind til byen, til banegården. Der mødte jeg Peter og Hans der hang ud som sædvanligt. Jeg gik over til dem. De spurgte om jeg ville med op til Peter. Jeg synes ikke jeg kunne sige nej, så jeg tog med. Inden jeg fik set mig om, sad vi og røg. For mig at se var der flere mulige højrisikosituationer i det du fortæller. Det at Søren flipper ud på dig, det at du bliver skide sur, det at du tænker at så har du ingen ven, det at du går fra stedet uden at I har løst jeres konflikt, det at du tager ind til byen og netop til banegården sent om aften, det at du går hen til Peter og Hans og det at du tager med hjem på Peters værelse. Ja, det har du måske ret i.